Tag Archive for: corona

Ganske, som da jeg var gennem et rigtigt og alvorligt sygdomsforløb for tre år siden, så er Viola en solstråle af selskab.

 

Jeg har Corona! Heldigvis her så langt henne i epidemien, og i en meget mild og tandløs udgave. I morgen på fjerdedagen er jeg ude på den anden side igen. Jeg ved godt, at andre bliver hårdere ramt, og dog er Corona nærmest ingenting nu. Sygdommen er en anden – og verden er en anden.

I disse tider fylder Corona af gode grunde ikke længere så meget. Dels er sygdommen blevet en anden og dels er krigen i Ukraine altoverskyggende. Så jeg skal bestemt ikke klage over et par dage på sofaen med så milde symptomer, at jeg nok slet ikke havde lagt mig, hvis ikke jeg vidste, at det var netop Corona.

 

Gudskelov, at vi er her nu, hvor vi har en vaccine og hvor virussen ikke længere er dødbringende.
Og jeg sidder bare og hygger i sofaen, mens jeg kan se andre mennesker, der får smadret deres liv ikke langt fra os, på tv.

Én katatrofe har afløst en anden.

 

Hjemmetest og PCR-test var positive mandag, og på fredag – efter de obligatoriske fire dage – er jeg på banen igen. Jeg er meget taknemmelig for, at det har været så nemt. Senfølger tænker jeg ikke på, når jeg ikke har været mere syg. Min smags- og lugtesans er reduceret en smule, men det komme vel igen.

 

For mig har det været nogle ret hyggelige dage med licens til sofahygge, Netflix og chokolade – og min lille pelsede ven ved min side.

Hvor priviligeret er det lige, når jeg bare behøver at zappe for at se mennesker på flugt og bombede hospitaler et par tusinde km. herfra?

 

Tre ting, vi skal være glade for:

– At verden står sammen. At EU er stærke og enige.
– At Trump ikke længere er ved magten i USA – hvilket skrækscenarie!!!
– At Corona er klinget af og ikke længere slår ihjel eller gør os alvorligt syge (især ikke, hvis man er vaccineret).

Jeg bliver også glad hver gang, jeg hører om russere, der forsøger at gå op imod deres autokratiske leder. Det giver håb, for de er immervæk oppe imod et system, hvor bare en forkert holdning kan koste dem livet eller friheden. 15 års fængsel for at kalde krigen for en krig og invasionen for en invasion!

Så er fire dages selvisolation alligevel ikke noget at tale om!

 

Jeg fik mig lidt af en forskrækkelse for et par dage siden – bedst, som jeg ikke følte, jeg havde bivirkninger efter min Covid-vaccine, opdagede jeg en hævet lymfekirtel ved mit nøgleben! Det er ikke en bivirkning, vi har hørt så meget om i Danmark, men i USA advares kvinder vidt og bredt om ikke at gå i panik – og udskyde eventuelle mammografier til seks uger efter vaccinationen.

Hævet lymfe ved halsen efter Covid vaccine er en normal bivirkning!

Jeg fik, som du måske har læst, min anden Pfizer BioNtech vaccine i onsdags og har haft det helt fint. Efter fire dage fik jeg dog en anelse hovedpine og træthed – og så opdagede jeg til min skræk en hævet lymfekirtel, som en stort ært, ved mit venstre nøgleben. I samme side, som jeg fik stikket.

Med en historik med brystkræft er en knude noget, der rammer direkte med i krybdyrhjernen og den inderste frygt. Jeg var ikke informeret om denne bivirkning, og i Danmark hører vi kun lidt om potentielle hævelser af lymfeknuder i armhulen i den side, hvor stikket er givet.

Det tog mig lidt research, og halvandet døgns tid, at falde helt ned på jorden igen! Så nu vil jeg lige give den videre, hvis du også skulle komme i den situation!

Hvis du efter en Covid19-vaccine opdager en eller flere hævede lymfeknuder under armen eller ved nøglebenet, så er det faktisk et godt tegn! Det betyder ganske enkelt, at kroppen responderer som den skal – og det er IKKE usædvanligt.

 

 

Undgå unødig frygt!

Jeg har nu læst artikler på adskillige amerikanske medier, der rapporterer, at hævede lymfeknuder ved armhule og nøgleben – og endda helt op til halsen – kan være en normal og forventet bivirkning efter modtagelse af COVID-19-vaccinen. De hævende lymfer er kun et godt tegn på, at kroppen reagerer og skaber antistoffer.

Hævede lymfer kan være et tegn på kræft, især hvis de er fremkommet uden en god grund, er hårde og fastsiddende, er røde, varme og ømme og ledsaget af andre symptomer som feber, nattesved eller uforklarligt vægttab.

 

Det fremgår, at mange amerikanske læger nu arbejder på at sprede budskabet i et forsøg på at forhindre ekstra angst for patienter, der måske frygter det værste uden at vide om denne vaccinebivirkning. Nogle anbefaler endda kvinder at udskyde deres mammografi til seks uger efter vaccinen for at undgå falsk alarm pga. hævede lymfer.

Jeg ville ønske, jeg var blevet tydeligt informeret om denne bivirkning, som især kommer efter anden vaccine, men jeg er helt rolig med den hævede kirtel nu. Ingen grund til panik eller unødige undersøgelser – det er højst sandsynligt bare fordi mit system virker!

Nu er informationen givet videre, hvis du også skulle opleve noget lignende, når du er blevet vaccineret mod Covid-19! ♥

Jeg er færdigvaccineret!!! Som jeg skrev for noget tid siden, er jeg “røget med” ind i gruppe 5 pga. mit tidligere sygdomsforløb. Det betyder, at jeg i onsdags fik vaccine nr. 2 fra Pfizer bioNtech, og det er jeg selvfølgelig glad og taknemmelig for. Samtidig har jeg en følelse af frihed og lettelse, som er overraskende stor, selvom jeg jo aldrig har været i overhængende fare for at blive alvorligt syg af Corona. 

Jeg er vaccineret og føler mig meget heldig. Læs her, hvordan det er gået og om den store lettelse og frihed det er at være i sikkerhed mod Corona.

Det føles surrealistisk, som om man medvirker i en katastrofefilm, at gå ind i den store rå Øksnehal i København. At stille sig op i slangekøen af mennesker iført mundbind, der bevæger sig frem mod stolene foran rækken af små båse, hvor vaccinationen venter. Effektivt, venligt og velorganiseret er det – vi har styr på det her i Danmark!

Jeg er begge gange ankommet i god tid, ca. 20 minutters tid før mit vaccinetidspunkt, og det har passet meget godt med, at jeg har fået stikket på det aftalte mødetidspunkt. Der bliver spurgt ind til helbred og dagsform, før vaccinen bliver givet. Anden gang noteres eventuelle bivirkninger. Så kommer det lille stik ind i musklen i overarmen – og man går videre ud til 15 minutters observation. Igen en lidt underlig oplevelse af mennesker på siddende række med afstand og mundbind, der venter på friheden på den anden side. Men verden er jo generelt ikke, som vi kender den, og det her er forhåbentlig vejen til, at vi kan vende tilbage til at blive sociale væsner igen.

