Tag Archive for: FWSS

Det fede tørklæde

Et lækkert tørklæder kan samle og fuldende dit look. Jeg foretrækker – som altid – det lidt mere enkle, men det skal selvfølgelig være lidt markant for at have den rette effekt. Dette fra FWSS (Fall Winter Spring Summer – genialt navn), er i en lækker kvalitet til en nogenlunde rimelig pris. Det er i 100% merceriseret uld, hvilket vil sige, at det er forædlet gennem en proces, hvor man strækker og imprægnerer stoffet, det bliver mere gennemsigtigt og mere glansfuldt, men samtidig stærkere.
Og så har det en god størrelse, så det er let at sætte og bære.

FWSS tørklæde

Jeg har købt dette  i Snake grey, som passer så fint til min sorte grundgarderobe, men det fås også i andre mønstre og farver som rød, blå og beige.
Fås hos bl.a. stoy-munkholm.com til 800 kr. Det kommer i øvrigt i en rigtig fin æske.