Kaffe til en kaffeignorant

kaffe-lidl-wiinblad-krus
Den havde jeg ikke lige set komme! En fin pakke med kaffe i alle afskygninger – hele og malede bønner, instant kaffe, kapsler – og et fint Bjørn Wiinblad krus til at drikke det hele af, landede hos mig i går fra Lidl med en påmindelse om, at det den 29. september er  international kaffedag.

De havde nok som udgangspunkt ramt verdens største kaffeignorant, som hverken drikker eller kan lave en anstændig kop kaffe (til gengæld drikker jeg te dagen lang – læs mere her). Men ikke desto mindre har jeg en forkærlighed for skønne naturlige råvarer og sjovt nok også duften af kaffe.

En hyldest til kaffen må være på sin plads – for alle Jer, der nyder en rigtig god kop og for alle dem, der hver dag slider i det med at producere de elskede bønner. Netop derfor synes jeg også, det var rigtigt fint at se, at Lidl har fair trade kaffe med på programmet (sammen med fair trade chokolade, som jeg straks kastede mig over).

Lidl har faktisk i næsten 10 år haft et fair trade sortiment under deres eget mærke Fairglobe. Her kan du fast købe kaffe, te, appelsinjuice, sukker og chokolade og medvirke til at forbedre leve- og arbejdsforholdene i de producerende lande.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at dette er et sponsoreret indlæg, som er udgivet i samarbejde med Lidl, men alle ord og holdninger er mine egne. 

 

VIND! 12 Flowers Calendar af Toril Bækmark til dig og en ven!

Totil-baekmark-flower-calender-2016

Nu har du chancen for at sikre dig den smukkeste vægkalender til 2016 til dig selv
– OG til en ven.

Totil-baekmark-blomster-april

Toril Bækmark er den internationalt anerkendte danske kunstner bag 12 Flowers Calendar, der nu kommer for anden gang og sælges i udvalgte designforretninger og eksklusive museumsbutikker. Vægkalenderen har adskillige gange været brugt af stylister i boligreportager, og den er da også fortryllende smuk med lette tuschstreger og akvareller. Du vil måned for måned glæde dig over tegningerne, der i form og farver indikerer årstiden og giver et smukt kunstnerisk præg i din indretning. 
Den er endda også praktisk og giver plads til dine noter og er trykt på miljømærket papir, som er godt at skrive på.

Totil-baekmark-kalender-2016toril-baekmark-logo

VIND EN 12 FLOWERS CALENDAR TIL DIG OG EN VEN
gå ind på Voksenlivsstil på Facebook og vær med her!
Vinderen trækkes på fredag ♥

Vægkalenderen har en værdi af 299 kr. (samlet præmie 598 kr.) og kan købes her.
Præmien udloddes i samarbejde med Toril Bækmark.

Fantastiske hokkaidofritter
hokkaido-fritter

Ovnbagte hokkaidofritter med chili. Her sammen med salat med rød grønkål, chili og appelsin, og serveret med kylling.

De her ovnbagte hokkaidofritter er noget af det lækreste. Normalt er jeg ikke den store græskar-fan, men her må jeg indrømme, at jeg blev positivt overrasket, da jeg gjorde forsøget med et lille hokkaido græskar, som jeg havde fået i kassen fra Aarstiderne.
Det er altid en god idé at udnytte årstidens lokale grøntsager og her er der endda tale om en særlig sund af slagsen, som indeholder mange forskellige mineraler  og vitaminer.

Hokkaidofritterne minder lidt om kartofler, men er mere fyldige og lidt søde i smagen. Det er bestemt ikke sidste gang, de kommer på bordet hos os.

Sådan gør du

Skræl hokkaidoen og skær den i ca. 1½ cm. tykke skiver.
Fjern kernerne og skær resten i passende stænger.
Vend græskarstængerne med olivenolie (2-3 spsk. er nok), salt, peber og chilipulver.

Bag i ovnen i bradepande, evt. med bagepapir, i ca. 20 minutter til de er møre.
Bag evt. 5 minutter ekstra, hvis du vil have dem mere sprøde.

 

Tip. Jeg bruger min geniale Scanpan bradepande, som er nem at rengøre, og hvor intet brænder på.

