Æblekage med kokosrasp

kokosrasp3

Det er æblesæson, og træerne bugner lige nu af sunde danske æbler, som du kan lave alverdens lækre ting af. Du kan også gemme æblerne til senere eller skrælle dem og fryse dem ned i både til senere brug (du behøver ikke koge dem først).
Og hvad er meget bedre end en gammeldags æblekage? Jeg har dog her fornyet den en lille smule med en hjemmelavet kokosrasp, som du her får opskriften på. Kokos passer fint sammen med æbler og den alternative kagerasp giver både lidt fornyelse og friskhed.

Du skal bruge
2 spsk kokosolieæblekagerasp
1 dl almindelig hvederasp
2 dl kokosmel
1 dl rørsukker – eller ½ dl rørsukker og ½ dl palmesukker

  • Smelt kokosolien og tilsæt rasp og kokosmel. Lad det riste lidt, før du tilsætter sukkeret
  • Rist videre på panden til din æblekagerasp er fin gylden

Læg raspen i lag mellem din æblegrød og slut med flødeskum på toppen. Anret enten hele kagen i en skål eller, som jeg har gjort, i portionsglas.

kokosrasp

Skønne kyllingedeller med pinjekerner, persille og soltørrede tomater

kyllingedeller

Jeg synes, at kyllingefars er lidt undervurderet. Kyllingedeller kan være noget af det lækreste, og den lidt neutrale smag betyder, at du lave dem i nærmest et utal af varianter alt efter humør, smag, kreativitet og hvad køleskabet indeholder. Du får en sund, fedtfattig og velsmagende aftensmad. Server dellerne sammen med salat (prøv fx en frisk fennikelsalat til) og kartofler – eller kolde til et stykke rugbrød.

Kyllingedellerne kan lavet med et utal af friske og tørrede krydderurter og grøntsager, så lad fantasien råde. Her får du en af mine yndlingsvarianter.

Du skal bruge (til ca. 10 stk.)
400 gram hakket kylling
1 æg
1 håndfuld hakket persille
1-2 fed hakket hvidløg
1 lille hakket løg
½ dl. grofthakkede soltørrede tomater
½ dl letristede pinjekerner
ca. ½ rød chili
ca. 1½ tsk salt
friskkværnet peber
evt. 1 tsk. revet citronskal

Rør alle ingredienser sammen til farsen. Gem saltet til sidst, hvilket generelt er et godt tip til fars, da saltet gør farsen lidt sejere.

Steg dellerne på en panden med olie eller smør, eller en blanding af begge dele. Start med god varme, men skru derefter ret hurtigt ned til middelvarme, så dellerne forbliver saftige. Pas også på, at de ikke får for meget. Krydr med lidt salt og peber under stegningen.

Drop den færdiglavede salsa

 salsa2

Der er ingen grund til at købe den dyre langtidsholdbare salsa på glas, når du skal lave mexicansk mad eller bruge en lækker dip. Det tager ingen tid at lave, og du kan sagtens opnå den samme smag (eller bedre) selv. Med nogle gode økologiske hakkede tomater får du en salsa, som er langt mere lækker og uden tilsætningsstoffer, og så kan du smage den til, så den bliver præcis, som du vil have den.

Du får her en lækker basisversion, som ligner den færdiglavede i smagen. Du kan også eksperimentere ved at tilsætte andre krydderier som fx basilikum ,spidskommen, cayenne eller koriander.

Du skal brugesalsa
1 dåse flåede hakkede tomater
ca. ½-1 hakket grøn eller rød chili alt efter, hvor stærk din salsa skal være
ca. 1 fed finthakket hvidløg
ca. 1 tsk. sukker
ca. 1 tsk. salt
peber

  • bland alle ingredienser i en skål og smag din salsa til
  • blend derefter blandingen forsigtigt, så det ikke bliver en pure, men du beholder lidt tomatstykker

Beauté Pacifique – også til blødt og lækkert hår

Det danske mærke Beauté Pacifique er især kendt for deres virkningsfulde dermatologisk udviklede hudplejeprodukter, men de har altså også nogle ret skønne, milde og super plejende hårprodukter.

