Udvalgte favoritter blandt de nominerede til Danish Beauty Award 2020

Indlægget indeholder reklamelinks!

Vi nærmer os årets Danish Beauty Award 2020, og det er altid spændende at se, hvad juryen har valgt at nominere til de eftertragtede priser. 

Jeg har været listen igennem, og jeg er stolt af at se, at der er en fin række af produkter, som også jeg har haft valgt at sætte fokus på det sidste års tid, og som er blandt mine egne store favoritter.

Her får du et udpluk af de beauty award nominerede. Nemlig alle dem, der også har fået opmærksomhed her på Qland.

Sensai Lip Gloss

Sensai lip gloss gør læberne fyldige og glansfulde

Jeg er så glad for at se Sensais legendariske lip Gloss i kategorien Årets Forbrugerpris. Jeg elsker den!
Den er godt nok dyr (329 kr.), men den er også fantastisk – og en hverdagsluksus, der gør læberne ekstraordinært smukke, fyldige, glatte og glansfulde. Og så er den den mest bløde og behagelige oveni på grund af silken, som er Sensais stjerneingrediens og et særligt Lip Care Complex, der minimerer fine linjer.
Jeg har nævnt denne lip gloss igen og igen – og kommer helt sikkert til det igen ♥
Den fås hos Matas her. (reklamelink)

Grown Alchemist Detox Hydra Mist + Phytopeptide-1, Tri-Hyaluronan Complex

Mist mod blåt lys fra Grown Alchemist

Grown Alchemist er et mærke, som fortjener mere opmærksomhed herhjemme for deres naturlige bioaktive og økologiske ingredienser. Nomineret i Influencers Choice er deres skønne lille mist, der giver øjeblikkelig fugt og beskytter huden mod frie radikaler genereret af lyset, herunder med et anti-blue light complex, som beskytter mod lys fra diverse skærme, som de fleste af os er udsat for en stor del af dagen. Fås lige nu på tilbud på Boozt.com.

Jeg skrev om den første gang i december i et indlæg om de nytænkende beautynyheder


Vichy
Minéral 89 Eyes

Vichy Minéral 89 til øjnene er et stjerneprodukt og nomineret til en danish beauty award

Ligeledes i kategorien Årets Forbrugerpris finder vi Vichys fantastiske Minéral 89 Eyes. Måske kender du allerede serummen Minéral 89 Elixir, som ligeledes er et enkelt og minimalistisk hyaluronprodukt, der giver masser af fugt og opfyldning uden at fedte.
Sidste år fik serummen, der har gået sin sejrsgang over hele verden, selskab af Minéral 89 Eyes, der med ekstra kraftfulde ingredienser giver øjenomgivelserne et mere lyst, friskt og veludhvilet udseende.
Du kan få Vichy i Matas her. (reklamelink)

Jeg skrev første gang om Vichy Minéral 89 sidste år i indlægget Sommerens bedste beautynyheder.  

Nail-Kind neglelak

 

Nail Kind prisvenlige neglelakker fra Normal er nomineret til Danish Beauty Award 2020

Endnu en nomineret som Årets Forbrugerpris er skønne danske Nail-Kind, som fås eksklusivt i Normal. God kvalitet og holdbarhed i smukke og smagfulde farver, som rammer lige ned i sæsonerne. Og så til 36 kr.!!! Du kan se mere på Normal.dk.

Jeg skrev første gang om Nail-Kind i indlægget her om mine favoritter fra The Makeup Library, der står bag Nail•Kind. 

Aurelia Revitalise & Glow Serum

Aurelia er probiotisk hudpleje og serummen er nomineret til Danish Beauty Award
Nomineret i Goodiebox Prisen 2020 finder vi den prisvindende Revitalise & Glow serum fra det probiotiske mærke Aurelia. Det er en let og nærende serum med probiotiske ingredienser, der balancerer og genopretter huden indefra.
Du finder Aurelia hos Matas her. (reklamelink)
Læs meget mere om probiotika i hudplejen i dette indlæg. 

Moroccanoil Dry Shampoo

morrocanoil tørshampoo er den bedste, jeg har prøvet
I oktober sidste år skrev jeg, at Moroccanoil med deres nye Dry Shampoo uden tvivl har lavet et nyt megahit! (deres hårolie, Moroccanoil Treatment, som har gået sin sejrsgang siden lanceringen i 2006, er stadig blandt mine egne allerstørste favoritter til pleje og styling af håret). Nu er den da også nomineret til en dansk Beauty Award i kategorien Årets hårstylingprodukt.
Den findes i en udgave til mørkt og til lyst hår og er både fantastisk som tørshampoo – og til styling! Den til lyse toner har en anelse lilla farve, der dæmper gule toner i håret. Genialt!

Læs indlægget Nyt megahit fra Morrocanoil her.


Olaplex No.7 – Bonding Oil

Olaplex hårolie, der reparerer håret

Olaplex revolutionerede for år tilbage hårplejen med deres patenterede molekyle, der reparerer de svovlforbindelser, der bliver ødelagt i håret ved kemisk behandling og slid. Deres No. 7 Bonding Oil er nyeste opfindelse, der både er reparerende, men samtidig også en styling-olie, der samler håret og giver det både blødhed og glans. Det er en lille flaske er nomineret i kategorien Årets Hårplejeprodukt – Luksus og koster 229 kr., men nogle få dråber er virkelig nok til at samle og reparere håret.

I maj måned havde jeg den med i indlægget Produkter, der gør dig ekstra flot i sommersolen.

Sachajuan Anti Pollution Shampoo
Sachajuan anti pollution er nomineret til årets beautyaward

Vi bliver i kategorien Årets Hårplejeprodukt – Luksus, og skal en tur til Sverige, hvor Sachajuan allerede har vundet en Beauty Award for den nye Anti-pollution serie. Her beskyttes hår og hovedbund samtidig med, at farven beskyttes og hårets overflade blødgøres.

Jeg har flere gange skrevet om Sachajuan her på Qland – fx i dette indlæg om min mands favoritter!

Filorga NCEF Night Mask

Filorga natmaske, der hjælper huden efter dårlig søvn

Her er en sikker vinder i min bog! Filorga NCEF Night Mask er nomineret i kategorien Årets Ansigtsplejeprodukt – Lukus, og er en nyskabende overnight maske, der hjælper huden, når den er mærket af søvnunderskud. NCEF Night Mask er meget mere end en natcreme – brug den ca. 3 gange om ugen på ansigt, hals og øjenomgivelser og vågn op med en synligt glattere og flottere hud med en frisk udstråling.
Natmasken fås hos Matas. (reklamelink)

Læs mere i indlægget Filorga Night Mask med Melatonin her!

 

Elizabeth Arden Vitamin C Ceramide Capsules

C-vitamin kapslerne fra Elizabeth Arden nomineret i Danish Beauty Award
Vi er stadig i kategoriet Årets Ansigtsplejeprodukt – Lukus, hvor Elizabeth Arden er nomineret for deres oliebaserede C-vitamin kapsler.

Kapslerne sikrer det flygtige C-vitamin, der virker stimulerende på kollagenen og lysnende på huden fx, hvis du har problemer med pigmentpletter. Endelig får du en perfekt dosering af den meget fugtgivende olie.

Fås i 30 eller 60 stk. hos Matas. (reklamelink).

Darphin 8 Flower Golden Nectar

Den ekstravante olie fra Darphin er nomineret i Danish Beauty Award
Stadig i lukuskategorien – også i dén grad! 8 Flower Golden Nectar fra Darphin er med 20 rene botaniske olier, herunder otte ædle blomster som bl.a. rose, lavendel, jasmin og iris. Derudover er ansigtsolien tilsat noget så ekstravagant som ægte 24 karat guld! Du kan simpelthen se de små guldflager flyde rundt i olien. Derudover er den tilsat salicylsyre, som er et af mine yndlingsingredienser, når det kommer til at opnå en ensartet og strålende hud.
Olien er ekstremt drøj – men koster altså også 1.669 kr. for 30 ml.!
Det er dog langt fra alt, fra Darphin, der er så bekosteligt. Normalt er det absolut til at komme i nærheden af her hos Magasin.

