Frisk citrongræs-te

Da jeg fornyligt var ude og spise på en thai restaurant med mange retter og masser af stærk krydret mad, slog det mig, hvor usædvanlig let og godt tilpas jeg følte mig dagen efter. Det var tydeligt, at jeg havde spist noget, som virkede vanddrivende, nærmest udrensende, og jeg besluttede at undersøge sagen nærmere.

Jeg nåede frem til citrongræs, som viser sig at have mange gode egenskaber for kroppen (udover at være en lækker ingrediens i madlavningen). Hvor meget, der er fuldt dokumenteret skal jeg ikke kunne sige, men det skulle have en effekt mod bl.a betændelser og forkølelser og desuden virker det altså vanddrivende.

Siden har jeg ind imellem drukket min egen simple og friske citrongræs-te. Fjern de yderste tørre dele af citrongræsset og skær et par stykker på 3-4 cm. Bank dem let med bagsiden af en kniv, så saften og smagen frigives , læg dem i en kop og overhæld med kogende vand. Det kan selvfølgelig sødes med honning eller sukker, men jeg synes faktisk, det er synd for den friske og lækre smag.

Bonusinfo: er du så heldig at have badekar, kan du smide et par stilke ned i vandet, eventuelt sammen med nogle limeblade, og føle dig henført til et lækkert spa.

En ny klassiker

Selvom Balenciaga Paris først blev lanceret i Danmark i 2010, er den allerede gået hen og blevet en klassiker. Det er en meget elegant og eksklusiv duft, og selve flakonen taler vist for sig selv.

Balenciaga Paris

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvordan en parfumeduft falder ud, og jeg hører selv til dem, der ikke kan bruge ret mange af de populære dufte, men denne her dufter lækkert, den har karakter og er samtidig diskret.
Jeg kan klart anbefale at prøve den alligevel næste gang, du er i en parfumeafdeling. Måske bliver også den blandt dine favoritter.

Ren lækkerhed

Tromborg

 

Tromborg er ikke til at komme udenom.  Det enkle og rene design gør sig på ethvert badeværelse.Jeg er vild med bl.a. håndsæben med aromaterapi, som dufter skønt og diskret – min favorit er Ginger.  9o kr. for 200 ml. hos fx Magasin.

Silke til ansigtet

Jeg er tilhænger af at kombinere hudplejemærkerne og plukke de bedste produkter ud. Når det kommer til rensning af huden, er denne Silky Purifying Cleansing Oil fra Kanebo bare fantastisk. Olien trækker urenhederne ud af huden, selv på næsen, og giver en silkeblød fornemmelse uden at fedte. Samtidig kan man bare ikke lade være med at give ansigtet en grundig massage med denne lækre olie, og hemmeligheden bag en velplejet hud er netop ofte, at produkterne ikke bare smøres på, men arbejdes ind i huden.
Alt efter behov renser jeg efterfølgende med en almindelig rensecreme (Dermalogica Age Smart), men som regel nøjes jeg med olien, som jeg så renser af med Jane Iredales geniale vaskehandske Magic Mitt. Magic Mitt kan faktisk alene fjerne al makeup og rense huden uden produkter overhovedet, men efter olien sætter den prikken over i’et. AL makeup er væk, og det er slut med, at de sidste rester tørres af håndklædet.

Olien koster ca. 350 kr.
Kluden, som holder i årevis, koster 150 kr.

Projekt Lykke
Projekt lykke
Gretchen Rubin beslutter at afprøve forskellige helt enkle lykketeorier over et år. Det er ikke særlig svært, og kræver egentlig meget lidt, det handler om at forstærke glæden her og nu, mærke nærværet i os selv og andre. Rådene, som afprøves spænder vidt, fx:
  1. at gå tidligt i seng
  2. at spise regelmæssigt
  3. dyrke mere motion
  4. rydde op i sit rod (glem det dyre organisationsgrej – alt du behøver er en masse affaldssække)
  5. at holde op med at hakke på sin ægtefælle og acceptere, at den eneste man kan lave om på, er sig selv.
  6. Og så behøver man faktisk ikke altid at få luft for sin irritation og vrede – du bliver bare endnu mere vred og irriteret.
  7. Gør noget nyt, lær en ny teknologi, gå på biblioteket, få nogle helt nye venner – vækst er en kilde til lykke.
  8. At være en nærværende ven – bare rent faktisk at møde op er en kilde til lykke. Nære relationer er den største kilder til lykke.
  9. Hold op med at sladre, du får det kun dårligt af det. (Desuden er vores små hjerner indrettet så primitivt, at den husker de negative ord og kobler dem sammen med ophavsmanden – det man siger er man selv!)

Banalt? Ja måske – og måske netop banalt, fordi det kan være simple og letopnåelige ting, der skal til for at arbejde lidt på sin egen lykke.

