Tag Archive for: c-vitamin

Test af C-vitamin hudplejeprodukter fra The Body Shop med bl.a. en ny serum med 10% vitamin c, deres højeste koncentration nogensiden.

Jeg er super begejstret for de helt nye C-vitamin hudplejeprodukter fra The Body Shop, så ugens beautyfavorit er alle de  fire nyheder! Jeg har testet rens, serum, creme samt de geniale concealere med et højt indhold af vitamin C, der lysner huden, er antiinflammatorisk, fugter og giver masser af glød, tilfører beskyttende antioxidanter og stimulerer cellefornyelsen.

Modtaget i gave til test/reklamelinks

C-vitamin er en af hudplejens superstjerner, og du kunne fornyligt læse i indlægget om sol og kollagen, at vitaminet er een af de ting, jeg anbefaler for at reducere solskader og dermed linjer og rynker.

C-vitamin, i rette (store) mængder og i stabil form, har mange gode egenskaber i hudplejen. I sommertiden er den ekstra god til at modvirke skader fra solen og uskadeliggøre de frie radikaler ved at antioxidanterne binder sig til dem. Dermed modvirker det også inflammationer og irritationstilstande i huden, som ofte er medvirkende til forskellige hudtilstande og ældning.

Endelig virker C-vitamin lysnende på pigmentering og stimulerer kollagen og cellerfornyelse, så huden bliver yngre og glattere at se på.

 

C-vitamin booster din solbeskyttelse

Både den helt nye serum og creme fra The Body Shop giver en imponerende lækker glød med det samme. Isæt serummen du virkelig mærke har et høj og effektivt indhold af C-vitamin.

Hudpleje med C-vitamin kan bruges hele året mod rynker og pigmentering, og særligt her om sommeren kan det være en ekstra god idé, at booste din solbeskyttelse med fx en C-vitamin serum under din solcreme.
Både den helt nye serum og creme fra The Body Shop giver en imponerende lækker glød med det samme. Isæt serummen du virkelig mærke har et høj og effektivt indhold af C-vitamin.

The Body Shop Vitamin C Glow-Revealing Serum (275 kr.) har nemlig et højt indhold på 10 % C vitamin – deres højeste koncentration nogensinde. Dertil er der også tilført den den også beriget med relativt nye plantebaserede superingrediens Bakuchiol, som har en retinol-lignende, men stadig beroligende, og lysnende effekt på huden. Derfor får du her en serum med alle C-vitaminets gode egenskaber, der virkelig giver opstramning og glød og arbejder på at forebygge og udjævne pigmentering.

Vitamin C Glow-Boosting Moisturiser (195 kr.) er en populær bestseller i ny pakning (i genanvendt glas!) med en letflydende og meget blød konsistens, der giver en dejlig fugt og en meget frisk og glowy udstråling. 96% naturlige ingredienser.

Forstærk effekten med daglig blid eksfoliering

C-vitamin Daily Glow fra Body Shop er en virkelig skøn, let vandbaseret gel, med små bitte korn, der blidt fjerner døde hudceller, mens du renser.

Vil du gå all in på din glød, så kan du rense huden med den blidt eksfolierende Vitamin C Daily Glow Cleansing Polish (175 kr.). Igen en populær kending i ny bæredygtig indpakning. Rensen kan bruges både morgen og aften og efterfølges af den intense C-vitamin serum.

En virkelig skøn, let vandbaseret gel, med små bitte korn, der blidt fjerner døde hudceller, mens du renser. Den er ikke udtørrende, beriget med jojoba-olie og et naturligt indhold af C-vitamin fra sydamerikanske camu camu bær med et ekstremt højt indhold.

Blød og lysnende Concealer med C-vitamin

 

Den sidste C-vitamin nyhed fra The Body Shop er en genial Concealer med C-vitamin (125 kr.), som jo netop er kendt for sine lysnende og cellefornyende egenskaber.

C-vitamin Concealer er nem at arbejde med, lægger sig naturligt og lysner og frisker øjenomgivelserne op.

Concealeren, der fås i 20 nuancer, er rigtig god at arbejde med. Den lægger sig flot og naturligt på huden og giver øjenomgivelserne et frisk udseende. Du kan opbygge dækningen efter behov og også brude den til at dække mørke rande og urenheder.

Du finder alle produkterne med C-vitamin hos The Body Shop her.

 

SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE HER!

 

 Sunday Riley C.E.O Rapid Flash Serum har et ultrahøjt indhold på 15% af et stabilt C-vitamin.
Sunday Riley C.E.O Rapid Flash Serum har et ultrahøjt indhold på 15% af en stabil type C-vitamin. Vitaminet er kendt for sin lysnende effekt og evne til at bekæmpe pigmentpletter. 

Reklame – produkt modtaget i gave til test.

Serummen fra Sunday Riley indeholder 15% Tetrahexyldecyl Ascorbate, som er en avanceret kemisk afart af C-vitamin, der løser problemet med ustabilitet. C-vitamin er nemlig i rene form ekstremt flygtigt og forsvinder meget hurtigt.

