Tag Archive for: effekt

pHformula – effektfuld behandling til anti-age, pigmentering, acne m.m.

phformula-koebenhavn

I sidste uge var jeg inde og få en meget, meget lækker og virkningsfuld ansigtsbehandling hos pHformula hudplejeklinik på Østerbro i København. pHformula er meget innovative og effektfulde hudplejeprodukter til både professionel, lægelig brug og til hjemmebrug. De befinder sig et sted mellem lægemidler og kosmetiske produkter, et såkaldt ”pharma-cosmeceutical” behandlingssystem – et slags ufarligt alternativ til kirurgiske indgreb. PhFormula produkterne bygger bl.a. på nye anerkendte teknologier, der transporterer syrer, vitaminer, antioxidanter samt anti-inflammatoriske ingredienser helt ned i huden.

Det skal med det samme siges, at du også kan få pHformula behandlinger mange andre steder i Danmark, så læs roligt videre, selvom du ikke bor i nærheden af København (se listen her).

Klinikken på Østerbro er mærkets egen flagship store, hvor de både giver os “almindelige” kunder behandlinger og gratis rådgivning, men også har undervisningscenter for kosmetologer, læger og sygeplejesker, der bruger pHformula. Du kan simpelthen gå ind og booke en gratis personlig hudplejeshopper i 30 minutter, hvor du får rådgivning om den helt rette pleje og behandling af din hud. Læs mere og book her.

phformula-cremer
Jeg må sige, at jeg fik en meget behagelig og grundig behandling med de avancerede produkter, og jeg gik derfra med en følelse af en hud, der var mere strålende og virkeligt “pumpet op” med fugt. Her efterfølgende kan jeg se, at min hud ser flottere, glattere og mere ensartet ud end før behandlingen. Jeg fik efter Rie fra pHforumla’s vurdering en M.E.S.O skin resurfacing, hvor man bliver rullet med små nåle (Micro needles), så hyaluronsyren og vitaminerne (A og C) trænger bedre ned i huden. Igen er vi imellem det medicinske og kosmetiske, og behandlingen omtales derfor også som det bedste alternativ til medicinske peelings.

Nålene, som i mit tilfælde var 0,5 mm. – dvs. mere end man normalt anbefaler til hjemmebrug – laver små huller i huden, hvilket kickstarter hudens reparationsproces og dannelsen af kollagen og elastin. Efterfølgende ser min hud mere spændstig ud, og der er vitterlig små linjer i panden, som er helt væk. Det er en fantastisk behandling, som kan anbefales til alle – og kan bookes her.

De allermest kraftige af pHformula produkterne bruges af læger og sygeplejesker, fx til opheling efter operationer eller ved svære hudproblemer, mens man hos de udvalgte pHformula kosmetologer kan få skræddersyede ansigtsbehandlinger inden for følgende hovedområder:

  • Moden, ældet og for tidligt ældet hud. Begyndende linjer og rynker. Karsprængninger. Spredte pigmentpletter/leverpletter.
  • Hyperpigmentering. Pigmentskjolder fx forårsaget af overdreven soldyrkelse, hormonelle forandringer eller stress.
  • Acne, uren hud, fedtet hud. Grove porer, overfladiske ar.
  • Kronisk rødme, karsprængninger, hud der er disponeret for rosacea eller uren hud med megen rødme.

phformula-produkter-virkning
Efter endt behandling, eller rådgivning fra den personlige hudplejeshopper, er det muligt at købe produkterne til hjemmebrug, men de meget kraftfulde produkter kan ikke købes første gang uden en forudgående behandling eller vejledning (hudanalyse og vejledning er gratis). Produkterne indeholder i øvrigt hverken parabener, farvestoffer, kunstige duftstoffer eller mineralsk olie (der kan virke tilstoppende i huden).