Ingen bivirkninger

Baggrunden for, at jeg kom med i gruppe 5, havde jeg i den grad godt undværet. Men, når det nu skulle være, så har jeg jo været heldig at blive tilbudt vaccine tidligt og ikke mindst at få gode Pfeizer-vaccine. Jeg har hørt om andre, det måtte igennem et par dages sygdom efter AstraZeneca-vaccinen, og med den mulige risiko for alvorlige bivirkninger er jeg glad for, at jeg ikke fik den.

Dækningen med Pfeizer bioNtech er også helt oppe på 95%, så jeg er næsten helt sikker på ikke at få Corona. Uanset vaccine, så er man jo også sikret et mildt forløb, hvis man skulle være så uheldig.

Første gang havde jeg lidt ømhed i armen, men det er stort set også, hvad jeg har mærket. Måske en anelse træthed i et par dage efter anden gang, men absolut ikke noget at tale om.

Jeg føler mig fri – man skal stadig passe på!

Selvom jeg er vaccineret, så kan jeg stadig risikere at blive smittet og bringe sygdommen videre til andre. I alt fald i teorien, for det er endnu ikke rigtigt undersøgt, i hvor stort et omfang, det kan lade sig gøre. Så jeg skal selvfølgelig stadig opføre mig som alle andre med sprit, afstand og mundbind. Nu må vi ALLE lige holde skansen, så vi kan lukke samfundet mere og mere op – og få alle vaccineret.

Selvom jeg stadig skal passe på – for vi skal passe på hinanden – så har jeg sådan en indre følelse af frihed og lettelse. Jeg ville for alt i verden ikke bringe andre i fare, men jeg er i det mindste dér, hvor jeg ikke kan blive syg. Og der skal nok en del til, tænker jeg, hvis jeg ligefrem skal bringe virussen videre, så længe, jeg holder afstand og spritter hænder. Det føles rigtigt godt, og jeg kan næsten ikke vente til alle har den følelse – og til at vi igen kan mødes, hygge os, spise og drikke sammen, gå ud på restauranter og museer og til koncerter.

Der er håb forude, og jeg GLÆDER MIG på alle måder ♥

Den havde jeg ikke lige set komme! Jeg har klart anset mig selv for at være i den sidste gruppe 12 til vaccine mod Covid-19, men i går fik jeg tilbud om at bestille en tid som værende i gruppen af personer i særligt øget risiko for at blive alvorligt syge eller dø med COVID-19!!!!
At det er noget af en opgave at prøve at finde et ledigt tidspunkt er én ting – noget andet er, at jeg synes, der er mange andre, der behøver det stik langt mere end jeg gør!


Jeg kiggede noget, da jeg i går fik besked i min e-boks med tilbud om Covid-19 vaccine. Godt nok er jeg i forebyggende behandling efter min sygdom for to år siden, men jeg er erklæret 100% rask og fejler absolut ingenting.

Jeg opfatter på ingen måde mig selv som sårbar, men jeg er åbenbart kommet med i gruppen af mennesker i behandling på sygehuset, selvom jeg reelt ikke lever op til kriterierne for være i gruppe 5. (Gruppe 5 vaccineres nu og frem til slut april sideløbende med høje aldersgrupper).

Du er i gruppe 5, hvis flere af nedenstående punkter passer:
• Du har sygdommen i særlig alvorlig grad
• Du lider af flere sygdomme
• Du tager megen forskellig medicin for dine sygdomme
• Du har nedsat funktionsevne
• Du bliver behandlet eller får din sygdom kontrolleret på et sygehus
• Du er over 65 år

 

Vi skal jo alle have vaccinen før eller siden, men jeg må ærligt sige, at jeg hellere havde set fx mine forældre få vaccinen nu. Selvfølgelig er det et kæmpe logistisk arbejde at udvælge folk til vaccinen, men at tage en 54-årig sund og rask person som mig, før en 75-årig med mén efter en blodprop i hjernen, er svært at forstå. Jeg kender også andre, der står i en langt mere kritisk situation, der venter på at få besked i e-boksen.

 

NB! Jeg har efter udgivelsen af dette indlæg fået bekræftet, via en anden i en tilsvarende situation, at der faktisk tilsyneladende er tale om en fejl! Men jeg har efter seriøse overvejelser valgt at tage imod vaccinen.


295 klik hver gang!

Jeg er i et dilemma, om jeg overhovedet skal optage en plads i vaccinekøen på nuværende tidspunkt og sikre mig en Pfizer-BioNtech vaccine, som er den mest effektive. På den anden side er jeg fristet til at benytte mig af tilbuddet og se at få det overstået.

Overhovedet at få en tid lige nu har vist sig ikke at være så let endda! Jeg kan lige nu tjekke tider frem til 21. april og der er INGEN tider nogen steder.

Det kræver 295 klik med musen at tjekke de tilgængelige datoer på de fem nærmeste steder i hovedstadsområdet – og det må man så gøre jævnligt, hvis man vil forsøge at finde et hul.
Dét, som frisører og andre kan finde ud af med at “finde nærmeste ledige tid”, det kan systemet ikke.

Jeg kan godt forstå, at det er en udfordring for ældre mennesker at finde en tid – og lige nu er der altså slet ingen ledige tider til alle dem, der er indkaldt her i hovedstadsområdet. Det må være en kæmpe skuffelse for de mennesker, der er svage, bange og isolerede og tror, at de nu kan få stikket!

Det er ikke fordi, jeg skal lyde utaknemmelig – men der er altså noget logistik, der kan arbejdes på! ♥

 

Mit liv under Coronaen. Jeg skal ikke nå noget, har kun få aftaler - og går i øvrigt hovedsageligt rundt i joggingtøj og varmt overtøj! 

Det slog mig i dag, at jeg er holdt op med at gå med ur! Ret sigende for det den måde, som mit liv er blevet under Coronaen. Jeg skal ikke nå noget, har kun få aftaler – og går i øvrigt hovedsageligt rundt i joggingtøj og varmt overtøj! 

Nu, hvor vi nærmer os 1-året for Coronaens hærgen og livet med restriktioner, så oplever både jeg – og andre, jeg taler med – at nedlukningen for alvor begynder at ramme os. Følelsen af at være begrænset sniger sig ind under huden sammen med et stigende behov for impulser, oplevelser og et socialt liv.

Her kan du læse lidt om, hvad jeg gør her i min ur-løse tid.

Jeg synes selv, jeg har haft en kæmpe ja-hat på hele vejen igennem Coronakrisen – og har det for så vidt stadigvæk, selvom jeg mærker nedlukningen mere.
Men tingene er, som de ér, og vi må få det bedste ud af dem!

Der er masser af ting, vi ikke kan, men det kan måske give rum til nogle andre og nye ting? Og i alt fald kan du mærke, hvad du savner allermest og ønsker at prioritere højest, når verden igen bliver normal.

Jeg tænker på, hvor heldig, jeg er!

Jeg er meget bevidst om, at jeg hører til de heldige, der hverken må bære samfundsnedlukningen økonomisk, er ensom eller syg, må jonglere med job og hjemmeskoling eller på anden måde er belastet af situationen.