C-vitamin har en række fantastiske egenskaber i hudplejen (forudsat, at koncentrationen ligger mellem 5-20%): den lysner pigmentering og brune pletter, booster kollagenproduktionen, og så øger den faktisk også UV-beskyttelsen, hvis du bruger den under solcremen.

Hvis du allerede har fået øget pigmentering og pletter på grund af solen, så vil denne serum være en god løsning. Brug den i et godt lag på pletterne om aftenen – hos mig virker den meget hurtigt og har lysnet nye pigmenteringer. Brug den også under solcremen om dagen, hvor den booster din UV-beskyttelse!

Jeg havde fået en mørk plamage over panden. Efter bare et par dage, er den reduceret voldsomt.

Jeg havde fået en mørk plamage over panden. Efter bare et par dage, er den reduceret markant.

En C-vitamin serum, der virker!

C-vitamin serummen fra Sunday Riley er én af dem, der virkelig kan noget. Det er selvfølgelig også derfor, at den er valgt som fredagsfavorit her på Qland.
Den virker utvivlsomt på pigmenteringen. Jeg er så overbevist, at jeg nu er begyndt at bruge den som spotbehandling på mine ben, som har fået nogle grimme, brune pletter.

Jeg behandler pigmentpletterne på benene med C-vitamin serum fra Sunday Riley.

Nogle grimme brune pletter er jeg nu begyndt at behandle dagligt i håb om at reducere dem. Hvis det virker i ansigtet, virke det vel også på kroppen! 🙂


Serummen indeholder også en række plejende og fugtgivende ingredienser og derudover eksfolierende glykolsyre, som er med til at give huden en flot klarhed. Udover, at den med det samme giver en forbedret hudtone, så ser huden generelt klarere og fastere ud. Den indeholder Phytosteroler, som afhjælper rødme og hudfølsomhed, så den ikke virker for kraftig på huden, trods det høje indhold af syrer.

Bekæmp pigmentpletterne i opløbet!

Mange oplever de generende brune pletter og plamager kommer om sommeren, når huden udsættes for solen, og det er bare med at forsøge at tage dem i opløbet. Ellers kan de blive svære at slippe af med, og huden vil vedblive at få dem, så snart der kommer ny sol på.

C-vitamin er en af løsningerne, og denne her serum er lidt af en mirakelmager, hvis du spørger mig.
Sæt ind på pletterne hurtigst muligt med serummen på pletter og plamager om aftenen. Brug den også under sin solcreme om dagen til at forebygge samt booste UV-beskyttelsen!

 

C-vitamin hudpleje

Hudpleje med et højt og stabiliseret indhold af C-vitamin har en klinisk dokumenteret virkning på huden i forhold til at mindske og forebygge solskader, pigmentforandringer, ar, linjer og rynker.

Jeg har skrevet om C-vitamin i hudplejen før, men det tåler absolut gentagelse. Helt aktuelt er det danske Ecooking, der nu er kommet med en ny og kraftig serum med et højt indhold af C-vitamin. Den er ikke for sart hud, men du kan evt. bygge din modstandskraft op over for de virkningsfulde vitaminprodukter. Jeg har testet den – jeg er fan – og det kan du læse mere om længere nede.

C-vitamin er en antioxidant og stimulerer desuden den naturlige dannelse af kollagen. Uanset alder vil man have fordel af C-vitamin, om man ønsker en jævnere hudtone efter akne eller solskader, alderspletter, hyperpigmentering eller – med en tålmodig og daglig indsats – ønsker at forebygge linjer og rynker.

Der er al mulig grund til at bruge et fornuftigt produkt med C-vitamin i din hudplejerutine, hvis du vil have en flottere udstråling, færre pletter og pigmentering – og forebygge rynker og linjer!

 

Det er ikke ligegyldigt, hvilken C-vitamin creme, du vælger!

Det er ikke ligegyldigt, hvad du bruger. Det skal være af en høj koncentration for at virke. C-vitamin er flygtigt, og det skal være emballeret og formuleret rigtigt, så det er bevaret, når det kommer ud af tuben. Af samme grund indeholder de fleste hudplejeprodukter slet ikke ren C-vitamin, men derivater, dvs. kemiske afarter af C-vitamin, som er mere stabile og ikke forsvinder i den blå luft, før de når ud af tuben og ned i huden. C-vitaminen vil derfor være at finde under navne som Ascorbyl Tetraisopalmitat, Sodium Ascorbyl Phosphate, Ascorbyl Glycosid og Tetrahexyldecyl Ascorbate.

Disse forskellige afledte forbindelse virker som c-vitamin og kan i større eller mindre grad trænge ned i huden og forvandles til c-vitamin, hvor de har de samme egenskaber i form af lysning af pigmentering, kollagenboost og antioxidativ beskyttelse.

Tror endelig ikke, at disse kemiske afarter af C-vitaminet er en billig løsning for producenterne. Ren C-vitamin er billigere, men det er meget flygtigt – selvom det virker mest effektivt, så er det kun holdbart i kort tid. Nøglen er en vedvarende brug af stærke C-vitamin produkter med stabile ingredienser.

