Tag Archive for: fødselsdag


Så blev det igen den tid på året! Jeg synes eller lige, jeg blev halvrund, men fra i dag hedder det 56 år!
Ikke ung, bestemt ikke, ikke gammel, ældre – ja, jeg er i alt fald ældre end i går. Nå ja, jeg er vel midaldrende og har været det længere, end jeg lige har set i øjnene.


56 år! Tillykke til mig.
Jeg er ikke ung, det behøver vi vist ikke diskutere, og heldigvis for det. Been-there, done-that.
Heller ikke gammel, hvad f….. er det egentlig også for et ord at bruge. Som en gammel ost eller et eller andet udtjent inventar. En rusten bil. Moden, ok det kan en ost jo også være, men den er mere spiselig – faktisk delikat. Som en saftspændt solmoden frugt, lige til at nyde synet og smagen af.

Yes, jeg foretrækker moden. Og så kan jeg jo passende rådne en dag, når det bliver alt for meget. Forhåbentlig først om mange, mange år. Det er meget bedre end gammel – udtjent, uddateret. Ok, måske, når jeg er 90, så vil jeg overveje det.

Lige nu er jeg så i kategorien midaldrende. Og det har jeg åbenbart, jf. Den danske Ordbog, været i en rum tid. Faktisk i 11 år, uden at jeg har tænkt videre over det. Og nu er der kun 4 år tilbage, før jeg officielt bliver…..moden. Ingen grund til en blød landing med en in between og intetsigende betegnelse som ældre. Jeg vil være moden med al den livskvalitet, som forskningen viser, der følger med.

Livet i 50’erne

50’erne har allerede budt på en del for mig. En nem overgangsalder – og bedst, som jeg skulle nyde livet uden smerter og PMS, så gik der lige 1½ år, så var der jo bingo i mammografiscreeningen. Sikke en rystetur!

Nu er der gået tre år, og skrækken har lagt sig. Jeg har for alvor forstået, at livet ikke varer evigt – heller ikke for mig. Jeg bevæger mig stille og roligt helt ud på den anden side, og om alt går vel, er jeg i en helt normal risiko, som alle andre kvinder, om 2 år.
Så her er et område, hvor jeg er ret glad for, at tiden går stærkt!

På den anden side, er jeg ret sikker på, at forløbet fik skubbet mig i gang med min nye uddannelse til psykoterapeut.
Og er der noget, man kan glæde sig over i 50’erne, så er det iflg. videnskaben bedre kognitive evner, bedre lederevner og generelt bedre vitalitet, når det kommer til at udføre opgaver med lidenskab og vigør.
Jeg føler mig også som en langt mere motiveret og bedre studerende end første gang!

Jeg er nu på andet år og godt på vej til at få gestaltterapien ind under huden som livsstil og væren-i-verden. Det er både hårdt arbejde, men baner også vejen for en lettere og gladere gang på jord.

Og jeg er fuld af lyst og forventninger til at bruge det professionelt om et par år. Fordi det giver mening.

Fra at-have-liv til at-være-liv

At være midt i livet kan betyde, at man går fra et at-have-liv til et at-være-liv.
Stræben efter succes, status og materiel velstand afløses af ønsket om væren, og glæden ved det meningsfulde, givende og skabende.

Det er ikke fordi, jeg fornægter livets goder og lækre oplevelser, og jeg synes fx stadig hudpleje er sjovt – også at dele her på Qland.
Men jeg føler selv, at alderen har åbnet mine øjne for et at-være-liv. Dels bare at nyde det noget mere, og kræve mindre af mig selv, dels også at søge det meningsfulde. Jeg vil have meningsfulde relationer, hvor man kan være i ordentlig kontakt og også kan finde ud af at dele det, der er vigtigt. Og jeg vil skabe kompetencer hos mig selv, så jeg kan lave noget givende og meningsfuldt som psykoterapeut resten af livet.

