Boganbefaling: Den tyske pige

den-tyske-pige-roman
Slut 1930’erne i Berlin. Nazismen har gjort sit indtog i Berlin, og jøderne ses ikke længere som lige medmennesker, naboer, skolekammerater, kolleger og venner i deres egen by og i deres eget land. De er urene og uværdige, og de lever – udover den daglige nedgørelse – i overhængende fare for angiveri, arrestation, fængsling og forsvinden. Den fremstående familien Rosenthal, den æterisk elegante Alma, hendes professormand Max og den tolvårige datter Hannah får med møje og besvær, og en god del penge, visum til Cuba, som er blandt de få nationer, som vil tage imod dem. Deres ejendom og indbo overgives til nazisterne for at få udrejsetilladelse og kunne komme ombord på den store luksusliner St. Louis. Ombord flygter de fra nazisterne og også fra virkeligheden med et par ugers overdådig luksus, som brat får en ende, da Cuba pludseligt trækker indrejsetilladelserne tilbage og ingen vil have dem.

2014 i New York. Den faderløse Anna længes efter sin far, og efter viden om sin far, som hun aldrig har mødt. Han gik på arbejde en dag, før Anna blev født, og vendte aldrig tilbage. På hendes 12-års fødselsdag dukker en uventet kuvert op fra en slægtning på Cuba med billeder fra det nazistiske tyskland og fra et stort skib. Det bliver starten på en rejse, et møde med Hannah, og en opdagelse af familiens historie.

***

Den tyske pige af Armando Lucas Correa tager os med på en hjerteskærende rejse, og en evig aktuel historie om menneskets ondskab og nedgørelse af dem, som er anderledes eller har en anden religion.
Startende i Tyskland, set gennem et barns øjne, som pludseligt ikke forstår, at hun er uren og uværdig, at hun ikke længere kan bevæge sig frit rundt uden at blive chikaneret. Et priviligeret barn, som endda har flere muligheder end de fleste, men alligevel rammes af stor sorg og som aldrig får det liv, som hun havde ønsket sig. Senere oplever hun kun en række af begrænsninger og mistænkeliggørelse, og et nyt diktatur i Cuba.
Et andet barn på samme alder, i New York i 2014, lider under en far, der er død under tragiske og meningsløse omstændigheder, og en mor, der er i fornægtelse og passivitet. Men med brevet fra Hannah kommer der et håb, og et lys for fremtiden.

Begge historier – Annas og Hannahs – foldes ud i bogens skiftende kapitler. De skæbner, som er ofre for menneskets ondskab, som vi kun ser gentage sig igen og igen i historien. En tankevækkende påmindelse om de dødsensalvorlige konsekvenser af manglen på medmenneskelighed, lukkede døre og de glemte fordrevne, som er mærket igennem generationer. Men også en påmindelse om menneskets styrke og overlevelsesinstinkt, og hvordan nye generationer kan give håb om en bedre fremtid i frihed.

***

Forfatteren er oprindeligt prisvindende journalist, og det var hans interesse for historien om SS St. Louis, der skabte romanen. En historie, som i mange år var gemt og glemt, men som senere er kommet frem i lyset med officielle undskyldninger til følge. Skibet sejlede fra Tyskland til Cuba i 1939 med over 900 håbefulde immigranter, som var på vej i frihed, væk fra nazisterne. Kun godt 20 kom i land i Cuba, på trods af, at mange havde ventende slægtninge på øen. Tilladelserne var pludseligt trukket tilbage, og hverken USA eller Canada var villige til at tage imod dem. Kaptajnen, som senere er blevet hædret for sin indsats for at hjælpe jøderne på flugt, lykkedes med at få dem fordelt mellem en række europæiske lande, herunder Belgien, Holland, Frankrig og England. Kun dem, der var heldige at komme til England blev reelt reddet, men de øvrige landede steder, der efterfølgende blev besat, og hvor mange døde i koncentrationslejre. Bogen slutter med en liste over passagerene og en række billeder.