Jeg føler i den grad med alle de selvstændige, som må betale prisen for den her nedlukning. De fleste af os kender nok en eller flere, som ikke får dækket sin løn, men tværtimod måske stifter gæld, for at komme igennem denne her tid. For nogle er det et spørgsmål om at få mad på bordet. Det er ikke rimeligt! Så lad os støtte, hvor vi kan.

 

Jeg er privilegeret i forhold til så mange andre, som lige nu står i en svær situation. Jeg har “bare” en begrænset – og mere og mere langsom hverdag – som jeg ikke kan klage over, og som jeg får det bedste ud af!

I stedet for at fokusere på det, jeg mangler, så glæder jeg mig over alt det, jeg har. Jeg har en dejlig mand at være sammen med, en lille skøn hund, bor fantastisk i naturskønne omgivelser, har familie og venner, som jeg kan se med afstand, en blog, som jeg elsker at skrive (selvom inspirationen er lidt mere begrænset for tiden), et spændende studie – og i øvrigt masser at tage mig til. Jeg benytter fx noget af den ekstra tid på at forsøge at lære at spille guitar (det lyder ikke kønt, men det går fremad 🙂 ).

Øver guitarspil under Coronaen

Som cand. psyk. Katrine Sværke skriver i sit glimrende gæsteindlæg Sådan bevarer du dit mentale helbred under Corona-krisen, så er det konstruktivt at dvæle ved netop de bekymringer, vi kan gøre noget ved – dét, vi kan kontrollere. Hvordan vi fx kan få en god dagligdag til at fungere, eller hvordan vi kan hjælpe andre, der er mere udsatte end os selv.
Først og fremmest kan vi nemlig kontrollere vores adfærd. Hvordan vi vil være, og hvad vi vil stå for, i en svær tid, som vi står i nu.

 

Mine aktiviteter – og prioriteter – lige nu!

Det er ganske kendt, at jo mindre travlt, man har, jo mindre når man! Jeg synes ind imellem, at jeg ikke når noget, selvom jeg har oceaner af tid til min rådighed. Men jeg prøver virkelig at lade være med at klandre mig selv og bruger tiden her på at lære at lade være med at stille så store krav til mig selv. Læs evt. indlægget Sårbar – find friheden i det uperfekte.

Jeg konstaterede, som sagt, at jeg ikke længere får taget ur på. Jeg går heller ikke med ringe, har droppe neglelakken, iklæder mig blødt, behageligt og varmt tøj. Håret lever nogenlunde sit eget liv – og jeg har alligevel hue på – jeg går ikke med taske, men propper lommerne, når jeg fx skal ud og handle.
Det er koldt og jeg skal jo ingenting. Men jeg tror nu alligevel snart, jeg får lyst til et oppe mig lidt igen. Jeg elsker at være afslappet og ude i naturen – men jeg savner også at have en anledning til at se lidt pæn ud ind imellem.

Is på Bellevue strand.

Viola på dagens gåtur

Til gengæld spiser jeg masser af sund mad, går lange ture – min hovedaktivitet lige nu – prøver jævnligt at få lavet qi gong og lidt styrkeøvelser. Og så har jeg lige meldt mig til online yoga hos min veninde Malene. Det er en win-win, hvor jeg støtter hende og kan komme i gang med yoga, som er noget af det, jeg virkelig mangler.

Noget af det allerbedste for mig i denne tid er mine gåturs-aftaler med venner og veninder. Det er blevet den sociale platform sammen med telefonsamtaler og kontakt via de sociale medier. Derudover har vi prioriteret at besøge vores forældre, hvilket også er dejligt.
Midt i det hele, så nyder jeg at have mere tid og færre faste aftaler. Mere plads til spontanitet. Det vil jeg forsøge at tage med mig videre.

Jeg er lige nu ved at læse denne her fantastiske  og ekstremt velskrevne bog om parforhold af Amanda Lagoni. Jeg skal nok vende tilbage med mere om den her på bloggen inden længe!

 

Det giver ny energi at udrette noget!

Dagene under Coronaen kan for mange af os hurtigt blive meget ens. Verden er indskrænket og måske en smule kedelig, og motivationen til at foretage sig noget, kan være svær at finde. Det kan jo bare udskydes til i morgen!

Men sagen er, at det giver en god følelse og ny energi at få udrettet noget. Bare en lille ting hver dag.
Om det så er at rede sengen, lave et lille gymnastikprogram, gå en tur eller rydde op i en skuffe.

I dag var vi ude og fjerne blade, som havde hobet sig op udenfor, og som længe havde irriteret mig – og det føles så godt at have udrettet noget.
Jeg har også været igennem samtlige skabe og skuffer, til stor tilfredsstillelse 🙂

I den kommende tid har jeg tænkt mig at bryde langsommeligheden en lille smule og blive lidt mere struktureret og effektiv med de ting, jeg virkelig har lyst til: motion, læsning, Qland, guitarspil – og jeg har faktisk også lyst til at bruge noget tid på mine malerier.

Jeg keder mig bestemt ikke, men situationen kan i sig selv æde energien. Særligt, når vi fokuserer på det negative og begrænsningerne. I stedet må vi, når det nu ikke kan være anderledes, se mulighederne.

Det her savner jeg!

Nedlukningen kan også være en god anledning til virkelig at mærke, hvad der betyder noget. Til at mærke, hvad vi virkelig savner og tage prioriteringen med os – og glæde os – når verden igen åbner. For det SKAL den bare…snart.

Her er, hvad jeg savner mest – i prioriteret rækkefølge:

– at kunne være sammen med familie og venner omkring et bord
– at dyrke yoga og mærke energien sammen med andre
– i det hele taget at være i nærhed af andre uden at være bange
– at tage på Louisiana og andre kultursteder
– at gå på restaurant, café og i de små butikker
– at kunne tage på ferie

Derudover, så er der 11 dage til vores Kobberbryllup, som jo på dagen løber lidt ud i sandet. Men jeg glæder mig til at vi tager revanche med en fest til sommer ♥

Jeg er nok ikke den eneste, der i øjeblikket går og filosoferer lidt over, hvordan verden vil se ud på den anden side af Corona-krisen. Det er næsten umuligt at forestille sig, at vi går tilbage til præcis den verden, vi havde før. Omvendt vil nogle ting fortone sig med tiden, og vi vil falde tilbage i vores gamle mønstre.

Jeg giver her mine bud på 10 ting, der kan være forandret, når vi med tiden er ude på den anden side af Coronaen.
Det handler ikke om, hvad der er rigtigt eller forkert, eller om at tippe ti rigtige. Det er mere et spørgsmål om de tanker, vi hver især kan gå rundt at have. For hvad er det for en verden, der venter os efter krisen?

Så her er nogle af mine overvejelser om, hvad der vil være ændret – for altid eller for en tid. Når vi ser bort fra de tab, som både samfundet og mange enkelte mennesker må lide i denne tid, vil det ikke nødvendigvis være til det dårligere.


Hvad vil være forandret efter Corona-krisen?

