Find den perfekte solcreme til ansigtet, der passer til dig!

Bedste solcremer til ansigtet

Jeg er blevet spurgt, om jeg kan anbefale nogle gode cremer med solfaktor til ansigtet. Så her kommer mine topfavoritter, når det kommer til de allerbedste og mest behagelige, plejende solcremer. Her kan du læse om mine forskellige bud på en god solcreme til ansigtet, finde deres forskellige egenskaber og sammenligne priser, så du kan finde den eller de cremer, der passer bedst til dig.

Jeg vælger selv gerne en høj solbeskyttelse til ansigtet, som er mest udsat, når det kommer til rynker og solskader. Desuden bruger jeg dagligt syrer og vitaminer i min hudpleje, der kræver en god beskyttelse om dagen. I de serier, jeg har fremhævet, finder du dog også varianter med lavere solfaktor, hvis du foretrækker det – og lige så fantastiske kropsprodukter med solfaktor.

Samtidig lægger jeg vægt på, at de ikke fedter eller er svære at arbejde med og få ned i huden – men tværtimod virker som en helt normal dagcreme, når de kommer på huden. Og selvfølgelig med gode ingredienser, der passer til en voksen hud, som fugter og plejer og beskytter mod de fri radikaler, som solens stråler skaber.

Du behøver ikke vælge al din hudpleje fra den samme serie – pluk og mix løs af dine favoritter, så du sammensætter en perfekt hudpleje for dig!

 

ZO Skin Health Smart Tone SPF 50 (45 ml. 699 kr.)

 

Zo Skin health solbeskyttelse

 
Smart Tone solcremen fra klinikmærket ZO Skinhealth er en unik fugtgivende solcreme med en smule farve, der nærmest smelter ind i hudens egen tone og passer de fleste.
Den giver en overlegen beskyttelse mod UVA og UVB samt HEV, som også betegnes som blåt lys. Indeholder en række stjerneingredienser som bl.a. ren E-vitamin (antioxidant), ren C-vitamin (udjævner hudtonen og stimulerer kollagenproduktionen), arganolie, glycering, rosmarinekstrakt (anti-inflammatorisk). Indeholder Beta-glucan (findes i svampe), der tilskrives lovende anti-age egenskaber.

UVA-stråler. Tænk på A for “aldring”. A-strålerne står for langt hovedparten (95%) af de UV-stråler, vi udsættes for. Det er dem, der skader huden og vores DNA og producerer frie radikaler og er medårsag til hudkræft samt tab af fylde og spændstighed i huden.

UVB-stråler. Tænk på B for “brændt”. Strålerne rammer overfladisk og kan gøre huden forbrændt og medvirke til skade af DNA og føre til hudkræft.

HEV-lys. High-Energy Visible Light eller “blåt lys”. HEV-strålerne kommer primært fra solen og viser sig at være lige så skadelige som UV-stråler, men trænger endda dybere ned og skaber ældningstegn på huden som rynker og brune pletter. Vi udsættes også fra blåt lys fra computerskærme og smartphones.

 

Filorga  UV-Bronze Face SPF 50+ (40 ml. 299,95 kr.)

Filorga solcreme ansigt

 

Filorga UV-Bronze Face giver en meget høj beskyttelse mod UV-stråler og giver masser af fugt og pleje med bl.a. Niacinamid (Vitamin B3), squalane og glycerin. og antioxidanter som E-vitamin og gulerodsolie virker mod de fri radikaler. Fornemmelsen med denne creme er som en almindelig dagcreme, der ikke fedter, men tværtimod giver en mat finish.

Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50 (50 ml. 469 kr.)

nimue solcreme

 

Nimue Sun-C Environmental Shiels er en skøn og innovativ beskyttelse til ansigtet mod både UV-stråler og HEV (blåt lys). Den er oliefri og matterende og fungerer perfekt under makeuppen og er god til alle hudtyper, også de olierede. Denne solcreme har desuden fokus beskyttelse af huden mod alle former for forurening og indeholder et unikt antioxidantmolekyle, Cyanoacrylat, der beskytter mod ophobning af partikler på huden og genopfylder den med antioxidanter og modvirker ​​frie radikaler.

MUTI Anti-age Face SPF 50 (50 ml. 295 kr.)