En af mine rigtigt gode, og kloge, veninder, som er i 70’erne, udtrykker det sådan, at hun nu føler at være gået fra et at-blive-liv til et at-være-liv.
Fra at skulle blive til noget, hele tiden være på vej, til at kunne VÆRE. Til at nyde, det der er, og til at være taknemmelig og tilstede, der, hvor hun er. Det er meget inspirerende.
Har man den evne, og lægger dertil den med alderen generelt stigende livskvalitet og glæde, større empati, selvaccept, psykiske styrke og evne til kompromiser, så er der masser af muligt godt at se frem til.

Vi ved aldrig, hvad der sker, men jeg går nu med forventning og nysgerrighed ind i de sidste fire år som officielt midaldrende.


På torsdag er det min fødselsdag. 55 år bliver jeg! Her får du mine tanker om bevidstheden om døden, om eksistentiel opvågning, om Awareness – og om at værdsætte nuet mere end nogensinde.

 

Det kan opleves som en milepæl, når man fylder halvrundt – så tipper man over i retning mod det næste årti. Jeg kan begynde at ane det store runde 60 i horisonten. For mig giver det bare endnu mere opmærksomhed på at nyde og værdsætte livet lige her, hvor jeg er.

 

Der er så mange sorger, vi kan falde i, at tage på forskud, – og så megen fortrydelse og ærgrelser over det, der ikke var, som vi kunne have ønsket os det i fortiden. Men, hvorfor lade fortrydelsen over “det ulevede liv” eller frygt for det, der måske/måske ikke, vil komme en dag, skygge for livet lige nu og her?

 

Halvtredserne har indtil nu budt på overgangsalder og ikke mindst et sygdomsforløb for mig, men har også bragt mig til et sted, hvor jeg har det rigtigt godt, er meget bevidst, og hvor jeg er i gang med en ny uddannelse. Et sted, hvor jeg med bevidstheden om døden, sætter endnu mere pris på livet og har fokus på, at det skal give mening for mig.

Eksistentiel opvågning

Det kan lyde meget tungt og trist og sørgelig at tale om død og forfald, men undgåelsen af emnet er faktisk meget værre. For mig giver det tværtimod stor mening at finde inspiration i bl.a. stoicismen og bruge den daglige bevidsthed om døden til at udvikle en taknemmelighed over livet. Det er også eet af rådene i Svend Brinkmanns bøger, inspireret af de gamle græske stoikere, som du også kan læse om i Niels Overgaards fantastiske bog, Det hele handler ikke om dig.

Men er det ikke trist at tænke på døden? Nej, tværtimod. Bevidstheden om, at man ikke er usårlig eller mirakuløst vil leve evigt eller reddes af større magter, giver en større værdsættelse af livet og en motivation til at fylde det op med det, der giver mening.

I øjeblikket er jeg meget optaget af at læse den amerikanske psykiater og psykoterateut Erving D. Yalom, der har fokus på fire eksistentielle grundvilkår: At livet i sig selv er meningsløst, at mennesket er er frit væsen (det eneste, vi har ikke frihed til er ikke at vælge!), at vi skal dø – og at vi er alene på afgørende tidspunkter i livet.
Hvis vi ikke er i stand til at konfrontere os selv med disse livsvilkår, kan det skabe grobund for overdreven angst.

Og jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, anfører Irving Yalom, som også beskriver, hvordan visse begivenheder i livet kan føre til en eksistentiel opvågning. Det kan fx være en rund fødselsdag, sygdom eller tab, der pludseligt får os til at indse, at livet heller ikke for os er evigt.

Jeg kan genkende det fra mit eget sygdomsforløb. Selvom jeg ikke var i livsfare, så nåede jeg i den grad at mærke angsten.
Efterfølgende er jeg startet på min drømmeuddannelse til psykoterapeut! Jeg er meget mere tilstede i nuet og glædes oftere over livet. Jeg er mere bevidst om mig selv, og hvad jeg vil og ikke vil.

JA, vi bliver ældre, vi forfalder og dør en dag – og med den bevidsthed, så er det lettere at nyde og være taknemmelige for, at vi er her.

Awareness

At være startet på uddannelsen til psykoterapeut (gestaltterapeut) er en kæmpe gave, jeg har givet mig selv. Jeg vil være færdig, når jeg er 58 og jeg vil dermed have givet mig selv nogle kompetencer, som jeg kan bruge – og forhåbentlig glæde andre med – så længe jeg lever og min hjerne ellers fungerer.
Jeg får udfordret mit intellekt og har skabt et meningsfyldt indhold i mit liv.