Valg af hudplejeprodukter afhænger af hudens tilstand og problemer, sarthed, personlige præferencer, smag og behag, budget. Jeg viser dig de gode produkter, der virker – valget er dit.

Ecooking C-vitamin serum

Nyhed fra Ecooking: Stærk C-vitamin serum

Ecooking har netop lanceret deres nye C-vitamin serum med et højt indhold af Ascorbyl Glycosid, som er stabilt og virker stimulerende på kollagenen og lysner hyperpigmentering. Serummen, som har en lækker olieagtig konsistens, indeholder også fugtgivende naturligt hyaluron og økologisk glycerin, så du får et stærkt boost til din kollagen. Actibiome styrker hudens mikrobiota/bakteriebalance og medvirker til at modvirke rødme.

Præcis hvor højt C-vitaminindholdet er, er ikke angivet, men placeringen langt oppe på ingredienslisten vidner om et meget højt indhold – og det samme gør den øjeblikkelige virkning på huden, hvor rødme og prikken vil forekomme især i starten.

Serummen kan dog ikke anbefales til sart og sensitiv hud. Med mindre, din hud er meget sart, kan du prøve at bygge din huds styrke langsomt op med små mængder og ved at blande en dråbe af serummen i din normale creme.

Jeg er så heldig at have en hud, der tåler meget, og jeg bruger flittigt en række forskellige syrer og vitaminer hver dag til at eksfoliere og stimulere huden. Jeg kan ind imellem godt lide, at produkterne er så virkningsfulde og giver lidt rødme i huden, som den nye serum fra Ecooking.
Efter den første nat, hvor jeg havde brugt 2-3 pump af serummen på ansigt og hals, var jeg lidt rød dagen efter. Efter nogle dages brug, er jeg ikke længere rød, men har en meget klar hud med en flot og frisk udstråling.

Men husk, at hudpleje først og fremmest er en tålmodig og stabil indsats, som – med de rette produkter – over tid vil bevare din hud glattere og yngre.

Den nye Ecooking C-vitamin serum koster 349 kr. for 30 ml. og fås hos bl.a. Matas her. (reklamelink)

Serum med C-vitamin kan bruges dagligt og hele året. Husk at bruge solcreme, men det gælder i øvrigt altid som et godt råd. Vær ikke nervøs for, at C-vitamin gør dig mere sensitiv overfor solen – selvom C-vitamin på ingen måder må erstatte solbeskyttelse, så understøtter det tværtimod virkningen af din solcreme. Det stærke antioxidant beskytter huden mod de skadelige stråler, der ødelægger huden og forårsager pletter, rynker og linjer.

Paulas Choice Danmark

Det amerikanske hudplejemærke Paula’s Choice er kommet til Danmark!

Er du hudplejenørd, så kender du det måske allerede, men for de fleste er det endnu et totalt ukendt mærke. Så her får du en kort introduktion – og så jeg har udvalgt en række anbefalinger og favoritter. Fra virksomme serummer og cremer til ansigtet til dig, der bl.a. gerne vil bruge Retinol – som er et must til den modne hud – til et par helt suveræne kropscremer.
Jeg går altid efter virksomme og effektive hudplejeprodukter, der kan noget, og som giver en effekt i forhold til at opnår glattere, mere ensartet og sundere hud med en flot og klar udstråling. Og når jeg siger moden, så burde jeg egentlig sige 30+, for her er det allerede smart at sætte ind!

Paula’s Choice er det første “No-bullshit mærke”!

Paula Begoun er kendt vidt og bredt i USA som førende hudplejeekspert igennem de sidste 35 år.
Hun har skrevet 20 bestsellerbøger om hudpleje og har optrådt som ekspert i en række medier, bl.a. hos Oprah, CNN og The Today Show . Hun er foregangskvinde i forhold til at dykke ned i ingredienser og er kendt for at være en slags “hudpleje-politi”, der igennem årene har kæmpet for rene og gennemtestede produkter. Hun mener, at vi alle fortjener at kende sandhederne om hudpleje – og at hudpleje skal holde deres løfter! ♥

I 1995 sprang hun ud i at materialisere al sin viden i sit eget”no bullshit-mærke“, Paula’s Choice. Vel nok det allerførste og stærkeste af sin slags, der hurtig voksede til kultstatus ved at fokusere på de ting, der reelt virker – som C-vitamin, A-vitamin (retinol), syrer., peptider og antioxidanter, som de færreste hudplejemærker tilbød dengang. I dag er det heldigvis anderledes, men Paula’s Choice kan bestemt stadig den dag i dag præsentere nogle stærke produkter, bl.a. med det ekstremt virksomme Retinol, som mange efterspørger gode produkter med.

Og vel at mærke til meget fine priser set i forhold til ingredienser og mængde, man får for pengene!

