Tag Archive for: farver

Moden i indretningen
cozy-living-velour-baenk

Velour, trendy grøn og varme i indretningen hos Cozy Living

Trenden inden for interiør følger ofte nogle hovedtendenser inden for moden. Eller også er det omvendt. I alt fald følges tingene ofte ad.
I denne uge er der både modemesse i København og den store Formland messe i Herning, så det har været nogle travle dage for mig. Det var til gengæld meget sjovt at gå nærmest fra det ene til det andet og genkende bl.a. de farver, som trender i 2017 både, når det kommer til tøj og interiør.

Ligesom vi ser det i tøjet (læs indlægget om efterår/vintermoden 2017 her), som bliver der mere spræl og varme og farver i indretningen.  Der skal bare hygges igennem med vaser, skåle, fade og levende lys – lige noget for de fleste af os kvinder. Ligesom med moden, ser jeg det som et udtryk for, at krisen for alvor er ved at være ovre, og vi igen har lyst til at slå os lidt mere løs.

Den meget enkle nordiske stil er blevet skubbet lidt i baggrunden og tilført mere varme, farve og etniske præg i mønstre og i genstande i fx træ og keramik. Vi ser i det hele taget masser af tekstiler, grønne planter, keramik og varme metaller. Glas er også en stor trend især i elektriske lamper og stager og hurricanes. Ligesom i moden, er velour for alvor slået igennem i den nye sæson.

cozy-living-rosa

Her ses igen velour og den skønne rosa, som hitter i alle nuancer. Lidt etnisk præg og smukke hurricanes i glas og mangotræ hos Cozy Living

Det er fantastiske farver, der er på vej ind i boligen igen. Alle i douce varianter – grønne og rosa er måske de allerstørste, men også bløde gule og blå nuancer. Her er lidt eksempler på både farver og de varme materialer fra Broste Copenhagenfarver-formland

keramik-formland

Der ses en del etiske møstre i fade og skåle, og jeg er personligt helt vild med denne serie fra GreenGate. Læs i øvrigt om deres nye spændende produktudvikling i indlægget her.

greengate-skaal-etnisk

Ligesom med moden, synes jeg, at det er så forfriskende, at der sker mere på bl.a. farvefronten, og at vi bare skal kaste os ud i noget mere. Det er vi jo forlængst begyndt på hjemme hos os med vores lyserøde sofa, som vi bestemt ikke har fortrudt! Den kan du se nærmere på i dette indlæg

arne-jacobsen-sofa-lyseroed

Og, når vi nu er ved det lyserøde – så er min nye arbejdsstol på vej. I rosa stof fra Kvadrat! Jeg glæder mig så meget – ikke mindst til at komme til at sidde behageligt og meget bedre ergonomisk. Det trænger jeg virkelig til, og det er en ting, man ikke skal glemme, bare fordi man har en hjemmearbejdsplads!

hag-stol-lyseroed
Det er en HÅG SoFi arbejdsstol, som er udviklet specielt til at man både er i balance og i bevægelse, når man sidder i den. Og så gør det jo ikke noget, at det ser fin og feminin ud samtidig!

Stolen er fra det norske mærke HÅG, som du kan læse mere om her, men du kommer helt sikkert til at høre mere til den, når den om nogle uger lander her hos mig i den konfiguration, som jeg har valgt (hvidt stel med hjul. rosa stof, lav ryg, ingen armlæn). Jeg glæder mig til at vise den frem sammen med mit gamle franske træbord, og jeg tror, det bliver en perfekt kombi (og perfekt for min stakkels ryg og begyndende musearm 🙂 )

Kærlig hilsen Jeanette

Fest og farver venter os – sådan bliver A/W17 moden!

Hvordan kommer moden til at se ud den kommende efterår og vinter? På modemessen i København (CIFF) præsenteres AW17 moden i disse dage, og der venter os masser af fest og farver! I alt fald, når man sammenligner med de senere år, hvor krisen har gjort os forsigtige og sikre – og designerne ligeså.