Jeg er nu gået i gang med at prøve nogle af produkterne hjemme, som jeg vil vende tilbage til. Men allerede nu kan jeg fortælle, at det er en meget enkel og overskuelig serie, hvor du kun behøver at vælge et enkelt eller nogle få produkter. Mange af dem indeholder vitaminer eller frugtsyrer, der ret hurtigt synes at gøre en synlig forskel for huden. Flere af produkterne har desuden multifunktioner, så det handler bestemt ikke om, at du skal ud og investere i ti nye ting. Et godt eksempel er det geniale renseprodukt Exfo Cleanse, som indeholder syrer og vitaminer, og hvor du i ét og samme produkt har øjenmake-upfjerner, ansigtsrens, daglig mild peeling og maske.

 

voksenlivsstil-spons

pHformula har stillet behandling, rådgivning og produkter til rådighed for min test. Holdningerne er 100% mine. 

Ny Dior gel coat – se effekten

Jeg har altid været vild med Diors top coat, og nu har de lavet en ny gel coat (165 kr.), der er mere tyktflydende og former neglene. Den giver virkelig en flot, og faktisk også mere holdbar, overflade, så neglene ser velplejede og sunde ud.

Jeg bruger lakken ovenpå mine forskellige neglelakker, og den fjernes nemt med almindelig lakfjerner.

Du kan se mit hurtige før- og efterbillede herunder.

 

Dior-gel-coar-før

Før

Dior-gel-coar-efter

Efter

Den ægte Dermaroller – sådan virker den

DermarollerJeg har i de sidste par måneder hjemmebehandlet min hud med micro needling – med den originale og ægte Dermaroller™. Allerførst vil jeg slå fast, at micro needling skal tages alvorligt på den måde, at man ikke vælger et hvilket som helst udokumenteret produkt. Pas på med billigere udgaver, hvor nålenes tykkelse og kvalitet er anderledes. Hvis du går på kompromis, risikerer du alvorlige skader på din hud. Den ægte Dermaroller™ er førende i verden og godkendt efter høje tyske krav til medicinsk udstyr. Nålene er desuden patenterede, og deres længde, tykkelse og placering er dokumenteret.

Dermaroller logo

Der findes ingen mirakelkure mod ældning, men min erfaring er, at en indsats i den daglige hudpleje har en synlig effekt. Med micro needling laver man bittesmå perforeringer i huden, som får huden til at tro, at der er lavet en “skade”. Dermed sættes fornyelsesprocessen og collagendannelsen op, porerne samler sig og talgkanalerne holdes åbne, så huden bliver mere vital. Behandlingen booster og fornyer huden og får samtidig de specielle tilhørende produkter – og dine andre hudplejeprodukter – til at trænge langt bedre ind i hudens dybere lag, fremfor bare at ligge på overfladen.

Hvordan og hvor ofte bruges Dermaroller?

Du skal behandle huden et par aftner om ugen, og bruge 5-10 minutter på det. Gør det ondt? Ikke ret meget og man vænner sig til det. Huden bliver lidt rød, men det fortager sig hurtigt. Noget af det unikke ved behandlingen er, at den kan bruges i både ansigt og på halsen, men også foran på brystet (décolleté) og sågar på hænderne.

Dermaroller™ giver huden en klarere, blødere, renere og friskere udstråling, fordi blodcirkulationen og omsætningen af døde hudceller øges. Behandlingen reducerer tydeligt hyperpigmentering (og ar) og gør huden mere ensartet. Hudstrukturen bliver synligt mindre grov, linjer og rynker reduceres, og gløden bliver i det hele taget meget flottere.