 

MUTI solcreme

En fantastisk behagelig, blød, let og udglattende solcreme med høj UVA/UVB beskyttelse. En skøn formulering, der indeholder en lang række gode fugtgivende og beskyttende anti-age ingredienser som bl.a. fragmenteret hyaluronsyre, der trænger dybt ned i huden, Niacinamid (vitamin B3), E-vitamin, sheasmør og glycerin.

Comfort Zone Sun Soul Face & Body Cream SPF50+ (200 ml. 245 kr)

Comfort Zone solcreme til ansigt

 

Comfort Zone Sun Soul giver meget høj UVA- og UVB-beskyttelse til både ansigt og krop. Igen har vi at gøre med en lækker behagelig og blød konsistens, der er let at have med gøre, og som hverken fedter eller giver hvide mærker. Indeholder fugtgivende og blødgørende ingredienser som aloe vera, mandelolie og shea butter. Indeholder desuden en peptide (Acetylhexapeptid-51-amid), specielt udviklet til at  mindske DNA-skader fra bl.a. UV-eksponering.

 

Læg din solbeskyttelse på til sidst i din hudplejerutine. Det vil sige ovenpå serum, creme m.v. Brug evt. også makeup med solfaktor – men vid, at det som oftest kun er en ekstra beskyttelse!

 

pHformula U.V. Protect SPF 50+ (50 ml. 429,00 kr.)

pHformula solcreme

pHformula U.V. Protect er en bredspektret UV-beskyttelse med bl.a. stjerne solfiltret Titanium Dioxid, der er ekstremt virkningsfuldt og stabilt. Cremen forebygger samtidig DNA-skader og beskytter mod frie radikaler med både E-vitamin, men i dette tilfælde også med Q10.
pHformula er bl.a. kendt for deres unikke formuleringer og transportsystemer, der bringer de virksomme ingredienser ned i huden. Efterlader huden ekstremt beskyttet, silkeblød og mat.

 

Silky Bronze Cellular Protective Cream For Face SPF 50+  (50 ml. 795,00 DKK)

Sensai solcreme

i Sansai nye opdaterede solserie finder vi nu luksus anti-age solcremen Silky Bronze Cellular Protective Cream i spf 50. Vi er ude i Sensais sædvanlige silkebløde konsistens og overlegne udglattende og luksuriøse pleje af huden. Cremen er tynd og let og føles fuldstændig som en normal creme. Indeholder bl.a. grøn te (effektiv antioxidant), stjerneingrediensen acetylglukosam, der virker lysnende på huden og sammen med niacinamid (B3) har stærke effekter på rynker. Derudover indeholder cremen naturligvis Sensais berømte signaturingrediens, silke, som holder huden hydreret på den mest luksusiøse vis.

 

Juhldal SunOil spf 50 (50 ml. 229 kr.)

Juhldal sololie

Juhldal Sun Oil er en spændende nyhed i år til ansigt, krop – og hår! Det er en såkaldt tørolie, der ikke fedter, trænger lynhurtigt ind, og giver optimal beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler.
Svanemærket og sammensat af naturlige ingredienser. Indeholder bl.a. økologisk Aloe Vera, squalane, abrikoskerneolie og jojobaolie, der giver masser af fugt og elasticitet.  Har et naturligt indhold af indhold af A- og E-vitamin, som er antioxidanter og beskytter hudens celler mod frie radikaler og tidlig ældning.

 

♥♥♥♥♥

 

Som du kan se, er en solcreme ikke bare en solcreme. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at vi beskytter huden i solen med solfaktor – og først og fremmest ikke overdriver solbadning og overholder solrådene – men det er altså også muligt at finde virkelig fantastiske solcremer til ansigtet, der tilfører andet og mere end det. Pris og ingredienser hænger ofte sammen, så prøv at læse dig frem til her, hvad du foretrækker at få med i købet, når du investerer i en god solcreme. Endelig handler det om at finde den komfort i cremerne, der lige passer til dig.

Alle mine valg her er personlige favoritter til inspiration, som er behagelige og nemme at bruge og efterlader huden beskyttet, gennemfugtet og udglattet uden fedte – og med forskellige ekstra egenskaber for huden.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.