 

 

 

Den heldige vinder er….

i-love-my-type.jpg

Så er den heldige vinder af konkurrencen om en valgfri plakat + en valgfri ramme, 10 af de nye postkort og en pakke skønne Compliment cards fra I LOVE MY TYPE nu fundet.

 Postkort-I-love-my-type-nyeI-love-my-type-compliments.jpg

Tusind tak til alle, der var med og kom med fine bud på jeres yndlingsplakater.

Vinderen er Liselotte Sode. Stort tillykke 🙂 

 

Præmien, som har en samlet værdi op til 1.100 kr., var udloddet i samarbejde med I LOVE MY TYPE.
Se mere på Ilovemytype.com.

“Kvinden i toget” – psykologisk thriller. Nr. 1 i USA og England

kvinden-i-toget-hawkins.jpg

I overmorgen, den 24/9, udkommer den moderne psykologiske thriller Kvinden i toget af den engelske forfatter Paula Hawkins i Danmark. Den er på vej ud i ikke mindre end 41 lande efter at have gået sin sejrsgang i USA og England, hvor den begge steder gik direkte ind som nr. 1 på bestsellerlisterne. Kvinden i toget er ikke mindre end verdens hurtigst sælgende debutbog. 

Jeg har læst bogen, og har følt mig godt underholdt, og mere og mere fanget i historien om Rachel, der efter at være bedraget og skilt fra sin mand føler sig forsmået og ulykkeligt fortabt. Hun er blevet fed, usoigneret og alkoholiseret, mister sit job og bor på et værelse hos en bekendt. Hun pendler dog rutinemæssigt ind til London hver dag, hvor toget holder stille netop ud for hendes gamle kvarter.
Her kan hun ikke alene se og pines ved sit gamle hjem, hendes drømmehus, med det nye rosa rullegardin, hvor den lille baby nu bor. Hun holder også øje på et yngre par i et af de andre huse. Om dem har hun skabt sin egen levende fantasi, om hvad de hedder og hvad de laver, og om deres perfekte liv og ægteskab. Fantasien brister dog, da den unge kvinde pludseligt er forsvundet under mystiske omstændigheder. Rachel, som var i kvarteret netop den aften, kvinden forsvandt, begynder at blande sig i efterforskningen. Hun har set og oplevet noget, hun kom hjem med et sår i hovedet og med blodet løbende, men hun var stangberuset – som hun så ofte er – og husker ikke, hvad der er sket. Politiet betragter hende som et utroværdigt vidne, ikke mindst, fordi hun har stalket sin eksmand og hans nye kone på vejen – og kan hun overhovedet længere stole på sig selv?

Det, som adskiller Kvinden i toget fra oceanet af krimier er, at fortællingen veksler, nærmest i dagbogsform, mellem tre kvinder og deres indre liv. Rachel, den forsmåede og ulykkelige, der har mistet troen på sig selv og fodfæstet i livet. Megan, den forsvundne kvinde og hendes indre dæmoner. Og endelig eksmandens elskerinde og nye kone Anna, der føler sig forfulgt af Rachel og ikke helt har empati til at forstå hendes følelser.

Er du til spænding, kan jeg helt klart anbefale bogen. Den er ikke nogen dyb litterær oplevelse, men den er interessant og anderledes i forhold til det psykologiske drama og hvordan livet udspiller sig hos mennesker bag facaden. Spændingen stiger i bogen, og den bliver til sidst svær at slippe, før du kender Megans og de to andre kvinders skæbner.

Kvinden i toget udkommer på forlaget Gyldendal  den 24. september. Du kan læse et uddrag af bogen her.

Kan købes på Saxo her (affiliate link)

Hold fast i motionen

friloebet-2015.jpgI morges løb jeg Friløbet i København (10 km.) for anden gang. Før dette havde jeg nogle, man kan kalde det “begrænsede forestillinger” om, at jeg:

1. aldrig skulle løbe over 5 km.
2. aldrig skulle løb officielle løb.
3. aldrig skulle løbe sammen med andre (og slet ikke min mand).

Jeg har skrevet om det før (læs indlægget Løb er surt og hårdt – og fantastisk), om hvordan man flytter sine grænser, og hvor meget, der foregår oppe i hovedet, når man løber. Faktisk har jeg stadig en idé om, at jeg ikke kan løbe om morgenen, men det er jo LØGN, jeg løb jo i morges, og det gik rigtigt fint!