De første to år er koncentreret om min egen udvikling, og det har allerede nu flyttet mig og gjort mig både stærkere og gladere. Det foregår igennem et kompleks af oplevelsesorienteret læring, gruppearbejde, individuel terapi, teori og læsning.

Helt basalt vil jeg i dag give det videre til dig her på bloggen at forsøge at arbejde med din egen bevidsthed (awareness):

Hvad du føler, hvad du tænker og hvad du mærker i din krop lige nu?

Vend ind i det ind imellem, som du føler for det. Efterhånden vil du mærke, at du er i stand til at være bedre i kontakt med dig selv – og dine omgivelser.

Farvel til to do listerne

Det lyder utroligt banalt, men kan være sværere, end man tror. For mig har det fx været en udfordring at mærke rigtigt, hvad jeg selv føler. Hvornår jeg er sur, vred, glad, bange, ked af det osv. Og hvad jeg dermed egentlig har brug for og har lyst til.

Gennem opmærksomhed på mig selv på alle tre niveauer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) er jeg ved at komme godt efter det. En dag var jeg fx holdt op med at bruge mine evindelige to do lister. Jeg har lært at stole på mig selv – jeg skal nok få gjort det, der skal gøres! Og jeg mærker nu, hvordan jeg kan leve og gøre tingene mere lystbetonet og tilfredsstillende, mere bevidst uden den indre slavepisker.

Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, alt det her. Måske giver det dig ligefrem appetit på mere.
Om et par år vil jeg kunne tilbyde individuel rådgivning og terapi, og det ser jeg frem til. Og indtil da, så nyder jeg processen og min tid nu og her – og endnu et dejligt år i 50’erne.

Halvfjerdserfest

Der var ikke grænser for vores venners kreativitet og indsats til halvfjerdserfesten. Den gode stemning var i top, så snart folk trådte ind i gården.

Sidste lørdags gennemførte vi – med alle Corona-foranstaltninger – langt om længe Stens runde fødselsdagsfest med halvfjerdsertema. Vi havde valgt at holde fest hos Peter Lieps Hus i Dyrehaven, og vi kunne ikke have ønsket os bedre rammer. Hvis nogen tror, man ikke kan få en fantastisk fest inden for rammerne med mundbind, afstand og nedlukning kl. 22, så skal jeg hermed skrive under på, at det kan man godt!

 

Rocking Stones håndmalede bordkort på sten er en fin personlig gave til gæsterne

Som bordkort havde vi fået lavet håndmalede personlige sten til alle fra Nina Weber Andersen. Hun maler sten til alle formål og i alle slags smukke motiver og kan kontaktes via Instagram Rocking_stones  eller via Facebook.


Fest med Corona-foranstaltninger

Coronaen kaster igen sin skygge over os, og vi var til det sidste i tvivl, om vi skulle gennemføre festen. Om vi kunne gøre det som ansvarlige samfundsborgere og med samvittigheden i behold.  Vi drøftede det internt og med Peter Lieps Hus, som har styr på alle processerne, og vi valgte at kaste os ud i det ved at overholde alle retningslinjer med mundbind, håndsprit og afstand.

Tidspunktet for festen blev fremrykket til 15.30, og vi lukkede på slaget 22. Da var festen på sit højeste og det var noget af et antiklimaks, da DJ’en måtte sige tak for i aften midt i et diskobrag. Bagefter føltes konceptet slet ikke så dumt, og en fest bliver ikke dårligere af at slutte på toppen.

Udklædning til halvfjerdserfest

Her er bare nogle af gæsterne i deres kreative outfits. Der var både disco queens, hippier og demonstranter!