Læs om 8 Flower Golden Nectar, da den var månedens præmie her på Qland. Læs også om deres suveræne C-vitamin ampuller her.

 Filorga Oxygen Glow serien

Filorga Oxygen-Glow er nomineret som årets serie i Danish Beauty Award

Fra Filorga er det en hel serie – Oxygen-Glow – der er nomineret. Den består er af rens, peeling, maske, creme og øjencreme, og er nomineret til den eftertragtede Årets Serie.
Oxygen Glow henvender sig først og fremmest til den yngre generation – men til alle kvinder, der gerne vil opnå den flotte lysende glød.
Den indeholder bl.a. hyaluronsyre til volumen og fugt, og Oxygen-Booster inspireret af professionelle oxygen-behandlinger, der stimulerer hudens celler.
Du finder Filorga hos bl.a. Matas. (reklamelink)

Du kan læse mere om serie i dette indlæg, hvor den var månedens præmie her på Qland og jeg kaldte den en “Askepot-serie”.

 Hemphilia Extended relief creme med CBD

 

CBD er den ny stjerneingrediens i hudplejen. Hemphilia er nomineret til en Danish Beauty Award
Hemphilia er nomineret i kategorien Årets Nichepris for deres Extended Relief Cream med et højt indhold af CBD fra hampplanten, som er en af de helt store nye beautyingredienser.
Hemphilia har et bredt sortiment af seriøse og gode CBD hudplejeprodukter, og du får faktisk det hele med 15% RABAT gennem Qland med rabatkoden QLAND15.


Læs alt om Hemphilia og CBD i hudplejen i indlægget CBD er den nye stjerne i hudplejen

 N.A.E. Freschezza


De prisvenlige italienske sæber, krops- og håndcreme samt en deo fra N.A.E er nomineret i kategorien Årets Grønne Pris. Og så lige i min yndlingsduft Freschezza med rosmarin og timian!
N.A.E. er ECOCERT certificeret, vegansk og med mindst 97% naturlige ingredienser, og med emballage i genanvendelig plastic, der er udvundet af sukkerrør.
Priserne ligger på 49 kr. for fx håndsæbe eller deo – fås i bl.a. BILKA! ♥

Læs mit begejstrede indlæg fra sidste år, da N.A.E. blev introduceret i Danmark.

Nilens Jord Lash Primer

I kategoriens Årets Danske produkt til Danish Beauty Award 2020 finder vi bl.a. denne Lash Primer fra Nilens Jord. Det forstår jeg godt! Den er den bedste, jeg har prøvet. Den giver de længste og mest fyldige vipper til dig, der har tålmodighed til at give din mascara et ekstra step. Mascaraen lægges  oveni primeren, mens den endnu er våd.
Den koster 135 kr. hos Matas (reklamelink).

Du finder Lash Primeren og andre goodies fra Nilens Jord i dette indlæg fra tidligere på året. 


Comfort Zone Water Soul SPF30

Comfort Zone miljøvenlig solcreme

Nomineret i Årets Care & Protect pris finder vi lækre Comfort Zone, der forener velduft, kvalitet og respekt for miljøet i deres nye solserie, der med en ny generation af solfiltre har både respekt for havmiljø og kroppen.

Comfort Zone fås på klinikker og hos bl.a. Magasin.


Læs også indlægget her om Comfort Zone Sublime Skin til moden hud.


Björn Axén
Wet Hair Brush Detangling & Blowout

Min yndlingshårbøste fra Björn Axén

Min absolutte yndlingshårbørste er nomineret til prisen som Årets Beauty Accessory!  Den er simpelthen så behagelig og skånsom – den er blød og fjedrende.
Den er perfekt til udredning af det våde hår og kan også bruges til føntørring, hvor den igen er skånsom, og hvor gennemstrømningen af luften gør tørringen mere effektiv.
Den koster 200 kr. hos Matas (reklamelink).

Jeg skrev første gang om børsten i dette indlæg om de nytænkende beautynyheder.


Ecooking
Bodylotion

Ecooking bodylotion

Danske Ecooking har en masse godt kørende for sig og er nomineret med deres Bodylotion med stjerneingredienser som hyaluron og Niacinamid (B3) i kategorien Choose Your Beauty by Matas.
Den har en fin pris på 200 kr. for 300 ml. her. (reklamelink)

Læs også det seneste indlæg på Qland med nyheder fra Ecooking

Marienlyst Strandspa SKØN Ritual – Ansigts- og kropsbehandling

Marienlyst Strandspa er nomineret til en Danish Beauty Award
Vi slutter af med den sidste af mine favoritter blandt årets nominerede til en Danish Beauty Award 2020. Nemlig Årets Skønhedsbehandling, hvor jeg kun igen kan tilslutte mig valget af Marienlyst Strandspa. Her kan man vælge mellem flere fantastiske behandlinger som Smuk, Sart og Dyb  – hvor behandlingen Skøn 90 min. fuldt fortjent er nomineret.

Læs indlægget om mit besøg på Marienlyst Strandspa – den bedste oplevelse for krop og sjæl.

 

 

Kollagen eller collagen, kært barn har mange navne, er et af de hotteste emner, når det kommer til skønhed og anti-age.
Hvordan opretholder vi bedst et niveau af det vigtige protein i forhold til opretholdelsen af sundhed, styrke og ungdommelighed i
bl.a. led, knogler, muskler og hud? I læge Jerk Langer og sundhedsredaktør Karen Lyagers nye bog “Collagen – Stærk, sund og smertefri” får du svar på alt, hvad du bør vide om kollagen. Hvad siger forskningen fx om virkningen kollagentilskud?

Collagen bogen af jerk langer om kollagen mad og kosttilskud

Kollagen er for tiden det helt store – og utroligt interessante – buzzword inden for skønhed. Vi taler om kosttilskud, skønhedsprodukter og -behandlinger, der lover at booste niveauet af vores kollagen i huden, gøre os mindre rynkede eller gøre vores knogler og negle stærkere og vores led smertefri.

Selvom vi ser en del tilskud dukke op på markedet, der lover fornyet spændstighed og færre rynker i huden, så har vi endnu kun set begyndelsen i Danmark. Vi har stadig gode at se caféer, der tilbyder kollagenskud i kaffen eller restauranter, der tilbyder kollagenmad, ligesom det nok er de færreste, der er klar over, hvor meget kollagen betyder ikke bare for huden, men også for sundheden i vores led og knogler. Men det skal nok komme, for kollagen er big business og så meget desto mere er der god grund til at læse den nye bog for at finde ud af, hvad vi reelt ved indtil videre.

Lovende forskning om kollagens betydning

I bogen kommer forfatterne grundigt omkring den nyeste forskning om kollagen, hvad kollagen er, og hvad det betyder for kroppen. Hvordan du ved at spise kollagenholdig kost kan opnå en lang række sundhedsmæssige fordele som mere elastiske blodkar, tykkere hår og mere robuste negle, færre ledsmerter og bedre bevægelighed, bedre sårheling og en mere fast og mindre rynket hud.

I virkeligheden handler det om at spise “rigtig” mad, masser af grønt og vitaminrigt – men i denne sammenhæng også med animalske fødevarer i form af kød og fisk. I bogen får du inspiration og detaljeret viden.

Fra omkring 30-års alderen falder den naturlige kollagenproduktion i kroppen, og der begynder at opstå fine linjer og rynker i ansigtet. Rygning og for meget sol forstærker denne effekt, mens et indtag af kollagen måske kan tage kampen op til en vis udstrækning. Især gennem kosten, men de rigtige kosttilskud er måske heller ikke ubetinget nogen tosset idé.

Kollagen er ingen quick-win!

Forskningen på området er kun lige begyndt – og resultaterne er ikke altid entydige – men dog er der en række studier, der viser, hvad forfatterne kalder, lovende resultater. Der er endda forsøg, der peger på, at kollagentilskud muligvis kan have en gavnlig effekt på slidgigt. Men det er generelt ikke en quick-win, det kræver vedvarende indtag og tålmodighed, men så vil nogle med stor sandsynlighed også opleve en gevinst.