***
Læs bogen som den gode og velskrevne roman, den er. Historien er ikke til at lægge fra sig, og man kan ikke vente med at høre, hvad der skete med Hannah, Max, Alma – og med Hannah store kærlighed, Leo, som også befandt sig på St. Louis. Og hvordan Anna og hendes mor kommer ind i billedet, og måske får lagt de brikker, som skal få dem videre som hele mennesker.
Læs den også som en indsigtsfuld reminder om forfølgelse af mindretal, om diskrimination og hvor hård og ubarmhjertig en skæbne nogle mennesker udsættes for.

 

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Den tyske pige fås på Saxo.com her (reklamelink)

Sådan bruger jeg syrer i hudplejen!

ecooking-peel-mask
Exfoliering/peeling af huden ved hjælp af syrer er blevet en større og større del af hudplejen, og vi ser hele tiden nye spændende produkter dukke op i form af cremer, natpeelinger, masker, renseprodukter osv. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om frugtsyrer (AHA) og BHA, og vise dig de produkter, jeg bruger i øjeblikket, og som jeg ikke er i tvivl om er med til at holde min hud glattere, jævnere og mere ensartet. Nogle bruger jeg til dagligt og andre 2-3 gange om ugen. Min hud kan tåle rigtigt meget, også uden at blive rød, så jeg benytter mig flittigt af syrer i min hudpleje.

Jeg har også tidligere taget et fantastisk forløb med AGE syrebehandlinger hos pHformula, som du kan læse om her.

***
Det kan måske lyde drastisk, men tag ikke fejl, for der er tale om milde og uskadelige syrer, som fjerner døde hudceller og giver en klare udstråling og mere ensartet pigmentering, mindsker fine rynker og stimulerer dannelsen af kollagen og elastin. I stedet for en mekanisk peeling med korn, kan det faktisk være mere mildt for huden med en peeling med syre.

Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget huden kan tåle, men nogle produkter er så milde, at de kan bruges dagligt at alle – mens andre kan bruges et par gange om ugen og i kortere eller længere tid alt efter, hvor sensitiv man er. Men husk altid at bruge solcreme, når du bruger produkter med syre.
Nogle hudtilstande (rosacea, eksem osv.) kan dog ikke klare syrerne, og der kan man i stedet vælge hybenkerneolie som et godt alternativ, fordi den indeholder forskellige milde syrer, bl.a. linolsyre og retinsyre, der er en type A-vitamin.

***

Hvis du fx læser mit tidligere indlæg om Ole Henriksens bog Perfekt Hud, vil du læse, hvor stor fokus, også han har på syrer – på dem, der i daglig tale hedder AHA-syrer, eller Alfahydroxysyrer, eller slet og ret frugtsyrer. Af populære frugtsyrer kan fx nævnes glycolisk syre (fra sukkerrør), mælkesyre, æblesyre og citronsyre.

(Jeg kan i øvrigt anbefale Ole Henriksens Power Bright, som er fantastisk og giver en øjeblikkelig forbedring af hudens udstråling (I love it). Fås på LookFantastic.dk her.) reklamelink

***

Tilbage til de produkter, som jeg bruger i min hudpleje lige nu.

Jeg veksler mellem forskellige produkter fra dag til dag alt efter, hvad jeg synes, min hud har behov for. Nogle ting går dog mere eller mindre altid igen, og det gælder fx denne geniale exfolierende E.X.F.O. rensecreme fra pHformula. Den fjerner effektiv makeuppen, og den indeholder samtidig en mild syre, som sagtens kan bruges hver dag af stort set alle.
Ønsker man en dybere effekt, kan man lade den sidde som en maske et par gange om ugen. Så her er der virkelig tale om et basic multifunktionsprodukt.
Produktet fås hos pHformala-klinikkerne.

phformula-rens-syre

Ind imellem renser jeg med en anden lidt kraftigere, men stadig mild, syrerens, Pure Radiance Cleanser fra Akademikliniken, der indeholder både glykolisk syre, mælke- og æblesyre. Den kan sagtens bruges morgen og aften, men jeg foretrækker at bruge den ca. 2 aftner om ugen sammen med Pure Active serummen, som er både indeholder frugtsyrer, men også Salicylsyre eller BHA (beta hydroxy acid), som typisk bruges til kemisk peeling. Her er der altså mere knald på, så det virkelig kan ses dagen efter, hvor huden er glat og klar. Serummen er til gengæld ikke til den sarteste hud, og under alle omstændigheder skal man huske solcremen dagen efter.