1. Vi hilser på en anden måde!
Håndtryk og kram bliver taget op til revision. Måske vil vi se fornuften i fx den smukke hinduistiske Namaste-hilsen. Eller en hånd på hjertet? Eller det gode gamle nik?
(Mon ikke de obligatoriske håndtryk for nye danske statsborgere vil være en smule pinligt efter Corona-krisen?)

2. Flere vil blive vaccineret!
Fornyet forståelse for værdien af vaccine og faren ved influenza. Jeg tror, der vil være en helt ny respekt og interesse for vacciner og deres betydning og værdi, når det kommer til smitsomme sygdomme. Det vil gå op for flere, hvor farlig en influenza kan være, og hvor god en idé en vaccine er.

3. Læger og sygeplejersker bliver populære fag!
Der er skabt en enorm respekt for læger, sygeplejesker, SOSU-assistenter og alle, der arbejder i sundhedssektoren. De er hverdagens helte, og jeg tror, at fagene bliver endnu mere populære og respekterede end de er i forvejen.

4. Velfærdsstaten har sejret!
Fællesskabet og velfærdsstaten har vist sin værdi i Danmark. Vi har vist, at vi står sammen og beskytter de svage, og vi er villige til at bringe økonomiske ofre for at komme igennem med så få tabte menneskeliv som muligt.
Vi har fået en fornyet følelse af at være en del af noget større, og at vi hjælper hinanden. Populister og den yderste højrefløj får det derfor ikke let i de kommende år.

5. Forsyningssikkerheden skal sikres!
Med behovet for værnemidler er vigtigheden af vores egen forsyningssikkerhed blevet tydelig. Vi skal sikre egenproduktion eller let adgang til kritiske produkter. Salget af Statens Serum Institut er en ommer.
Fødevaremæssigt er Danmark heldigvis et land med stor forsyningssikkerhed og en stærk infrastruktur, og vi har mange ting at være glade for her til land. Men generelt tror jeg, at flere vil tænke i lokal produktion efter Corona-krisen.

6. Synet på Kina er forandret!
Kina står overfor en kæmpe PR-opgave og en gevaldig opstramning af bl.a. deres fødevarekultur. De har smittet verden og skabt en pandemi med enorme konsekvenser. Tiden er måske kommet til at stille nye krav til Kina, hvis de skal agere i en global verden. Måske er interessen for deres billige varer også kølnet, så vi kan satse på kvalitet, miljø og sikkerhed fremfor økonomi.

7. Hjemmearbejdet stiger!
Med Corona-krisen er der indført ny teknologi og nye arbejdsprocesser med en hidtil uset hastighed. Og det viser sig at fungere mange steder. Efter krisen vil hjemmearbejdspladserne måske blive mere udbredte, og der kan spares både på tid og miljø ved i større udstrækning at arbejde hjemmefra.

8. Respekt for selvstændige
Med Corona-krisen er det for alvor gået op for mange, hvor hårdtarbejdende og hvor sårbare mange små og mindre selvstændige erhvervsdrivende er. Der er kommet større fokus på det lokale handelsliv – online og i fysiske butikker – og på at gøre brug af serviceydelser. Lad os håbe, at det holder, når vi nu virkelig forstår, hvor mange mennesker, der er afhængige af os som forbrugere!

9. Vi vil rejse mindre
Jeg tror på, at vi i meget lang tid fremover kommer til at rejse mindre. Pandemien har både sat en stopper for det midlertidigt, men også sat en skræk i livet i en periode for at blive smittet. Måske har det påtvungne stille hjemmeliv også skabt en forståelse for, at vi ikke behøver rejse helt så meget. Fordi vi faktisk har mange muligheder, hvor vi er, og fordi det skåner miljøet. Verden bliver lidt mindre igen. Vi værner om vores eget og vores sikkerhed.

10. Fællesskabet blomstrer
Et “sammen (hver for sig)” lyder igen og igen. Fællesskabet, det nationalistiske, er blevet dét, det hele drejer sig om. Vi værner om hinanden, og selvom vi er isolerede, så er vi alle i samme båd og en del af noget større. Indenfor vores lukkede grænser dog.
Vi synger fællessang, på dansk, og vi har taget flaget tilbage som et fælles symbol, der ikke har noget med politik at gøre, men blafrer i boligkvartererne for at vise, at vi står side ved side. Højskolesangbogen ligger nr. 1 på bestsellerlisten og den fælles sangskat trøster og styrker os i denne tid. Dronningen står som et populært samlingspunkt, der ovenikøbet går forrest og aflyser sin egen runde fødselsdag.

Der er ikke længere noget galt i nationalfølelsen, som har fået et højere formål. Naboskaber blomstrer, frivilligheden og hjælpsomheden og solidariteten. Jeg håber inderligt, at det er noget, der vil vare ved. Om fællesskabet så er lukket sig så meget, at vi helt har glemt de nødlidende i Syrien og andre steder i verden, er en anden sag. Dem er der ikke så meget plads til i øjeblikket. Verden er blevet mindre, og vi passer godt på os selv – på godt og ondt. Jeg er spændt på, hvor vi går hen herfra.

 

Forsæt selv listen….. ♥

 

Jeg har spurgt psykolog Katrine Sværke om, hun vil skrive et gæsteindlæg her i denne svære tid, der bare trækker ud og ud. Nu er det for alvor blevet svært at bevare optimismen – og Katrine ser det faktisk som et sundhedstegn, at man ikke altid udelukkende tænker positivt. Men vi har også et valg om, hvem vi vil være og hvad vi vil stå for – også i krisetider.

Dette og meget mere kan du læse meget mere om i gæsteindindlægget her, som jeg er så glad for, at Katrine har sagt ja til at skrive til os alle her på Qland.

Psykolog Katrine Sværke

Psykolog Katrine Sværke

Sådan bevarer du dit mentale helbred under Corona-krisen

Jeanette har spurgt mig, om jeg ville lave et gæsteindlæg på bloggen om, hvordan man kommer igennem Corona-pandemien med sin mentale sundhed i behold. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Lad det være klart med det samme, at hvis du er på udkig efter et positivt psykologi-indlæg i med tre hurtige quick-fix øvelser til corona-bekymringerne, så er dette indlæg ikke til dig.

Der er absolut intet galt med positiv psykologi – men forskellige omstændigheder kræver forskellige perspektiver, og i krisesituationer kan det være mere provokerende end hjælpsomt at få at vide, at man bare skal tænke positivt. Jo tak, det er nemt at tænke positivt, hvis man er sendt hjem på solterrassen med fuld løn på ubestemt tid. Der er noget sværere, hvis man eksempelvis er en selvstændig erhvervsdrivende, der ser sit livsværk smuldre, mens man er henvist til at sidde indendørs på sine afsprittede hænder og lade stå til.

Det er et mentalt sundhedstegn, hvis du ikke kun tænker positivt!

Ikke alle bekymringer er dårlige. Vi mennesker er evolutionært udstyret med en tendens til at bekymre os, fordi bekymringer medfører en evne til at forudsige hvilke ting, der kan gå galt. Dette gør, at vi kan se frem i tiden og planlægge os ud af en del potentielle udfordringer. Evnen til at bekymre sig er en stor del af menneskets succes som art, og nogen bekymringer er ganske nødvendige i denne tid.