ShampooShampoo’en til normalt/tørt hår er mild og velduftende. Der skal en lille mængde til, så den er drøj i brug (den skummer ikke så meget, men er alligevel meget effektiv). Den er meget mild mod hovedbunden og virker ikke udtørrende – heller ikke, hvis du vasker hår ofte eller har irriteret hovedbund. Håret bliver rent og blødt (shampoo’en har en lille balsameffekt).
Beskytter mod spaltning og bevarer hårets glans.

130 kr. for 200 ml. hos Signatura.dk

Balsam

Balsammen er meget effektiv og gør håret fantastisk blødt. Normalt må jeg bruge hårkur, hver gang, jeg vasker hår, fordi balsam/conditioner ikke giver nok til mit hår, men det behøver jeg ikke med denne her. Det hænger nok sammen, at den faktisk også samtidig er en kur, hvis man vælger at lade den sidde 10-15 minutter.
Det er desuden rigtigt lækkert, at den kan bruges i hovedbunden, uden at irritere huden eller tynge håret.

Beauté Pacifique balsammen er til alle hårtyper, men specielt udviklet til tørt hår og langt hår. Den gør håret blødt og let at rede ud, beskytter mod spaltning og giver glans.

140 kr. for 200 ml hos Signatura.dk

Fedeste læderbukser til 2500 kr.

Custommade læderbukser_2

De her læderbukser fra Custommade er bare et must have. De ligner en million, sidder fantastisk, er forede og ekstremt behagelige at have på – og så koster de noget mindre end de fleste andre læderbukser, jeg har set på. De er simpelthen, efter min mening, virkelig value for money.

Læderbukserne har strækstof i siderne, og det ser cool ud – langt mere eksklusivt end de modeller, jeg har set, hvor fx hele bagsiden er stof. Dertil kommer, at stoffet tager trykket fra selve læderet, så det ikke strækker sig så meget. De sidder til og er smalle i benene, men er ikke så stramme som leggings, taljen har en perfekt højde. De har lynlås forneden bag på benet, og så sidder baglommerne på den helt rigtige måde, så man ser smal ud over bagdelen.

Custommade læderbukser2

Kender du ikke det, når du hopper i noget, som er så rigtigt, at man ikke har lyst til at tage det af igen? Da jeg prøvede læderbukserne i går, var der bare ingen vej udenom, dem måtte jeg altså eje. Og jeg er sikker på, at de kommer til at blive brugt rigtigt meget, for de kan bruges til nærmest alt og nemt dresses både op og ned. Med fx høje sko og en skjorte til pænt brug – og med et par støvler og en sweater til et lækkert hverdagslook.

Prisen er 2.499 kr. hos Boozt.com

VIND! Rugbrødssnacks til alle på dit arbejde

Kohberg giver nu en af Hylles blog / Voksenlivsstil’s læsere muligheden for at glæde hele sin arbejdsplads (op til 500 personer) med poser med velsmagende og sunde rugbrødssnacks.

Kohberg

   Kohberg2

 

 

 

 

 

Rugbrødssnacken er en kærkommen nyhed, som altid er let at have ved hånden, når den lille sult skal stilles, eller desperationen efter lidt sødt melder sig i løbet af arbejdsdagen. Det er det gode, mere fiberrige og fedtfattige alternativ, til fx chokolade, småkager eller kiks, som en del arbejdspladser og kantiner desværre stadig frister med, når trangen til et lille mellemmåltid melder sig.

Vinderen får begge lækre varianter leveret direkte til arbejdet – den med rug og chokolade tilsat fine æblestykker – og den med rug, gulerødder og rosiner.

Det eneste, du skal gøre er at sende en mail til voksenlivsstil@yahoo.dk med oplysninger om:

  • dit navn
  • firmanavn og adresse på dit arbejde
  • antal ansatte (op til 500)
  • I mailens overskriften skriver du “Kohberg snacks“.

Vinderen trækkes den fredag den 1. november og får direkte besked samt offentliggøres på www.facebook.com/voksenlivsstil.