Desværre måtte vi undvære nogle af vores venner og familie, der måtte melde fra af forskellige grunde, som man kun kan have den dybeste respekt for i disse tider. Vi endte med at være 45 til en fuldstændig ubeskrivelig halvfjerdserfest, hvor vores gæster havde gjort så meget ud af deres udklædning og kom med højt humør og feststemning. Så kan man da ikke forlange mere ♥

Fest i Dyrehaven hos Peter Lieps Hus

Vi havde valgt at holde festen hos Peter Lieps Hus i Dyrehaven. Det er let at komme til og fra med bil og offentlig transport. Vi er vilde med deres festlokale “Pejsestuen”, hvor der er god plads og egen indgang, bar, garderobe og toiletter.
Planlægningsprocessen var nem og fleksibel, mad, vin og betjening kunne der heller ikke sættes en finger på.

Lokalet er flot i sig selv, og samtidig rustikt og må gerne bruges, så vi måtte pynte præcis, som vi ville. Tape og søm ingen hindring.
Glimmerforhæng, guirlander og balloner gjorde hurtigt deres til at skabe en feststemning.

Et glittergardin gør det godt til en disko eller halvfjerdserfest

Håndcreme og sprit er den nye bordpynt!

I disse tider er håndsprit blevet en nødvendighed, når vi er sammen, og jeg havde fundet en fin – og pæn – løsning til bordene i form af de små enkeltindpakkede 2 ml gel fra Raunsborg (jeg er også vild med dem til tasken). De dufter ovenikøbet ok. Fås hos Raunsborg lige nu til 200 kr. for 50 stk.

Bordpynt med håndsprit i fine små pakker fra Raunsborg og små håndcremer fra Le Couvent
Til damerne stod der en lille smuk og velduftende håndcreme fra Le Couvent – det kan man godt have ekstra brug for i disse tider, og jeg synes også, det kan være skønt med en lille gave til gæsterne ♥
Aqua Solis dufter i øvrigt fantastisk, skal jeg hilse at sige, og fås også som parfume!

Lille dekorativ håndcreme fra Le Couvent er en smuk gave til gæsterne.

Et vidunderligt minde trods Corona

På trods af Coronaen, på trods af mundbind og ekstra afstand – og på trods af, at der desværre var der ikke kunne være med 🙁  – så lykkedes det at få et brag af en fest. Med taler, musikalske indslag, fantastiske udklædninger og en ja-hat og en glæde fra alle over at feste i en unormal tid.

Udklædning til halvfjerdserfest

Kønt er det måske ikke, men jeg synes nu, de kunne noget, dé 70’ere! Hjertet, som jeg har om halsen er, ligesom armsmykket, min mors originale smykker, som jeg husker som barn! De sætter prikken over i’et.

Jeg er så glad for, at Sten blev fejret langt om længe. Runde fødselsdage er noget særligt, og han havde ventet et halvt år på at samle familie og venner. Der var noget virkelig uforløst, der lå og ventede, som nu er materialiseret i et fantastisk minde at se tilbage på.

Alle er raske efter festen! ♥


Den store fest er udskudt til september, og vi mødes med håndsprit og afstand – alligevel er det lykkedes Sten af have en fantastisk rund fødselsdag i dag. Med utroligt megen sød og kærlig opmærksomhed i form af hilsner, blomster, gaver – og enkelte venner, der har vovet at stikke hovedet ind for en kort bemærkning. Alle sammen for at være med til at give ham den bedste dag. En rund fødselsdag kommer ikke sådan lige tilbage, og det har været så dejligt at se, hvordan han har haft en magisk dag trods de underlige omstændigheder for tiden.

Døtre og svigersønner, barnebarn og min svigermor har været her i eftermiddag, og det har været en hyggelig dag – og fantastisk at ses, omend med afstand, når der nu er gået så lang tid, hvor vi ikke har kunnet samles.

Fødselsdagskage fra HART

De unge mennesker havde sørget for fødselsdagskagen. Måske kender du det hippe bageri Hart på Gl. Kongevej. Her huserer en af de dygtigste dessertkokke – ikke alene i Danmark, men også når man tæller resten af verden med. Milton Abel kom fra USA til Danmark (danske kvinder er bare for lækre!) og har været omkring bl.a. NOMA, før han har startet sit eget.