Udfordringen opstår, fordi vores hjerne desværre ikke kan kende forskel på bekymringer, som vi kan gøre noget ved, og bekymringer, som vi ikke kan gøre noget ved. Bekymringer, som vi kan gøre noget ved, er konstruktive. De hjælper os med at få øje på, hvor vi kan handle og gøre noget: Hvordan kan vi reducere smitte? Hvordan kan vi få dagligdagen til at hænge sammen på nye og kreative måder? Hvordan kan vi hjælpe andre, som er mere udsatte end os selv? Bekymringer om ting, som vi ikke har indflydelse på, er derimod ikke konstruktive: Vi kan ikke handle os ud af dem, da de er udenfor vores kontrol, og i stedet kan de hjemsøge vores tanker og holde os søvnløse om natten i månedsvis.

Det er dermed først og fremmest vigtigt at få øje på, hvilke bekymrer, vi kan og ikke kan gøre noget ved – hvad, vi kan kontrollere, og hvad vi ikke kan.

Hvem vil du gerne være under COVID-19?

En særdeles væsentlig ting, som vi kan kontrollere, er vores adfærd: Vi kan vælge, hvem vi vil være og hvad vi vil stå for – også i krisetider.

Vil man være ham eller hende, der hamstrer toiletpapir og ukritisk spreder de nyeste katastrofe-nyheder eller nyser i hænderne i supermarkedet?

Eller vil man gerne være ham eller hende, der viser alle andre, at vi stadig kan vise omsorg, medmenneskelighed og tolerance overfor hinanden, selvom det er på andre vilkår, end det plejer?

Nedenfor har jeg delt et refleksions-hjul fra en psykologgruppe som inspiration – vi kan alle sammen bidrage til at gøre situationen både værre og bedre for os selv og hinanden.
Vi kan blive opmærksomme på, hvornår vi befinder os i hjulets frygt-zone og hverken er til gavn for os selv eller andre. Vi kan beslutte os for at bevæge os ud i hjulets lærings-zone, eller måske ligefrem hjulets vækst-zone ved aktivt at beslutte, hvordan vi kan være med til, at vi selv og folk omkring os kommer bedst muligt igennem krisen. Hvad kan vi selv bidrage med? Hvordan kan vi hjælpe andre, og hvor kan vi støtte op?

Hvem vil du være under Coronakrisen

Alt det, vi ikke kan kontrollere

Bekymringer over ting, som vi ikke kan kontrollere og handle os ud af, er naturligvis en noget større udfordring: Hvad nu hvis man selv bliver uhelbredeligt syg af Corona? Hvad nu hvis man kommer til at smitte nogen, man elsker, og er skyld i deres død? Hvad nu, hvis man mister sit arbejde og ikke aner, hvordan man skal komme sig økonomisk?

Det er blandt disse ukontrollerbare ’hvad-nu-hvis’-tanker, at bekymringerne gror bedst, og hvordan forholder man sig mentalt til disse? Det nemme svar ville være, at man blot skal lære ikke at bekymre sig om ting, der er uden for ens kontrol. Men det ville også være et urealistisk svar, der har ringe værdi for de fleste af os, for helt ærligt: Hvem kan dét? Jeg kan i hvert fald ikke, trods en fem år lang psykologuddannelse og mere end 100 timers supervision og egenterapi.

Her vil jeg i stedet tillade mig at tage et lidt tungere perspektiv op: Til daglig er en del af mit arbejde (blandt meget andet) at tale med patienter, som kommer til at dø af deres sygdom. Det går igen for rigtig mange af disse patienter, at noget af det sværeste er uvisheden: Hvor lang tid har jeg igen? Hvordan ser den kommende tid ud for mig? Mange af disse patienter oplever, at denne eksistentielle uvished er kommet pga. deres sygdom, men dette er en fejlslutning. Den eksistentielle uvished har altid været i deres liv, og den er også hele tiden i dit og mit: Den er et vilkår. Ingen af os ved nogensinde, hvor lang tid vi har igen. Vi kan blive kørt ned i morgen eller leve lykkeligt til vi fylder 100. De fleste af os opdager bare først dette vilkår, når vi står med en terminal diagnose, en Corona-pandemi eller noget andet alvorligt. Det er skræmmende at erkende, hvor lidt kontrol vi har over livet, for vi har indrettet et samfund, hvor det normalt føles som om, at vi har kontrol over alt. Corona-pandemien har ikke ændret selve virkeligheden: Den har ændret vores kollektive bevidsthed om, hvor ukontrollabel virkeligheden er!

Og hvordan i al verden er dette så et gavnligt perspektiv i hverdagen? Det er gavnligt på den måde, at vi mennesker er nødt til at lære at acceptere, at der er ting, vi bekymrer os om, som vi ganske enkelt ikke kan (og aldrig kommer til at kunne) kontrollere. Da det er ekstremt svært som menneske at undlade at bekymre sig, kan det være gavnligt at lære sig selv at acceptere sine bekymringer, fremfor at insistere på at prøve at skubbe dem væk.

Hvis jeg siger til dig, at du ikke må tænke på farven orange, vil jeg gætte på, at der sker lige præcis én ting i dit hoved: Farven orange. Det er det samme med bekymringer – de får alt vores opmærksomhed, hvis vi konstant barrikaderer døren til vores indre hus og nægter at lukke dem ind. Hvis vi derimod lukker dem ind og tillader deres tilstedeværelse, så får de ofte mindre magt: Ene og alene af den grund, at vi accepterer deres tilstedeværelse som en naturlig del af at være menneske, og møder os selv med omsorg fremfor selvkritik, når vi kommer til at bekymre os.

En afsluttende bemærkning om kærlighed i krisesituationer

Under 9/11 måtte tusindvis af mennesker sande, at deres sidste minutter med stor sandsynlighed var kommet. Rigtig mange af disse mennesker valgte at bruge denne tid på at foretage de opkald, de kunne nå – ofte kun et enkelt. En del af disse opkald er i dag offentligt tilgængelige og siger noget vigtigt om, hvad der ligger dybest i os alle, og har særligt gode betingelser i kriser: Kærlighed og taknemmelighed.

Ikke på ét eneste af disse opkald kan man høre et menneske, der brugte sine sidste minutter på at ringe til sin ærkefjende og fortælle om sin bitterhed. Samtlige opkald var til ægtefæller, børn, forældre og nære venner i ønsket om at nå at dele kærligheden og taknemmeligheden over livet og relationerne. Corona-krisen bliver heldigvis noget mindre akut for langt de fleste af os, men tidligere alvorlige kriser er et vidne om, at kærligheden, omsorgen og taknemmeligheden også er rigtig gode vækstbetingelser under kriser, hvis vi vælger det.

♥♥♥♥♥

 

Tusind tak til Katrine for dette fantastiske input i en svær tid, som i alt fald har gjort mig en del klogere.