Lynbrød med 100% frø og kerner

Lynbrød

Dette brød er ikke alene flot at se på med de hele mandler, det smager også lækkert og har masser af bid. Der skal hverken mel eller gær i brødet, og det kan laves på få minutter.
Brødet er meget mættende og er en lækker snack, nærmest som sund slik, fx med ost og marmelade – eller uden noget på. Det er dog ikke en ubetinget kalorielet og slankevenlig snack, eftersom nødder og kerner indeholder meget fedt, men fx hørfrø og valnødder indeholder især omega-3 fedtsyrer, som en del af os får for lidt af.

Du skal bruge

100 g mandler
100 g hørfrø
100 g valnøddekerner
100 g hasselnøddekerner
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g sesamfrø
1 lille tsk salt
1 dl olie (vinduekerneolie, majsolie, solsikkeolie)
5 æg (mellem)

  • Hak valnødder og hasselnødder groft, men lad mandlerne være hele.
  • Bland alle ingredienser på nær æg og olie i en skål.
  • Pisk æggene let sammen.
  • Bland det hele godt sammen og tilsæt olien. Dejen virker tynd, men samler sig under bagningen.
  • Hæld dejen i en smurt form (25 x 12 cm.)

Bages ved 160 grader i ca. 1 time.

Tip: Brødet kan fryses. Skær det eventuelt i skiver og frys det ned i mindre portioner.
Tip: Prøv  evt. at tilsætte en håndfuld tørrede tranebær som et syrligt og friskt modspil til nødderne.

Vælg palmesukker, når du vil være sundere

Palmesukker er ved at vinde ind som et sundere alternativ til almindeligt sukker. Især, hvis du ønsker at opnå et mere jævnt blodsukker, og en sundere livsstil, kan du med fordel bruge palmesukker fremfor hvidt sukker og rørsukker. Palmesukker har nemlig et Glykæmisk Index (GI), som ligger på ca. halvdelen af sukker. Almindeligt sukker har et GI på 73, rørsukker 68, mens palmesukker ligger på 35 (GI under 35 betegnes som lavt, over 50 er højt).
Derudover har det en helt anden næringsværdi med et rigt indhold af vitaminer og mineraler.

GI er et udtryk for, hvor meget en fødevare får blodsukkeret til at stige og er oprindeligt opfundet for folk med diabetes. I dag er det et mere almindeligt begreb, hvis man ønsker at tabe sig eller spise en sundere kost med mange fibre, og fremhæves bl.a. i Verdens Bedste Kur.

Palmesukker
Palmesukker er noget dyrere end almindeligt sukker, så jeg bruger det i sammenhænge, hvor der skal bruges mindre mængder. Det vil sige, at jeg smider ikke 200 gram i en tilfældig skærekage, men bruger den til drys på fx skyr, på grød, til frugt, dressinger, desserter m.v. Jeg har også planer om at prøve palmesukker til en hjemmelavet æblekagerasp, til sirup og som låg på creme brulée (palmesukker har et lavt smelte/brændpunkt).
Palmesukker er en helt almindelig kendt og klassisk ingrediens i det asiatiske køkken. Det er derfor selvfølgelig oplagt at bruge i asiatiske retter. Men derudover kan du faktisk generelt erstatte det traditionelle hvide sukker, rørsukker og farin med palmesukker.

Palmesukker udvindes af kokospalmernes blomstersaft og har en fyldig og raffineret karamelliseret smag.
Fås hos helsekostbutikker og fx hos Matas til 58 kr. for 250 gram.

Fugt – et must til en frisk og klar hud

Den tid er forlængst forbi, hvor alle vores hudplejeprodukter partout skulle være fra den samme serie. Dengang krævede det noget af en investering at prøve med noget nyt, fordi vi troede, at det hele skulle skiftes ud. I dag er der heldigvis en anden opfattelse, og det er bare med at vrage og vælge og finde de allerbedste ting blandt de forskellige mærker. Samtidig er der kommet mange specialiserede producenter til, ofte med en naturlig og økologisk profil.