Nu kommer der for alvor gang i de stærke farver, prints og fine detaljer. Og alt er tilladt for dem, der tør!

Det var simpelthen en fornøjelse bare at se på folk på messen, hvor nogle nærmest har vovet sig ud i det mere outrerede, og der generelt bare var skruet ned for anonymiteten og op for farver, modige og anderledes snit, materialer og sammensætninger, spændende sko og smykker – det er som om, at alt virkelig for alvor er tilladt. Ikke noget less is more!

Nu er krisen ved at være ovre, og nu skal der ske noget, og vi skal turde noget! Så du skal – allerede fra denne sæson – bestemt ikke holde dig tilbage med lange nederdele og kjoler, smukke prints, leopardmønster, dekadent velour, masser at besætninger og detaljer og farver som gul, brændt orange, flaskegrøn og vinrød. Skoene må dertil gerne være chunky og rå, og også her kommer vi i øvrigt til at se masser af velour.

Her er lidt eksempler fra i dag, så du kan få en lille fornemmelse af, hvad jeg taler om 🙂

Baum und Pferdgarten går virkelig til den med masser af farver, bl.a. lime og lilla, og en halvtredserinspireret stil med bl.a. korte jakker og smukke nederdele med vidde og længde.

baum-pferdgarten-aw-2017

Et par sko, der samler flere trends – de er lidt grove, de er flaskegrønne og i velour. Fra Rabens Saloner.

rabens-saloner-velour-sko
Vi bliver i den smukke grønne, som er overalt. Her en lækker bikerjakke og blonder fra Moliin.

moliin-bikerjakke-groen
Vi ser igen i den grønne, men nu kommer den vinrøde og printet til – på en bohemechic kjole med længde fra Second Female. Bemærk de rå grønne cowboyboots til!

second-female-aw-2017
Igen har vi flere smukke prints samt striber, der allerede er en stor trend. Her er også den vinrøde og den lilla samt en fantastisk klar pink. Fra Moliin.

moliin-aw-2017

Mere i den varme røde,og vi må i øvrigt ikke glemme de feminine skjorter i løse snit med detaljer som flæser og bånd. Skjorter såvel som kjoler kommer vi til at se masser af. Bemærk igen skoene i en skøn farve. Fra Second Female.

second-female

Et lille kig til Rabens Saloner, der selvfølgelig også byder på masser af lækre farver og prints.

rabens-saloner-aw-2017

Et sæt fra Muse, som kan lidt af det hele, og som jeg i øvrigt selv har valgt til min webshop. Strikkede casual bukser i leopard og en skjorte i den brændte farve, som vi slet ikke kan komme udenom næste vinter.

muse-leopard-bukser

Til slut skal du lige nyde dette billede, som jeg tog af Plus Fines stand, som jeg synes var noget af det flotteste på messen! (Jeg har altså også noget med lysekroner for tiden og er på jagt efter en til vores soveværelse, men det er en anden snak).

plus-fine-modemessen

Jeg håber, at jeg givet dig et lille indtryk af, hvor vi er på vej hen modemæssigt. Alt er tilladt, så hvis du føler dig inspireret, så giv endelig gas med længere længder, smykker, fest og farver – og har du velour, leopard og kraftige (og behagelige) sko i gemmerne, så hold godt fast i det!

Kærlig hilsen Jeanette

Så kom der farver på væggene!

farver-paa-vaeggene

I dag har jeg haft godt gang i malerpenslen og har givet to af væggene i vores stuer farver – og jeg er så glad for resultatet!