Der er kun er tilført ingredienser, der et formål og en videnskabeligt dokumenteret virkning. Og absolut ingen parfume- eller farvestoffer (end ikke parfume fra planteekstrakter!). Derudover er der tænkt på de rette emballager, som skal sikre holdbarhed og stabilitet af de virksomme stoffer – det vil sige, at der altid er tænkt på, at lys og luft ikke skal kunne slippe ind de steder, hvor der fx er tilsat følsomme vitaminer.

Mine anbefalinger til moden hud

Der er Paula’s Choice produktlinjer til alle typer af hud og hudproblemer, om det er sensitiv hud, rødme, rosacea, uren hud eller ældet hud, men jeg har som altid fokus på de produkter, der virkelig kan noget i forhold til moden hud. Til alle os, der gerne vil bevare så glat og fast hud som muligt med en klar og smuk og velplejet glød.

Her får din mine anbefalinger og favoritter, som du kan starte med at kigge på, hvis du også vil prøve Paula’s Choice.

Som jeg altid siger, så vær ikke bange for at blande forskellige mærker og plukke dine ultimative favoritter fra alle hylder. Sæt det bedste af det bedste sammen – og brug gerne lag på lag af syrer, peptider, vitaminer og fugt, så du opnår det optimale resultat, der passer til dig.

Paula’s Choice Resist Anti-Aging

Paulas choice anti-age

Basispleje til at få hud, der ser yngre og klarere ud!

Resist er Paula’s Choice anti-age serie, hvor der er mange virksomme produkter at plukke fra. Renseprodukter, serummer, cremer, øjencremer og eksfolierende syreprodukter. Og i to udgaver – til hud, der er enten til den tørre eller den olierede side. Så der er lidt at vælge imellem.

Jeg har valgt fire virkelig gode produkter ud + et retinolprodukt, som jeg er KÆMPE fan af, som du kan se i afsnittet længere nede.

Helt basalt, så har jeg valgt en creme til dagen med solfaktor – Skin Restoring Moisturizer SPF 50 (ca. 250 kr.). Det er altså vigtigt, at man bruger solfaktor nærmest året rundt, når man bruger vitaminer og syrer.
Til natten, hvor solfaktor hverken er godt eller nødvendigt, har jeg valgt Barrier Repair Moisturizer (ca. 300 kr.)  som til gengæld er med det eftertragtede Retinol samt skønne fugtgivende og blødgørende ingredienser.

Retinol har en klinisk dokumenteret effekt i forhold til at misfarvninger og solskader i huden, reducere rynker og booste kollagenproduktionen.

 

Jeg har også udvalgt en serum med Omega 6 og ceramider, Resist Omega+Complex (ca. 285 kr.), der også kan være et rigtigt godt bud til dig, der har brug for opbyggende, reparerende og styrkende pleje. Den kan være et fint supplement, hvis du bruger mange syrer til huden eller, hvis din hud virker skøbelig og tør. (bemærk, at emballagen er ændret!).

Syrer og daglig eksfoliering er for mig alfa og omega for at få en flot og strålende hud, og til at forberede huden til at tage imod de virksomme og plejende ingredienser. Derfor har jeg udvalgt Resist Anti-Aging 5% AHA Exfoliant (ca. 285 kr.).
De bruges op til 1-2 gange dagligt, som en leave-on behandling, der fjerner døde hudceller og får en glattere og mere strående hud frem. Den udjævner med tiden hudtonen og forbedrer solskaber og mininerer fine linjer og rynker.

De bedste Paula’s Choice produkter med Retinol

Paulas Choice retinol

Det kan være svært at finde rigtige Retinol-produkter. Her er tre, du kan vælge imellem!

Jeg ved, at mange efterspørger gode hudplejeprodukter med retinol (A-vitamin). De er ikke altid lette at finde, for cremer med A-vitamin er ikke altid med ren Retinol, men kan være med forskellige kemiske afarter (estere) af A-vitamin.
Paula’s Choice er rigtige retinol-produkter. Her er tre forskellige muligheder:

Fra venstre er det en Clinical 1% Retinol Treatment (ca. 465 kr.), en cremet serum som også indeholder peptider og C-vitamin. Det er altså en ren bombe til at give huden et mere ensartet, glattere og fyldigere og yngre udseende. Bemærk, at emballagen har skiftet udseende, men stadig er den samme stærke behandling.
Her skal du evt. tilvænne huden stille og roligt til retinolen, hvis du ikke er vant til at bruge den. Brug den om aftenen, under serum og creme. Start med hver anden dag og øg til at bruge den hver aften. Efterfølg altid med solcreme om dagen, når du bruger vitamincremer og syrer.

Fra Resist anti-age linjen er der Intensive Wrinkle Repair Retinol Serum, der ligeledes indeholder både den rene A- og C-vitamin samt kraftige antioxidanter. Konsistensen er en olie, og jeg må sige, at den er en KÆMPE favorit hos mig.
Den kan bruges både aften og morgen som serum.

Du kan også vælge en ren 1% Retinol Booster fra Paula’s Choice (ca. 430 kr.). Særligt, hvis du har olieret hud, kan dette være et godt valg – ellers ville jeg nok vælge en eller begge de to andre. Bruges ren eller blandet i din normale creme eller serum. Bruges 1-2 gange dagligt på den rensede og gerne eksfolierede hud.