En fugtmættet, men ikke fedtet, hud er afgørende for et flot og friskt udseende. Fugten giver et naturligt løft, fordi det fylder huden op, og den bliver klar, flot og velplejet at se på. Antistress
Jeg er blevet meget begejstret for Rudolph Care Acai Anti-Stress, som kan bruges som både dag- og natcreme. Igen skal du ikke ud og investere i flere ting, og du kan sagtens bruge den sammen med de produkter, du har i forvejen. Den føles bare så lækker – hvilket må skyldes det store indhold af økologiske olier – huden suger den til sig, og bliver fugtet på den helt rigtige måde, og bliver mere klar og blød.  Det er en gennemført lækker og god ansigtscreme til prisen (495 kr. for 50 ml).

Et andet produkt, jeg vil fremhæve, er den nye fugtgivende tonic/mist fra Sard Copenhagen, som man også godt kan sard mistblive afhængig af.  Den fugter, men frisker først og fremmest op – efter afrensning, som settingspray oven på mineralfoundation, og på alle tidspunkter af dagen, hvor du trænger til at blive fugtet lidt, kølet og frisket op. Den er skøn at have med i tasken eller stående på badeværelset (eller på arbejdet), til når du har brug for et opfriskende pust i ansigtet. Indeholder mandelolie, rosen geraniumolie og kamillevand, men fedter ikke.
Prisen på 129 kr. for 100 ml er absolut i den rimelige ende.

Du kan købe både Acai Anti-stress og Sard Facial Mist hos SigNatura.dk, som satser på produkter med en god miljømæssig og social profil. Min levering kom lynhurtigt, og der var små prøver og chokolader i pakken, som gav lidt ekstra til selvforkælelsen.

Frisk fennikelsalat med tranebær

Hører du til dem, der går udenom fennikel, fordi den smager for kraftigt og for meget af anis – eller måske fordi den virker besværlig at gå til? Så er du gået glip af noget.  Hvis du skærer fennikel i helt tynde skiver og tilfører en syrlig dressing, får den en meget lækker og mindre markant smag.

Denne fennikelsalat er frisk og velsmagende – og hurtig at lave. Jeg synes, den passer særligt godt til lyst kød som kylling og svinekød eller fisk, men den vil også passe til fx en hakkebøf.
Du får desuden en salat, der på trods af dens lethed og friskhed, hovedsagligt består af en grovere grøntsag med et kostfiberindhold på linje med fx gulerødder og kål.
fennikelsalat

Til 2 personer skal du bruge
1 fennikel
1 lille løg
1 lille håndfuld tørrede tranebær

Dressing
2 spsk hvidvinseddike, evt. hvidvinsbalsamico
½ tsk salt
friskkværnet peber
½ tsk dijonsennep
1½ spsk olivenolie

  • Skyl fenniklen grundigt og skær bunden og de grønne stængler af. Fjern grove yderblade og undlad at bruge det groveste af stokken.
    De friske dildagtige blade kan bruges som krydderurt og evt. blandes i salaten.
  • Skær fenniklen så tyndt ud som muligt. Brug evt. et mandolinjern. Skær fra toppen (ikke på langs).
  • Hak løget helt fint og tilsæt det sammen med tranebærrene.
  • Pisk eddike, salt, peber og dijonsennep, indtil saltet er opløst. Tilsæt derefter olien og pisk godt, så dressingen tykner lidt. Smag til og tilsæt mere olie, salt og sennep efter behov. Jeg foretrækker dressingen meget syrlig.
  • Bland dressingen i salaten. Salaten kan serveres med det samme, men kan også tåle at stå og trække.