Vi har to sammenhængende stuer, som igen går videre ud til køkkenet, hvor der også er en lille stue og min arbejdsplads, hvor jeg sidder og skriver lige nu :-). Som du kan se på det øverste billede, er der en lys grå farve i nogle felter i køkkenafdelingen. Helt nede i den anden ende – som du ikke kan se på billederne – på bagvæggen i den bagerste stue er der malet i en mørk grå, og det er dén, jeg har ført videre ind i den næste stue, så de to rum bliver “indrammet” af den samme farve.
Samtidig synes jeg, den spiller fint op mod den lyse grå længere ude.

malet-vaeg

Imellem de to stuer er der en åbning med godt en meter væg i hver side. Den har jeg malet i den smukkeste rosa farve. Så nu spiller farverne sammen derudad gennem rummene, og rosa og grå klæder jo bare hinanden rigtigt godt. På billederne herunder kan du se den rosa farve, og samtidig se “før-billeder” af den nu grå væg bagved – nu synes jeg, det ser meget tamt og ferskt ud med den hvide væg.

rosa-vaeg

Den lille rosa stump væg i hver side af den bagerste stue er med til at skabe karakter og atmosfære i rummet og så binder den indretningen med vores lyserøde sofa mere sammen (læs om sofaen her).

malede-vaegge
Sådan ser det ud nu i aften, hvor jeg virkelig nyder den varme og hyggelige effekt af farverne!

graa-maling-vaegge

rosa-maling-vaeg
Jeg håber, du synes om resultatet af mine anstrengelser (og adskillige rosa farveprøver).

Her er lidt info, hvis du skulle være blevet inspireret:
Den lækre pudderrosa farve er fra Flugger og hedder Early Magnolia.
Jeg har malet den i en kompositionsmaling, som gør overfladen ekstra mat og silkeagtig (men også lidt sart, så vælg den ikke til fx en entre).

Den mørke grå er fra Becker og har nr. 4502.

Følg med på Voksenlivsstil!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Kærlig hilsen Jeanette

 

De nye modetrends

Naja-lauf-vinter-2016

I sidste uge var der modemesse, og jeg var forbi og se lidt på de nye trends, som kommer til efterår og vinter. Så kan du allerede i hovedtræk se, hvad vej stilen går, og hvad du kan gå efter og holde godt fast på i din garderobe.

Fra den dygtige danske designer Naja Lauf har jeg fået lov at vise det øverste lookbook billede for A/W 2016, som jeg synes viser nogle af de stærkeste tendenser på fineste vis. Mønstrede prints og løstsiddende kjoler og toppe er nemlig noget, vi kommer til at se rigtigt meget af. Så kan de altid styles med et bælte som her.
Cowboystøvler og det lyse læder understreger looket, som helt klart har tråde tilbage til 80’erne.

rabens-saloner-taske
Mange styles kommer også højere op i halsen, og der er blondebesætninger lidt a la Det lille Hus på Prærien. Når det kommer til Naja Lauf, og hendes andet og mere modeprægede mærke N.1, er der altid tale om lækre stofkvaliteter og små fine detaljer som stofovertrukne knapper.

Her er samme stof som kjolen i en skjorte, som igen viser stilen med højde i halsen og detaljer foran.

naja-lauf-skjorte

Vi kommer også til at se flere sløjfer i halsen som her på denne skjorte fra Moliin, som jeg også er ret vild med. moliin-skjorte-sloejfe

Det hele har et meget casual og ind imellem hippieagtigt look, som de flagrende kjoler og tunikaer  – her fra Moliin og Rabens Saloner.

Moliin-kjole-moenster

moliin-tunika

 

rabens-saloner-vinter-2016
I starten gik jeg rundt på messen og var lidt skeptisk på det hele, men langsomt voksede stilen hos mig, da jeg kunne se det mere sammenhængende look for mig. Nu kan jeg næsten ikke vente med at iføre mig et par korte cowboysstøvler og en blomsteret kjole! Eller en nederdel med vidde i den lange længde, der går ned under knæet med et skjorte med bindebånd. 

Her et par korte cowboystøvler fra Rabens Saloner i blå. De fås allerede nu i sort, og jeg er stærkt fristet!

rabens-saloner-cowboystøvler

Selvom vi slet ikke taler modefarver længere, som i gamle dage – og heldigvis for det – så var der alligevel nogle farver, som dominerede kraftigt.