I dag løber jeg sjældent under 7-8 km., jeg har en løbemakker og løber også meget gerne med min mand eller min bror. Jeg begynder for alvor at mærke glæden og fremgangen ved at holde fast og være stabil med træningen. Ikke, at jeg nogensinde bliver eliteløber eller verdensmester, men jeg kæmper udelukkende mod mig selv og glæder mig over det, som jeg nu en gang gør og kan. Træning skal helst give en følelse af sejr og glæde fremfor nederlag, så vær altid glad for det, som DU gør. Der vil altid være nogle, som er bedre eller dårligere end dig, men det er ikke afgørende – det afgørende er dine præstationer og din velvære. Friløbet i dag løb jeg fx på 56 minutter (5:35 pr. km.) – det er 1 minut hurtigere end sidste år, hvilket jeg bare er vildt glad over.

Der findes mange måder at dyrke motion på, mange måder, at holde sig i form, slank og sund og rask på. Det vigtigste er, at vi GØR noget – at vi gør det med glæde – og vi gør det stabilt. Der kan være perioder i livet, hvor det ikke er muligt, eller hvor der ikke er tid eller overskud, men det er aldrig for sent at komme tilbage igen.

Det ER surt at komme i gang med motionen, men hold op, hvor det lønner sig at gøre op med sine forestillinger om, hvad man kan og ikke kan, og hvad man vil og ikke vil. Hvis vi bryder nogle grænser, kommer igang og holder ved, så giver det så meget glæde og sundhed i den anden ende.

 

Vind en valgfri indrammet plakat og andre goodies fra I LOVE MY TYPE  (værdi op til 1100 kr.)

i-love-my-type-plakat-2

Så er jeg igen i den heldige situation at kunne give endnu en af jer chancen for at vinde en super skøn præmie. Og denne gang vælger du selv, hvad du vil have!

Sammen med I LOVE MY TYPE udlodder jeg en valgfri plakat + en valgfri ramme (værdi op til 950 kr.).

i-love-my-type.jpg

Vinderen vælger selv:

1. En af de flotte plakater med I Love My Types positive og livsbekræftende budskaber – og i hvilken størrelse (A4, A3 eller 50 x 70 cm.)
2. Om rammen skal være i kobber, messing, sort eller eg.

Vinderen får desuden en pakke I Love My Type postkort (10 stk.) i det nye design, som kan bruges til både kort og til pynt og indramning. OG en pakke skønne Compliment cards  10 opløftende statements til at minde dig selv om, at du er okay, eller til en ven, der trænger til et selvtillidsboost.

 Postkort-I-love-my-type-nyeI-love-my-type-compliments.jpg

VÆR MED I KONKURRENCEN!
Skriv i kommentarfeltet, hvilken plakat, du umiddelbart kunne tænke dig i din boligindretning (du kan nå at vælge om, hvis du bliver den heldige vinder).

Du finder alle plakaterne her – både de klassiske I Love My Type statements og de helt nye.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres her på siden allerede næste fredag den 25. september.

Præmien, som har en samlet værdi op til 1.100 kr., udloddes i samarbejde med I LOVE MY TYPE.
Se mere på Ilovemytype.com.

Og vinderen er…..

cali-casa-de-luxe.jpg

Så blev spændingen udløst – tusind tak til alle Jer, der kastede et lod i puljen med fine kommentarer. Og fortvivl ikke, der er allerede en ny lækker konkurrence på vej lige om lidt.

Den heldige vinder af det super lækre, sprøde sengetøj fra RikkiTikkiShop.dk og Casa de LUXE by Naja Munthe blev

SOPHIE SINDRUP

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Præmien har en værdi på 1.000 kr. og er venligt sponsoreret af Rikki Tikki Company, og kan bl.a. købes på RikkiTikkiShop.dk

Sådan får jeg hvide tænder

efter-swiss-clinic-tandblegning

Det var faktisk bare en sidegevinst, at jeg for 12-13 år siden kom i gang med at blege mine tænder ind imellem. Jeg havde nemlig gået med bøjle og fået rettet mit skæve tandsæt, da jeg var midt i trediverne. Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort, men det er en anden historie. Sidegevinsten var, at jeg fik lavet nogle bideskinner til at holde det hele på plads efter tandretningen – og de kan samtidig bruges til at blege tænder med. Så sådan kom jeg i gang, og det er da lækkert at have et fint hvidt og rent smil.

