At finde balancen mellem lyst og pligt!

Jeg er fornyligt begyndt at gå til kropsterapi – en behandling, der er meget mere end en massage, og som tager udgangspunkt i, at krop og sind hænger sammen. Den allerførste bemærkning til mine åbenlyse spændinger i fx nakken var et spørgsmål: Om jeg har meget høje krav til mig selv? Det kunne jeg – sikkert som mange andre kvinder – klart erkende. Det er et tema, jeg har tænkt over længe, og som jeg også har rykket mig en del på gennem årene, for at blive bedre til bare at nyde livet.

Perfekt eller i orden?

Men hvad vil det sige at stille store krav til sig selv? Jeg har for mit vedkommende nok en idé om, at jeg på mange områder gerne vil udrette meget, holde mig selv og mine omgivelser i orden, udvikle mig, afsøge nye ting, socialisere, lære, ordne, hjælpe, give, gøre og levere varen.
Ikke nødvendigvis dårlige egenskaber, og jeg havde fx nok ikke holdt bloggen her kørende i snart otte år, hvis jeg ikke besat en vis disciplin og lyst til at være både nysgerrig og inspirerende og skrive herinde uge efter uge.

Jeg vil personligt ikke gå så langt, som at kalde mig selv perfektionist. Det er en meget usund tilstand, hvor man presser sig selv alt for hårdt for, at alting skal være perfekt hele tiden. Men, jeg er vel et stykke af vejen, når jeg siger, at jeg godt kan lide, at tingene er i orden.
Imellem “perfekt” og “i orden” må der herske en hårfin balance, som er værd at tænke over. Om det måske er for meget en gang i mellem.

Det er ikke noget i vejen med at have orden i tingene – særligt ikke, hvis det giver een en sand glæde. Men er det normer, man egentlig ikke er helt bevidst om, hvor kommer fra, eller ting, som skygger for meget for at nyde livet, så er det måske værd at ryste posen og overveje sine prioriteter. Er barren på nogle områder sat højere end nødvendigt?

At finde balancen mellem pligt og lyst

Nogle er rigtigt dårlige til at slappe af og lave ingenting – andre igen er måske omvendt lidt for gode til bare at sidde og vegetere i dagevis. Nogle udretter måske for meget, andre for lidt. Nogle veksler fra dag til dag eller i perioder i livet. Nogle har måske livsomstændigheder eller livsfaser, hvor pligten kalder nærmest 24/7, mens andre har svært ved at finde indhold eller få tiden til at gå.

Uanset hvad, så må det handle om at finde en god balance, hvor det ene ikke sætter en forhindring op for det andet.
For mig er udfordringen, at jeg let er kommet til at hænge så meget i pligten og i to do listen, at det åbenbart sætter sig i min krop og spænder min nakke op indimellem. Jeg kan dog sagtens nyde at være i pligten, at gøre rent fx, og se resultatet af min indsats – men mit problemer nok først og fremmest, at jeg hele tiden mentalt har været henne i næste opgave, næste aktivitet, næste præstation.

Og hvem er det, der stille disse krav? Det gør man som regel SELV!

Vi kommer jo heller ikke udenom, at der er ting, som skal gøres, hvis tilværelsen skal køre. Men for nogle, så er der en udfordring i at finde en god balance mellem pligt og lyst. At det ikke bliver for meget pligt hele tiden, som hæmmer evnen til give slip og slappe af – og måske ind imellem overskygger selve evnen til at mærke efter, hvad man har lyst til inderst inde.

Andre kan naturligvis have det omvendte problem og have udfordringer med for mange overspringshandlinger eller have brug for at “tage sig sammen”. Nogle veksler måske lidt fra dag til dag, men vi har vel nok hver især en dominerende karakter. Hvis vi da ikke er så heldige allerede at være i en god balance med os selv, hvor der er fint rum til både at nyde det og mærke efter og få gjort de ting og pligter, vi gerne vil.

Nogle gange må vi ryste posen!

Jeg kender en del, der under Corona-krisen har fået anledning til at ryste posen, når det kommer til, hvordan de bruger deres tid. Én har besluttet at droppe nogle bestemte fritidsaktiviteter, fordi de faktisk var rare pludseligt at slippe for. En anden, der egentlig er over pensionsalderen, har overvejet slet ikke at vende tilbage til jobbet. Fordi, han kan – men ikke tidligere havde mærket rigtigt efter.
Rigtigt mange vil fx prioritere naturen mere og måske skrue ned for rejser og forbrug.

Vi har været suspenderet fra vores normale liv, hvilket har åbnet øjnene for, hvordan vi normalt bruger vores tid. Er der igen ting, vi har gjort mere af pligt end af lyst, som vi rent faktisk kan lave om på?  Jeg har selv fundet ud af, at mængden af sociale aktiviteter gerne må reduceres, og at jeg nyder at have mere tid og overskud til bl.a. at læse og gå lange ture – og bare ikke have travlt!

Men selv uden en krise burde mange af os være bedre til at stoppe op og se vores liv efter i sømmene. At finde det, jeg kalder en sund balance mellem pligt og lyst, så der er plads til begge dele i de doser, der passer for os og ind i vores liv.

Nyd livet!

Jeg har nok altid været lidt misundelig på dem, der er bedre end mig til at give slip og nyde livet noget mere. Og til syvende og sidst, så ender vi jo alle det samme sted på målstregen, på den yderste dag. Det er ikke så tosset endda at leve med bevidstheden om døden, hvis vi skal lære at have mere ud af hver eneste dag, udvikle taknemmelighed og måske prioritere anderledes (det kan du genkende, hvis du læser fx Brinkmann eller andet om stoicisme).

Kropsterapien var det, som jeg lige nu havde brug for, og det har faktisk allerede haft en god virkning. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg er blevet mere afslappet med nogle ting og nyder det mere.
Min dårlige evne til at slappe af, var noget, som jeg i forvejen har forsøgt at arbejde med – og også var nået ret langt med – men i stedet for at arbejde indefra og ud, har kropterapien sat trumf på med at arbejde udefra og ind. Jeg føler i alt fald et større overblik nu, er mere afslappet og føler større overskud. Faktisk får jeg stadig gjort – og ordnet – en masse ting, men på en mere afslappet, mere glædesfyldt og mindre tvangspræget måde.

Det kan være en årelang proces at nå dertil, hvor man gerne vil være. Vi kommer ud i livet med nogle krav og normer, men det kan lade sig gøre at udvikle og forandre sig. Livet er jo en lang rejse, hvor vi hele tiden har mulighed for at blive klogere.
Måske har DU også brug for at mærke lidt mere efter, slække lidt på kravene til dig selv og nyde livet endnu mere ♥