Her på Kvindernes Internationale Kampdag må det være passende at rette opmærksomheden på dansk-kurdiske Sara Omars bog Dødevaskeren.
Det er ond og grusom læsning, men ikke desto mindre nødvendig læsning, hvis vi ønsker at åbne vores øjne for, hvordan kvinder behandles i verden i Allahs navn – men også her i Danmark, hvor man i nogle muslimske kredse har bragt en kvindeundertrykkende kultur med sig.
Hvis du vil forstå, hvor forfærdeligt, nærmest håbløst, det er at være kvinde i sådan et samfund, så skal du læse bogen. At en historie, som den, der fortælles i Dødevaskeren, overhovedet kommer for en dag, bør vi alle belønne – men den har da også heldigvis solgt ekstraordinært mange eksemplarer – foruden høstet masser af anmelderstjerner og priser, og Sara Omar sammenlignes med andre store forfattere, der har kæmpet for frihed, ligestilling og retfærdighed.
Det er med livet som indsats at kvinder som Sara Omar løfter deres stemmer og overleverer deres forfærdelige vidnesbyrd. De kommer fra en primitiv voldskultur, hvor kvinder lemlæstes og myrdes efter forgodtbefindende, og hvor de betragtes som mandens ejendom og undertrykkes fuldstændigt, fysisk, mentalt og seksuelt. Det sker alt sammen i Koranens navn, såvel som i primitiv overtro, men det har ligget forfatteren meget på sinde, at det ikke er religionen som sådan, hun angriber, men den måde, islam fortolkes og håndhæves, som hun mener bør reformeres.
I historien følger vi kvinden Frmesk, både fra hendes nuværende hospitalsseng i Danmark, og tilbage til hendes opvækst i Irakisk Kurdistan, hvorfra Sara Omar selv flygtede som 15-årig.
Det lykkes Frmesk bedsteforældre at få den spæde pigen i pleje og væk fra hendes voldelige far, der kun ønsker sig drengebørn, og give hende en nogenlunde beskyttet opvækst i ly for omskæring, vold og overgreb de første år.
Omgivelserne er præget af volden mod kvinder, der slås ihjel og får skåret lemmer af for den mindste anklage mod utroskab eller urenhed.
Frmesk mormor er dødevaskeren, der frivillig gør disse kvinder i stand og sender dem i videre i døden med værdighed og omsorg. Ikke uden fare for hende selv, men med en mand, der har været i hæren og en søn, der er imam, nyder hun en vis beskyttelse.
På hospitalet i Danmark møder Frmesk en ung lægestuderende kvinde, der selv er udsat for omfattende social kontrol og skal giftes bort til en mand, hun ikke kender. Frmesk vil gerne hjælpe, men må først og fremmest skjule sig selv. Faderen er stadig, efter alle årene, på jagt efter hende, nu hvor hun ikke længere har sine bedsteforældres beskyttelse.
Det er rystende læsning, og det mest forfærdelige er, at det er den skinbarlige virkelighed for masser af kvinder i verden, hvilket vi har en pligt til at være bevidste om.
Du kan finde Dødevaskeren hos Saxo.com her (reklamelink)