Du kan bruges Retinol i området under øjnene, hvis du har problemer med tørhedslinjer og rynker! Husk altid solcreme om dagen.

Paula’s Choice Boostere

Paulas Choice boostere
Der findes i alt seks forskellige koncentrerede boostere fra Paula’s Choice, som du kan vælge at bruge rene – eller du kan preppe din normale creme med ekstra stjerneingredienser. Her er dem, jeg har udvalgt særligt til en typisk moden hud:

Peptide Booster (ca. 430 kr.) med nøje udvalgte kostbare peptider, som er de byggestene, der opbygger vores elastin, keratin og kollagen og dermed kan hjælpe huden med at se fastere og yngre ud.
C-Vitamin Booster (ca. 400 kr.) med 15% stabil C-vitamin, som er stjerne til at hjælpe med opbygning af kollagen og til at afhjælpe pletter og solskader og give en mere lysende klar hud.
Hyaluronsyre Booster (ca. 300 kr.) med koncentrerede hyaluronsyrer, der efterhånden er velkendt, som en af de mest opfyldende og effektive fugtgivere.
Endelig er der 1% Retinol Booster (ca. 430 kr.), som du kan se mere om i afsnittet oppe over.

Paula’s Choice kropsprodukter

Paulas Choice kropsprodukter

To virksomme og unikke kropsprodukter med syrer!

Også til kroppen har Paula naturligvis fokus på de ingredienser, der virker! Jeg er vild med syrer, der jo virker eksfolierende og stimulerer regeneringen og bekæmper alderstegn – og de her to kropsprodukter er ingen undtagelse. De giver med det samme en flottere og glattere hud!

Til venstre er Paula’s Choice Body Lotion med 10% AHA syrer (ca. 230 kr.). En fantastisk creme, som med det samme kan ses er anderledes end de fleste kropscremer. Den indeholder milde, men effektive, syrer, som kan bruges dagligt, og som fjerner de døde hudceller og gør huden klar og smuk. Har du tør eller lidt tyk hud på fx arme eller albuer, så hjælper denne creme også, mens den både fugter og blødgør.

Du kan også vælge Body Lotion med 2% BHA (ca. 230 kr.). BHA er Salicylsyre (betahydroxysyre), og det er en kraftigere syre, derfor det lavere indhold, som er mere gennemtrængende – og bakteriedræbende – og derfor også er rigtigt velegnet til uren hud. Det kunne fx være på ryggen. Men syre er også stadig fantastisk til eksfoliering og til at gøre huden mere ensartet i tonen, mindske alderstegn og i øvrigt kan det også virke på synligheden af ar.

♥♥♥♥♥

Paula’s Choice finder du selvfølgelig også renseprodukter, serummer, øjencremer og alt, hvad hjertet begærer til en fuld hudpleje af alle hudtyper og tilstande. Det kan være svært at vide, hvor man nogle gange skal begynde og ende, og jeg håber, at du nu har fået inspiration til at finde det rigtige, hvis du har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mærket.

Jeg fortsætter serien af de bedste og mest virkningsfulde af efterårets beautynyheder med en helt ny banebrydende superingrediens fra Peter Thomas Roth til dig, der har været så uheldig at få pigmentforandringer i huden, solskader – og endda også dybereliggende pigmentering! Derudover virker den nye Potent-C serie på kollagendannelsen, og dermed på linjer og rynker, samt på den generelle glød og udstråling.

Jeg gør opmærksom på, at produktet er modtaget i gave til test!

Nyt banebrydende C-vitamin

Peter Thomas Roth Potent-C er en ekstra powerfuld hudplejeserie med helt op til 20% c-vitamin! Det er lidt vildt i sig selv, men derudover er den sammensat på en måde, så virkningen er mange gange større end normalt.

Nu bliver det lidt teknisk, men den indeholder i virkeligheden en ny kemisk afart (derivat) af c-vitamin, Tetrahexyldecyl (THD), som omdanner sig til Lascorbinsyre – det vil sige C-vitamin – på huden.  Der er tale om et nyt og banebrydende ingrediens, fordi Tetrahexyldecyl er langt mere stabilt end C-vitamin og beviseligt er i stand til at trænge ned i BÅDE hudens øverste lag (epidermis) og ned i det mellemliggende lag (dermis), hvor det skulle virke op til 50 gange stærkere.

På huden giver Tetrahexyldecyl de samme fordele som c-vitamin, hvor det stimulerer bindevævets produktion af kollagen, lysner og strammer op – og desuden er en stærk antioxidant, der reparerer skader forårsaget af frie radikaler. Forskellen er, at effekten er mange gange større, og det er i stand til at gå længere ned i huden og derfor også arbejde på dybereliggende pigmentering.

Udover C-vitamin indeholder serien også Ferulinsyre, der yderligere forstærker effekten af C-vitaminet, samt E-vitamin, der har en blødgørende, beskyttende og beroligende virkning på huden.
Ferulinsyre er en antioxidant, som findes naturligt i cellevæggene hos de fleste planter, frugter og grøntsager!