Blå er uden tvivl det nye sort! Farven var alle steder og dominerede basistøjet.
Grøn i forskellige douce nuancer er også dominerede.

groen-vintermode-2016
Rustrød i alle nuancer bliver kæmpestort! Fra den helt lyse og nærmest udvandede nuance, over en brændt orange til helt mørk.

Frakken her fra Baum und Pferdgarten er et godt eksempel på både farven, men også på de mange lange frakker, vi kommer til at se. Der kommer også masser af strik, det er jo efterår og vintertøj, og også mange lange og vamsede trøjer og strikjakker som nederst fra Graumann.

baum-pferdgarten-frakke-rust

 

graumann-strik
Der er jo altid mange andre detaljer, der var fx også en del pels og korte skindjakker i bikerstil, og heldigvis er mode i dag jo meget individuel, men jeg håber, at du her har fået lidt inspiration til dit kommende look.

Af med de trætte spidser

I dag har jeg været en tur hos min søde frisør Betina hos Bomholt Intercoiffure i København. Jeg har holdt mig til samme salon i 15 år – utroligt som tiden går – og det er altid en fornøjelse at komme ind i Grønnegade til Line Bomholt og de andre, hvor stemningen er hyggelig og rar. Efter at have holdt ved i så lang tid, kan jeg vist godt stå inde for en anbefaling. Sidst, jeg var derinde mødte jeg i øvrigt de to festlige kvinder (og eksperter i skønhedsprodukter) fra Pudderdåserne, så der sad bloggere på række derinde 🙂

hår-blog-bomholt

Hos Bomholt er de, efter min mening, verdensmestre i farver og striber. Mit hår får altid 2-3 forskellige farver tynde striber, og vi vurderer sammen fra gang til gang, om det er den lyse, den hvide, den sandfarvede, karamel eller den mørke, der skal med med. Resultatet er naturlige striber, som jeg ofte får ros for, der ikke efterlader en grim udgroning.

Jeg går til frisør hver 8-9 uge, men jeg bliver ikke klippet hver gang. En fuld stribe får jeg 1-2 gange om året, og resten er små eller store reparationer.

Når jeg nærmer mig tiden til at blive klippet, får jeg nærmest spat af det, og tænker hver gang på, om det burde være en kortere “pæn” frisure (ofte “kommer jeg også til” at klippe i det selv). Men reelt er det bare nogle få klip i forhåret, der skal til, en opfriskning af farven – eller et par centimeter af længen. Så er looket frisk og lækkert igen.

Denne gang var der tale om det, som Betina kalder nogle trætte spidser – ja, jeg var i alt fald også træt af dem, men se bare, hvad det par centimeter kan gøre (og nå ja, en proff føntørring og et glattejern).

hår-bloghår-blog-bomholt

Endelig nogle lækre hårelastikker!

Jeg er virkelig begejstret for de fine hårelastikker fra Madame Pom Pom. De fås i forskellige lækre farver, med og uden mønstre, i velour og glitter. Det allerbedste er, at de er så skånsomme for håret, men stadig holder det godt fast. Og så er de fine både i farver og materialer og ikke mindst med den lille knude.

Madame Pom Pom elastikker-blog
Jeg har valgt disse fine farver. Indtil de har været i håret og dermed er blevet udvidet lidt, kan de også bruges på håndleddet. 79 kr. for 4 stk.
Bliver de nussede, eller våde efter sport, kan de let skylles under hanen og er derefter så gode igen som nye.

Madame Pom Pom elastikker

Trends i boligindretningen

I denne uge var der Design Trade messe i Bella Center, og jeg var der for at se på varer til min webshop og selvfølgelig for at se på de aktuelle boligtendenser for 2014/15.

Helt overordnet er temaerne natur, ægthed og enkelthed. Materialerne er præget af træ, keramik, sten og lækre tekstiler. Og materialerne skal ikke forestille sig at være noget, de ikke er. Vi er tilbage til det ægte.
Der er som altid referencer til tøjmoden, hvor countrystilen og de lækre materialer også er i højsædet. I boligen ser vi, som i moden, stadig skind og pels, men også rigtigt mange lækre tekstilkvaliteter herunder masser af plaider i både strik og uld. De varme metaller, som kobber og messing, kommer vi bestemt heller ikke udenom.