Han havde lavet denne her fantastisk smukke kage specielt til Sten. Med de mest luftige og lækre tykke lagkagebunde med hyldeblomst, med rabarbermamelade og pyntet med vanillecreme. På toppen rabarber farvet i rødbedesaft!
Han kan efter sigende opfylde de fleste ønsker og lave de vildeste figurer og kager, som kan bestilles hos Hart.

Gaven til manden, der har alt!

Det kan godt lyde forkert, men nogle gange føler man, at manden bare har alt, hvad han har brug for, og intet ønsker sig.
Så her skal du se, hvad jeg er kommet op med i gaven til manden til den runde dag. Og det er smarte, for jeg tager selv del i fornøjelserne 😉

Første oplevelsesgave er et lille sommerophold på Hotel Skansen nord for Helsingborg. Overnatning, middag og morgemad – og spa. De åbner helt nye spaafdeling 1. juli – bl.a. med roof top spa – så det skal vi over og opleve sammen med den guddommelige beliggenhed. Sverige kan altså noget med spahoteller!

Spaophold sydsverige
Min anden gave er også en oplevelse: en fødselsdagsmiddag på Vejrø Resort på den lille ø i det danske smålandsøhav.
Det bliver en oplevelse at se øen og naturen – og opleve gourmetrestauranten – og så viser jeg samtidig min velvilje i forhold til en lille sejlferie. Det er vist en gave i sig selv 😉

 

En gave mere, som Sten har fået, betyder, at vi også skal en tur til Stevns Klint til mere af Danmarks dejlige natur. Her har Sten fået et ophold på Rødvig Kro og Badehotel. Så gaver til manden, der har alt, kan altså absolut også være en fordel for konen ♥

60 – forstå det, hvem der kan!

Således rundede min mand de 60! Det er næsten ikke til at forstå det. Han er ved at anlægge sig langt hår, og holder sig – hvis jeg må sige det – utroligt godt. En aktiv mand, der ikke bare ligger på sofaen, men holder sig i gang. Så ham har jeg været heldig med 🙂

60 års fødselar

54 blev jeg i går – og Oscar, som har været med mig de sidste 10 år nåede lige at være med. Her er vi i 2012.

Jeg ville have skrevet om min fødselsdag i går. Om at blive 54 og om at nærmere sig den halvrunde og begynde at tilte mod de tres. Om den store rigdom, der ligger i relationer og venskaber, og hvor fantastiske priviligeret og taknemmelig, jeg føler mig.
Om, at jeg føler mig så glad og FRI ved tanken om sidste år ved denne tid, hvor det var sygdom og en lang række hospitalsbesøg, der prægede mit liv. Alt dette, der gør mig så glad, og som betyder alt for mig.

En uventet drejning

Men dagen i dag, dagen derpå, tog pludselig en anden og uventet drejning. At finde sig selv siddende med sit elskede kæledyr på skødet og se det gå bort fra verden, smerter dybt i hjertet. Det ved enhver, der har prøvet det.

Samtidig må jeg glædes over det dejlige liv, min blide og kærlige kat med den store personlighed har haft.
Han var ikke rask, havde skrantet et par uger, men leverede i morges den allersidste mus som en gave foran døren. Sidst på formiddagen var han ikke mere. Præcis, tror jeg, på det tidspunkt, det skulle være, hvor det ikke var for tidligt eller for sent. Men jeg havde slet ikke forventet det.

Livet er glæde og sorg

Fødselsdagen i går blev fejret så fint. Med afstand og som det nu kunne lade sig gøre i disse Coronatider. En Coronafødselsdag er slet ikke så tosset, kan jeg sige, med al den, tror jeg ekstra, betænksomhed, der strømmede mod mig i form af hilsner, telefonopkald, gaver og blomster.

Huset er nu prydet med de smukkeste buketter, og det er jeg særligt glad for i dag. De er pludseligt i dag blevet mindst lige så meget til ære og minde om vores smukke og milde medgørlige kat, Oscar.
Al min glæde fra i går er ikke glemt, men gemt lidt bag tårer. Faktisk føler jeg mig knust lige nu, men jeg har sådan lyst til at tage afsked med Oscar også her på bloggen. Han var ikke “bare” en kat, men en del af vores liv og vores hjem, og vi mangler ham.

