På toppen over Le Mini Macaron

På toppen over Le Mini Macaron

 

le-mini-macaron-gellak

Jeg er på toppen over de nye gel-lakker fra franske Le Mini Macaron. Med dem er det nemlig slut med negle, der kun holder sig pæne i et par dage – og det er slut med at tage imod gæsterne med afskallede negle, fordi de ikke kunne klare den sidste tilberedning af maden eller en smule opvask. Slut med at lægge ny neglelak ustandseligt, fordi det bare holder så dårligt.

Le Mini Macaron har stillet produkter til rådighed, så jeg kunne testen dem. Indlægget indeholder affiliate links.

Le Mini Macaron lakkerne, som kan holde sig smukt i en uge eller to, kan nemlig klare en del, men det kommer jeg tilbage til – systemet kræver nemlig først en lidt nærmere introduktion:

le-mini-macaron-startkit

Le Mini Macaron er en gellak, som tørrer på 30 sekunder – og jeg mener virkelig tørrer – ved hjælp af den lille lampe, som kvikke læsere vil se er formet som en lille fin macaron – deraf navnet.
Le Mini Macaron kommer selvfølgelig også fra Frankrig, hvor de efter sigende nærmest sprøjter dem over disken, og landede her i Danmark for lidt over et halvt år siden.

Lampen får man i et start-kit (kan købes her) og den holder i 25.000 timer, så fremover er det altså kun nødvendigt at købe lakkerne, som i øvrigt ikke er vildt dyre.

Startkittet indeholder lampen med tilhørende el-stik og usb-stik, en lak, fil, neglebåndspen og 10 specielle pads til at fjerne lakken med.

Systemet kan sammenlignes med en professionel neglebehandling, som du nu selv let kan lave derhjemme.

Sådan gør du:

  • Vask hænderne med sæbe, så neglene er affedtede. Sørg for, at neglebåndene er skubbet tilbage.
  • Fil evt. let på neglens overflade med den medfølgende fil for at få lakken til at binde optimalt.
  • Start med et ultratyndt lag lak. Lakken er en 3-i-1 lak, så du behøver ikke underlak og i udgangspunktet heller ikke top coat.
  • Tør lakken i lampen – den slutter automatisk efter 30 sekunder, og lakken er fuldstændig tør og hærdet.
    mini-macaron-lampe
    le-mini-macaron-lampe
  • Påfør et dækkende lag, forsegl evt. spidsen af neglen med lak, så den bliver mere holdbar og modstandsdygtig overfor afskalning.
  • Tør igen i 30 sek. og neglen er færdig.
    mini-macaron-topcoat
  • Ønsker du yderligere holdbarhed og ekstra glans, eller hvis du har skrøbelige negle, kan du vælge at påføre et lag lak mere eller et lag Topcoat. Lakken giver i sig selv rigtigt stærke negle, men laget bliver ekstra tykt, holdbart og stærkt med top coat’en, som jeg selv foretrækker at bruge. Den er også god, når du senere vil reparere neglene.
  • Her ser du mine negle (med en meget flot blå lak, som du kan se længere nede), efter en uge og efter en enkelt reparation af nogle enkelte af neglene. Efter at have testet dem med en ordentlig gang rengøring af huset, skulle jeg bare bruge 5 minutter på at fikse et par negle (typisk pegefingrene) – og så er de så gode som nye på få minutter!gel-neglelak
  • Her er nylagte negle med tre lag i den ultra smukke farve Blackberry (se længere nede).Lakken ligger meget, meget flot og glat, selvom jeg ellers må erkende, at mine negle er noget rillede og ujævne nedenunder. Resultatet bliver virkelig ualmindeligt flot.
    mini-macaron-negle
  • Man kan egentlig blive ved med at fylde op og reparere og på den måde have rigtigt flotte negle i mindst et par uger. Hvis du udsætter dem for fx hårdt havearbejde eller lignende er der selvfølgelig en grænse for, hvad de kan holde til, men de klarer ganske meget.
  • Når du senere skal have lakken helt af, vil det være nødvendigt at bruge acetone – en almindelig neglelak duer ikke! Jeg kan anbefale Le Mini Macarons specielle pakninger med gennemvædet vat, som vikles om fingeren, hvorefter pakningen trykkes fast udenpå. Det er lidt mere skånsomt for neglene end ren acetone, men en vis udtørring undgår man selvfølgelig ikke. Efter nogle minutter skrabes lakken af med neglepenne fra startkittet. En pakke med 100 stk. koster 129 kr. hos Le Mini Macaron.

fjerne-mini-macaronmini-macaron-pads-fjerner

Gellakkerne er helt bestemt mere omstændige at fjerne, men til gengæld skal du ikke gøre det særligt ofte – og du er sikker på, at dine negle ikke er afskallede i tide og utide, resultatet ser proff ud, og at de kan holde til langt mere, end du er vant til. Det er for dig, der kan lide at nørkle lidt med neglene en gang i mellem, men til gengæld går efter et flot professionelt og mere holdbart resultat.

Lakkerne fås i mange super flotte farver, og her slår det måske igennem, at der er danskere, der har fået lov at have en finger med i udviklingen af farverne til det nordiske marked.


le-mini-macaron

 

Farverne kan være lidt svære at se på nettet, så her er mine yndlingsfarver til efterår og vinter – den klare Bordeaux, den dybe mørkeblå Blueberry at midnight og den smukke mørke lilla Blackberry.

mini-macaron-farver

 

 

 

4 kommentarer
  1. Mette
    Mette siger:

    Jeg overvejer dette i stedet for shellac, men har læst, at det er MEGET svært at få af igen, og at man nærmest skal file det af, hvilket jo ikke er godt for neglene. Bruger du det stadig? Og hvor nemt/svært er det at få af? Kh Mette

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Mette,
      Håber, du har det godt 🙂
      Ja, Shellac sidder godt fast, men det er kun professionelle med virkelig styr på tingene, der lige kan file i overfladen af lakken før aftagningen. Normalt bruger man en stærk fjerner pakket ind i staniol. CND har også særlige fjerner-kits.
      Nogle kan bedre klare udtørringen af neglene end andre, og det kan anbefales dagligt at bruge CND solar oil (det kan det under alle omstændigheder – den er fantastisk). Jeg får Shellac 2-3 gange, og så tager jeg en længere pause. Aftagning lader jeg oftest klinikken tage sig af (koster ca. 50 kr.).
      Men flot er det og super lækkert fx til ferier.
      KH Jeanette

      Svar
  2. Lene
    Lene siger:

    Hej 🙂
    Hvor er dine negle flotte!
    Er det mon muligt for dig at tage et billede, hvor man kan se hvad farverne hedder?
    Det ER nemlig svært at se på nettet (som du også skriver), men det gør det meget nemmere når du har denne farveskala, hvor man ligesom kan se farverne ift hinanden.
    Du vil i hvert fald gøre mig (og mon ikke også en masse andre) en stor tjeneste! 😀
    Vh Lene

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.