Her Nordstjerne, som rammer plet med deres enkle, lækre ting i træ og marmor.

Nordstjerne

Farvemæssigt er vi generelt i den afdæmpede skala, og der var i stort set alle kollektioner et strejf af lyserød. Her fra Louise Roe, som bl.a. har skønne lyserøde håndklæder og nedenunder keramikeren Anne Black, som også har nye vaser i bl.a. lyserød.

Louise Roe_lyserød

 

Anne Black_vaser

 

Det sidste, jeg vil fremhæve, er det grafiske tryk, som er overalt. Ny på markedet er fx I love my type, som arbejder med positive budskaber i et rigtigt lækkert design.

i love my type

 

Annnonce 3_blog

 

 

Guide – de vigtigste modetendenser 2014-15

Modeugen og præsentationen af kollektionerne for forår/sommer 2015 er netop overstået. Samtidig er alt det nye efter/vintertøj 2014 på vej ud i butikkerne.
Her får du mit bud på de vigtigste tendenser, og hvad du bør gå efter her i efteråret – og hvad der holder til næste år.

Helt overordnet er nøgleordene NATUR og DET SMAGFULDE LOOK, med fokus på enkelheden og materialerne. Med natur mener jeg, at countrystilen er tilbage med de naturlige materialer som skind og pels (fake eller ægte), strik, plaidtern og det enkle, bløde og afdæmpede look, som ikke må være for stift.
Se bare coverbilledet fra Heartmades nye kollektion:

cover-image_heartmade 2014

FARVEMÆSSIGT er der flere flotte støvede farver på tapetet, men  sort, grå nuancer og blåt holder 100% både til vinter og igen til næste forår. I 2015 kommer blå i alle nuancer for alvor til at dominere.

STRIK er måske sæsonens allerstørste trend, bl.a. med den store cardigan, som er tilbage både med og uden bælte (glem alt om den lille cardigan i denne sæson). Generelt skal du gå efter det lækre strik og også gerne med langhåret luv.  Den store strik er flot ude over et par smalle bukser eller en nederdel.
Her en lang cardigan fra Graumanns nye kollektion:

Graumann cardigan

FRAKKER, herunder de klassiske uld – og camelfrakker, men også ternede frakker og lange frakker kommer vi til at se meget. Igen er det enkeltheden og det bløde/vamsede, der er i højsædet.

Her fra hhv. det italienske mærke MSGM fra Youheshe.com og fra Moliin Copenhagen.

uldfrakke_2014Moliin ternet frakke

SKIND er generelt en kæmpe trend i dette efterår/vinter. Leggings holder stadig, men  bukserne må meget gerne må være posede foran eller i joggingfacon som her fra Pernille Utzon:

Jogging skind- Utzon

PRINT kommer vi stadig ikke udenom. Leopardprint går igen, men nu i kombinationen blå/sortBlomsterprintet er heller ikke overstået, men det helt store bliver TERN, som jo allerede lå og lurede sidste år. Det er ofte sådan, at en trend starter i det små den ene sæson og derefter boomer den næste. Hvis du ikke lige har mod på at springe ud i ternede jakker eller bukser, så læg ud med en lækker skjorte. Skjorter er i sig selv en stor trend i efteråret.
Her en lækker ternet skjorte i countrystil fra Moliin Copenhagen:

ternet skorte-moliin

A-FACONEN er for alvor ved at slå igennem især i kjoler og nederdele. Længdemæssigt er alt tilladt, men især de korte længder holder.
Jeg er glad for, at mit forårskøb fra No. 21 stadig holder – det betaler sig at være lidt foran en gang imellem. Fås hos Youheshe.com:
No 21 a-facon