Ved indtagelse af kollagen ved man aldrig, hvor kroppen vælger at optage den – om det er i hud, knogler, brusk eller muskler. Den forunderlige krop bestemmer nemlig helt selv, hvor kollagen kanaliseres hen (måske dér, hvor der er mest behov for reparation), men ét er sikkert, og det er, at det kræver en alsidig kost, der sikrer det kompleks af aminosyrer og vitaminer, der betinger dannelsen i kroppen.

Kollagenmad er en ren hyldest til mormor-køkkenet!

Indtagelse af kollagen via en varieret kost, der sikrer alle de afgørende aminosyrer og især c-vitamin, der er en betingelse for optagelse af kollagenet, er og bliver det mest optimale. Men forfatterne selv tyer dog til kollagentilskud de dage, hvor der ikke er tid til at tilberede kollagenrig kost.

I bogen anvises de fødevarer, der er kollagenrige og en række gode opskrifter til inspiration. Det er langt hen ad vejen en hyldest til mormor-køkkenet, og til at lave rigtig mad fra bunden –  på dyr og fisk, meget gerne hele med knogler og ben, og gerne langtidskogt ! Jo længere tid, der koges, jo mere kollagen trækkes der ud af knoglerne. Men generelt er det det animalske køkken, der udgør kollagenkøkkenet, hvor det findes i knogler, bindevæv, hud m.m. Så husk altid fremover at spise skindet på kyllingen! 🙂

Kollagen udgør en tredjedel af alle kroppens proteiner, og er en af de vigtigste byggesten. Det er uundværligt for dine muskler, knogler, blodkar og sener og virker forebyggende mod slidgigt og hjælper dig med at hele, hvis du har fået et sår. Kollagen i bindevævet holder din hud elastisk, fast og giver den ungdommelig fylde.

Kollagen kosttilskud – hvordan virker det?

Flere studier viser, at kollagentilskud over nogle måneder virkelig kan have en effekt på hud og led, men ikke altid. Studierne er med andre ord ikke entydige, så flere undersøgelser er nødvendige og undervejs. Nogle oplever dog overbevisende resultater på både rynker, tørhed i huden og ledproblemer. Men husk, at kroppen suverænt selv bestemmer, hvor den kanaliserer de optagne kollagenpeptider hen!

Forfatterne virker nu også til at være ganske overbeviste om kollagentilskuddets muligheder efter at have studeret alverdens ny forskning på området. Læge Jerk Langer har fx selv erkendt, at han var gået lidt for vegetarisk efter at have beskæftiget sig så meget med anti-inflammatorisk kost. Dermed risikerer han at dræne sener, muskler, led og hud for de aminosyrer, der er nødvendige for at opbygge ny kollagen. Med daglig træning er hans kollagenbehov endda ekstra stort. Så nu har han øget indtaget af animalsk mad, hovedsaglig fisk, og langtidskogt suppe på knogler (bone broth). Nogle dage supplerer han endda med 10 g kollagentilskud.

Generelt anbefales 10 g dagligt som behandling og 5 g til vedligeholdelse. Bogen anviser mange gode måder, som du kan indtage kollagenpulver på. Det smukke er, at det tåler både frost og opvarmning, så mulighederne er utallige. Du kan også bare kaste det ned med et glas vand!

Kollagen udgør 80 pct. af vores hud og arbejder sammen med det andet protein, der hedder elastin, der – rigtigt gættet – holder vores hud elastisk. Allerede fra vi er i 20’erne begynder vi langsomt at miste lidt af vores kollagen hvert år. Huden bliver mere tør, får flere linjer og bliver mindre fast, så ideen om at supplere med løbende indtagelse af kollagentilskud virker til at ligge lige for.

Kollagen er i sig selv så stort en molekyle, at det ikke kan optages i kroppen. Derfor er tilskuddene brudt ned i mindre og mere optagelige peptider – kendt som fragmenteret eller hydrolyseret kollagen. Generelt anbefales det i bogen at vælge et tilskud af god kvalitet. Om det er fra marine eller kød ser umiddelbart ikke ud til at gøre forskel.

Kollagentilskud indeholder ikke de essentielle aminosyrer, der understøtter opbygningen af ny kollagen, så det er vigtigt, at du stadig får en alsidig kost. Desuden er det vigtigt, at du får c-vitamin samtidig gerne fra naturlige fødevarer.

Som du nok fornemmer er kollagen et stort emne, som langt fra er studeret færdigt. Med Collagen bogen får du en grundig indføring i al den nyeste forskning og den gængse viden på området, samt en række anvisninger til, hvordan du kan få mere kollagen ind i din kost – og måske via pulver, hvis du vil give det et forsøg. Måske vil du opleve en flottere hud, stærkere negle og hår, mere bevægelige og smertefri led – og du kan opleve en forbedring af din træningsevne eller din robusthed i forhold til skader.

opskrifter på mad med indhold af kollagen
Selv er jeg især blevet inspireret af i forhold til kosten, og i det mindste forsikret i, at min forkærlighed for hjemmelavet mad – og nu også med flere hele kyllinger, udskæringer med knogler, flere fisk og flere langtidskogte supper – slet ikke er så tosset endda ♥
Der er også indkøbt en bøtte kollagenpulver i husstanden, skal jeg indrømme – og det vender jeg tilbage til en anden dag!

Bogen Collagen – Stærk, sund og smertefri fås hos Saxo.com (reklamelink)

Sådan forvandles et gammelt møbel med maling

Her kan du se, hvordan maling af et gammelt møbel, i dette tilfælde et skrivebord, kan gøre det mere let og moderne og give det et nyt liv.

Jeg er så heldig, at jeg har fået lov at få min oldefars gamle skrivebord. Det er et lille fint bord, som mine forældre har arvet for et halvt århundrede siden og har passet på gennem årene – og som jeg nu har fået lov at overtage. For mig er det altså ikke bare et hvilket som helst skrivebord, men en del af min historie.

Maling af gammelt afsyret bord

Et hjem er en forlængelse af ens identitet – summen af ens valg og påfund og af de ting, man er faldet over, har ønsket sig, arvet eller fået i gave. Med andre ord personligt.

Der er ikke ret langt mellem idé og handling hos mig. Så straks efter, at jeg havde fået lov at få skrivebordet, fik jeg det hentet og sat ind i stuen.
Dernæst gik en dags tid, hvor jeg overvejede om det skulle males – og ikke mindst i hvilken farve.

Valg af farve til det gamle møbel

Træ er smukt, men et gammelt møbel, der står afsyret, kan nogengange virke lidt tungt og gammeldags. Min oprindelige tanke havde været at male det, og sådan endte det også efter en dags overvejelse.
Dernæst var der farvevalget. Det er ikke altid nogen let ting. Jeg var i mit hoved omkring de oplagte sort, grå og hvid, men endte med grågrøn Exhale fra Jotun.

Sådan vælger du farve når du skal male dit møbel

Jeg tog udgangspunkt i sammenhængen, som møblet skal stå i. Ikke mindst det fantastiske kelimtæppe fra Noeola.

Jeg kiggede naturligvis på rummet og sammenhængen, som skrivebordet skal stå i. En mørkeblå væg, en lyserød sofa – og et gulvtæppe, hvor jeg forsøger at binde det hele sammen. Jeg tog udgangspunkt i nogle grålige toner i tæppet, og straks jeg så Exhale, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være den!
På grund af lysindfaldet fra vinduet virker farve mere gråblå både i virkeligheden og på nogle af billederne, men den er reelt grågrøn. Men i begge tilfælde – både med og uden meget lys – er den virkelig fin, og jeg er tilfreds med valget.

Farven Exhale fra Jotun brug på et gammelt møbel

Exhale fra Jotun!

Jeg var også omkring kalkmaling, men valgte alligevel en mere slidstærk løsning, som også er helt mat, Lady træ og panelmaling fra Jotun. Det er flot dækkende, super mat, tørrer hurtigt og er nem at arbejde med. Jeg blev anbefaling en grunder, der vil stoppe evt. gulligt udtræk fra træet, men det sprang jeg let og elegant hen over. Skrivebordet har stået afsyret og ubehandlet i årtier, så jeg satser på, at der ikke trækker noget igennem (og tålmodighed er ikke min stærke side).