De første tre produkter er landet i Danmark

Her i Danmark er de tre første Potent-C produkter fra Peter Thomas Roth landet på hylderne. En serum, en øjencreme og en spot corrector, men også en creme er også på vej.

Serummen er et fantastisk godt sted at starte! Den har nemlig den højeste styrke med hele 20% c-vitamin, og det vil endda sige i den meget virkningsfulde nye form Tetrahexyldecyl (THD).
Se den hos Magasin.dk.

kraftig c-vitamin serum

Har du nogle markante pigmentpletter eller områder, du vil sætte ekstra ind på, kan du også vælge Potent-C Targeted Spot Brightener. Den har 10% c-vitamin, men er derudover beriget med et særligt algeekstrakt og et planteekstrakt for at lysne de mørke områder.
Den kan du se nærmere på hos Boozt.com.

creme mod pigmentpletter

 

Til de sartere øjenomgivelser er styrken sat ned til 10% i den stadigt meget effektive Potent-C Power Eye Cream. Udover bekæmpelsen af linjer og rynker, er der til gengæld er der tilsat ekstra ingredienser mod mørke og hævede øjenomgivelser. Fås hos Magasin.dk.

 

Øjencreme med c-vitamin

 

Gå stille frem – og husk solbeskyttelse!

Er du ikke vant til at bruge C-vitamin, eller har du sart hud, så skal din hud måske vænnes til brugen. For mit eget vedkommende er det intet problem, og jeg mærker en lille prikken af det effektive produkt, men ingen rødme eller irritation. Kun en klarere hud efter meget få dage. Men gå evt. stille frem med en lille mængde og måske kun een gang om dagen – eller hver anden dag i starten.
Og husk altid solfaktor, når du bruger produkter med vitaminer og syrer! Har du først været uheldig at få især dybereliggende pigmentforandringer, så skal en høj solfaktor være din følgesvend fremover, for ellers kommer problemerne hurtigt igen.

Efter 3 måneders brug vil du opnå maksimal effekt på lysning af huden, opstramning, linjer, rynker og glød, men allerede efter 7 dage vil der være en synlig forbedring på linjer, rynker, hudtonen og fugtbalance. Har du dybereliggende pigmentering, så vil det altid tage længere tid, før virkningen kommer, men med de rigtige produkter som dette, og med tålmodighed, så kan det lade sig gøre ♥

 

Så kom der virkelig fuld power på solen, og det er blevet tid til for alvor at passe på din hud, når du bevæger dig udenfor! Her får du tips til nogle smarte, lækre og funktionelle nyheder, der kan motivere til at få brugt solbeskyttelse i dagligdagen – og samtidig alle har noget ekstra.

Indlægget indeholder reklame for de viste produkter!

Solens skadelige stråler er en af de allerstørste faktorer, når det gælder dannelsen af rynker i huden, og særligt i ansigtet, som jo er ekstra udsat. Det er derfor vigtigt, at vi husker solfaktor i ansigtet hver dag.
Dertil kommer pigmentforandringer – og i værste fald hudcancer. Vi danskere har desværre en meget stor forekomst af hudkræft, danske kvinder har en kedelig verdensrekord, måske fordi vi ikke tager solen helt alvorlig her i det kølige nord.

Den virkelig nemme!

Vichy har lanceret en fantastisk nyhed i år i deres Ideal Soleil-serie, nemlig en solspray med termalsk kildevand med bredspektret SPF30 til krop og ansigt.
Den er som en mist, og super hurtig, behagelig og nem at påføre. Den efterlader intet fedtet eller hvidt på huden. Og man skulle næsten ikke tro det, men de er ovenikøbet vandfaste.
Ideal Soleil Protective Water fås i tre varianter: En fugtgivende med hyalouronsyre, en med antioxidanter i form af blåbærekstrakt og endelig en med betakaroten, der bidrager til en flot solbrun hud.
Fås bl.a. på Apotektet.

Dem mod pigmentpletter (også på hænderne!)

Der er altså noget at gøre, hvis du har problemer med pigmentpletter, og der kommer stadig flere og flere produkter på markedet med netop det fokus. Dels er en effektiv solbeskyttelse det bedste middel til forebyggelse, men en del produkter sætter også ind på de allerede eksisterende mørke plamager og pletter, der fremkommer pga. solskader, hormoner eller alder.

Et super godt bud er den nye La Roche-Posay Pigmentclar dagcreme med SPF30 mod pigmentforandringer. Den går ikke alene ind og forebygger, men den reducerer også synligheden af pigmentforandringer og mørke pletter. Brug den på ansigt, hals og decolléte – og på oversiden af hænderne!!!
Har du nogle særlige genstridige pletter, så fås der også en serum i serien!

Det andet produkt fra La Roche-Posay, som jeg i den anledning vil fremhæve er den nye La Roche-Posay Anthelios Pigmentation solcreme. Den er med SPF50 og på samme måde udviklet til forebyggelse og reducering af pigmentforandringer – men derudover er den farvet, så du med det samme får en flottere og mere jævn hudtone. Den kan virke mørk, men tilpasser sig huden, når cremen arbejdes ind.

