Pasning af barnebarn for første gang!

Hvis du så langt efter søndagsindlægget i går, så er der en forklaring! Først var jeg optaget – og så var jeg kørt træt! 🙂 🙂 🙂
Vi passede nemlig vores lille barnebarn, Asta, for første gang fra lørdag til søndag, og det blev ikke helt til de 8-9 timers søvn, som jeg har – og altid har haft – behov for.

Jeg har jo ingen børn selv, men jeg har fået lov at være bedstemor til min mands lille barnebarn. Så når jeg siger “vores”, så er det en beslutning, der er taget om, at jeg er med på lige fod, og vi står sammen som en enhed. Jeg ved ikke, hvor længe, jeg vil blive ved med at forklare, at hun ikke er min rent biologisk, og jeg tror, hun vil være bedøvende ligeglad.  Jeg er selv vokset op med en “bonus-bedsteforælder”. Sådan hed det ikke dengang, hun var bare Grete, og jeg skænkede det aldrig en tanke, at hun skulle være mindre værd eller anderledes end nogle af de andre bedsteforældre.

gamle legoklodser

De gamle legoklodser er fra min far var lille. Jeg har selv lært tal og bogstaver med dem sammen med min farmor. Bamsen havde min mormor og morfra med hjem fra Paris i 1948, da min mor var to år gammel. Nu kommer det hele til ære og værdighed igen.


Man kan godt føle sig lidt gammel

En ny titel,  ganske uventet for en barnløs som mig, men meget sødt og hyggeligt er det pludseligt også at være bedstefar og bedstemor. At man også godt kan føle sig en kende gammel, når den nye generation melder sin ankomst, må man tage ovenfra og ned. Faktum er jo også, at vi er 53 og 59 år. Vi bliver ikke ved med at være unge, selvom vi måske nok kunne tænke os det, og også langt hen ad vejen føler os sådan. På den anden side, så er der jo mænd, der bliver forældre i vores alder – det er bare tal, og herregud, bare vi har det godt!

Heldigvis er vi da – i al beskedenhed – ungdommelige og friske og i god form, for jeg skal da love for, at det kræver noget at have sådan en lille 10 måneders baby i det meste af det døgn.
Der skal underholdes, stimuleres og leges, pusles, mades, ryddes op, holdes øje – og puttes. Sidstnævnte var eneste lille udfordring, men det gik nu alligevel fint i betragtning af, at hun sov her for første gang.

På den anden side er det også livsbekræftende at være sammen med sådan en lille størrelse – og fedt, at vi har overskuddet til det – og en god og positiv kontrast til fredagens triste begivenhed i familien.

Hatten af for småbørnsforældrene

Jeg tager hatten af for småbørnsforældre! For dig, der selv har været der, er det jo ingen hemmelighed, hvor hårdt det er – men for mig, der aldrig har haft børn selv, er jobbet nok endnu større, end jeg havde forstillet mig. Jeg forstår i dén grad, at de kan bruge en håndsrækning ind imellem. (vi havde givet forældrene et tiltrængt spa og gourmetophold på Hotel Marienlyst – inkl. babysitting – i fødselsdagsgave ) ♥

Selvfølgelig er det først og fremmet sjovt og berigende med sådan en lille størrelse i huset, og vi er glade for, at vi fik lov til at passe hende i så lang tid allerede og kan opbygge et tæt forhold til hende. Jeg kan forestille mig, at det må være en kæmpe tillidssag at aflevere sit lille barn, særligt i starten, men her mangler der ikke tillid, der er ingen formaninger eller spørgsmålstegn til, om vi kan klare det. De hæfter sig bare ved, at Asta er glad og tryg hos os, og kan lide os, og det er rigtigt rart.
De er i det hele taget et par præmieforældre på alle måder, og det betyder også, at det er et meget harmonisk og nemt og glad barn, vi får på besøg.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

En ny rolle er for alvor begyndt at tage sin form her hos os. For Sten en biologisk rolle, for mig endnu en bonusrolle – men alt den alder- og biologisnak er nu ligegyldigt, så snart det lille væsen smiler med stjerner helt op i øjnene, og rækker armene frem, når hun ser én.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.