Især for mig som inkarneret tedrikker er det lækkert at få bleget tænderne ind imellem – det gælder selvfølgelig også ved rygning, kaffe, rødvin eller andet, der misfarver tænderne.

Tandblegning behøver dog ikke længere at være betinget af specialfremstillede skinner. Jeg har i samarbejde med Swiss Clinic testet Swiss Whitening tandblegning til hjemmebrug. Sættet indeholder skinner, som du selv kan forme, og 10 ml. tandblegningsgel (nok til, at du kan få hvide tænder).
Sættet koster 595 kr. her. (reklamelink) Det er langt under, hvad det normalt koster at blege tænder.

swiss-clinic-tandblegning

Umiddelbart er jeg måske ikke den mest oplagte kandidat til at teste produktet, eftersom jeg har hvide tænder i forvejen og er i besiddelse af skinner fra tandlægen. På den anden side, så ved jeg, hvad jeg taler om, når det gælder tandblegning. Jeg har brugt det i årevis og har prøvet mange forskellige produkter.

I dag bleger jeg kun mine tænder 2-3 gange om året. Når du først har opnået den farve, som dine tænder har fra naturen, kan de faktisk ikke blive mere hvide. Efter den første blegning, som typisk tager nogle ganges behandling, er det bare at vedligeholde ind imellem. Det er heller ikke pænt at overdrive, fordi den kan give en lidt “død” overflade på emaljen.

Det har tidligere været problematisk med tandblegningssystemer til hjemmebrug, fordi skinnerne ikke har kunnet forme sig ordentligt og slutte tæt og blive på plads på tænderne. Skinnerne fra Swiss Clinic blødgøres i meget varmt vand, formes derefter på tænderne, og størkner igen i koldt vand. Det er nemt og hurtigt – og det virker.

Når du har formet skinnerne, lægger du en tynd stribe tandblegningsgele i og går med dem i 1-2 timer. Dette gentages i starten dagligt i 1-2 uger, til du har opnået det optimale resultat.

Nu skal du som sagt huske, at jeg har nedblegede tænder i forvejen – så dette er ren vedligeholdelse. Samtidig er det resultat af kun 1 behandling med Swiss Clinic Whitening.

tandblegning-før

Før Swiss Clinic

tandblegning-efter

Efter Swiss Clinic

 

Geleen virker virkelig fint, og jeg synes, at resultatet giver en meget flot glans på tænderne. Når man prøver andre, og måske mere stærke, geleer kan tænderne godt virke mere matte og lidt døde lige efter blegningen. Her er mine tænder virkelig fint og naturlig frisket op.

Du kan købe Swiss Clinic sættet til hjemmebrug til 595 kr. her.

Nyhed til Saltskrub fans

Saltskrub-ansigt

Måske kender du allerede de lækre bodyscrubs fra det danske firma Saltskrub.dk. De er baseret på økologiske olier og salt fra Det døde Hav (læs tidligere indlæg her).
Kommer du i nærheden af Torvehallerne i København kan du altid gå ind og møde de flinke folk fra Saltskrub og prøve deres produkter og få exfolieret hænderne.

Nu har de udvidet sortimentet med en økologisk ansigtsskrub, som jeg har prøvet et par gange i løbet af den sidste uge. Den indholder meget fint mineralholdigt salt fra Det døde Hav og næringsholdige økologiske hybenkerne- og arganolier, og jeg må sige, at den gør huden utrolig lækker blød og fugtmættet (ikke fedtet).

Saltet fra Det døde Hav indeholder mange gavnlige mineraler og har også en anti-age virkning. I ansigtsskrub’en er saltet meget fint, så det ikke ridser huden, men alligevel er den særdeles effektiv og man fornemmer, hvordan de døde hudceller fjernes, og huden renses og blødgøres.

Jeg masserer huden med ansigtsskrub’en, typisk inden jeg går i bad, med én skefuld (den lille træske medfølger) i 3-4 minutter (ansigt, hals, bryst + hænderne, som også får en tur til sidst). Man fornemmer i lang tid efter, at huden er utrolig blød og fugtmættet.