5-6 timers arbejde – så er skrivebordet forvandlet!

Mal gamle møbler i en moderne farve

Bordet blev hurtigt vasket af, skufferne taget ud og beslagene skruet af (de kunne ikke pudses så meget op, da laget af messing efterhånden var meget tyndt eller ikke-eksisterende, men det er også smukt, at de står slidt og patinerede).
Så er det bare at smøge ærmerne op og komme igang med penslen. Man undervurderer nok altid arbejdet, og jeg brugte i alt et sted mellem 5 og 6 timer på at male skrivebordet to gange. Jeg malede alt – inkl. bagsiden, men ikke oppe under på bundet af bordet – og heller ikke det indvendige af skufferne. Jeg tænker, at jeg skal finde noget sødt hyldepapir og lægge i bunden af skufferne.

Maling af gammelt skrivebord

Før- og efter!

Her kan du se det gamle skrivebord, før og efter malingen. Det var bestemt også smukt som afsyret, men jeg er rigtig glad min beslutning om at gøre det mere opdateret – og lidt lettere i udtrykket – med en farve. Der var ikke så meget nostalgi at tage hensyn til, da bordet oprindeligt havde været brunt, siden hvidt med guld, så afsyret. Hver periode sin stil.

Gammelt skrivebord før og efter maling i en smart farve

 

Mine oldefar var, udover at være bagermester, også sognerådsformand. Da min far var en lille dreng, tog han alle kommunens frimærker fra skuffen og klistrede dem fint op i vindueskarmen :-)))
Min mor fik bordet ændret fra brunt til hvidt med guld – indtil hun afsyrede det en gang i 80’erne. Og nu synes de, at det er fint, at jeg tager det videre hos mig ♥

Så her bliver det nu mig, der vil sidde og læse, når jeg nu formentlig går i gang med en ny uddannelse til psykoterapeut efter sommer.

Gammelt skrivebord malet og i moderne indretning

Så har vi været ude på endnu en tur i det danske sommerland – denne gang et par dage på den lille ø Vejrø, der ligger i smålandsfarvandet nærmest midt imellem Lolland, Sjælland og Langeland.

Havnen var helt fyldt op på Vejrø i weekenden, hvilket flere talte om, at de ikke havde set tidligere. Flere og flere – danskere og tyskere – er åbenbart begyndt at få øjnene op for øen, hvor bæredygtighed og luksus går hånd i hånd. Programmet Gæsten og Hesten har nok også gjort sit og var bestemt også med til at vække vores interesse. Søndag formiddag blev den lille havn dog næsten tømt igen, så der er sikret plads både på hverdage og udenfor højsæsonen. Og jeg kan KUN anbefale det – til et mål for sejlturen, et ophold, eller hold da op, en uforglemmelig fest, man kunne holde der! ♥

En enestående oplevelse

Vejrø er privatejet og husene og hele øen er omdannet til et resort, som man kan besøge i egen båd eller med passagerbåd 20 minutter fra Kragenæs på Lolland – eller i helikopter eller fly.

Ankomst til den smukke havn på Vejrø

Turen og ankomsten til Vejrø er en smuk oplevelse i sig selv.

Havneafgiften er højere end andre steder i Danmark, men de 350 kr. pr. dag for en båd som vores (under 15 meter), er absolut rimelig og inkluderer landets fineste badefaciliteter for lystsejlere, lån af cykler, lån af tennisbane, strøm og wi-fi, vaskemaskine og tørretumbler. Og så naturligvis adgang til hele øens herligheder af natur, strande, marker og uberørt natur – og resortets grise og får samt smukke orangerier, der bidrager til den økologiske selvforsyning til restauranten Skipperly.

Der er tænkt på børnene på Vejrø med legeplads, kaniner og høns.

Børnene havde en fest både ved vandet og på legepladsen, hvor der også er kaniner og høns.

Hele livet udgøres her og nu af dem, der er på besøg og af de få ansatte.
Passagerbåden har plads til 12 passagerer og sejler kun fast frem lørdag og hjem søndag, lystbådehavnen har plads til 85 både – og antallet af gæster med fly er vel begrænset, selvom vi så to små privatfly i løbet af weekenden. Personalet på hotellet og restauranten bor der i perioder, men øen har ikke haft faste beboere siden 1960’erne. Derfor er stemningen speciel og intim, og det er på alle måder en enestående oplevelse at få lov at være gæst på Vejrø.

På Vejrø er der brænde og grillkul til rådighed for gæsterne, og fine bålpladser langs haven til fri afbenyttelse

Brænde og grillkul står klar til brug for gæsterne, hvis man vil hygge sig med bål eller grille.

På Vejrø værnes der om dyrene og naturen – og gæsterne

Vejrø er et 2,7 km langt og 700 m bredt lille vildt paradis med strande, marker, vilde planter og blomster, fasaner, harer og rådyr – og resortets får og grise. Selvforsynende med fødevarer og strøm fra vindmøller, med en smuk ny lille havn, og omdannet fra næsten ingenting, bortset fra naturen, over de sidste 15 år af Kim Fournais fra Saxobank, der har postet over 200 millioner i projektet.

Naturen er enestående på Vejrø

Naturen er varieret på den lille ø, hvor der er en rigdom af dyr og planter.

 

Den lille kirkegård på Vejrø er fredet

Selv den gamle lillebitte kirkegård er der taget kærlig hånd om.

Øen er for ham et et forsøg på at skabe arbejdspladser og en forretning, der på sigt skal løbe rundt. På en lille ø i et område af Danmark, der ikke har det alt for let. Fra at være en forladt ø, der flød med affald, og bare modtog tilskud fra EU, er den nu stillet til rådighed for gæster, der kan nyde, at ALT bare er lækkert. Et lille paradis med respekt for dyr og natur, hvilket i sig selv er næsten den største en luksus. Men derudover også lækre faciliteter i form at en gourmetrestaurant og en gennemgående æstetik og ordentlighed overalt.

Sejl selv eller book et Get-away

Uanset, om du kommer i egen båd eller passagerbåden fra Kragenæs, er der mulighed for at booke værelser eller besøge restauranten på Vejrø. Fx et Sommer Get-away, der inkluderer transport, mad og overnatning.

Receptionen på Vejrø resort vidner om den gode smag og den gennemførte lækkerhed

Reception, gårdbutik, lunge, restaurant – stilen er gennemført og lækker.

Vi sejlede selv til Vejrø, og boede på båden, og det tror jeg bestemt ikke bliver sidste gang. Det er desværre ikke lige en smuttur for os (ellers ville vi komme hele tiden), men vi overnattede undervejs i Rødvig og Vordingborg og fik en længere tur ud af det. Jeg havde givet Sten et gavekort til restaurant Skipperly i fødselsdagsgave, så vi fik nydt både en fantastisk gourmetmiddag, en lækker frokost og til sidst et skønt morgenbord.

Morgenmad med udsigt på restaurant Skipperly på Vejrø

Lækker morgenmad med udsigt!

Alt var så gennemført lækkert, og vi nød – hvor morbidt det end kan lyde – at spise kød fra dyrene, som vi kunne se levede et fantastisk liv på øen. Deres mark til mund koncept er virkelig overbevisende godt for både smagsløg og samvittighed.

Grisene har det godt på Vejrø, hvor de er en del af deres økologiske fra bord til mund koncept

Grisene har det godt på Vejrø!

Egentlig kunne jeg godt have lyst til at holde oplevelsen for mig selv – men folk skal nok finde vej til Vejrø 😉 Og så er gode oplevelser jo til for at dele. Så den er hermed givet videre, fordi stedet fortjener succes og forhåbentlig blive et eksempel til efterfølgelse.

Er vi blevet lidt for for solforskrækkede og overgør vi brugen af solcreme, så det går ud over optagelse af det livsvigtige D-vitamin?

Det bliver drøftet for tiden, om vi er begyndt at overgøre solbeskyttelsen, så vi i stedet kommer til at mangle D-vitamin. Går vi til Kræftens Bekæmpelse er der dog ingen tvivl – brug af solcreme fører ikke til mangel på D-vitamin. Undersøgelser viser, at det allerhøjst kan forsinke dannelse af vitaminet i kroppen, men i løbet af et par uger vil dem, der bruger solcreme have samme niveau af D-vitamin i forhold til dem, der ikke bruger solcreme.

