Sidst, jeg skrev om denne Beauty Box, var den allerede revet væk!
Den var allerede væk sidste gang, jeg skrev om Lookfantastic Limited Edition Beauty Box med det ungarske luksusmærke Omorovicza. Nu er den her igen, og jeg vil skynde mig at vise de spændende hudplejeprodukter, som alle er højeffektive med avancerede transportsystemer og baseret på både den nyeste videnskab og de gamle traditioner med termalsk vand fra Budapest. Alle produkter er fri for syntetiske farver, dufte, sulfater, parabener, silikone m.m.
Så er du typen, der elsker hudpleje og gerne vil prøve noget nyt – så kan boxen måske være noget for dig! Og alene med de tre lækre full-size produkter sparer du næsten 1.000 kr.!
NB! Indlægget indeholder reklamelinks!
Limited edition box’en har en værdi af 2.300 kr., men koster kun 820 kr. (Dertil kommer 170 kr. i rabat, hvis du tilmelder dig Lookfantastics Beauty Box, der kommer hver måned og koster ca. 130 kr. pr. gang – den kan du læse mere om her).
Hvad indeholder Lookfantastic Omorovicza Limited Edition Beauty Box?
I boxen får du tre full size produkter fra Omorovicza:
* En unik rensebalm, Omorovicza Thermal Cleansing Balm (50ml), som har en værdi af 469 kr. Den masseres ind i huden i cirkelbevægelser, så den bliver til en olie, der fjerne AL snavs og makeup. Den tørres af, skal ikke vaskes af, og efterlader nærende olier og mineraler!
* En mist, der både fugter, plejer, opstrammer og revitaliserer huden bare ved at spraye den over huden – også i løbet af dagen. Den har et avanceret indhold af stamceller fra tomater, olier fra bl.a. hvede, mandler, macadamia og hybenkerner, der tilfører vitaminer, pleje og beskyttelse samt et øjeblikkeligt “mood boost” fra essentielle olier fra en række blomster. Omorovicza Magic Moisture Mist (50ml) har en værdi af 555 kr.
* En øjencreme, der med det samme giver et friskere look på en træt dag! Den reducerer hævelser omkring øjnene, mørke rander og dulmer sart hud. Agurkeekstrakt frisker op, mens peptider fra hasselnød giver en fastere og mere løftet hud i øjenområderne. Omorovicza Reviving Eye Cream (15ml) har en værdi af 716 kr.
Med de tre full size produkter er værdien allerede oppe på 1.740 kr., men derudover indeholder boxen mindre størrelser, så du kan prøve:
* Omorovicza Midnight Radiance Mask (15ml – værdi 230 kr). En overnight maske med salisylsyre, der er den ultimative ingrediens til at rette op på pigmentering og uens hudtone.
* Omorovicza Daily Vitamin C Serum (5ml – værdi 119 kr). En prøve på, hvordan en stabil og potent c-vitamin creme kan stimulere kollagenet og give ny glød til livløs hud.
* Omorovicza Rejuvenating Night Cream (15ml – værdi 294 kr). En nærende natcreme, der fodrer din hud med bl.a. et højt indhold af den nye blødgørende og beskyttende stjerneingrediens squalane. Squalane er ofte udvundet af olivenolie og udgør en naturlig bestanddel af hudens sebum (fedt).
Du kan læse mere og sikre dig Omorovicza Limited Edition Box’en på Lookfantastic.dk. (Sidste gang blev den, som sagt, lynhurtigt udsolgt).
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage