,

Hjemmelavede halskæder og armbånd

Jeg har kastet mig ud i DIY smykker i form af perlehalskæder og armbånd. Inspireret af en venindes flotte lange perlehalskæde med farvede perler ind imellem har jeg kastet mig ud i gør det selv, og det er faktisk blevet ret vellykket! 

Min veninde har en smuk perlehalskæde, som jeg er helt vild med. Den er med ferskvandsperler kombineret forskellige farvede perler i forskellige halvædelstene. Lynggaard laver nogle lignende, super flotte – og selvfølgelig også meget kostbare. Men det kan altså godt lade sig gøre at lave noget i samme stil selv! Udfordringen er naturligvis at lave et smukt design selv med en flot kombination af farver. Tænk på harmoni – og så alligevel en farve eller to, der bryder og giver kant.

Jeg har kastet mig ud i gør det selv smykker og har indkøbt ferskvandsperler og forskellige farvede perler i fx. brandt bjergkrystal, rosakvarts, sort onyx, Amazonit, gul jade, Turkis magnesite og små aquamariner.

 

Jeg har kastet mig ud i det og har indkøbt ferskvandsperler og forskellige farvede perler i fx. brandt bjergkrystal, rosakvarts, sort onyx, Amazonit, gul jade, Turkis magnesite og små aquamariner. Samt smykkesnor naturligvis. Min lange perlehalskæde kan laves i omegnen af 500 kr.

Jeg binder kun knuder – knuderne er det svære – mellem ca. hver tiende perle. Det ser pænt ud, og hvis kæden knækker er det begrænset, hvor mange perler, der ryger af. Der er naturligvis ikke en fin og dyr lås på, men til mine næste projekter, har jeg købt nogle forgyldte kugler, som jeg vil forsøge mig med.

Hjemmelavede armbånd med perler

Lav selv moderne armbånd med perler i halvædelsten.

Jeg købte også noget smykkeelastik og har kastet mig over at lave nogle – synes jeg selv – ret fine og moderne armbånd.

Kunsten er selvfølgelig at lave nogle sammensætninger, der fungerer – herunder har jeg brugt rosakvarts i 4 mm og 10 mm, brændt bjergkrystal og ferskvandsperler.

Hjemmelavet armbånd med rosakvarts i 4 mm og 10 mm, brændt bjergkrystal og ferskvandsperler.

Næste projekt er at omtrække en ældre perlekæde og modernisere den med små farvede sten ind i mellem.
Derudover har jeg indkøbt perler til armbånd til min mand: Lavasten, mat sort onyx og tigerøje – måske med en forgyldt perle.

Det smarte er, at de altid kan laves om, hvis man bliver træt af dem og vil noget nyt.
Du kan finde materialerne på nettet (jeg har købt ind på Smykkebixen), og de koster ikke nær så meget, som man skulle tro. Mange af de flotte farvede perler omkring et par kroner stykket! Så er du lidt fiks på fingrene kan du lave virkelig flotte DIY smykker.

1 svar
  1. Tina
    Tina siger:

    Et forsinket glædelig 4.advent –
    Hvor er det flot med dine perlesmykker 🙂
    Det er en god beskæftigelse, jeg har selv prøvet det for år tilbage og måske skulle jeg i gang igen 🙂
    Jule hilsner.

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.