Brug solcreme, når UV-indexet er over 3 (download evt. app’en UV-Index fra Kræftens Bekæmpelse).

Selv er jeg dog ret konsekvent, når det kommer til solcreme i ansigtet, da solens stråler – som du kan læse længere nede – er det væsentligste årsag til dybe rynker, mørke pletter og for tidlig ældning af huden.
(se evt. indlæg med gode solcremer til ansigtet her).

Så lidt sol skal der til for at danne D-vitamin!

Du skal altid først og fremmest sørge for, at du aldrig bliver rød eller solskoldet. Heller ikke med det argument, at du skal have fyldt dine D-vitamindepoter op! Risikoen for at få kræft overstiger langt risikoen for at mangle D-vitamin.

Kroppen styrer selv dannelsen af D-vitamin, og der skal ikke ret meget sol til for, at det sker.
2-3 gange om ugen i løbet af sommerhalvåret, hvor dit ansigt og dine hænder er ubeskyttet i solen i 15 minutter midt på dagen er nok.

Derudover er der ingen solcreme, der blokerer 100% for solens stråler (SPF 30 blokerer 97%, SPF 50 98%) – og endelig bruger vi typisk kun 1/4-del af den anbefalende mængde solcreme, hvilket også betyder, at flere stråler slipper igennem. Hvem får også lige smurt hovedbund, ører og hænder ind? Og mon ikke, der er dage for os alle sammen, hvor det smutter med at bruge solcreme?

Det er alt sammen mere end rigeligt til, at du nok skal få den D-vitamin kroppen har brug for i sommerhalvåret.
Og er du i tvivl, så bed din læge om en blodprøve, hvor du får målt dit D-vitamin.

Uden solcreme ældes din hud

UVB-strålerne er altså dem, der er ansvarlige for fremstilling af D-Vitamin. Men det er også de samme, som kan gøre dig brændt og skoldet. Uden solcreme bliver du også ramt af solens UVA-stråler. Disse forårsager for tidlige rynker og mørke pletter og bidrager til hudkræft.

Hvis du ofte springer solcremen over, så kan du se en fremtid i møde med dybe rynker og pigmentforandringer og mørke pletter i ansigtet. Er du rigtigt uheldig kan du får hudkræft.

 

B for Brændt og A for Alder:
UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning.
UVA-strålerne giver også huden farve, og kan desuden ødelægge hudens DNA og medføre ældning.

 

Her er et udvalg af mine favoritter, når det kommer til solcreme til kroppen.
Søger du en lækker solcreme til ansigtet, så se dette indlæg.

Gode solcremer til kroppen

 

Microblading før og efter

Jeg havde ikke meget øjenbryn tilbage efter at for meget plukning i 80-90’erne, da det var moderne. Jeg plejede at tegne dem op, men indenunder var der ikke meget at gøre godt med! Til højre mine nye bryn, som jeg elsker – og som jeg skulle have fået lavet for længe siden.

At få lavet mine bryn med semipermanent makeup i form af microblading er noget af det bedste, jeg har gjort! Selvom, jeg før tegnede dem op med en øjenbrynsblyant, var det bare ikke det samme og drøn besværligt. Nu har fået nye flotte og fyldige bryn, der ser naturlige ud og passer perfekt i form og farve.

Det er en kæmpe tillidssag at få lavet permanent makeup – for selvom det hedder semipermanent, så holder det altså op til 2 år, før det kræver en genopfyldning. Jeg havde overvejet det længe, før jeg valgte at få dem lavet af Daniela Fraser, der er indehaver af Complete Me i hjertet af København. Hun er ekstremt omhyggelig med både form og farve, og man har selv mulighed for at komme med inputs til den ønskede facon. Derudover bygger hun brynet langsomt op over 2-3 gange udfra devisen “hellere for lidt end for meget”. Jeg er SÅ glad og tilfreds med resultatet.

Nye permanente bryn hos Complete Me koster 3.800 kr. alt inkl. med opbygning over flere gange. Det er billigt, men bestiller du din første tid i denne måned, får du det til 3.200 kr., hvis du nævner QLAND, så du booker enten over telefonen eller online.

I maj måned, da jeg næsten var i mål med brynene, skrev jeg et indlæg, som du kan læse her om, hvordan det foregår, når man skal have tatoveret brynene. I dag er det ikke med en lang lige streg, der ser kunstig ud, men med en masse bittesmå tynde strøg, der ligner hår. Det, der hedder microblading. Til at fylde ud og gøre brynene mere tætte – også der, hvor man fra naturen har “huller” i brynet – prikkes farven forsigtigt ind med en metode, der hedder powder. Mine nye bryn er altså en kombination af microblading og powder.

Microblading complete Me

Min rejse fra tynde 90’er bryn til et look, som jeg selv synes løfter mig på alle måder. De to billeder i midten er umiddelbart efter behandlingen, og jeg ser lidt mærket ud 🙂 Det gør lidt ondt, men det er til at klare, og man må lide for skønheden. For mig var det det hele værd.

Flotte bryn giver et naturligt ansigtsløft

Jeg elsker simpelthen at stå op hver dag med perfekte bryn, og looket giver et løft til ansigtet og et mere roligt udtryk. Jeg har talt med andre, der er gået i mit fodspor efter at have set mit resultat på Instagram, og de er fuldt ud lige så glade, som jeg er. Det trækker simpelthen flere år fra ens udseende, fordi den rigtige facon og et mere markant og fyldigt bryn giver et naturligt løft.

Jeg ville selv ønske, at jeg havde gjort det for flere år siden – selvom der ikke for alvor er grund til at ærgre sig over det – men jeg kan kun opfordre til at springe ud i det, hvis du går og overvejer at få fixet dine bryn. Er de tynde og hullede, har alderen gjort dem lidt kedelige, eller har du ligesom jeg overplukket dem, så kan det gøre underværker med en gang microblading. Det er selvfølgelig vigtigt, at du finder een, der er knald dygtig til det, så du føler dig fuldstændig tryg og i gode hænder.
Se på vedkommendes før- og efterbilleder, og spørg dig for hos andre.

Er du i nærheden af København, så anbefaler jeg Daniela, der ejer skønhedsklinikken Complete Me. Hun årtiers erfaring og er utroligt pertentlig, ansvarsfuld og kompetent. Det gælder i øvrigt alle de forskellige behandlinger, hun tilbyder.

Øjenbryn med microblading

Nu med nye færdige bryn!

 

 

Hotel Skansen Båstad

Stemning på Hotel Skansen

 

Skåne er igen åbent, og det er oplagt at tage over sundet og nyde godt af den smukke svenske natur, deres spatradition og udsøgte sans for wellness, venlighed og god service.

Vi har i denne uge virkelig nydt en 2-dages sommerpakke på Hotel Skansen i Båstad, hvor du, med den gode kronekurs, for en rimelig pris kan nyde en lille miniferie med overnatning, en 3-retters virkelig god middag, en kæmpe morgenbuffet og fri adgang i deres spa og den helt nye imponerende rooftop pool.

Skansen rooftop spa

Vi nød den varme rooftop pool, som på en overskyet og let blæsende dag bare bliver ekstra dejlig!

Båstad – Sveriges tennishovedstad!

Hotel Skansen ligger i Båstad, bare 55 km. fra Helsingborg. Båstad er en fin og livlig lille, og ret eksklusiv, by med en hyggelig lille marina med flere spisesteder –  og så er den omgivet af smuk natur. Du finder dejlige strande, klipper, skove, vandre- og cykelruter og golfbaner! Den lille by har bare 4.800 indbyggere, men er kendt for de store tennisturneringer.
Med bare 100 meter mellem tennisstadion og badestranden er beliggenheden fuldstændig unik i verden og har tiltrukket de store tennisstjerner igennem mange årtier. Vil du selv spille, så tilbyder Hotel Skansen i øvrigt et af Europas mest attraktive tennisanslæg med seks baner, som ligger i direkte forlængelse af hotellet.