Den klassiske, der virker med det samme!

Nivea kan bestemt også være med i den daglige solbeskyttelse af ansigtet! En nyhed fra dem er denne Nivea Face Anti-Age & Anti-Pigments i hhv. SPF 30 og 50. Her sættes der med naturlige antioxidanter ind på forebyggelse af rynker og pigmentering. Konsistensen er let og ikke-fedtende, og duften har milde noter af klassisk Nivea, som jeg elsker.
De effektive UVA/UVB-filtre giver øjeblikkelig beskyttelse (husk ellers normalt at smøre dig ind gerne ½ time, før du skal i solen!)

Den, der booster din farve!

I luksuskategorien, men stadig til priser hos Matas, der ikke er fuldstændig vanvittige, finder vi Filorga. Nyheden fra dem er et Tan Optimiser Complex, der booster produktionen af hudens mørke pigment, melanin. Melanin er hudens eget forsvar og beskyttelse mod UV-strålerne, så dels opnår du en bedre beskyttelse – men dels også en flot solbrun farve.

Du finder det i denne olie med SPF 30 og i en tilhørende After Sun. Med det kit kan du virkelig få en flot farve, og jeg skal i den grad bruge det, når jeg om et par uger skal sydpå!

Jeg har allerede smugtestet på mine vinterblege ben i dag, og olien forsvinder hurtigt ind og giver med det samme en virkelig fin og glat hud.

Du kan finde Filorga solprodukter hos Matas her(reklamelink)

Det skal nævnes, at de alle indeholder Filorgas avancerede anti-agepleje samt hyaluronsyre. Hvis du fx er på udkig efter en plejende dagcreme med solbeskyttelse SPF50, er denne en mulighed.
295 kr. hos Matas her(reklamelink)

Dem, der booster beskyttelsen og hudkvaliteten med C-vitamin i receptstyrke!

Sidst, men ikke mindst, har vi klinikmærket pHformula, som bl.a. er eksperter i at få transporteret stabile vitaminer og andre virksomme ingredienser lang ned i huden, hvor de virkelig gør en forskel på hudens kvalitet og udseende. De har en produktlinje, hvor du kan gå all in på din solbeskyttelse, men samtidig også tilføre ekstremt meget fugt i dybden, berolige og forbedre din hudkvalitet.

Det særlige her er, hvordan du kan tilføje C-vitamin creme, VITA C 24H cream – eller den intense VITA C serum – under din solcreme, hvilket booster dit solfilter, mens du får glæde af vitaminets plejende og beskyttende antioxidative egenskaber (mod frie radikaler, pigmentpletter.
Cremen indeholder højkoncentreret C-vitamin i receptstyrke, som fugter i dybden og efter et par timer kan øge fugtniveauet i huden med over 100%.

Ovenpå kan du bruge pHformula U.V. Protect med SPF50, som udover den bredspektrede solbeskyttelse også har et højt indhold af både C- og E-vitamin samt Q10. E-vitamin er, ligesom C-vitamin, en krafigt antioxidant, som øger forsvaret i huden og beskyttelsen mod solens UV-stråler.

Hvis du vil gå hele vejen og gøre serien komplet, kan du bruge pHformulas C.C. cream SPF30, der er en let farvet creme, der udjævner hudtonen (CC betyder Color Correcting). Samtidig tilfører du igen C-vitamin, men også Retinol (A-vitamin), som væsentlig for væksten og vedligeholdelsen af overhuden, samt hyaluronsyre, som øger fugtniveauet i huden.

*****

Som du kan se, er der ingen undskyldning for ikke at passe på huden – og der er mange rigtigt gode muligheder i alle prisklasser og med forskellige ekstra egenskaber, som jeg håber, du kan lade dig inspirere af. Det vigtigste er, at vi tager solplejen alvorligt – også selvom vi bor i her i det kolde nord. Og så skal vi heller ikke glemme, at solen står helt øverst på listen, når det gælder dannelsen af rynker.

I går hørte jeg vejrværten på tv sige, at det var NU, vi skulle passe på vores vinterblege hud. Det er jo fuldstændigt rigtigt, for solen er skarp og ozonlaget er tyndt på denne årstid – så der skal altså noget solfaktor på. Men faktisk skal vi ALTID passe på vores hud. Det er en af de helt store misforståelser, at huden tåler mere sol, jo mere solbrændte vi er. Det passer ikke. Solen stråler er lige skadelige, uanset hvor meget farve, vi har.

God fornøjelse i solen ♥

vichy-liftactive-kurReklame! Jeg har fået produkterne til test!