PELS, både ægte og fake, er meget stort i moden og ses alle steder, nu også som besætninger på både tøj og tilbehør.
Igen hos Heartmade har jeg fundet et super godt eksempel på både pels, tern og a-faconen:

Heartmade_efterår 2014

 

FORÅR/SOMMER 2015 vil, som man altid ser, have flere elementer fra sæsonen før, der går igen. Til gengæld må man sige, at neon-pangfarverne vil være helt døde.
Nøgleordet bliver igen enkelthed, og farveskalaen bliver afdæmpet med blå som den helt store farve. Skind kommer til at gå igen (også i lysere farver).
FRYNSER kommer vi til at se på ALT næste forår, hvor tøjet bliver kantet af med frynser på alle mulige måder. Derudover kommer vi til at se PATCH, dvs. materialemix, hvor forskellige stoffer og stofkvaliteter, blonder, skind og pels bliver samt sammen på de enkelte stykker tøj.

Og et allersidste lille tip. Hvis du (hvad enten du er mand eller kvinde) skal være helt fremme i sandalerne –  nu og mon ikke den holder til foråret – så skal det være i et par  Birkenstock med to remme i læder (gerne mørke, sorte eller blå) – og du må meget gerne have strømper i!

Birkenstock

Så skal der styles og nips’es – det personlige udtryk

Vi er ved at være nået til det sjove i indflytningen i vores nye hjem. Nu skal det personlige præg sættes med indretning og nips. De ting, vi hver især vælger blandt millioner af ting og sager, og den måde, vi netop vælger at sætte dem sammen på, er med til at gøre hvert hjem unikt og personligt.

For mit vedkommende handler det bl.a. om at skabe harmoni og kontraster. Mellem nyt og gammelt, moderne og klassisk, mellem høje og lave ting og mellem forskellige materialer. Samtidig skal der være en rød tråd mellem tingene fx i farveholdning og gennem en sammenhæng mellem tingene. Dybest set kan man dekorere med nærmest hvad som helst – loppefund, arvestykker, fine sten – hvis man har evnen til at sætte det fint sammen.

Jeg skifter lidt ud i nipset en gang imellem. Noget gemmer jeg væk i en periode, og så tilfører jeg lidt aktuelle ting for at opdatere hjemmet. Der skal ikke ret meget nyt til for at give indtryk af et moderne hjem, hvor man følger med tiden.

 

Indretning_nips3

Med et bord foran en vindueskarm får man mulighed for at indrette i flere niveauer, hvilket kan gøre det super nemt. Her er der tydeligvis valgt en farveholdning i sort og hvid tilsat moderne messing. Der er mange forskellige materialer i spil her – glasvasen bryder og gør indtrykket lettere, mens den klassiske Mogens Lassen Kubusstage og det meget trendy marmorskrin givet stringens. De små gevirer og ikke mindst bøgerne giver liv og varme til indretningen.

 

Indretning_nips_4

I dette vindue har jeg holdt en meget hvid og let dekoration. Med den bliver brudt af den lille mørke figur og af ledningen på lampen. Billeder tilfører et varmt og personligt element.

 

indretning_nips_2

Her er et udsnit af et gammelt vitrineskab. I stedet for at lave en massiv indretning af glas, har jeg puttet porcelæn ind imellem. Et andet sted står en mørk træfigur og giver farve og kontrast – og igen spiller bøgerne en fin rolle i indretningen.

 

indretning af reol_efter

Indretning af en reol er et kapitel for sig. I en reol som denne, der fylder en hel væg, skal bøgerne ikke bare væltes ind. På den anden side er jeg slet ikke til at sortere bøgerne i farver – jeg vil gerne kunne finde og bruge bøgerne. I stedet forsøger jeg at gøre det pænt ved at have luft imellem bøgerne og skabe harmoniske “huller”. Og så er de sat op i størrelseorden i de enkelte rum. Jeg veksler imellem at lade bøgerne går fra højre eller venstre og lade dem stå eller ligge og ind imellem bryder jeg indretningen med lidt nips.