Jeg var så priviligeret i går – midt i denne tid – hvor så utroligt meget varme og opmærksomhed strømmende mod mig på min fødselsdag. Mine forældre kom og var med til at fejre mig i haven, hvilket var et mirakel i sig selv, eftersom min mor for første gang var her efter sin blodprop og er i så fin bedring. Sten forkælede mig fra morgen til aften, søde veninder kiggede forbi, og der kom blomster fra andre. Og en fantastisk række af søde telefonopkald og beskeder.

Jeg føler mig så rig på det vigtigste i verden – mine relationer ♥

Livet består jo af godt og ondt, og i dag har været en heftig blanding af følelser her hos mig. Der kunne have været sket langt værre ting – det ved jeg – og jeg føler mig stadig meget taknemmelig over mit liv og alt det gode, jeg har. I dag var utrolig hård, at sidde med et lille væsen, som man elsker, i skødet, og se det dø. Men samtidig vide, at man har givet ham den fineste afsked og et fantastisk liv.

Det er præmissen, hvis man vil nyde at have kæledyr og kaste sin kærlighed på dem – og det er stadigvæk det hele værd ♥ Jeg er taknemmelig for de næsten 10 år, den smukke og utroligt blide kat var i vores liv – verdens sødeste kat kaldte dyrlægen ham, og det var han. Vores rejse stoppede i dag, men vi fik sagt det fineste farvel og set hinanden i øjnene og nusset, indtil han faldt i søvn.
Så langt mere humant og smukt end nogle mennesker må forlade denne verden.

Afsked med kat

Det gør så ondt at sige farvel til sit elskede kæledyr, som vi gjorde her i formiddag. De snehvide poter kunne han ikke holde rene længere, og det var tid. Ikke for sent og ikke for tidligt – så jeg kan med god samvittighed føle, at jeg har levet op til mine forpligtelser som dyreejer. Og kærlighed har han ikke manglet

 

 

Røde roser til bryllupsdag

I fredags rundede vi vores 11 års bryllupsdag, Stålbryllup, og vi har begge haft vendingen “11 år, Mulle – så ved man et og andet” i hovedet. Lidt ens bliver man jo hen ad vejen 🙂

Dengang var vi ved at regne væk den 23. august, men intet kunne naturligvis slå os ud. Det blev en fantastisk dag og fest.
I år har vi i den grad fået sol og sommer igen her i august. Danmark er bare ikke til at regne med, når det kommer til vejret. Men måske netop derfor bliver vi så ellevilde og glade, når vi får sådan en foræring, som det føles lige nu.
Lyset, varmen, leben på stranden, cykeltur, nederdel og sandaler – sikke en dejlig dag.

Måske er vi danskere så lykkelige, fordi vi ikke altid forventer det helt store. Lige nu føles sommervejret som en fantastisk gave!

 

Vi er heldige – og det skal fejres!

Måske er det lidt skørt at blive ved at holde på med blomster og middag og minder og nu 11 år gamle billeder. Men, hvis der ikke var noget at se tilbage på med glæde og fejre, så ville det jo også være trist, ikke?
Vi er enige om, at vi er heldige at have hinanden, og er taknemmelige for vores liv hver dag. Så her kommer vi igen – to flækkede træsko – anno 2008 ♥

Og lidt Mulle-højtidelige og forholdseksperter kan vi vel efterhånden kandidere til, nu hvor Kobberbrylluppet begynder at nærme sig. Efter 11 år er det indenfor rækkevidde, og vi er nu så småt begyndt at tale om den kommende fest, og jeg lægger diskret pres på venner og familie, fordi jeg faktisk også godt kunne tænke mig – hvis vi kunne være heldige – en old school æresport og hele svineriet.

Men vi har i første omgang en rund fødselar næste år, som vi skal fokusere på.

For mig er fester noget, der bæres videre i hjertet

Nogle foretrækker at rejse eller springe festliggørelsen af forskellige mærkedage over. Der er heldigvis frit slag, og enhver må jo gøre, som man har lyst.
For mig er de store fester en prioritering, som betyder utroligt meget. Det er jo ikke noget, der sker hver dag, og de timer, som det hele foregår i, forsvinder hurtigt. Men de bæres videre i hjertet.

