Sprogspillet er det nye brætspil for de seriøse sprognørder!

Kender du – eller er du selv – en seriøs sprognørd! Så er Sprogspillet svaret, hvis du mangler en gave eller et nyt brætspil for 3 til 6 personer.

Bag det nye sprogspil står Susanne Staun, som en del af os er vilde med bl.a. fra bøgerne Fuck, en lækker røv! og Kort & cool. De bøger er, efter min mening, et must for alle os, der giver os i lag med at skrive. De er både lærerige og ikke mindst underholdende. (Fås på Saxo her).


Sprogspillet ville jeg sige var for hardcore sprognørder, hvis ikke det, var fordi, jeg har læst hendes bøger og selvfølgelig véd, at det ord er en misforståelse at bruge. Så det gør jeg naturligvis ikke. Det er for SERIØSE sprognørder, som går op i, og ved en masse om, grammatik og detaljerne i sproget. Så har du en danskelærer indeni dig, måske ER du dansklærer, så vil du være i det es, med det her spil.

Spillet anbefales fra 16 år, men når det er sagt, er kan det netop være et underholdende spil for flere generationer at spille sammen. Især kategorien, hvor man skal svare på betydningen af et ord, vil kunne få generationerne til at tørne sammen. Hvad betyder fx en bjørnetjeneste i vore dage? Eller er klokken over eller lidt i tolv, når den er godt tolv?

Sprogspillet kræver, at man er ultra stærk på grammatik, og naturligvis på sprog i det hele taget. Her får de fleste virkelig kam til deres hår, selv de mest påståelige sprogtosser kan blive klasket op ad væggen her (ad, ikke af! 🙂 ). Så har du nogle, du vil udfordre, er dette spillet. Men pas på, du risikerer selv at komme til kort!

Du kan bestille spillet på Sprogspillet.dk. I dag er i øvrigt sidste dag, hvis det skal nå frem inden jul! ♥

2 kommentarer
  1. Tina
    Tina siger:

    Glædelig 18.december!
    Ej et fint spil, vi elsker spil herhjemme og spiller ofte:-)
    Sprogspil lyder som noget for os, da vi begge arbejder hermed.
    Tak for tippet og en god eftermiddag og aften til du og gemalen:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.