Fødselsdag, Corona og min mor efter sygdommen

Så blev det rigtigt alvorligt med Coronavirussen i Danmark. Var der nogen, der stadig ikke forsod alvoren, da jeg skrev om det i går,  så er den nok trængt ind nu!
Jeg har rettet indlægget, så fitness nu ikke længere er på min go-liste, og restaurantbookinger og planlagte museumsbesøg er også aflyst. Jeg håber virkelig, at vi kan få knækket kurven!

Det er en svær vurderingen i disse tider, men jeg har altså – i samråd med mine forældre – besluttet at besøge dem i dag, hvor det er min mors fødselsdag. Min mor er under genoptræning, men ingen af dem er kritisk syge som sådan, så de vil gerne have, at jeg og Viola kommer. Ingen af os har været i kontakt med mange mennesker, eller med folk, der var syge.  Men det er selvfølgelig stadig en svær beslutning, hvad man skal gøre.


Her er min mor og jeg, da hun var 20 år gammel. En ung mor, som det ofte var dengang. Mine forældre er 74 og 76 år i dag og bor i det hus, hvor jeg er vokset op. Normalt er de raske og rørige, men som du måske læste i efteråret, blev min mor ramt af en blodprop i hjernen i starten af oktober og blev lammet i højre side. (du kan læse om min reaktion i dette indlæg Når verden bliver meget lille).

Så her er en status! Min mor er så sej og har ikke misset een eneste gang genoptræning. Min far er lige så sej og har hjulpet og støttet min mor, så de ikke har fået hjælp udefra. Han gør rent, køber ind, laver mad, fletter hår – og det hele bliver heldigvis nemmere og nemmere.
Hun taler stort set perfekt igen. Hun kan gå i en rollator. Hun kan holde på en blyant med højre hånd. Med andre ord, så er hun godt på vej til at komme tilbage, og jeg tror fuldt og fast på, at hun bliver helt normal igen og kommer til at gå ude i haven til sommer ♥
Så der er ekstra meget at fejre i dag.

Jeg håber, du må få en dejlig dag, hvad enten du er hjemme eller i karantæne eller på job.

2 replies
  1. Jonna
    Jonna siger:

    Tillykke med din mor hun bliver glad for at få besøg. Og når vi alle tænker os om så skal vi nok komme klare det her virus. Tror når vi hjælper hinanden og passer på ja med sund fornuft kommer vi langt. Deltager selvfølig heller ikke ting hvor der mange menneske til stede før det her er over.. Ha en dejlig dag med dine forældre.

    Svar
  2. Tina
    Tina siger:

    Stort tillykke med din mor 🙂
    Og selvfølgelig skal du besøge hende og hygge om hende.
    Meget flotte billeder, det minder jo om min egen mor og vores gamle billeder fra dengang 🙂
    En smuk dag ønskes 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.