Nye øjenbryn in the making!!!


Efter lange overvejelser har jeg nu kastet mig ud i at få lavet mine øjenbryn med microblading! Nu skal det være SLUT med de overplukkede bryn fra 80’erne og 90’erne, og de skal se helt naturlige ud. Ikke for store eller for kraftigt optegnede eller i en kunstig facon – men simpelthen perfekte og fine. Hver eneste morgen, når jeg står ud af sengen. Flotte og harmoniske bryn giver bare et friskere og mere elegant udseende med farve og karakter.

Nu er jeg lige ved og næsten – efter to behandlinger skal jeg nu hele, og noget af farven vil forsvinde, før jeg om fire uger skal have lavet de sidste justeringer. Men jeg er allerede meget glad for det resultat, der er på vej! Her kan du læse om, hvordan Microblading foregår – og hvad der er næste step, før jeg er helt færdig.

Microblading

Anden omgang ud af tre er færdig. Om 4 uger vil ca. 25% af farven være forsvundet – og jeg er klar til allersidste justering.

Når man kommer lidt op i årene, og måske endda – som jeg – lader det grå hår komme frem, er det flot at lade brynene få lidt mere farve og karakter – dog skal man sørge for, at de ikke bliver for markant. Det er derfor ikke hvem som helst, man skal vælge til at lave semipermanent makeup. Det er så vigtigt at finde een, man deler smag med, og som går langsomt frem for at sikre, at intet går galt.

Jeg er i gang med at få lavet en såkaldt hybridbehandling (Microblading og Powder) hos Complete Me. Daniela Fraser, der ejer klinikken, har rigtigt mange års erfaring i at lave øjenbryn og permanent makeup – og hun er desuden selv 50 og ved, hvordan looket skal være til min alder. Klinikken, som ligger i hjertet af København, har vundet adskillige priser bl.a. en Danish Beauty Award. Så her følte jeg, at jeg ville være i de bedste hænder, hvilket viste sig at holde stik.

Naturlige bryn med microblading

Microblading er en nyere teknik, som består af bitte små fine streger, der til forveksling ligner rigtige hår. Man får ikke massivt optegnede og kunstige bryn, som for år tilbage, når man fik lavet permanent makeup på brynene. Når de er færdige, vil man simpelten ikke kunne se, hvad der er hår, og hvad der er tegnet op!

Microblading København

Mine overplukkede bryn før – og nu efter to optegninger med Microblading og Powder, hvor looket er blevet mere harmonisk.

Sådan foregår Microblading!

Jeg mødte op hos Complete Me med min favorit øjenblyant for at give et hint om farven, der skulle bruges. Og med mine egne ønsker til faconen og størrelsen på brynet, sådan som jeg selv ville tegne det op derhjemme. Daniela er meget dygtig til at komme med sine inputs, så proportioner og facon bliver helt efter bogen, men det er også en god idé, at man selv har taget stilling til, hvad man ønsker sig.

Optegning til permanent øjenbryn makeup

Det altafgørende er at få den helt rigtige facon – og som Daniela siger, hellere for lidt ad gangen end for meget! For det kan ikke gøres om.

Der måles og tjekkes og måles og tjekkes igen – og tegnes op, så den semipermanente makeup bliver lagt 100% korrekt.
Forinden har man ligget en ½ time med bedøvende creme, for selve behandlingen foregår med en række mikroskopiske nåle, der trækkes over huden. Det kan altså mærkes, og det gør lidt ondt, men det er til at holde ud og trækker ikke tårer hos mig i alt fald.

Farve til microblading

Det er naturligvis vigtigt, at den helt rigtige farve bliver fundet!

Selve behandlingen tager vel en halv times tid – afhængig af opgavens størrelse. Daniela laver aldrig brynet færdigt af een gang. Dels vil farverne løbe sammen, og resultatet vil ikke blive optimalt – dels er hun ekstremt varsom med at bygge op af flere gange, hellere for lidt end for meget. For resultatet holder altså 1-2 år, før man kan få brug for en brush up.
Jeg er SÅ glad for hendes professionalisme, for det har også givet mig tid til at gå hjem og eksperimentere med min øjenblyant i forhold til, hvordan jeg selv synes, det færdige resultat skal være.

Microblading første behandling hos Complete Me

Lige efter 1. behandling, hvor jeg er lidt rød, og hvor brynet er ved at blive bygget naturligt op!

I fredags fik jeg lavet anden omgang, hvor den facon, vi sammen er blevet enige om, igen blev tegnet op, og der blev lavet flere små “hår”.
Meget a la første omgang, men nu kom der lidt mere fylde på – og også en udfyldning med farve, såkaldt Powder, de steder, hvor brynet trænger til ekstra tæthed. Powder består af små lynhurtige prik ned mellem brynene og er hurtigt overstået.

Microblading facon

Om 4 uger er jeg i mål med nye perfekte bryn!

Her kan du igen se, hvor jeg kom fra – og på den lille billede, hvordan det er blevet indtil nu. Farven er lidt for massiv lige nu. Ca. 25% forsvinder i helingsprocessen og afstødes med de små sårskorper, der kommer.

Semipermanente øjenrbyn med Microblading og powder

Den 28. maj skal værket gøres færdigt. Her kan det ses, hvor der mangler lidt ekstra farve, og hvor der evt. skal bygges lidt mere på formen.
Der skal nok laves nogle ganske få strøg mere, men det er småting. Som sagt er det super fint med en proces, hvor man kan finde ud af det stille og roligt over ugerne, og man skal ikke være bange for, at det bliver for voldsomt.
Selvom jeg er utroligt glad allerede, og synes selv, jeg ser friskere og mere harmonisk (og moderne) ud. Så er jeg selvfølgelig meget spændt på det endelige resultat, og jeg kommer tilbage med detaljer her på Qland, når jeg er kommet helt i mål.

Du kan besøge Complete Me, der også laver en bred vifte af andre fantastiske krops- og ansigtsbehandlinger (samt æstetiske behandlinger), på deres hjemmeside her.

5 replies
  1. Bettina
    Bettina says:

    Hvor ser det bare pænt ud, det klæder dig virkelig super godt🤩 Jeg har selv overvejet, at få gjort noget med mine bryn, de er ikke helt så skarpe som de var engang, så tak for god inspiration❤️🙏🇩🇰

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak, kære Bettina. Jeg er virkelig også super glad for det. Glad for, at jeg kastede mig ud i det og har fundet een, jeg kan stole på. For det kommer jo ikke lige af igen 😀
      Jeg kan kun anbefale det!
      Kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
  2. Tina
    Tina says:

    God aften,
    så flot det bliver og det klæder dig 🙂
    Det er ellers en ret billig investering.
    Jeg har også dette på ønskelisten, samt øjenbryn.
    Bliver spændende at se dit færdige resultat 🙂
    En smuk maj ønskes.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hej Eva,
      Det hele – inkl. opbygning over flere behandlinger – koster 3.800 kr. hos Daniela Fraser hos Complete Me.
      Mange hilsner
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.