Tag Archive for: elegant

Min favorit forårsgarderobe fra Elinette

Elinette

Det danske mærke Elinette laver elegant og feminint kvalitetstøj til moderne voksne kvinder, der ønsker at føle sig både stilfulde og komfortable.

Elinette har bedt mig om at sammensætte mine favoritter i den nye SS2014 kollektion, og det er en opgave, jeg med glæde går til. Tøjet er nemlig af en skøn kvalitet, voksent og klassisk, men stadig smart. Jeg har valgt at sammensætte 2 sæt, som tilsammen kan mikses på kryds og tværs, så man får en hel grundgarderobe ud af det, der kan bruges både til hverdag, på jobbet og til fest.

Sæt nr. 1.

Elinette blondebluseElinette_leopardbuks

Elinette_kort jakke

Et klassisk og elegant sæt med fine finesser og et moderne tvist med leopardbukserne (999 kr.). Den hvide smukke blondebluse (699 kr.) kan bruges både til hverdag og fest – til alt fra jeans til nederdel – og er smuk under den sorte jakke. Derudover synes jeg, at blondeblusen og leopardbukserne er et interessant og moderne miks.
Den korte jakke (1.500 kr.) passer fint til de lidt baggy leopardbukser og gør looket mere stramt og elegant. Bemærk i øvrigt det fine feminine skød på jakken.

Sæt nr. 2

Elinette_leopardbluseElinette_Sort nederdel

Det andet sæt, jeg har valgt at sætte sammen, er noget så simpelt som en klassisk – men meget aktuel – nederdel (899 kr.) og skjorte (999 kr.). Nederdele er in, og denne længde ikke mindst. Med leopardtoppen fås igen et ekstra moderne look, en deltalje, der viser, at man følger med moden.  Jeg ville sætte skjorten ned i nederdelen for at skabe et mindre skødesløst og mere elegant udtryk.
Med et par høje sko eller sandaler eller en kort støvle, vil looket være meget, meget enkelt og flot til fest, men samtidig kan det sagtens bruges til hverdag og på jobbet.

Alle de forskellige dele i de to sæt kan mikses. Nederdelen og jakken sammen til et meget elegant sæt med enten blonde- eller leopardblusen inden uden.  Og hvis du skal være helt fremme på moden, så brug leopardsættet sammen som på billedet herunder.
Det hele kan selvfølgelig bruges både med og uden jakken.

Elinette_leopardsæt

Se mere på Elinette.dk og få mere inspiration på Womens Wear Group på Facebook.

Super anvendeligt jakkesæt

Jeg har sat de rå sorte bukser med lynlåsen sammen med den klassiske jakke fra PBO (Philosophy Blues Orginal). De bliver ikke umiddelbart præsenteret sammen som sæt, men de matcher fuldstændigt i materiale og farve, og tilsammen udgør de en flot og på samme tid super cool helhed.

PBO jakke

 PBO buks

Materialet er meget behageligt og afslappet og det krøller ikke, da der – som i så meget tøj i dag – er kunststof i, polyamid, samt elastan, som giver en god stretch, men også 60% viskose, som er bearbejdet bomuld. Det betyder også, at jakkesættet bliver mindre damet og højtideligt.
Bukserne har en lidt løs facon foroven og skal hænge lidt på hofterne, og detaljen med lynlåsen i siderne, gør dem samtidig mere rå og moderne. Jakken har det helt rigtige snit med et lille svaj forneden bagpå.

Som sæt er det meget elegant, men det kan også bruges hver for sig og giver et utal af anvendelsesmuligheder til både arbejde, hverdag og mere “pænt” brug. Jeg synes, det er et rigtigt godt køb.
Prisen er 1.000 kr. for bukserne og 1.500 kr. for jakken hos Chopin.dk (hvor billederne også er fra).

Det enkle er ofte det mest elegante!

 kjole MaxMara_2

I dag har min dejlige mand og jeg Blomsterbryllup – så kan I jo selv regne ud, hvor mange år, vi har været gift.
Ok, det er 4 år, og vi fejrer dagen med en middag for to på vores yndlingsrestaurant. Jeg synes, det er en helt passende lejlighed til at lufte min nyindkøbte (og lidt ekstravagante) mørkebrune kjole/pencil dress fra Sportmax. Jeg glæder mig i øvrigt over, at pencilskirtet nu er tilbage, men det vil jeg vende nærmere tilbage til een af dagene.

Kjolen ser måske ikke ud af meget på billedet, men det enkle stramtsiddende snit og lækre materiale i silke gør den utrolig elegant. Samtidig har den små raffinementer som en sort sløjfe i nakken og små lynlåse ved ærmerne. Det enkel er ofte det mest opsigtsvækkende, når det kommer til stykket – og den perfekte baggrund til styling med sko, smykker og en lækker clutch eller taske.
Fås hos My-wardrobe.com

kjole MaxMara