 

Klassiske hits til vintergarderoben

Inden længe er det for koldt til t-shirts, og jeg har fået en idé om, at det er på tide igen at få fingre i en klassisk højhalset sort sweater. Det er et sikkert hit, ser altid flot og stiligt ud og kan bruges til alt fra stramme jeans til nederdel. Jeg er faldet over denne model fra Baum und Pferdgarten, som både er klassisk og samtidig lidt rå og uhøjtidelig med detaljer på ærmerne. Det vil være en investering, der holder flere år. 1.399 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits4

Derudover må der gerne komme lidt mere farve på i år. Den blå talte jeg allerede begejstret om sidste vinter (Tænk blåt), og farven er nu for alvor slået igennem i alle mulige smukke nuancer. Og sæt gerne blåt sammen med sort, som denne smukke nederdel fra Aiayu med dyreprint.
1.375 kr. hos HennyAndMy.dk

klassiske hits3

Også grå tegner til at blive en meget dominerende farve, og den er også altid flot og eksklusiv, både sammen med blåt og sort. Hvad med fx en grå taske?
3.000 kr. hos DecadentCopenhagen.dk

klassiske hits

Farve er der også på disse jeans, som også er fra Baum und Pferdgarten i en model, som jeg genkender fra i sommer og derfor ved sidder fantastisk godt.  De fås forøvrigt også i sort, hvis du vil køre den helt klassiske sorte stil igennem. 999 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits2

Top dit look med en fin guldhalskæde – fx denne i guldbelagt sterlingsølv fra danske Maria Black, som jeg er helt vild med. Prisen er hhv. 1.100 og 1.300 kr. for hhv. den korte og den lange hos Maria-Black.com 

klassiske hits5

Nutrilett – et smart alternativ

Nutrilett_smoothies

Jeg har lige afprøvet en række Nutrilett-produkter, og deres barer kommer afgjort til at blive fast inventar i mine køkkenskuffer.
Hvorfor? Fordi de smager godt (det rene slik), de mætter, stiller den lille lækkersult, og er nemme og smarte at have med i tasken, hvis jeg ikke kan nå et rigtigt og ordentligt måltid. Og hellere en kalorietlet bar med de rigtige næringsstoffer, end en nød/panikløsning i form af tomme og fedtholdige kalorier som en hurtig kage eller en chokoladebar!
Barerne findes som både en lille snack med 97 kal (15 kr.) eller som måltidserstatning med godt 200 kal (22 kr.) hos bl.a. Matas.

          Nutrilett2         Nutrilett1

 Jeg har også haft medbragt en Nutrilett chokoladedrik (ca. 200 kal) til en træningstime, som ligger omkring spisetid. Den gør, at man ikke går kold, og den er samtidig rig på protein, mineraler og vitaminer.

Hold vægten!
Jeg har heldigvis ikke vægtproblemer, men det skyldes netop, at jeg lever rimeligt fornuftigt – uden at det skal være fanatisk og besværligt – og dyrker motion. Jeg forsøger at holde min vægt, og det må for de fleste være den næststørste udfordring efter at skulle tabe sig. Mange tror fejlagtigt, at det kommer let til én, fordi man er slank – men nej, det kommer ikke af sig selv (med mindre, man tilhører det absolutte mindretal, der lider af for højt stofskifte, hvilket i øvrigt er en alvorlig tilstand).

Som du hurtigt kan konstatere ved at se på opskrifterne her på bloggen, fornægter jeg ikke smør, olier, fløde eller noget andet. Til gengæld må tingene meget gerne være hjemmelavede af gode råvarer. Især industrifremstillet slik begrænser jeg for alvor efter at have læse Slip Slikket. Vægtmæssigt handler det i lige så høj grad om at styre mængderne som typen af mad.
Nutrilett er jo også et industriprodukt, men det er fuld af protein og fiber, vitaminer og mineraler – og har et lavt kalorie- og fedtindhold. Det er ikke noget, man skal leve af, men betragte som et langt bedre alternativ til slik og andet junk, hvis man vil holde vægten.

Hurtigt vægttab
Skal du skal tabe dig handler det jo i endnu højere grad om – i en periode – at indtage færre kalorier, end du bruger. Her kan måltidserstatninger være en rigtig god hjælp til at nå målet hurtigt og effektivt. Erstat nogle af måltiderne (og mellemmåltider/lækkerslut)  med barer og i øvrigt også smoothies, shakes og supper. Med Nutrilett er det altså ikke en plage, for det smager godt. Men husk, at jo længere tid, du gør det, jo mere rigtigt mad, har du også brug for. Især, hvis du dyrker sport eller på anden måde skal præstere.