Forårsfarvepust

Foråret er over os, og man får bare lyst til lidt flere farver. Man behøver bestemt ikke iklæde hverken sig selv eller boligen kulør fra top til tå – en lille farveklat kan gøre en enorm forskel og skabe  friskhed. Og lige nu kommer vi ikke udenom de fine rosa nuancer.

Rosa bælte med nitter – 599 kr. hos Agerfeld.dk.

Depeche bælte_pink

Perfekt rosa neglelak fra FNUG – set hos Abelone-holte.dk til 125 kr.

fnug-neglelak_fashion insider

By Nord strikpude og Northern Light i rosa. Hhv. 649 kr. og 299 kr. hos BestofNordic.dk.

Strikket pude_by nord_rosa

Northern Light_Rosa

Boss trenchcoat rosaFantastisk rosa trenchcoat fra Boss til 3.300 kr. hos Frk.Himmelblaa.dk.

Og sidst men ikke mindst er vi i den mere ferkenfarvede – og mindst lige så fine – afdeling med DAGNY tørklædet i en skøn blød kvalitet til 599 kr. hos BestofNordic.dk.

Tørklæde_Pastel_Dagny

Klassiske hits til vintergarderoben

Inden længe er det for koldt til t-shirts, og jeg har fået en idé om, at det er på tide igen at få fingre i en klassisk højhalset sort sweater. Det er et sikkert hit, ser altid flot og stiligt ud og kan bruges til alt fra stramme jeans til nederdel. Jeg er faldet over denne model fra Baum und Pferdgarten, som både er klassisk og samtidig lidt rå og uhøjtidelig med detaljer på ærmerne. Det vil være en investering, der holder flere år. 1.399 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits4

Derudover må der gerne komme lidt mere farve på i år. Den blå talte jeg allerede begejstret om sidste vinter (Tænk blåt), og farven er nu for alvor slået igennem i alle mulige smukke nuancer. Og sæt gerne blåt sammen med sort, som denne smukke nederdel fra Aiayu med dyreprint.
1.375 kr. hos HennyAndMy.dk

klassiske hits3

Også grå tegner til at blive en meget dominerende farve, og den er også altid flot og eksklusiv, både sammen med blåt og sort. Hvad med fx en grå taske?
3.000 kr. hos DecadentCopenhagen.dk

klassiske hits

Farve er der også på disse jeans, som også er fra Baum und Pferdgarten i en model, som jeg genkender fra i sommer og derfor ved sidder fantastisk godt.  De fås forøvrigt også i sort, hvis du vil køre den helt klassiske sorte stil igennem. 999 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits2

Top dit look med en fin guldhalskæde – fx denne i guldbelagt sterlingsølv fra danske Maria Black, som jeg er helt vild med. Prisen er hhv. 1.100 og 1.300 kr. for hhv. den korte og den lange hos Maria-Black.com 

klassiske hits5

Perfekte negle i 14 dage

Jeg fik lakeret mine negle med Shellac lige før jul. Nu skulle det langt om længe prøves, og perfekte røde negle gennem jul og nytår lød næsten for godt til at være sandt.  Hvis de kunne holde til al julens madlavning, var det det hele værd.

Shellac_hylle
I dag er de stadig helt perfekte, uden en skramme og med fin glans.

Shellac laves kun professsionelt, til ca. 300 kr. Lakken, som fås i mange farver eller som fransk manicure, påføres som almindelig lak og hærdes derefter øjeblikkeligt i UV lys og holder i min. 14 dage.
Det kræver lidt ekstra at få lakken af, enten på klinikken eller hjemme med neglene pakket ind i vat med acetone og herefter staniol i ca. 10 minutter, hvorefter lakken skubbes af. Det har jeg stadig til gode at prøve, men selvfølgelig må man være indstillet på, at det kræver lidt ekstra arbejde, og måske også lidt slid på neglene.

Shellac er helt klart en ting, som jeg fremover vil bruge i forbindelse med ferier eller fester.