Katrine Sværke har speciale i neurospykologi og tilbyder bl.a. hjælp til mennesker med hjernesygdomme og hjerneskader, samt til mennesker med andre udfordringer, hvor viden om deres egen hjerne kan hjælpe dem i deres proces: Eksempelvis ved stress, kriser eller statusangst. Du kan besøge hendes hjemmeside her.

Så blev det fredag og udsigt til endnu en weekend i Coronaens og nedlukningens tegn. En mere og mere underlig og presset situation, som har omkostninger, af den ene eller den anden art, for langt de fleste af os. Og for nogle flere end andre.

Det er dog et lyspunkt, at der nu officielt bliver talt om en stille og roligt tilbagevenden til vores normale liv. Også selvom det kommer til at gå langsomt, så synes jeg alligevel, at det har givet nyt mod og mere energi.

Det er i alle sammenhænge motiverende, hvis man har et mål, der står og blinker forude – og det er klogt at give os den gulerod. Både, så vi forhåbentlig fortsat tager os sammen og overholder retningslinjerne – og for at opretholde vores mentale sundhed.

Det er vigtigt for os med et signal om, at der er kontrol over tingene, og at det får en ende – og gerne indenfor nær fremtid.

Jeg er taknemmelig over at bo i Danmark

Netop kontrol og styr på tingene er noget, vi oplever her i Danmark i disse uger, og jeg er så taknemmelig for at leve i et unikt velfærdssamfund som vores. Forskellen til fx USA er malet tydeligt op, når de for tiden diskuterer, hvordan de fattige skal betale deres Corona-behandling 🙁
Hvor er jeg stolt af at være dansker og en del af et system og et fællesskab, der viser sit værd på alle måder og holder hånden under så mange.
Vi er stadig et land rundet af højskoletraditioner – se bare den fine fællessang med Philip Faber – af andelsbevægelse, foreningsliv og lige adgang til sundhedsvæsnet.
Jeg tror ikke, det bliver let at være ultraliberal i de kommende år!

At være en del af noget større

Jeg tror, at mange er blevet ekstra opmærksomme på, hvor de kan hjælpe. Enten som frivillige eller overfor familiemedlemmer og naboer.
En krise, som denne, giver en hel ny følelse af at være en del af et fællesskab – en del af noget større, hvor hele situationen er opstået, fordi det handler om at passe på hinanden, på sundhedsvæsnet og på særligt udsatte grupper.

Drømmekage med marcipan

Jeg bagte kage i går og delte ud til mine naboer. En lille gestus, der blev modtaget med smil, og som jeg nok ikke havde tænkt på en helt almindelig torsdag. Køn er den ikke, men den smagte godt – drømmekage med marcipan.

Vi er også en del af en global verden, som er årsag til omfanget af krisen og udbredelsen af virussen. Så hvordan vil disse fakta påvirke os bagefter? Jeg tror, at der vil komme en tid med mere fokus på det nære. Sårbarheden vil få os til at tænke anderledes, når det kommer til at sikre lokal produktion, mindske rejseaktiviteter og passe bedre på miljøet, have fokus på at være noget for hinanden. Måske er der endda sneget sig en ydmyghed og et mådehold ind, der får os til at ændre vores værdier og vores forbrug. Om ikke andet, så for en tid.

Hjælp dine lokale handlende

Inden, vi går helt ind for mådeholdet, så skal vi dog alligevel tænke på, at hjulene også gerne skal dreje rundt. Og på de små selvstændige erhvervsdrivende, som kan se regningerne tikke ind, som de plejer, mens der ingen kunder er. Det må være en helt forfærdelig kamp, de står i.

Så lad os hjælpe og støtte, hvor vi kan – og ikke mindst overholde retningslinjerne, så vi forhåbentlig snart kan få hverdagen tilbage og samfundet lukket op. Er du blandt dem, der IKKE er ramt på økonomien, så kan du evt.:

♥ Købe take-away! ♥
♥ Finde ud af, om din frisør/negleklinik/kosmetolog osv. sælger produkter i butik eller online! ♥
♥ Købe noget lækkert til dig selv, som du vil bruge for at fejre friheden, når den kommer ♥
♥ Tjekke om din by er kommet med på Vielskervoresby.dk – og i det hele taget støtte dine yndlingsbutikker! ♥

Energien kommer igen!

Jeg har hele tiden forsøgt at bevare optimismen og få det bedste ud af denne tid. Naturligvis med den allerstørste medfølelse overfor dem, der er ramt helbredsmæssigt, økonomisk eller på anden måde er i klemme.
Men Corona fylder tankerne og tager nok mere energi, end man lige er klar over, for os alle. Inderst inde er vi jo ramt på en grundangst for hele vores eksistensgrundlag, når verden kan lukke ned fra den ene dag til den anden.

Alligevel, så kunne jeg mærke, at udmeldingen om en mulig begyndende åbning af samfundet efter påske, gav mig fornyet energi! Det var som om, at det hele lettede en lille smule. Tempoet her er stadig lidt langsomt – der er jo masser af tid – men det er som om, at der begynder at være lidt mere mål og mening med det hele igen.

Når, vi taber målet og motivationen, så kan det gå helt i stå, men nu er der et lille lys derude forenden at tunnellen. En besværlig vej er lettere at gå, hvis vi ved præcis, hvor den ender.
Kurverne flader ud, antallet af indlagte falder i disse dage – vi har være SÅ GODE!!!!

Nu er det bare om at holde den gode stil – afstand, sprit, blive hjemme – og håbe, at vi snart begynder en tilbagevenden til normalen. Jeg tror aldrig, vi bliver helt de samme. Vi har en helt ny kollektiv oplevelse med i bagagen, og en bekræftelse af, hvilket fantastisk land vi lever i – og med et fællesskab, der er til at stole på.

Nu må vi holde fast, gøre det rigtige og hjælpe hinanden på fode igen.

 


Er det tirsdag i dag? Jeg måtte tjekke kalenderen, fordi jeg ikke var helt sikker på, om det var tirsdag eller onsdag. Min veninde, som jeg mødtes med til gåtur i formiddag, havde haft det på samme måde. For os, der går hjemme i denne tid, kan dagene godt begynde at flyde en anelse sammen. Og der er tre uger endnu – mindst!

Det er trods alt et mindre problem i forhold til, hvad andre står med, og jeg er begyndt at tænke på, hvordan jeg kan bruge mit overskud til at handle og yde mit bidrag til fællesskabet.

Vi er nød til at have tiltro

Jeg har stadig helt og fuldt tiltro til, at der kommer en vaccine mod Coronavirus. Jeg tror fuldt og fast på, at vi i Danmark gør det rigtige – sammen. Også, selvom der tydeligvis er begået fodfejl i starten af året, hvor WHO’s advarsler igen og igen ikke blev taget alvorligt, hvilket er utroligt ærgerligt. Vi har tilsyneladende heller ikke været helt vakse ved havelågen, når det gælder tests. Men der er en learning curve her, og nu gælder det om at se frem og lægge al vores tillid i hænderne på “Søren & Mette”. Og Dronningen. Og lægerne og forskerne. Og os selv – i fællesskab.