Koldbadehus Hotel Skansen

Er du til at bade i havet, er der et smukt koldbadehus nedenfor hotellet, som er åbent for alle året rundt, uanset om man bor på hotellet. Med panoramaruder, hvilestole ved åben ild, sauna og terrasse. Adgang er inkluderet ved køb af spapakker til hotellet. Havde jeg sådan et hus i nærheden, så kunne selv jeg blive vinterbader!

Selvom hotellet ligger omgivet af tennisanlæg, så behøver man dog ikke nødvendigvis at være tennisentusiast for at nyde godt at hotellet. Til den anden side ligger stranden og den lille havn, og det er bare at nyde de smukke omgivelser, falde ned i spa’en – og forene det hele i den nye fantastiske rooftop spa!

Ny eksklusiv Rooftop spa med bar og udsigt!

Rooftop pool på Hotel Skansen

1. juli åbnede Skansen deres nye rooftop spa. Man tager elevatoren op i sin badekåbe og træder ud til en hyggelig bar og lounge – og en stor varm udendørs pool. Det er ren luksus at ligge der og nyde livet med den friske luft og smukke udsigt.

Det var desværre lidt gråvejr, da vi var på spatur, så billederne yder måske ikke stedet 100% retfærdighed. Men lidt blæst og gråvejr bliver en lun pool jo, som sagt, ikke dårligere af – og naturligvis heller ikke den indendørs spa, som jeg vender tilbage til længere nede, og vi nød virkelig det hele meget.

Rooftop bar på Skansen

I baren kan man forsyne sig med noget at drikke – og tage den med ud i pool’en eller i en liggestol under åben himmel.

 

Hotel Skansen udendørs spa

En tidlig morgenstund lige før, de første gæster – inkl. os selv – fandt vej ned i den lune pool på taget!

Skansen Rooftop pool

Nogenlunde SÅ veltilpas bliver man af et ophold på Skansen 🙂


Indendørs spa og behandlinger på Skansen

Hotel Skansen har gennemgående en gennemført hyggelig spastemning med loungeafdelinger, pejse og to små butikker. Der er i den grad styr på tingene, og jeg behøver næppe at sige, at alt er lækkert, rent og indbydende.

Hotel Skansen loungeDen indendørs spa-afdeling byder på en fin pool med relax-områder, sauna, dampbad og et lille mørkt japansk bad med 38 grader varmt vand.
Derudover er der et behandlerområde, hvor du kan få massager og ansigts- og kropsbehandlinger. Jeg fik en dejlig ansigtsbehandling af en sød og kompetent behandler med dybderens, masker og massage, mens Sten også var meget tilfreds med en effektiv kropsmassage.

Spaophold på Skansen i Båstad

Vi nåede to omgange spa på vores tur – ved ankomsten den første dag, hvor vi også fik vores behandlinger, og igen næste formiddag, hvor vi nød det efter den lækre morgenbuffet, før vi drog hjem mod Danmark igen. Vi var – som du måske kan se på billederne – helt nede i gear! ♥

Spatur til Båstad

Tag på en éndags- eller todages ferie væk fra hverdagen!

Der er også mulighed for at booke en enkelt spadag på Hotel Skansen, evt. som en pakke med frokost eller middag. En endagsferie, som de kalder det.

Vi nød dog at have turen med overnatning. Det var ikke værelset i sig selv, der for vores vedkommende lå op ad tennisanlægget, som var den største attraktion, men det er jo heller ikke her, man opholder sig. Spa’en er indbydende og afslappende, byen og havnen er hyggelig, naturen er smuk, service, nærvær og venlighed er helt i top – og så var der maden! Den var over al forventning.

Jeg havde ikke forventet, at man med en pakkeløsning fik SÅ lækker en middag med så mange og lækre retter at vælge imellem. Det hele var moderne, velkomponeret og velsmagende med gode råvarer – og jeg blev simpelthen nød til at tage billeder af alle mine tre retter. Stegt halloumi til forret – den bedste, jeg nogensinde har smagt – torsk med peberrod og voksbønner og nye kartofler, og en smuk jordbærdessert med marengs.

Middag på Skansen Restaurant Sand

Tre utroligt velsmagende retter på Hotels Skansens Restaurant Sand.

Morgenbuffeten lod bestemt heller ikke noget tilbage at ønske. Der var nærmet alt, hvad hjertet kunne begære, ild i pejsen og udsigt over vandet. Hvad kan man så mere forlange?

Restaurant Sand Båstad
Du finder finder mere om Hotel Skansen og spapakkerne her.

De fleste af os er nok efterhånden med på, at den gamle regel om, at kvinder over 50 (60, 70, 80 eller ældre) ikke kan have langt hår, er fortid!
Kvinder kan i dag, uanset alder, heldigvis bære alle længder og alle frisurer og farver, inkl. vores naturlige hårfarve.

Egentlig er det lidt af et paradoks – før i tiden måtte håret ikke være langt, fordi det var for ungdommeligt. Samtidig syntes mange, at det var forkert, at håret var gråt – fordi det virkede gammelt! I dag er der intet, der skal holde os tilbage for at have langt hår hele livet, hvis det er dét, vi vil. Eller en kort smart frisure for den sags skyld. Og så er vi stolte silverfoxes, hvis det passer os!

Jeg foretrækker i en alder af 54 mit hår langt og i min naturlige farve inkl. de grå hår.

Langt + farvet kan let blive for meget!

Personligt er jeg vild med gråt hår. Jeg synes, at den grå hårfarve som regel klæder alle, og det er ovenikøbet trendy at være en silverfox 😉 
Og faktisk er det lidt af en misforståelse, at man altid automatisk ser yngre ud, fordi man farver håret. Ofte passer det grå og lyse hår bedre til huden, så man kommer til at se friskere og mere naturlig ud.

Det er selvfølgelig ikke alle, der er vilde med deres grå hår. Det er heller ikke alle, der får en nuance, de synes, gør noget godt for dem, og der skal også være plads til at farve det. Jeg skal ikke stille mig til dommer for, hvad den enkelte har lyst til og synes er flottest, men mit budskab er, at du ikke skal lade dig begrænse eller diktere af din alder! Hverken, hvad angår længde, en smart og fræk frisure, eller farven.

Farver du håret, så vil jeg generelt anbefale en mere naturlig farve, skyllefarve eller striber/highlights fremfor en kraftig helfarvning, der kan virke meget bastant til huden.

Et kort eller mellemlangt hår kan, efter min mening, bære mere farve end et langt hår efter en vis alder. Både en lang længde og en unaturlig farve bliver efter min mening over toppen efter en vis alder. Så er det bedre enten at blive klippet eller stoppe med at farve det. Begge dele kan let blive for meget.

Når man kommer til en vis alder, vil et langt hår være smukkest og mest naturligt i sin egen farve. Måske med nogle striber eller highlights, hvis det virker for kompakt eller kedeligt (at farve hele håret bliver generelt hurtigt skruen uden ende, fordi udgroningen kommer hurtigt og tydeligt). Brug også specielle hårprodukter til gråt hår, som du kan se nogle gode eksempler på længere nede.

For mit vedkommende er valget langt og gråt, og jeg har forberedt mig på en dag at få et flot gråt hår, siden jeg blev 50!

Jeg ved godt, at det grå ikke klæder alle lige godt, og ikke er lige nemt i alle hårfarver, men så er det godt, at vi har så mange muligheder. Kort, langt, farvet, ikke farvet – og det vigtigste budskab her er, at alt er tilladt og gamle firkantede regler er yt! ♥

Jeg har fået et nemt og ukompliceret forhold til mit hår

Jeg har seriøst aldrig haft så ukompliceret og nemt et forhold til min hår som nu, hvor jeg bare lader det være naturligt, casualt, langt – og gråt. Jeg behøver ikke tænke på farve og grimme udgroninger, det bliver ikke slidt af kemi og trænger ikke så ofte til at blive klippet.

Det er absolut ikke en skarp frisure (og jeg klipper selv spidserne en gang imellem), men for første gang i mit liv er jeg bare totalt afslappet og tilfreds med mit hår, som det bare er. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre måtte tænke. Jeg accepterer og omfavner min grå hårfarve fuld og helt, og jeg er så stolt hver gang, jeg inspirerer andre til springe ud i det samme. Og det sker faktisk ret tit.

