Probiotisk hudpleje – hvad gør det godt for?

I sidste uge skrev jeg om præbiotika og probiotika i forhold til vores tarmsystem og sundhed. I dette indlæg skal det handle om probiotisk hudpleje, der er en af de store trends, og som vi ser flere af de store brands, som Vichy, Clinique, Elizabeth Arden, Lancôme m.fl., tage fat i.
Her vil jeg vise en prisvindende pioneer på området – og et af de største brands, der har taget patent på en ny serum med levende bakterier.

NB! Jeg gør opmærksom på, at produkterne er givet til mig i gave til test!

Når det kommer til probiotisk hudpleje kommer vi absolut ikke udenom det engelske mærke Aurelia, som er pioner på området og siden 2013 har vundet over 100 branche- og forbrugerpriser for deres bioorganiske hudpleje (bl.a. Årets Brand 2018 ved Danish Beauty Award).

Lancôme er også i dette efterår, på baggrund af års forskning, kommet på banen med en meget spændende probiotisk serie, Advanced Génifique.

Men ellerførst lidt om bakterier!

Vores mikrobiom findes overalt i og på os!

Vores personlige, unikke sammensætning af bakterier kaldes vores mikrobiom, eller mikrobiota, og findes indeni os i bl.a. tarmsystem, blære, kønsorganer, øregang og mundhule, men også udenpå – på huden, i ansigtet, hårbund, ja, overalt på din hud. Mikrobiomet er unikt og afhænger af, hvor vi kommer fra, hvor vi bor og vores kost.

På huden fungerer millioner af mælkesyrebakterierne som beskyttelse og til at hjælpe huden med at reparere og regenerere, og vi har uden tvivl kun set toppen af isbjerget, når det kommer til probiotisk hudpleje.

Alle ubalancer i huden, rynker og linjer, solskader, inflammation, rødme, rosacea, akne, sensitivitet, dehydrering, urenheder, har man mere og mere fået øjnene op for kan have glæde af at blive styrket af probiotika.

Sådan virker Aurelia probiotisk hudpleje

Aurelia Probiotic Skincare er first mover og førende inden for probiotisk hudpleje, hvor de har vundet utallige priser for deres virkelig gode, naturlige botaniske produkter.

Der kan godt umiddelbart være noget forvirring, når man taler probiotisk hudpleje i forhold til probiotisk kosttilskud, der skal styrke vores tarme. Aurelia, er nemlig ikke probiotisk i den forstand, at de indeholder levende mælkesyrebakterier. Probiotisk betyder normalt, at der er tale om levende bakterier, som lever i og på os, og som kan tilføres udenfra.

I Aurelias tilfælde har de valgt at gå en anden vej, hvor de bruger ikke-levende proteiner fra bifidobakterier, der er kombineret med en mælkepeptide, som understøtter hudens naturlige mikrobiom til beskyttelse, balancering og regenering. Deres unikke ingredienser aktiverer hudens egen evne til at reparere cellerne og gendanne kollagen og elastin, som er det, der giver os glathed og fasthed i huden.

Aurelia understøtter dermed hudens egen mikrobiota i stedet for at tilføre levende bakterier – men det bliver det bestemt ikke dårligere af. Produkterne er spækket med plantebaserede ingredienser, fri for skrap kemi, og meget styrkende og beroligende. Og de tre nyheder er ingen undtagelse.

Aurelia nyhederne

Efterårets nyheder fra Aurelia er en olie, en overnight maske – og en ny citrus-udgave af deres helt unikke, prisvindende deodorant.

Deodoranten skal man lige vænne sig til er en creme i en krukke, som smøres under armene. Men har man først prøvet een gang, så overgiver man sig sandsynligvis gerne til den milde og meget skønne duft, creme-til-pudder konsistensen og følelsen af en naturlig plantebaseret beskyttelse mod sved og lugt. Naturligvis UDEN aluminium!

Min allerstørste favorit – og et godt og effektfuldt sted at starte, hvis man vil prøve Aurelia – er deres nye Overnight Recovery Mask. Her får man virkelig fornemmelsen af, hvad en intensiv understøttelse af mikrobiomet kan give af styrke og balancering til huden.
Bruger du, som jeg, ofte peelinger, stærke vitamincremer og syrer, kan det være en god idé ind imellem også at styrke bakteriebalancen i huden. Jeg er i alt fald meget begejstret for denne natmaske, som får mig til at vågne op med en følelse af en gennemfugtet, glattere og meget balanceret hud.

 

Til plejen om dagen er nyeste skud på stammen fra Aurelia den fine olie Balance & Glow, som kan bruges til en lille mindful massage med dens skønne dufte og i øvrigt meget lette og fine konsistens, hvor den fugter og balancerer huden og sætter ind på en ensartet glød. Brug den evt. også som en serum eller bland nogle dråber i din creme.

Du finder Aurelia-serien hos fx Magasin.

Lancôme har introduceret levende probiotika i ny serum

Som et eksempel på et af de helt store klassiske brands, som har forsket længe i probiotika til huden, er Lancôme. Deres populære serie Génifique er blevet reformuleret med levende probiotika og hedder nu Advanced GénifiqueEfterårets nyhed er Advanced Génifique Serum, hvor hver pipette indeholder en million levende mælkesyrerbakterier i et patenteret kompleks, der bekæmper alle tegn på sensitivitet og beskytter huden de næste tre måneder frem. Derudover bekæmper den ældningstegn og giver hurtige resultater på glød og fasthed. En på alle måder genial serum.

Har du brug for at kickstarte en balancering af huden, så findes der en sheet mask, der svarer til EN HEL 30 ml. SERUM! Efter 30 minutter lover den en både mere klar, yngre og sundere udseende hud! Génifique Hydro Mask koster lige under 100 kr. – og den gad jeg da egentlig godt prøve!
I forvejen er jeg meget begejstret for serummen, der er et godt bud, hvis du mangler en ny og innovativ pleje under din creme.

Advanced Génifique serummer og maske fås hos Matas.

♥♥♥♥♥

Skal du kaste dig ud i noget nyt og innovativt, som faktisk giver rigtigt meget mening, og har du behov for at styrke en sensitiv eller på anden måder ubalanceret hud – eller til at øge din huds evne til at reparere og regenerere sig selv, så den kommer i en stærk og sund tilstand, så har du her fået et par gode steder at starte. Prøv dig frem, måske med en serum, eller med en olie eller en natmaske og se, hvad probiotika kan gøre for din hud. Der er intet stærkt eller voldsomt i det, kun gode balancerende ingredienser til at styrke den naturlige, sunde mikrobiota.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.