Det er først og fremmest behandlingen med nålene, der gør en forskel. Dermaroller™ har derudover udviklet unikke produkter, der har et ekstremt højt indhold af collagen, peptider og hyaluronsyre – og masser af fugt – og giver et synligt boost til huden. I startsættet (1.725 kr.) medfølger en Lipopeptide serum, der er et af de få produkter på markedet med Peptide i en form, der stimulerer dannelsen af kollagen. Og i forbindelse med rulning med Dermarolleren optages det langt bedre i huden.

hvordan bruges Dermaroller

 

Produkter til Dermaroller

Derudover findes der andre specialprodukter, som kan bruges nærmest så ofte, som økonomien tillader det. De er ikke billige, men virkningsfulde. Det nok vigtigste produkt – udover selve rullen – er Dermaroller™ Mask (999 kr. for 10 stk.), der er en intensiv maske med de bedste udgaver af peptider og hyaluronsyre på markedet. Hver maske, som vitterligt er en maske i tyndt silkeagtigt stof, er pakket individuelt ind og med en stor mængde serum, der trænger ind og reetablerer hudens fugtniveau og cellefornyelse. Har man plads i budgettet vil en maske om ugen gøre underværker på hudens kvalitet.

Dermaroller cool mask Dernæst findes der ampuller med en hyaluronsyre til hjemmebrug. Hyaluron suger fugt til sig som badesvampe i vand. Hyaluronsyren findes naturligt i huden og tabes efterhånden, som vi ældes, hvorved der opstår rynker. Det er også hyaluronsyre, der sprøjtes ind i huden som filler ved Restylane behandlinger. Med Dermaroller ampullerne får man et meget højt optag af hyaluronsyre i overhuden. Hyaluronsyren giver cellerne de bedste levevilkår og hudens overflade vil se meget mere spændstig ud.  Ampullerne (1.199 kr. for 30 stk.) bruges typisk som en kur 2-3 gange om året og kan bruges i ansigt, på hals, décolleté og hænder.

 Dermaroller produkter

Det anbefales altid at få en professionel instruktion, før du går i gang med Dermaroller™. Når du er kommet i gang kan du evt. også vælge at supplere med professionelle behandlinger med længere nåle mod grove porer, dybere ar, rynker, strækmærker og hyperpigmentering.

Få nyt fra Voksenlivsstil løbende!
Tilmeld dig nyhedsmailen: Klik her

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin: Klik her
♥ Instagram: Klik her

Førstehjælp til mimiske linjer

Jeg har ladet mig inspirere lidt af både min mors og flere af mine veninders store begejstring for hudprodukterne fra danske Beauté Pacifique. Det handler jo om at finde de produkter, som man selv virkelig kan se og føle gør en forskel, udover bare at koste en masse penge. Jeg har selv vild med effekten af Innovative Skincare, men ser ingen hindring i at mixe forskellige serier.  Så nu har jeg de sidste 3 uger prøvet at give min bekrymringsrynke mellem øjnene Line Combat Fluid, som mildner linjerne ved at trænge ind og afspænde musklerne. Det er klart, at en creme ikke kan trænge så dybt ind eller udfylde en rynke på samme måde som injektioner, men alligevel synes jeg, at den har en effekt. Området virker tydeligt mindre spændt og mere glat.

BeautePacifique_line_combat_fluid

Enhver fugtighedscreme virker i sig selv en smule udglattende, da den for en stund fylder og løfter huden ½-1 mm, så det kan være svært at vurdere, hvad der virkelig virker, og hvad der ikke gør. Line Combat Fluid er en ren askepotcreme, hvor producenten (i artikel i Børsen) selv gør opmærksom på, at effekten forsvinder, når man stopper med at bruge produktet.

Beauté Pacifique er især kendt for anvendelsen af A-vitamin mod rynker i deres cremer. I Line Combat Fluid kombineres dette med et kemisk proteinstof, Syn-Ake, der efterligner slangegift og giver den muskelafslappende effekt. Effekten er hurtigtvirkende, allerede efter minutter, og skulle være maksimal efter 2 timer, hvorefter den aftager over nogle dage.  Den er især eget til mimiklinjer, som fx min bekymringsrynke, men den skulle også kunne mildne vedholdende linjer i panden eller kragetæer ved øjnene. Prisen er ikke højere, end man kan tillade sig at eksperimentere.

Prisen er 340 kr. hos Signatura.dk