Læs Maries anmeldelse af Belgravia (af manden bag Downton Abbey)

Her får du en rigtig god og medrivende gæsteanmeldelse af den nye store roman Belgravia skrevet af forfatteren bag tv-serien Downton Abbey. Samtidig giver det mig lejlighed til at præsentere dig for min dygtige, sjove og kloge veninde Eva-Marie Wilken. Marie er både skribent og boligstylist, så hvis du har set hende før, kan de være i de mange blade og magasiner, hun leverer skønne boligreportager, bolignyheder og kreative DYI ideer til! Du kan tjekke noget af det ud på hendes hjemmeside Mariesverden.dk.

Når, man kommer forbi hjemme hos mig og får øje på nye spændende romaner, må man nemlig godt låne og læse dem før mig – og især, hvis man deler sin oplevelse her på bloggen. Den var Marie med på, og jeg håber bestemt ikke, det bliver sidste gang. Selvom hun har sine små forbehold, så glæder jeg mig nu endnu mere til at komme igang med en roman, der åbenbart kan holde en vågen langt ud på natten – så læs med længere nede! Anmeldelsen er en fornøjelse i sig selv ♥

Er du til mættede fortællinger om den engelske overklasse, dens tjenestefolk, intriger og snobberi, er romanen Belgravia af Julian Fellowes en rigtig lækkerbisken til en efterårsweekend i blæst og regn. Det er fortællingen, hvor en smuk kvinde er ikke altid en god kvinde, og hvor en rig mand er ikke altid ond…. Og (desværre også) hvor samme, ret unuancerede skitse, gør sig gældende i skildringen af resten af persongalleriet.

Er man optaget af nuancerne og det sammensatte i menneskers drifter og attituder, kan man altså let blive skuffet. Er man derimod frisk på et par afteners hæsblæsende underholdning, med afsæt i spænding, kærlighed og smukt beskrevet tøj, har man et bedre udgangspunkt for at føle sig underholdt- og dette er just pointen- man må vide hvad man begiver sig ud i, og med hvilket formål.

Historien tager sin begyndelse i det nittende århundredes Bruxelles, med det historiske slag ved Waterloo som brændpunkt for fortællingens start. 25 år senere, følger vi to familier fra overklassen, hos hvem det synliggøres hvor stor en værdi placering i sociale hierarkier har. Hovedpersonen Anne Trenchard, (menneskeklog, retfærdig og jordbunden!), er gift med den meget velhavende forretningsmand, og opkomling, James Trenchard, der i modsætning til fruen er ambitiøs og fremadstormende, med streg under stormende. De martres af sorgen over deres smukke datter, Sophia, der døde i barselsseng, ugift og med en hemmelig kærlighedshistorie bag sig. Som modpol møder vi greveparret Caroline og Peregrine af Brockenhurst, hvis eneste søn døde ved slaget ved Waterloo. Omkring de to familier udspiller sig et drama, der som hovedtema, omfatter begge pars vanskeligheder med videreførelsen af slægterne til den næste (inkompetente og dovne) generation. Her luftes alt, hvad man kan drømme om af intriger, utroskab, had, kærlighed, erotiske eskapader, tarvelige mandfolk og ludomani.

Forholder man sig kritisk, vil der være flere, udviklingsbeskrivelser, der virker ikke-autentiske og som vil have svært ved at stå mål til et realistisk verdensbillede. Det gør, desværre, romanen lidt letkøbt og banal. Åbner man derimod op for sluserne og suger til sig, er det en godt fortalt roman, med mange spændende historier i historien, og med mange forviklinger.

Man kan spørge sig selv om hvilken berettigelse en sådan roman har i vores tid, og kan med bagsideflappens ord, forholde sig til det, meget brede faktum, at mennesker er ens uanset i hvilken tid og miljø de er placeret i, og at deres handlinger og følelser udleves på samme måde uanset tid. Man kan også glæde sig over de mange beskrivelser af bygninger, serveringer og interiør, og over en bred viden omkring det nittende århundredes England i overklassen. Romanen kan betragtes som et (banalt)maleri fra en anden tid, med penselstrøg der rækker ned i køkkenet hos det tjenende personale og op i salonerne hos herskabet.

Et par herlige aftener i efterårsferien, slog jeg de kritiske knapper fra, og begav mig med fryd (og ødelagt nattesøvn) ind i Belgravias Verden. Skøn underholdning, og en af den slags romaner man bliver nødt til at fortsætte med til langt ud på natten, selvom klokken har passeret den magiske sengetid.