Ny bog om spanske dronninger er en historisk #Metoo fortælling

Bogen Spanske dronninger af Nellie Vierhout er som en historisk #MeToo fortælling.

I dag udkommer bogen Spanske dronninger, som en slags historisk #MeToo fortælling om ti spanske dronninger, som det lykkedes at få indflydelse og magt til trods for stor modstand i et mandsdomineret samfund. For en gang skyld er det kvinderne, der er i centrum, og det er stærke kvindeskæbner vævet ind i spansk historie. Tankevækkende og underholdende, som det royale stof til alle tider har været. Bogen er skrevet af en meget kær veninde til mig, Nellie Vierhout, som er cand. mag. i spansk og kunsthistorie. Det er hendes fjerde bog om Spanien. 

Fra 1474 til i dag har der været 31 spanske dronninger, de sidste to lever stadig. Tre af dem blev regenter, men de måtte kæmpe for deres rettigheder i et mandssamfund, hvor en kvindes plads var i hjemmet, ikke på en trone. Nogle af de små prinsesser blev stærke kvinder på godt og ondt, og forfatteren har fundet ti af dem og beskrevet dem i bogen.

Det er, som om man stadig ikke tager kvinders historie alvorlig. For at læse om dronningerne, må man læse om kongerne og igennem en mand forsøge at skabe et billede af en kvinde. Derfor fremstår de ofte som farveløse kvinder i historien, mange er dem er stadig ubeskrevne kvindehistorier. Hvordan klarede de mange spanske dronninger det?

 

Som kvinder forventedes de at opføre sig som gode hustruer, der adlød mænd. De var alle sammen født prinsesser, de var næsten alle sammen blevet tvangsgift; som ganske unge fik de fleste af dem valget mellem ægteskab og kloster. De skulle forlade deres eget land og familie, som de ikke ville få at se igen, de skulle føde en arving, og de ville ikke blive anerkendt eller respekteret som dronning eller kvinde, før de havde født en dreng.

Den nye prinsesse var en fødemaskine. Desuden blev de næsten altid gift med en, de var i familie med – en fætter, en onkel eller en grandonkel– og det var med til, at de ofte fødte syge eller deforme børn. Vi har deres medicinske journaler tilbage fra1469!

Som ganske unge fik de fleste af dem valget mellem ægteskab og kloster. Læs Spanske Dronninger af Nellie Vierhout.

Kvinden skulle ikke opfinde sin sociale plads men udfylde den, og det var altid manden, der bestemte.
Ægteskaberne var politiske, de var brikker i et kompliceret politisk spil, de havde ingen indflydelse på deres krop, liv, karriere eller seksualitet. Kvinderne blev tildelt nogle roller, som der stilledes store forventninger til! 

Spanske Dronninger er både underholdende, tankevækkende og lærerig – og sætter #Metoo i et historisk, kongeligt perspektiv.
Den fås til 199 kr. hos Saxo. (reklamelink)

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.