Vi er simpelthen nød til at have tiltro – og jeg håber, at vi alle lever op til den. Rigtigt mange mennesker kommer til at dø før tid af denne her virus over hele verden. Andre lider økonomisk, og mister jobs og virksomheder, og vores fokus er måske også flyttet fra andre nødlidende i verden. Der er nok at være ked af over og bange for. Konsekvenserne er enorme, men hvor er det også bare vigtigt, at vi bevarer troen og håbet – og optimismen, som jeg skrev om forleden. Også nu, hvor det for alvor begynder at ramme hårdt for alle!

Hvor kan jeg hjælpe?

Udover at bevare troen på, at det hele nok skal gå – så begynder jeg at føle behovet for at handle og bidrage. Jeg vil gerne gøre noget.

Jeg er desværre ikke sundhedsfaglig og kan ikke tilbyde min hjælp. Der er (heldigvis) ikke nogen i mit nabolag eller i min familie, som umiddelbart har brug for assistance. Derfor har jeg nu tilmeldt mig som frivillig hjælper hos Dansk Røde Kors.

De har åbnet et Hjælpenetværk, hvor man kan tilmelde sig for at bidrage til det stigende behov for hjælp til alle dem, der er syge, i karantæne eller særlig udsat for at blive smittet. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Jeg kan ikke klage!

Ja, dagene flyder sammen nu, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være for et ældre menneske, som ikke kan komme ud og ikke kan få besøg. For alle, der er alene i denne situation.

Jeg skal ikke klage, for følelsen af undtagelsestilstand, som har lagt sig som en kuppel af stilhed over verden, kan jeg sagtens finde ud af at være i og endda hygge mig i. Der er ingen stress, ingen aftaler, ikke noget, jeg skal nå. Tid til reflektion, tid til at revurdere, hvordan vi bruger vores tid, og hvad der er vigtigt for os.

Men nu kommer behovet for at handle og hjælpe, og så må vi se, om Røde Kors har et menneske i den anden ende, som jeg kan tilbyde en hånd.

Og ellers vil mine dage flyde afsted, og jeg vil nyde dem og få det bedste ud af dem. Der er også masser af helt dagligdags ting, jeg gerne vil skrive her på bloggen, men lige nu er det som om, Coronaen trænger sig på hele tiden. Men du skal nok også snart høre om andet fra mig. Det lover jeg!

Ha’ det nu godt derude! ♥

 

 

 

Den sidste tid har været en støt stigende Corona-læringskurve for alle! Som jeg skrev for fem dage siden, så var alvoren ved at gå op for alle, men alligevel eskalerer det her dag for dag. Hvor alvorligt ender det her med at blive? Hvor skal det ende? Og hvornår bliver livet normalt igen? Hvis det nogensinde bliver helt det samme.

Corona ud i naturen

Naturen har vi heldigvis til rådighed – og Corona trives ikke godt derude!

De første faser

Vi står desværre kun ved begyndelsen af denne her krise. Sådan har jeg oplevet de første faser, vi har gennemgået indtil nu:

1. Vi har gennemgået en fase med fornægtelse eller i alt fald en langsom indtrængen af problemets alvor. “Det er vel ikke værre end almindelig influenza”, “det kommer nok ikke til at blive noget særligt i Danmark” og “det er en overreaktion”. Selv for myndighederne har det her været en ny situation, som man i starten ikke kunne forudse omfanget af.

2. Så kom erkendelsen og en fase med panik, hvor urinstinktet har taget over hos nogle, der er stormet bevidstløst ud for at foretage en form for sikring i form af indkøb af gær og toiletpapir. En trang til at gøre noget. I det her tilfælde blev det at handle meget bogstaveligt.

3.  Nu er langt de fleste i en fornuftsfase, hvor budskaberne trænger rigtigt ind. Alvoren er til at forstå, og vi har erkendt, at hospitalerne vil blive overbelagt, kritiske funktioner kan blive ramt af sygdom og folk vil dø, hvis smitten får lov at spredes ukontrolleret. Selv Trump har forstået, at Corona ikke er en konspiration skabt mod ham personligt, og USA er begyndt at handle (nok for sent).
I Danmark er de sidste, der tror, at de kan negligere forholdsreglerne, forhåbentlig begyndt at aflyse fester, sammenkomster og cafebesøg!

Hvad bliver det næste?

Jeg synes, jeg begynder at fornemme den næste fase – vrede! Hvorfor forudså myndighederne det ikke tidligere? Er ham Brostrøm virkelig så klog? Hvorfor lod man turister strømme ind i landet, når vi satte egne medborgere i karantæne?
Der har været en læringskurve for alle. Nogle hurtigere end andre, både når vi sammenligner person til person, og land til land. Jeg mener, at vi skal være stolte af vores regering og myndigheder – og af hinanden – for at have reageret så drastisk, så klart og så hurtigt.

Inden længe, så bliver vi for alvor pressede, når dagligdagen har været suspenderet længe nok, vi begynder at kede os og vi trænger til at se andre mennesker, passe jobs, få børnene i skole og institutioner, kommer i fitnesscentret, biografen og ud og spise. Og vi er kun lige startet.
Det her kommer virkelig til at kræve af os, at vi holder humøret oppe og finder andre aktiviteter. Måske endda benytter lejligheden til at se indad og revurdere vores værdier. Men lad for guds skyld ikke vreden og frustrationerne tage over – hverken overfor myndighederne eller hinanden i familierne.

For nogle er det hele ekstra slemt – og det hele er lettere sagt end gjort – for de mister deres jobs, og nogle selvstændige mister deres eksistensgrundlag. Vi er allerede begyndt at se de første konkurser! Vi kan alle støtte i det små – jeg har fx sagt nej tak til kompensation i SATS i dag, hvor de sendte en mail ud, hvor man kunne vælge mellem forskellige muligheder. De skal da bestemt ikke bøde for, at jeg ikke kan komme til træning i øjeblikket. Lad os nu alle støtte, hvor vi kan og lade være med at gå i for små sko! Og så håber jeg, regeringen vil komme de selvstændige til undsætning!

Hvor længe vil det her vare?

Jo mere, vi overholder retningslinjerne, jo hurtigere kan vi forhåbentlig komme ud på den anden side. Det er nu vi skal vise, at vi kan sætte fællesskabet over individet og få løst problemerne. Men i den globale verden, vi lever i, er vi jo til syvende og sidst ikke bedre end det svageste led. Det har Corona-spredningen med al tydelighed vist.

Lad os så alle sende vores karma og ønsker ud til, at der snart kommer en vaccine. Tyskland er langt fremme. Trump – her er han igen, idioten – mente i dag, at han skulle købe den til USA alene, men heldigvis er verdenssamfundet stadig så intakt, at vi står sammen. En vaccine skal være til alle.

Jeg kan naturligvis ikke på nogen måde gøre mig klog på, hvor længe det her vil stå på. Jeg kan bare konstatere, at Hendes Majestæt Dronningen har aflyst sin 80-års fødselsdagsfejring i april (hurra for hende allerede nu). Mon ikke et gæt kan være, vi skal helt frem til maj, før der forhåbentlig er noget, der lysner?
Så, vi kan lige så godt indstille os på nogle nye vaner i de kommende uger!

Jeg har absolut INGEN aftaler!

