Har du også lagt mærke til, at ordet fermentering sniger sig ind flere og flere steder?
Jeg støder på det hele tiden i øjeblikket. Først og fremmest i forhold til vores sundhed og bakteriebalance, men jeg støder også på det i avancerede hudplejeprodukter (fx. den nye Power Essence mist fra pHformula, der indeholder et fermenteret ekstrakt, der neutraliserer de frie radikaler) – og så sent som i fredags var jeg på en fantastisk ny japansk restaurant, hvor det virkelig gik op for mig, hvor stor en rolle fermenterede fødevarer og drikke spiller i deres lækre, sunde køkken (miso, sake, soya m.m.)! Jeg fik, for at det ikke skulle være løgn, også en virkelig lækker drink med vodka og kombucha – kombuchaen vender jeg tilbage til!
Jeg har på det seneste læst om fermentering i Tarme med Charme, hvor jeg i mit sidste indlæg lovede, at jeg vil vende tilbage til, hvordan vi passer godt på vores tarmflora og de gode bakterier med probiotiske fødevarer og herunder med et test af superdrikken Kombucha fra Aarstiderne, som går foran med fokus på fermentering i Danmark.
Også i bogen om Antiinflammatorisk kost, som du kan læse om her, bliver vores tarmbakterier fremhævet som afgørende for vores helbred.
Alligevel er der videnskabelig diskussion om effekten af at tilføre de såkaldte probiotiske fødevarer eller kosttilskud, men de asiatiske køkkener plejer ikke at tage fejl – og i alt fald er det sunde og gode fødevarer, der ikke kan skade. Har man problemer med maven og tarmsystemet, vil det være en god idé at forsøge at sætte fokus på at få noget probiotisk, der måske kan rette op på balancen.
Det handler helt basalt om mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika eller laktobaciller! Dem har vi overalt, nedarvet fra vores mor og senere også sammensat gennem vores livsstil. Vi har dem på alle kroppens overflader og selvfølgelig allermest i tarmsystemet, men også i urinveje, luftveje, kønsorganer, øre, næse og mund!
Her styrker disse gode bakterier vores immunforsvar og beskytter os mod sygdomme – og vi taler alvorlige sygdomme som diabetes-2, overvægt, tarmkræft, men også depression, angst og Alzheimers, er der der noget, der tyder på.
De gode mælkesyrebakterier, de probiotiske bakterier, kan trives og formere sig, hvis de får den rette føde. Det kan vi tage som tilskud, gennem mælkeprodukter eller som fermenteret mad og drikke, og det er noget, vi bør have en lille smule af hver dag. Især, hvis man hører til den store gruppe, der har udfordringer med maven i form af enten forstoppelse eller det modsatte!
De gode mælkesyrebakterier holder systemet sundt, men også humøret oppe, ligesom det modvirker overvægt og sygdomme!
Det handler også, og måske ikke mindst, om ikke at ødelægge tarmfloraen med for meget sukker, dårlige fedtstoffer og store mængder alkohol. Udover en varieret og fiberrig kost med masser af grønt og fuldkorn, er det her fermentede fødevarer kan komme ind i billedet. For de er fyldt med probiotiske bakterier.
Og hvad er fermentering så egentlig? At fermentere betyder dybest set bare, at noget er gæret – og vi har det omkring os overalt! I fx stærk lagret ost, skyr, A38, kefir, yoghurt, tykmælk, miso og tofu. I det klassiske køkken kender vi også til fermentering i form af remoulade eller den tyske sauerkraut, der laves ved at gnide salt ind i kålen.
I virkeligheden er det ældgamle konserveringsmetoder med brug af salt – ikke at forveksle med syltning ved hjælp af eddike – der er blevet moderne i form af fx koreansk kimchi. Det kan du finde masser af opskrifter på, hvis du selv vil i krig med at mælkesyrefermentere kål og grøntsager, fx her på Aarstiderne.com.
Kombucha er en fermenteret te med en probiotisk effekt. Det kan du faktisk også selv lave, men det er nok de færreste, der vil give sig i kast med det, og jeg vil også tillade mig at tvivle på smagen i en hjemmelavet gæret bryg.
Aarstiderne tilbyder til gengæld et færdigt produkt med vitaminer, aminosyrer og bakteriekulturer, som alle styrker tarmen og de metaboliske processer i kroppen. Nogle gange indeholder de også glucuronsyre, som kan have en afgiftende virkning i leveren, men indholdet varierer fra produkt til produkt, også afhængigt af tilsætningen af frugt eller grønt i drikken.
Jeg har testet en smagekasse med de forskellige varianter på billedet øverst. Den rene variant, en med fennikel og en med hibiscus & ananas. Hos Aarstiderne kan man dog købe de enkelte varianter, så man kan nøjes med sin yndlings. Og min – det er denne hér, røde og søde Kombucha med hibiscus & ananas.
Denne variant smager dejligt, den er let perlende og let gæret, i retning af vin eller øl, men kombucha kan også indeholde op til 1% alkohol, som udvikles naturligt i forbindelse med gæringen.
For mig er det en lille luksusdrik, som man kan tage måske en halv af om dagen og få alle de styrkende bakterier og vitaminer. Især, hvis man føler, at systemet er i ubalance.
De koster 179 kr. for 6 flasker af 300 ml. Det kan lyde dyrt, men sammenlign fx med sodavand – der ovenikøbet bare giver os alt muligt ubrugeligt og skadeligt!
Fås hos Aarstiderne her.
Det er et stort emne, men jeg håber, du har fået lidt mere hoved og hale på probiotiske fødevarer og fermentering.