Jeg har aldrig har fået så mange komplimenter for mit hår, som jeg får nu – og jeg kunne ikke drømme om at tænke, at det skal være kortere bare fordi, jeg er 54. Tværtimod!

Det sidste år er mit hår begyndt at gro sig endnu tykkere, end det var i forvejen, fordi jeg har været i behandling hos Hårklinikken. Nogle er med alderen ikke så heldige at have et tykt hår – og de grå hår er faktisk heller ikke så tykke, som mange tror. De er tværtimod fine med tendens til tørhed og porøsitet. Med god hårpleje er det dog som regel ikke et problem for de fleste. Hårtab efter fx overgangsalderen kan langt hen ad vejen afhjælpes (læs mere her).

Pleje af det lange og det grå hår

Mit hår har altid suget meget fugt og pleje til sig, fordi det har en lidt grov og krøllet struktur. Så der er ingen forskel for mig, fordi der er kommet en del grå hår til. For de fleste vil det for alvor mærkes, når vi er omkring 50/50 med de grå hår.
Så er det med at skrue op for den gode pleje, for hårolier og leave-in produkter – og ind imellem med de lilla shampooer og plejeprodukter, der dæmper det gullige skær og giver en flot klarhed i håret.

Her er nogle af mine topfavoritter til pleje af hår med tendens til tørhed, gode hårolier – og favorit lilla serier samt den bedste tørshampoo til lyst/gråt hår.

Pleje til tørt hår

Fugtgivende Arganserie fra Björn Axén, Plejende serie fra Ecooking, Hårklinikken, Intensive Treatment fra Antoinio Axu, klassisk Kérastase Bain Satin, Deep Conditioner fra Björn Axén.

 

Bedste silvershampoo og pleje til gråt hår

Leave-In fra Hårklinikken, Split ends repair fra Aveda, Luksus Hårserum fra David Mallett, den klassiske olie fra Morrocanoil, Pure Silk olie fra Antonio Axu, Leave-in Argan Oil Cream fra Björn Axén.

 

Bedste silvershampoo og pleje til gråt hår

Matas Silver shampoo og kur, Antonio Axu Cool Purple shampoo og Platinum Ice treatment, Davines Alchemic Silver shampoo og conditioner, Björn Axén Cool Silver shampoo, conditioner og Color Refresh Treatment, Morrocanoil tørshampoo til lyst hår.

Mit hårvalg er langt og naturligt, og heldigvis er der i dag plads til det hele uanset, hvor gamle vi er. Det vigtigste er at turde og ikke lade sig begrænse. Hverken af alder, omgivelserne eller af de grå hår. Omfavn din alder og dine grå hår – klip eller lad gro, og farv eventuelt på en naturlig måde, så det passer perfekt til dig og dét, du kan lide.

Om det skal være en smart, kort frisure eller lange lokker, så kan det sagtens lade sig gøre at finde en balance, hvor det bliver elegant og lækkert. Hvor man er modig, feminin, frisk og ungdommelig – på en flot og naturlig måde. Og i dag vælger vi heldigvis selv uanset, hvor gamle vi er ♥

Jurlique Nutri-Define anti-age

Det australske biodynamiske hudpleje Jurliques har relanceret deres Nutri-Define Supreme serie og skabt deres mest resultatorienterede anti-age serie til dato.

Ved hjælp af deres nyhøstede og kraftfulde urter og blomster skaber Jurlique unikke naturlige produkter, og nu har deres team af forskere og farmere virkelig med deres reformulerede Nutri-Define serie taget mærket til nye højder.
De har bl.a. fokus på tidens nye store emne – styrkelsen af vores kollagen!

Kollagen er tidens varmeste emne inden for hudpleje og anti-age generelt. Kollagen er et protein, som er en vigtig byggesten for blandt andet muskler, brusk, knogler og hud. Kollagen er med til at binde kroppens celler sammen.
Når hudcellernes dannelse af kollagen falder med alderen, er det en væsentlig forklaring på, at vi danner rynker.

 

Jurlique Nutri-Define Supreme

Nutri-Define Supreme serien består af en blød skummende rens, en lotion/essens, en serum og creme. I stedet for dag- og natcreme kan der vælges mellem en Light og en Rich creme, der begge giver masser af kollagenstimulering, fugt og beskyttelse, men blot med forskellige konsistens.  Endelig er der en ultrarig og drøj øjencreme.

Kollagen – ja tak!

Der findes ingen mirakelkure, der skruer tiden tilbage! Allerede, fra vi er i tyverne falder vores kollagen hver eneste år. Men vi kan dog tilføre kollagen gennem kosten – og også i hudplejen arbejdes der på at finde målrettede ingredienser, der øge hudens produktion af kollagen!
Dermed kan vi bevare større elasticitet og spændstighed – og hvem vil ikke gerne dermed kunne ældes med ynde ♥

Jurlique har udviklet et nyt transportsystem, Biosome6, der – hvis vi skal være lidt tekniske – er et liposom, der får de aktive ingredienser til at krydse hudbarrieren og nå kollagenfibrene i dermis.

Dermis er hudens tykkeste lag, som ligger under den tynde overhud (Epidermis). Det består af et tæt bindevæv, der giver huden styrke og elasticitetet. Her findes også de blodkar, som giver næring til overhuden.

 

To nyeopdagede ingredienser, fra planterne Spilanthes og Peberrod, fra Jurliques egen biodynamiske farm i Australien sætter målrettet ind på at regenerere kollagen. Hudens vigtigste byggesten. Derudover er der et rigt indhold af naturlige antioxidanter og anti-inflammatoriske ingredienser samt en ekstra superingrediens i hvert af seriens produkter.

Sådan virker Jurlique Nutri-Define Supreme

Jeg er faktisk blevet væltet lidt bagover at denne her serie. Følelsen af at bruges produkterne og de umiddelbare resultater er mærkbare og synlige.
Min hud føltes med det samme forfinet, beroliget, glat og med en smuk glød, da jeg den første dag kørte igennem med den nye serie. Konsistenser og dufte er helt vidunderlige – som Jurlique altid er med deres aromaterapeutiske produkter – og virkningen er utrolig forfinende. Det er virkelig en subtil serie på alle måder.

Jurlique antiage

Du kan altid blande mærker og produkter alt det, du vil – og du kan selvfølgelig plukke i Nutri-Define serie. Men for en gang skyld vil jeg også anbefale serien som en helhed, fordi produkterne tilsammen giver en helt særlig effekt: beroligende, fugtmættende, udglattende og forfinende.

Jurlique Nutri-Define Supreme

Alle produkter i serien indeholder det nye Biosome6 liposom, der arbejder på kollagenet. De har også alle et rigt indhold af antioxidanter og anti-inflammatoriske ingredienser samt en ingrediens fra vintergæk-familien, der reducerer pigmentpletter. Endelig har hvert produkt i serien derudover hver deres egen superingrediens:

♥ Nutri-Define Supreme Cleanser (395 kr.) eksfolierer huden skånsom med små bitte kugler af jojobaolie.
♥ Nutri-Define Supreme Conditioning Lotion (395 kr.) er en tyndflydende og fugtgivende toner/essens med fugtgivende egenskaber fra majs, der giver den optimale base for de øvrige produkter.
♥ Nutri-Define Supreme Retexturing Serum (950 kr.) har en naturlig hyaluronssyre, der opbygger øjeblikkeligt med fugt.
♥ Nutri-Define Eye Contour Balm (595 kr.) er en ekstra drøj og rig øjencreme, der med nogle få dråber reducerer linjer og hjælper på både tone og fasthed. Indeholder ekstrakter fra lucerne og lupiner, der tilfører vitaminer, mineraler og aminosyrer.
♥ Nutri-Define Supreme Restorative Cream (795 kr.) fås i enten Light eller Rich alt efter, hvilken konsistens, du foretrækker. Begge med Biosome6 til styrkelse af kollagenet. Den lette creme indeholder sqarlane, der giver masser af fugt og pleje. Til den mere tørre hud bruges den rige creme med sheasmør.