Du finder produkerne fra Akademikliniken hos Magasin. Rensecremen fås til 140 kr. her.
Serummen til 649 kr. finder du her.

akademi-klinikken-pure-radiance-rensakademi-klinikken_pure_active_serum

 

Det sidste produkt, som jeg vil fremhæve i denne omgang er den mere prisvenlige Peel Mask fra Ecooking. Den indeholder bl.a. mælke- og citronsyre, og jeg bruger den ca. hver 14. dag, når jeg synes, jeg trænger til lidt ekstra. Eftersom det er en maske, kan du hurtigt tage den af, hvis det begynder at prikke for meget i huden, og efterhånden trappe op til at lade den sidde i 10-15 minutter. Min hud generer den slet ikke, men det er som tidligere nævnt, meget individuelt, hvad huden kan klare.

Min hud bliver kortvarigt rød efter Peel Mask’en, men føles ellers frisk og ren og klar. Det kan evt. anbefales at bruge den om aftenen – og husk alligevel solcremen næste dag!
Peel Mask fra Ecooking fås til 239 kr. hos Nicehair.dk herreklamelink

syre-hjemmebehandling
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på AHA-syrer, eller frugtsyrer, og lidt på den kraftigere salicylsyre (BHA-syre). Måske brugere du allerede syrer i din hudpleje, men ellers vil jeg anbefale at prøve det af. Det er slet ikke så farligt, og det give en god effekt.

Kærlig hilsen Jeanette

 

Lev mere – tænk mindre!

Jeg tror, at vi næsten alle sammen kan opleve, at vores tanker går over i grublerier, som igen har risiko for at tage overhånd ind imellem. Det har efterhånden vundet indpas i den etablerede psykologi, at depressioner og angst kan håndteres – i de fleste tilfælde (ca. 80%)  fuldstændig helbredes – hvis vi lærer at være opmærksomme på vores tanker og dosere grublerierne til fx begrænsede faste tidsrum.

Uanset, om du bare går lidt i sort eller i tankemylder en gang imellem, eller om du lider af nedtrykthed eller depression, så kan jeg i den grad anbefale at læse bogen Lev mere Tænk mindre af psykolog og klinikchef Pia Callesen.

lev-mere-taenk-mindre
Det er meget let forståeligt, der er ikke så meget hokus-pokus, men tesen er, at man i lighed med et åbent sår ikke få noget ud af at rode og kratte i det hele tiden. Så læges det aldrig.
Selvfølgelig er der sorger, udfordringer og problemstillinger, som skal bearbejdes og ofres tid og tanker på, men ofte sker der det, at grublerierne tager over, og at der kommer afledte tanker, som ikke har med det egentlige problem at gøre, men som bare kører os længere og længere ned.

Tanken er ikke som sådan ny. Allerede i 2012 havde jeg kæmpe stor glæde af at læse bogen Slip Tanketyranniet (som jeg ovenikøbet skrev om – læs indlægget her). Kongstanken er præcis den samme – en bevidstliggørelse af vores tanker, og hvor de tager os hen. Der er også andre aspekter i den bog – som jeg i øvrigt stadig vil anbefale på det varmeste – fx, at en tanke ikke nødvendigvis er en sandhed, og at etablerede mønstre på et splitsekund kan lede en tanke hen til en anden, uden at vi er bevidste om det. På den måde kan een tanke hurtigt føre til, at man da også bare er dum eller grim eller en fiasko, bare for at give et eksempel.

I dag er metoden at bevidstliggøre og styre vores tanker blevet formaliseret og er en terapiform kaldet megakognitiv terapi, som har vist sig at være utroligt effektiv på netop depression og generaliseret angst. Bogen vil være en øjenåbner for alle, der ind imellem falder i at tænke alt for meget over forskellige problemstillinger, forestillinger eller frygt – og hvorfor spilde time efter time, søvnløse nætter eller hele dage, hvis det alligevel ikke fører til noget og kan kontrolleres?

Lev mere Tænk mindre fås på Saxo.com her. (reklamelink)