Exfoliering er, sammen med masser af fugt, grundlæggende i min ansigtspleje, og et par gange om ugen med saltscrub vil være en god rutine.

Ansigtsskrubben koster 280 kr. for 100 ml. Du får den som sagt i Torvehallerne eller online her.

saltsskrub-ansigtsskrub

I LOVE MY TYPE

I-love-my-type

Ja, det kan umiddelbart lyde lidt arrogant, men ikke desto mindre er det navnet på den danske grafiske virksomhed I Love My Type. Og de har flere skønne statements på repertoiret!
Jeg synes, de har fat i noget helt fint og unikt med deres enkle grafik og deres positive budskaber på plakater, kort m.m. Det er virkelig et godt sted af starte, hvis du vil lave en billedvæg eller bare mangler et enkelt billede, der giver et moderne touch til  indretningen (du kan se alle deres plakater her).

i-love-my-type.jpg
Hold øje med bloggen på fredag, hvor jeg udlodder en valgfri indrammet plakat (værdi op til 950 kr.) og lidt andre gode  I LOVE MY TYPE sager til en heldig læser.

 

Jeg har i øvrigt selv valgt at have bl.a. de fine postkort fra I Love My Type på min webshop. For kun 59 kr. får man 10 forskellige kort, som kan bruges til pynt og indramning – og selvfølgelig til kort til gaver m.m. Den helt nye pakke er lige kommet ind ad døren i dag, som nu er der to at vælge imellem: Den klassiske med I love my type og andre budskaber – og den nye, som er tilsat blomstermotiver og nye fine qoutes. Du kan se dem her.

Postkort-I-love-my-type-nye

 

Postkort-pakke-med-ti-I-love-my-type

Er det ok at veje sig dagligt?

veje-sig-hver-dag

Jeg hører til dem, der altid har vejet mig dagligt. Jeg kender min vægt og kroppens svingninger ud og ind – ikke fordi, det er noget, jeg som sådan dyrker, men jeg har bare altid helt naturligt og rutinemæssigt registreret, hvad jeg vejer.

Jeg ser det som noget helt naturligt og ufarligt – jeg monitorerer bare mig selv og justerer og retter lidt ind, når jeg kan se, at vægten stiger.

Jeg har det bare stille og roligt enormt godt med min krop og min vægt, og jeg vejer det samme, som da jeg var 20. Jeg vil gerne være sund og slank og i god form, men jeg bliver aldrig fanatisk eller ekstrem – nok bare nogenlunde fornuftig. Bente Klarlund skriver i  Sandheden om Sundhed, at man kan tillade sig mange forskellige kostvaner, hvis man er normalvægtig, i god fysisk form og spiser forholdsvis varieret. Og det gør bare det hele så meget lettere.

At veje sig dagligt kan selvfølgelig også være et symptom på en overdreven fokusering på krop og vægt. Det vil det være for nogle – hvis de i forvejen har en forstyrrelse i spiseadfærd eller kropsopfattelse. Desuden er vi jo alle forskellige og ved, hvad der virker for os, men at tage ansvar for sin vægt, synes jeg egentlig ikke er noget, man skal forsvare.

For en uges tid siden faldt jeg over en artikel i Berlingske, som refererede til et amerikansk studie, som påviste fordelen ved at veje sig dagligt og dermed forholde sig til sammenhængen mellem det, man spiser, og ens vægt. 
I studiet, der omfattede 162 personer, drejede det sig om at holde vægttabet efter en slankekur. Den ene halvdel af forsøgspersonerne, som dagligt noterede deres vægt i et år efter vægttabet, formåede at holde deres vægt. Normalt har 40% taget det hele på igen efter et år.

Bente Klarlund skriver i øvrigt sin bog (Læs mere om Sandheden om Sundhed her), at det er en god idé at gå på badevægten dagligt eller i hvert fald mindst en gang om ugen. Den gennemsnitlige vægtøgning blandt voksne er, ifølge Bente Klarlund,  0,8 kg. pr. år. Ikke umiddelbart det store, men det bliver til 8 kg. fra de 30 til de 40 år. Og 16 kg., når man runder de 50. Så der kan faktisk rigtig rigtig god grund til at holde øje med vægten og justere lidt, enten med kost eller motion, hvis vægten begynder at bevæge sig opad.