Tag Archive for: clarisonic

Sådan renser jeg huden!

rensning-af-hudVi har vist efterhånden alle sammen hørt og opfattet, at det er alfa og omega at rense huden grundigt morgen og aften. For at fjerne makeup, snavs, sved og affaldsstoffer, for undgå tilstoppede porer og urenheder – for at få en fin, blød og klar hud – og også for at forberede huden på at optage plejeprodukterne optimalt.

Nu vil jeg give dig mine tips til, hvordan jeg renser min hud. Ikke selve renseprodukterne i denne omgang – dem vil jeg vende tilbage til snart – men de redskaber, jeg bruger foruden mine hænder: en helt enkel, men uundværlig, mikrofiberklud – og en avanceret lille maskine.

***

Lad mig starte med mikrofiberkludene, som fjerner makeup, herunder øjenmakeup, i princippet uden brug af produkter. Uanset, hvad jeg ellers gør, og hvilke produkter jeg bruger, så bruger jeg kluden hver eneste dag. Også, når jeg skal fjerne masker og peelinger. Derfor har jeg 5-6 stykker på badeværelset, så jeg altid har en ved hånden. De går i vaskemaskinen og er lige så gode som nye bagefter (40 grader, men de klarer også 60). Jeg bruger dem et par dage, før de ryger til vask.

Jeg bruger stort set aldrig vatrondeller eller øjenmakeupfjerner længere, for det klarer kludene i et snuptag. Kun, hvis jeg har den store øjenmakeup på, kan jeg finde på at bruge en vatrondel med øjenmakeupfjerner, men i princippet kan det faktisk undværes.

Makeupfjerner kludene fås fra forskellige mærker, og til forskellige priser, men jeg er super glad for de her Magnitone WipeOut, som er gode, effektive og holdbare og fås til en fornuftig pris på 132 kr. for 2 stk. på LookFantastic.dk.
makeup-klud
Kludene kan i sig selv rense makeup af, men jeg føler mig ikke grundigt renset og plejet uden et godt renseprodukt – og nogle gange dobbeltafrenser jeg endda med to forskellige produkter. Hvis jeg har haft meget makeup og foundation på (og har god tid), starter jeg måske med en af mine yndlings renseolier. Og fortsætter måske med mere skummende rens eller en med syre. Hvilke helt konkret kommer jeg som sagt snart tilbage til.

Jeg masserer renseproduktet godt ind i huden – og så fjerner jeg det og renser med kluden opvredet i varmt vand. Den er blød og lækker, og den er blevet et must for mig – og det er i øvrigt slut med makeuprester i håndklædet, for efter den tur er der sjældent noget tilbage.

***

Jeg har nu fået et ekstra gear til den ultimative rensning af huden, hvor jeg morgen og aften bruger et par minutter med denne her lille elektriske (genopladelige) Clarisonic, som du sikkert er stødt på flere gange. Enten bruger jeg kun den – andre gange starter jeg med at rense med hænderne og med kluden, hvorefter jeg forkæler huden med en tur med maskinen.

Jeg har længe været meget nysgerrig på Clarisonic, som jeg har hørt så meget godt om, så da L’Oreal gav mig muligheden for at teste den, blev jeg selvfølgelig glad og forventningsfuld. Og jeg er ikke blevet skuffet. Jeg bruger den stort set hver gang, jeg renser huden morgen og aften, og jeg elsker at mærke, at min hud bliver ekstremt ren, fin og blød.

clarisonicDen lille maskine har et (udskifteligt) hoved med børster, men den roterer ikke – teknologien udsender derimod en blid frekvens på 300 svingninger i sekundet og skubber umærkeligt vand ned i porerne mens den føres rundt på huden. De mange hundrede små bitte bevægelser i sekundet kan kun lige netop mærkes, men giver ikke desto mindre en ekstrem effektiv rensning af huden. Hvis du troede, din hud var helt ren, så kan du altid får den endnu renere! Den har to hastigheder, men begge er blide og jeg bruger altid nr. 2.

clarisonic-rens-blogSelvom Clarisonic siges at rense op til 6 gange mere effektivt end en normal “manuel” rens, og det er bestemt ikke på en måde, der virker hverken hård eller udtørrende ved huden. Det er tværtimod helt blidt og roligt og behageligt, og udover at få en spejlblank og ren hud, så kan jeg meget tydeligt mærke, at plejeprodukterne efterfølgende virker mere effektivt på huden. Det kan blandt andet meget tydeligt mærkes, når jeg bruger cremer med frugtsyrer bagefter, hvor de har en langt større virkning end normalt. Så selvom Clarisonic er lidt af en investering, så får du altså både en finere og renere hud og ydermere et større udbytte af dine produkter.
rens-clarisonicJeg hælder som regel lidt renseprodukt direkte ned børsterne, og så kører jeg en tur rundt i hele ansigtet og på halsen i et par minutter. Min lille handy model hedder Mia Fit og er den nye vandtætte Clarisonic, som endda kan tages med i badet, hvis det skal gå hurtigt. Den er som sagt lidt af en investering på ca. 1.600 kr. (måske et julegaveønske), men et must for feinschmeckere, der virkelig gå op i at gøre det bedste af det bedste for huden. Den fås i øvrigt også i blå og i pink, og derudover kan du få den originale model Mia2, som koster lidt mindre (1.150 kr.) Jeg tænker dog umiddelbart, at den nye model ligger bedre i hånden, men det er nok en smagssag.
Du kan se hele udvalget her.

***
Uanset, hvilken fremgangsmåde du vælger, så husk endelig at være omhyggelig og arbejd renseprodukterne godt ind, så du får maksimalt udbyttet af dem. Brug også lejligheden til at nyde processen – at massere huden, måske give lidt ekstra opmærksomhed på at bearbejde muskelspændinger og i det hele taget få lidt gang i blodomløbet (du kan også se Decleor’s 1 minut lift massage her, som jeg synes er rigtig god).

Jeg håber, du kan bruge inspirationen! ♥