Det er almindeligt kendt, at C-vitamin øger cellefornyelsen og bidrager til dannelsen af kollagen i huden. Du får en glattere og mere fast hud, hvor sideeffekten er en mere ensartet hudtone og en fin glød. Efterhånden som vi bliver ældre – faktisk allerede fra midten af 30’erne – falder produktionen af kollagen, og huden begynder gradvist at “falde sammen”.
Dels er det vigtigt at få masser af C-vitamin gennem kosten (og rygere skal have ekstra), og dels kan det være en god idé at finde de helt rigtige hudplejeprodukter, der inderholder vitaminet, som på ingredienslisten går under navnet ascorbinsyre/Ascorbic Acid.

Udfordringen med C-vitamin er, at det er meget flygtigt og hurtigt forsvinder, når det kommer i forbindelse med ilt, så det er altså de færreste produkter, der rent faktisk indeholder særlig meget C-vitamin, når det først kommer ud af tuben. C-vitamin skal være stabiliseret og gerne indkasplet, og som med så mange andre af de effektive hudplejeingredienser er også et intelligent transportsystem vigtigt, så det kan bringe de aktive stoffer ned i hudens dybere lag. Det er alt sammen noget, som hudplejefirmaerne forsker rigtigt meget i, som regel i årevis, og som vi nu ser  ramme hylderne i form af nogle rigtigt interessante nyheder.

Nu vil jeg vise dig tre vidt forskellige og meget spændende produktnyheder i 3 forskellige prisklasser. Alle med med et højt indhold af C-vitamin, som kan gøre en forskel for din hud!

***

Den første spændende nyhed, jeg har valgt at vise dig, er den helt nye LiftActiv kur fra Vichy, som jeg nu har brugt i de anbefalede 10 dage, hvor den lover at reducere fine linjer.

vichy-c-vitamin-kur

Før du starter, bryder du forseglingen, og fra da af holder produktet i 30 dage. Selve kuren virker på 10 dage, men du kan selvfølgelig fortsætte så længe, du har mere i flasken. Det anbefales at bruge 4-5 dråber i ansigtet en gang (og kun én gang) om dagen under den sædvanlige hudpleje. Indholdet af ren c-vitamin er oppe på 15%, og min hud kan tåle meget, så jeg bruger en hel pipette ad gangen, men vær lige varsom og prøv dig frem, for det er ret stærke sager og i virkeligheden en syre.
Om den virker – JA! Min hud er blevet synligt glattere.
Den fås på Apoteket eller online på fx Apotekeren.dk til 259 kr.

***

Også det meget avancerede og banebrydende klinikmærke Exuviance, er lige kommet med et virkelig stærkt C-vitamin produkt, Vitamin C20 Serum kapsler. De indeholder 20% ren c-vitamin, og har en kraftig virkning på huden. Vi er også oppe omkring 700 kr., men til gengæld kan du bruge de små engangskapsler efter behov og sprede behandlingen ud over rigtig lang tid.
Her er de tale om en virkeligt effektfuld og kraftigt virkende creme, hvor der rigeligt i hver kapsel til en effektiv behandling af hele ansigtet.
exuviance-c-vitamin-kasplerExuviance forhandles på klinikker i hele landet, og det anbefales altid at få personlig vejledning, da der er tale om meget potente produkter. De kan fås på diverse webshops, men her er der tale om parallelimport, så jeg kan kun anbefale en god vejledning hos uddannet personale. Du kan finde din nærmeste Exuviance klinik her.

***

Fra franske Filorga får du tre flakoner a 10 ml. med 8% koncentreret C-vitamin for 515 kr. Brug en flakon i 21 dage hver aften og få en synligt forynget, glattere og mere strålende hud. udover C-vitaminet får du også Filorgas signaturcocktail af vitaminer, mineraler og aminosyrer, NTCF samt hyaluronsyre.
Filorga c-vitamin

 

Den sidste nyhed, som du skal have med, er fra Nivea, som også er med helt fremme på C-vitamin fronten, hvor de har beriget deres kendte Q10 serie med en stærk C-vitamin.
Som du kan se her på mine tuber med nat- og øjencreme, som jeg har trykket på, er de af aluminium for at beskytte indholdet af ren C-vitamin.

nivea-c-vitaminIsær netop øjen- og natcremen har ascorbinsyren højt oppe på ingredienslisten, og det er to rigtigt fine produkter. Især natcremen virker ret potent, men kan naturligvis ikke helt måle sig med de helt koncentrerede kure og kaplser med begrænset holdbarhed. Natcreme og øjencreme har genopbyggende egenskaber, mens man om dagen bruger cremen, som har mere målrettet fokus på glød. Især anbefales det at bruge serien forebyggende i forhold til linjer og træthed i huden.
Jeg har prøvet at kombinere Nivea Q10 Plus C med den koncentrerede kur fra Vichy, og den cocktail har virket super fint på mig. Dagcremen indeholder stabiliseret C-vitamin og er også en rigtig god creme, som er blød og lækker og giver en god udfyldning af linjerne på huden.
Serien fås til et fornuftigt prisniveau på 139,95 kr. for hvert af de tre forskellige produkter.
Du finder natcremen hos Matas her, øjencremen her og dagcremen her.

***

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på C-vitamin og på nogle af de nye muligheder for at få det ind som et effektivt element i din hudpleje ♥