Jeg kan stadig blive glad og rørt, og helt varm indeni, når jeg tænker på min egen 50års fødselsdag og alle mennesker, der var en del af den. Jeg ville ikke have byttet den med nogen rejse i verden. Men sådan er vi jo heldigvis alle forskellige.

Næste år er det Stens tur til at mærke magien, og jeg glæder mig sådan til, at han skal fejres. Og i 2021 vores Kobberbryllup. Det er vildt, som tiden er gået stærkt, siden vi mødte hinanden som “unge” mennesker på 41 og 47.

♥♥♥♥♥

Derudover har det været en uge med mange aktiviteter. Der er gang i “bloggerlivet” igen, og som du har kunnet læse, har jeg også været en tur i biografen – og har lave en lille anmeldelse –  og har i det hele taget været ret flittig her på bloggen.

Som jeg skriver igen og igen, så er energien kommet tilbage, og det er bare så fedt. Løbeture bliver det også til hver 2.-3. dag.
Det varer heller ikke længe, før jeg er nød til at dele noget om qi gong her på bloggen, som jeg er blevet helt afhængig af!

I torsdags var vi så heldige at være inviteret til pop-up middag af den ældste (bonus)datter og svigersøn med kokken Mikkel Karstad på Broens Gadekøkken på Christianshavn. Alene stemningen og gåturen gennem byen er en fornøjelse. Men den mad altså!!! Ren vegetarisk, moderne, ekstremt velsmagende og de lækreste råvarer. Jeg kan anbefale at holde øje med næste pop-up på Instagram her.

Mikkel Karstad pop-up

Mit gudbarn, som fyldte 10 på vores bryllupsdag, er nu en skøn ung dame på 21, som holdt fødselsdag i går.
Ja, de bliver voksne – og vi bliver….endnu mere voksne. Skal vi ikke bare sige, at når man er over 30, er vi alle lige gamle? 😉

Rigtig god ny solskinsuge ♥

Den mest perfekte fødselsdagsfest!

restaurant-maven-fest
I går dannede Restaurant Maven midt i København den perfekte – smukke, stilfulde og alligevel hjemlige – ramme for det, som gik hen og blev den mest fantastiske fødselsdag. Mad og vine var super lækre, stemningen og betjeningen helt i top. Jeg kan næsten ikke anbefale dem nok, hvis du skal bruge et selskabslokale i København til en særlig anledning. Der har været styr på alt, fra planlægningen, koordinering i forhold til indslag, musik og bordplan – til at få alt til at køre hele aftenen, uden at vi behøvede at bekymre os om noget.

IMG_1709

IMG_1718

IMG_1873
Jeg fik en fest, hvor jeg virkelig kunne mærke, hvor forgyldt jeg er med de mennesker, jeg har i mit liv, min familie og mine venner. Jeg var rørt fra start til slut og er stadig helt høj over den varme, der strømmede imod mig hele aftenen igennem. Det blev en fest, som jeg end ikke i min vildeste fantasi havde turde drømme om.

Og når jeg nu ser på billederne, er der bare smil, smil, smil over det hele!

IMG_1819 IMG_1880IMG_1797 IMG_1798IMG_1733

Min dejlige mand, Sten, var toastmaster og havde tilrettelagt en fantastisk aften for mig, og der blev sagt så mange dejlige ord til mig fra både ham, familie og gode venner og veninder. Der var musikalske indslag – og som den allerstørste surprise, havde han engageret selveste Bobo Moreno til at komme og synge for os! Han er en fantastisk sanger, og der var selvfølgelig valgt skønne og romantiske sange af nogle af mine yndlingskunstnere, som var lige efter mit hjerte, James Taylor, Al Green, Eric Clapton, Carole King, Ray Charles. Det var som det største kirsebær på toppen af en i forvejen fantastisk flødekage!

bobo-moreno

Tilbage er der bare at sige, at det slet ikke er så tosset at blive 50 – især ikke, når man har gode og hjertelige mennesker i sit liv ♥

IMG_1756