Opskrift på den lækreste gazpacho


Det er tid til den lækre spanske, kolde tomatsuppe gazpacho, som du får min opskrift på her.

Lav den til forret til dine gæster, og jeg garanterer, de vil føle sig i den syvende himmel. Og det er altså lettere end det ser ud, når du først er i gang.
Den kolde tomatsuppe er en ren bombe af grøntsager og uden fedt, så den er ovenikøbet både frisk og sund.

Da jeg første gang skulle lave gazpacho, måtte jeg hurtigt konstatere, at der findes rigtigt mange forskellige opskrifter. Jeg havde fået den lækreste gazpacho på en restaurant i Stockholm – og det var den, jeg ville forsøge at genskabe. Jeg har eksperimenteret mig frem til denne opskrift – og den er, hvis jeg må sige det selv, rigtig god. Du kan jo selv variere mængden af de forskellige ingredienser og smage til med især løg, hvidløg, balsamico og chili til allersidst.

 Opskrift på Gazpacho
Til 6 personer
1,2 kg. friske tomater
1 agurk eller 2-3 skoleagurker
2-3 røde og/eller grønne peberfrugter
2 små friske løg – og evt. et par forårsløg
1 grøn chili
1 håndfuld frisk basilikum
2-3 fed hvidløg
1 dl. hvidvin
½ dl. rødvinseddike eller balsamico
salt og peber

Grill peberfrugterne i ovnen til skallen bliver mørk og er til trække af. Skær et kryds i tomaterne, skold dem i kogende vand i et lille minut til skindet løsner sig. Læg dem derefter i koldt vand i nogle minutter og fjern skindet.
Fjern kernerne på agurken. Ønsker, du en mild suppe, så fjern stok og kerner på chilien.

Alle ingredienser blendes eller hakkes i en foodprocessor. Hold lidt af hvidløget og chilien tilbage, så du kan smage til til sidst. Tilsæt også vin, eddike og salt efter behag. Serveres køleskabskold, gerne med lidt brød til.

Gazpacho opskrift

God fornøjelse!

3 kommentarer
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Tak for feedback’en – du må virkelig prøve den. Jeg lavede den selv igen for et par dage siden, og den er bare super lækker at have i køleskabet på de gode sommerdage, der kommer nu. Jeg vil helt klart komme med flere gode opskrifter.

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.