Corona karatæne

Der er god tid i øjeblikket – og det må også gerne nydes!

Fredag besluttede vi her i huset at aflyse ALLE aftaler i alt fald i de næste to uger. Jeg har kun udendørs aftaler om gåture i den friske luft og uden fysisk kontakt. Efter indkøb spritter vi hænderne af. Så kan vi ikke blive mere sikre.

Jeg mener, at vi alle – unge som ældre – har pligt til at give det simple bidrag at gå i frivillig “karantæne” de næste par uger – og måske mere – hvis vi har mulighed for det, så vi kan få stoppet den hurtige smitte.

Trods situationens alvor, så kan vi lige så godt for det bedste ud af det. Færre aftaler og aktiviteter giver plads til ro, fordybelse og reflektion. Vi er tvunget til at stoppe op og mærke os selv. Måske putter vi alt for meget i programmet normalt? Måske er der ting, vi har glemt at sætte pris på?

Bliver vi og verden den samme igen?

Det er så vildt, hvad der sker, og det er kun lige begyndt! Vi kan ikke rejse. Vi kan ikke gå ud, som vi plejer. Vi kan ikke se hinanden, uden at risikere at blive syge. Mange kan ikke mødes op på deres jobs. Nogle har ikke ikke længere et job eller en virksomhed. Fly afgår ikke længere. Grænserne er lukket. Det her er ekstremt!

Jeg tænker meget på, hvad det kommer til at betyde for vores adfærd i den næste lange tid. Vil det gå op for os, at vi måske slet ikke behøver alle de rejser og alle de aftaler og aktiviteter i vores kalendere? Vil vi se klimakrisen i et nyt lys?
Vi er tvunget ned i gear og tilbage i de mere nære ting som gåture i naturen – og der må også være en del, der er i gang med at bage med al den gær, de har indkøbt! 😉
Får vi en ny forståelse for fællesskabet og for at stå sammen og beskytte de svage?

Når, nu alt det her skulle ske – og det kan vi jo ikke lave om på – så kan man kun håbe, at der kommer gode ting ud af den en dag, når vi forhåbentlig snart kommer ud på den anden side. At fællesskabet sejrer og “mig først”-mentaliteten viser sig at spille fallit. At det bliver et wake up call for os om at værdsætte alt det vi har, al den frihed og alle de muligheder, vi har. Og, at vi måske har lidt for travlt nogle gange og glemmer de nære og simple ting.

Men nu bliver det nok med Corona fra mig for nu, og den næste tid går livet videre, som det plejer, her på bloggen ♥
Pas godt på jer selv og hinanden. Hold humøret oppe!

Så blev det rigtigt alvorligt med Coronavirussen i Danmark. Var der nogen, der stadig ikke forsod alvoren, da jeg skrev om det i går,  så er den nok trængt ind nu!
Jeg har rettet indlægget, så fitness nu ikke længere er på min go-liste, og restaurantbookinger og planlagte museumsbesøg er også aflyst. Jeg håber virkelig, at vi kan få knækket kurven!

Det er en svær vurderingen i disse tider, men jeg har altså – i samråd med mine forældre – besluttet at besøge dem i dag, hvor det er min mors fødselsdag. Min mor er under genoptræning, men ingen af dem er kritisk syge som sådan, så de vil gerne have, at jeg og Viola kommer. Ingen af os har været i kontakt med mange mennesker, eller med folk, der var syge.  Men det er selvfølgelig stadig en svær beslutning, hvad man skal gøre.


Her er min mor og jeg, da hun var 20 år gammel. En ung mor, som det ofte var dengang. Mine forældre er 74 og 76 år i dag og bor i det hus, hvor jeg er vokset op. Normalt er de raske og rørige, men som du måske læste i efteråret, blev min mor ramt af en blodprop i hjernen i starten af oktober og blev lammet i højre side. (du kan læse om min reaktion i dette indlæg Når verden bliver meget lille).

Så her er en status! Min mor er så sej og har ikke misset een eneste gang genoptræning. Min far er lige så sej og har hjulpet og støttet min mor, så de ikke har fået hjælp udefra. Han gør rent, køber ind, laver mad, fletter hår – og det hele bliver heldigvis nemmere og nemmere.
Hun taler stort set perfekt igen. Hun kan gå i en rollator. Hun kan holde på en blyant med højre hånd. Med andre ord, så er hun godt på vej til at komme tilbage, og jeg tror fuldt og fast på, at hun bliver helt normal igen og kommer til at gå ude i haven til sommer ♥
Så der er ekstra meget at fejre i dag.

Jeg håber, du må få en dejlig dag, hvad enten du er hjemme eller i karantæne eller på job.

For lang tid siden fik jeg denne her lækre håndsprit i pressegave fra Touchland (reklame). Den er pludselig blevet mere aktuel, end man bryder sig om.

Mon ikke alvoren nu efterhånden er gået op for os alle omkring Coronavirussen? At det er tvingende nødvendigt at begrænse smitten, så der ikke er for mange, der bliver syge på een gang. Nogle laver stadigvæk lidt sjov med det og sammenligner med, hvor mange, der lige nu smittes eller dør af alle andre sygdommen. Selv havde jeg også en tendens i starten til at tænke, at det vel ikke var værre end alle mulige andre influenzaer.

Men jo, det er kritisk!
Ingen af os har dannet antistoffer mod Corona, og ingen er vaccineret af den gode grund, at der endnu ikke findes en vaccine. Det vil sige, at smittefaren er ekstrem stor. Får sygdomme først fat, kan den derfor sprede sig ukontrolleret. Prøv at forestille dig, at hele afdelinger på sygehusene lægges ned på een gang? Alt imens, at de svageste har brug for pleje.
På sygehusene er de lige nu ved at planlægge, hvor mange ekstra intensivsenge, der kan afses overalt. Og hvor meget ekstra personale, der kan findes uden omkring fx blandt folk, der er gået på pension.

Vi må alle tage ansvar!

Jeg er ikke gået panik, og jeg er ikke selv bange for sygdommen, men set i det brede perspektiv, så kan jeg med al tydelighed se, at det er en meget alvorlig situation. Det værste ville være at smitte de ældre i familie, eller andre i det hele taget, som kunne bliver udsat for fare.

Derfor må vi alle tage et ansvar og rette os efter de retningslinjer, der bliver udstukket.

Jeg er ikke bange for at gå i supermarkedet (jeg hamstrer ikke), på cafe eller køre i tog, men jeg undgår koncerter, biografture og andet, hvor man er tæt op ad mange andre mennesker.

Håndspritten er kommet i tasken, så den kan bruges, når jeg har været i butikker o.lign. Og endelig undgår jeg selvfølgelig mennesker, der hoster, er syge eller lige har været ude og rejse.
Håndtryk og kram er suspenderet.

Hvis vi alle overholder retningslinjerne, og folk passer deres karantæne, når de kommer fra røde områder eller har været i nærheden af smittede, så tror jeg på, at det hele nok kommer til at gå. Men det er alvorligt.

Hvordan forholder du dig til Coronaen?
Giver du kram? Eller er du begyndt at hamstre?