Derfor er Oxen krimierne så gode!

Sjette bind af Oxen-serien, Pilgrim, er netop udkommet. Serie er ude i 14 lande og på bestsellerlisten i Tyskland. En tv-serie er også på vej på TV2.

Sjette bind af Oxen-serien, Pilgrim, er netop udkommet. En tv-serie baseret på bøgerne er også på vej på TV2. Hvad er det Jens Henrik Jensens bøger kan, som gør det til så manges – og bl.a. min mands – absolutte yndlingskrimier?

Samtlige OXEN-bøgerne står hjemme i reolen hos os, og min mand har kastet sig over det nye og sjette bind i serien, Pilgrim, der udkom for et par dage siden.

Når han fortæller mig om, hvorfor han elsker de krimier, får jeg faktisk også lyst til at læse dem:

Udover at være intelligente og MEGET spændende krimier, så er hovedpersonen, den tidligere jægersoldat og krigsveteran, Niels Oxen, et realistisk menneske ramt af livet på godt og ondt.
Han er PTSD-ramt, trækker sig tilbage til skoven, drikker for meget, er fraskilt og kæmper med relationen til sin søn og andre omkring sig. Han er, med min mands ord, ikke en “high class James Bond type”, men et nuanceret menneske, der ikke bare kæmper en ydre, men også en indre kamp.

Alle OXEN-bøgerne står hjemme i reolen hos os, og min mand har kastet sig over det nye og sjette bind i serien, Pilgrim.

Kvaliteten siger næsten sig selv – Oxen bøgerne er udgivet i indtil videre 14 lande og er på toppen af bestsellerlisten i Tyskland. (De tre første bøger er en sammenhængende trilogi. De efterfølgende bøger kan læses selvstændigt uden forudgående kendskab til serien).

 

 

I forbindelse med den nye tv-serie, der er på vej her i år på TV 2, beskrives Oxen som en thriller om svigt og skjulte dagsordener, men også om at genfinde troen på andre og finde sin plads i verden.

 

Pilgrim – bind 6 i Oxen-serien

Oxen-fortællingerne foregår langt fra byerne, de officielle sager, pressen og politihovedkvarterer. Vi kommer ind i mørket – i skoven, i den traumatiserede krigshelts og i efterretningstjenesterne og de hemmelige netværks verden.

 Jens Henrik Jensens nyeste bog, Pilgrim, er ingen undtagelse:

Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.

Tynget af skyldfølelse over sin rolle i sagen er Oxen draget ud på vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og suspenderes.

Da forhenværende PET–chef Axel Mossman beder om deres assistance, ligner det en tiltrængt pause i alle spekulationer. De tre skal bistå skattemyndighederne med et hemmeligt køb af data fra en banklækage i Panama.

Sideløbende forsøger Franck og Oxen at hjælpe den unge betjent Sally Finnsen med at nå helt til bunds i den gamle sag og finde den mystiske skikkelse, der dræbte hendes bror.

Mens Mossman opfører sig yderst mistænkeligt undervejs, bringer Panama–sagen chokerende viden frem i lyset og fletter sig tilsyneladende sammen med deres jagt på den skyldige.
Den bliver med livet som indsats. For mægtige, usynlige kræfter er ingen pris nemlig for høj, når det gælder om at beskytte en morder …

 

Du finder Oxen-bøgerne på Saxo. (reklamelink)

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.