 

I produkterne findes også Jurliques signaturblanding af rose, morgenfrue, lægestokrose og lavendel – der dufter behageligt, men også er med til at give den eftertragtede glød og ensartede hudtone.

Du finder den nye relancerede Jurlique Nutri-Define Supreme hos Matas her. (reklamelink)

Det hele handler ikke om dig

Det hele handler ikke om dig af Niels Overgaard er den antikke filosofi stoicisme kogt ind til benet i en nutidig og praktisk anvendelig forståelse. Vi kender vel alle vendingen at tage tingene med “stoisk ro”, men filosofien bag, der har rødder tilbage til Sokrates og den store romerske kejser Marcus Aurelius, er nu igen for alvor begyndt at få stor interesse inden for både filosofi, psykologi og psykoterapi.

Et liv i balance

Bogen giver dig et indblik i stoicismens grundbegreber fortalt i et nutidigt sprog.
Du bliver slet og ret klogere – på filosofien, men i høj grad også på, hvordan du selv kan opnå et liv i større balance, uanset, hvad livet bringer. Blot ved at ændre nogle få vaner og få livsanskuelser.

Niels Overgaard, der selv er travl kommunikationschef og småbørnsfar, viser med eksempler fra sit eget liv, hvordan stress og mangel på tid og overskud kan vendes til ro og frihed, ved at tage de simple, gamle principper til sig. Og ikke mindst, hvad der giver livet mening. Stoikerne forsager ikke det materielle, men de efterstræber det ikke som det primære.

I bund og grund er stoicisme en disciplineret og virksom livsstil, hvor den indre balance og meningen med livet opnås ved en række enkle leveregler og livsaanskuelser.

Niels Overgaard formår i bogen at gøre stocismen let at både forstå og implementere i sit moderne liv, både privat og professionelt, ved at koge det ned til fem principper. Det er selvhjælp på et enkelt og praktisk, men samtidig fundamentalt og dybt plan.

De fem principper i hovedtræk: Fokusér på det, du kan gøre noget ved. Succes er at gøre det rigtige. Vær disciplineret og sæt dig selv fri. Vær bevidst om døden. Forstå, at det hele ikke handler om dig. Vær noget for andre.

Det er fascinerende at læse, hvordan mennesker for mere end 2.000 år siden gjorde sig mange af de samme tanker, som vi gør i dag. Uden at fortabe sig i historien og de svære gamle tekster, formår Niels Overgaard på en let og underholdende måde at gøre de antikke principper moderne og brugbare.

Meningen findes i livets alvor

Det er slet ikke fordi, det skal være trist og tørt det hele, men ved at være bevidste om døden og livets alvor, og ved at være disciplinerede og være noget for andre, får vi skabt et overskud – et liv med sindsro, frihed og mening, som underteksten til bogtitlen opsummerer det.

Selvudviklingsmæssigt vil jeg vove den påstand, at der vil være noget at hente for langt de fleste i denne bog.

♥ Der er ting, du ikke kan gøre noget ved! Lad dem ligge og fokusér på det, du kan påvirke.
♥ Forstå, at meningen med livet først og fremmest ligger i at have gode tanker og handlinger. Meningen er ikke i sig selv materielle goder, eller børn nødvendigvis, selvom ingen af delene på nogen måder forsages.
♥ Og husk, at om 100 år er du glemt. Der vil ikke være ét menneske tilbage, der kender dig eller har mødt dig. Så det er altså nu, det sner.
Indse livets alvor, at vi selv vil dø, at vores børn kan dø før os selv, og at det eneste, der er op til os, er at gøre det rigtige.
♥ Gør det rigtige og vær disciplineret. Kom op om morgenen og få tingene gjort så godt, vi kan. Husk, at du kan nå ekstremt meget på 20 minutter, hvis du koncentrerer dig om den ene ting!
♥ Og endelig – næste gang, du hidser dig op over noget, så husk, at de også er mennesker med en historie og en grund til deres handlinger. Det hele handler nemlig ikke om dig.

Det hele handler ikke om dig er selvudvikling på et meget basalt plan, som jeg kun kan anbefale at læse, så du får filosofien og principperne ind under huden. Det er ikke kompliceret eller svært at forstå eller komme igennem, men det er lærerigt og inspirerende, og vil kunne rykke de fleste mennesker mod et liv i større balance.

 

Sensai solcreme

Som juli måneds præmie til én af jer skønne læsere her på Qland, har jeg været så heldig at få lov til at udlodde de nye Silky Bronzer solprodukter fra japanske Sensai.

To silkebløde, strålende plejende – og ekstremt effektive – solcremer til ansigt og krop, og en Glowing After Sun Cream, der sætter prikken over i’et på en soldag. Præmien har en samlet værdi af 2.145 kr.

 

VINDEREN ER TRUKKET OG DEN HELDIGE DENNE GANG BLEV RIE VIOLA ♥
TUSIND TAK FOR ALLE DE FINE KOMMENTARER – DET HAR VÆRET EN FORNØJELSE AF FØLGE MED I ALLE SOMMERPLANERNE.

Sensai solcremer

Jeg testede selv cremerne, da jeg var i Løkken fornyligt, og de er bare luksuriøst lækre og silkeagtige. Med dem er det ingen sag at få brugt solcreme, hverken på kroppen eller i ansigtet. De er lette og tyndflydende og absorberes lynhurtigt – og efterlader intet hvidt på huden. De giver huden en lækker velplejet og klar udstråling – samtidig med, at du kan nyde solen med en driftssikker og vandresistent UVA/UVB-beskyttelse. Cremerne indeholder flere forskellige både fysiske og kemiske solfiltre af de nyeste og mest avancerede slags, som giver en stor stabilitet og sikkerhed for beskyttelse.

Ansigtscremen bruger jeg dagligt over min normale hudpleje i sommersolen, hvor den er så let og plejende, at den ikke føles som en solcreme, men bare som den ekstra anti-age pleje, den også er. Den giver en flot, klar og strålende hud, samtidig med, at du er beskyttet i forhold til solskader som pigmentpletter og rynker.

Sensai Silky Bronzer
After Sun Glowing Cream er ren forkælelse til huden efter en dag i solen. Den giver en meget let og diskret glitrende glød til huden, en lille ferskenagtig duft – og spækker naturligvis også huden med de fugtgivende ingredienser og fine glød fra silken, så det understreger din ekstra luksuriøse sommer.

Nyd en lækker sommer med Sensai Silky Bronze 

Sensai sol

Den heldige vinder kan se frem til en sommer med den bedst tænkelige solbeskyttelse til både krop og ansigt. Hvor man kan nyde det og slappe af i solen og samtidig opnå en silkeblød sommerglød med gode anti-age ingredienser og solfiltre, der tilhører eliten på sit felt.

Øverst på ingredienslisten står det højt estimerede fysiske filter Zinkoxid, der er ekstra godt til at beskytte mod solens UVA og UVB stråler.

Derudover får du nogle af de plejende ingredienser, der for tiden står på toplisten, som glycerin og niacinamid (B3 vitamin) – og naturligvis Sensais signaturingrediens, den kostbare Koishimaru silke. Silkens fibre, der i gamle dage var forbeholdt kejsere, har en ekstrem fugtgivende effekt.

Sensai solprodukter

VÆR MED I LODTRÆKNINGEN

Den heldige vinder af juli måneds læserpræmie her på QLAND får:

🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF50 ansigtscreme (795 kr.)
🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF30 kropscreme (675 kr.)
🔅 Sensai Silke Bronze After Sun Glowing Cream (675 kr.)
(Samlet præmieværdi 2.145 kr.)

Skriv en kommentar herunder om, hvor du skal holde din sommerferie år – ude, hjemme, i Danmark, i udlandet, i telt, på cykel, i båd, i campingvogn, i sommerhus, på glamcamp….eller? ♥

Så er du med i lodtrækningen den 1. august.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Er du tilmeldt QLANDS NYHEDSMAIL? Den kommer, når der er spændende nyt på bloggen, og du kan altid framelde igen. 
Tilmeld dig her, så går du ikke glip af noget!