199 kr. hos Psykeogsjæl.dk
En moderne klassiker

Magasinholderen Vega fra danske Foxy Potato forener det hyggelige og praktiske med det super lækre og cool design. Den løfter den gamle tallerkenrække til en moderne udgave i et lækkert og stramt design. Jeg bruger den i køkkenet til kogebøger.
2.599 kr. hos Moods.dk

Foxy Potato tallerkenrække

Fin neutral lak fra YSL

YSL har introduceret sine nye lakker La Laque Couture med masser af fine farver. Jeg er nu faldet for denne helt neutrale sart lyserøde, som giver en flot manicureret look. Den er meget elegant på hænderne, og det er rigtigt flot at supplere med en stærk farve på tæerne.
De nye lakker fra YSL skulle have en ekstra lang holdbarhed, men jeg synes nu de er ret normale. Til gengæld er de super lette at påføre og farven er meget smuk i to lag.

 
In touch – final touch….

In touch highlighterJeg er simpelthen nød til at fremhæve endnu et af jane Iredale’s unikke produkter. Highlighteren In Touch (225 kr.) gør bare noget særligt og fuldender enhver makeup om den er simpel eller mere festlig. Den er ikke svær at bruge, der stryges bare let med stikken på de højeste steder på ansigtet, der hvor lyset rammer, på det øverste af kindbenene, næseryggen og lidt på midten af panden. Den giver et flot og frisk udseende, men skal bare prøves  – du vil elske resultatet. Og så holder den en evighed.

 

Er der noget, der findes myter om, så er det vores sundhed, kost og motion. Hvor skadeligt er alkohol egentlig, når det kommer til stykket? Skal man spise et bestemt antal måltider om dagen? Hvad gør rygning ved kroppen?

 Sandheden om Sundhed fås hos Saxo.com

Meningerne er mange, men Bente Klarlunds letforståelige bog sætter fakta på plads. Om livsstilen ligefrem gør dig 14 år yngre afhænger nok af, hvordan du lever i forvejen, men bare det at få serveret de videnskabelige konklusioner på en brugbar måde, kan anbefales.
Og jo, drikker du mere end bare eet glas rødvin om dagen, er det skadeligt. Der er ingen videnskabelig baggrund for at påstå, at vi skal spise et bestemt antal måltider hver dag.

Faktisk er det sundt og slet ikke farligt at føle sult. Mange spiser nemlig for at forebygge sult i stedet for at lytte til kroppens signaler.

Rygning giver laver vægt, men større taljemål, rygning gør dig med andre ord “tyndfed”, fordi proteinomdannelsen i musklerne nedsættes – du bliver måske lettere, men det er musklerne, du taber. Ikke nogen særlig god langsigtet vægtstrategi.

Det bedste ved bogen er, at den ikke er fanatisk eller løfter pegefingre hele tiden. Tværtimod taler Klarlund imod de meget firkantede regler, der i bedste fald ikke er skadelige, som bliver opstillet i bøger som Kernesund Familie og 10 år yngre på 10 uger. Det handler om sund fornuft!

Nem, flot og naturlig foundation fra Jane Iredale

Amazing base

Blandt nogle af Jane Iredale ‘s mest geniale produkter er hendes mineral foundation. Enten den løse, Amazing Base, eller den faste pudder PurePressed – Base, når der skal dækkes lidt ekstra. Nogle gange kombinerer jeg de to produkter, hvis der skal dækkes lidt ekstra.

 jane iredale mineralfoundation2

Begge foundations giver en ensartet og flot hud, som ikke virker for malet, og begge indeholder ovenikøbet solfaktor. I det hele taget bliver det ikke meget lettere at lægge en flot makeup.

Begge foundations fordeles med en børste, der alt efter tætheden giver en større eller mindre dækning.

Jeg er også Morrocanoil fan!

Der er skrevet mangt og meget om hårproduktet Morrocanoil, så det er næppe nogen nyhed. Alligevel skal jeg ikke undlade at melde mig ind i fangruppen. Jeg bruger produktet hver gang, jeg har vasket hår – 4-5-6 pump i mit lange hår – og min hår spalter så godt som aldrig mere, og det er let at rede ud. Olien, som hvis ret skal være ret er silikonebaseret, tynger og fedter ikke håret. Det kan også bruges i det tørre hår til styling.
Så glem alle andre serummer og olier til håret – de er spild af penge i forhold til Morrocanoil. Det er i den dyre ende, men den er alle pengene værd.

Morrocanoil.jpg

De øvrige produkter i serien er også rigtigt gode, men i mine øjne skiller de sig ikke så markant ud som olien. Olien ville jeg helst ikke undvære, men shampoo og kur er stadig fra Redken hjemme hos mig.

Køb den hos MilleM.dk, som også har mange andre gode produkter og en fin blog – læs fx De 5 største misforståelse om hårprodukter.