Tag Archive for: hårkur

Olaplex hårbehandling – sådan virker den!

Som jeg skrev i går, var det med stor spænding, at jeg tog ind til min frisør Bomholt og prøvede den nye hårbehandling Olaplex.
Jeg havde selv møjsommeligt vasket, føntørret og glattet håret hjemmefra, så før- og efterbillederne kunne blive så sammenlignelige og fair som muligt. Naturligvis er Line Bomholt en kende bedre end mig til at style, men alligevel – jeg synes, at billederne taler for sig selv. Jeg behøver vist heller ikke at sige, hvad der er før, og hvad der er efter behandlingen (du kan se flere billeder længere nede).

olaplex-foer-efter-billede-2

Det er med vilje, at jeg nu kalder Olaplex for en behandling i stedet for en kur. Den gør nemlig ikke håret blødt og glansfuldt – den er noget helt andet. Olaplex går ind og reparerer de svovl- og saltbindinger i hårstrået, der bliver ødelagt at varmebehandlinger og kemiske behandlinger som farvninger og blegninger. Min frisør er utrolig glad for det nye redskab, som de har fået, og ikke mindst fordi, det giver synlige og øjeblikkelige resultater. Det styrker spidserne og går ind og reparerer porøst hår, som knækker. Det kan også være en stor hjælp til de kvinder, som ellers har svært ved at få langt hår.
Mine spidser, som ellers var tørre og trænger til en klipning, er blevet mærkbart mere sunde og lækre. Nu kan det godt være, at jeg udskyder klipningen lidt.

Olaplex kan bruges som stand alone behandling, som jeg fik i går. Det får håret tilbage i en stærkere og sundere struktur. Først påføres Olaplex No. 1 i tørt hår og sidder i 10 minutter. Derefter påføres No. 2, som sidder i min. yderligere 10 min. Derefter vaskes håret og får pleje. Olaplex arbejder inde i hårstrået, så det skal have conditioner eller kur som normalt.

I forbindelse med kemiske behandlinger som fx farvninger, blandes No. 1 direkte i farven, hvor den sidder i ca. 30 minutter og genskaber de svovl- og saltbindinger i hårstråene, som ellers ødelægges af den kemiske behandling. Håret efterlades stærkere og smukkere, og desuden holder farven længere. Derefter påføres Olaplex no. 2, som skal virke i min. 10 min. og gerne længere, før den skylles ud.olaplex-haarkur

Efter behandlingen hos frisøren, fortsætter opbygningen derhjemme med Olaplex nr. 3 for at bevare hårets styrke og sundhed, og fordi salt- og svovlbindingerne i håret konstant nedbrydes, når vi varmestyler det. Det anbefales, at bruge Olaplex No. 3 én gang om ugen eller ved hver tredie hårvask. Ved meget medtages hår, kan den bruges oftere. Produktet fordeles i håndklædetørt hår, som redes igennem. Derefter sidder det i 10 minutter eller gerne længere. Til sidst vaskes og plejes håret som normalt.

Vil du bestille tid hos min fantastiske frisør Bomholt, Grønnegade 26 i København, kan du ringe til dem på telefon 33 32 54 55. Det er en hyggelig salon med søde og særdeles kompetente frisører, der giver sig tid dig, og hvor man altid føler sig meget velkommen og tilfreds med resultatet.
En Olaplex behandling hos Bomholt koster 250 kr. i forbindelse med klip eller farvning og 500 kr. som stand alone behandling. Olaplex No. 3 koster ca. 249 kr.

olaplex-foer-efter-billede-1
olaplex-foer-efter-billede

Olaplex indeholder et verdenspatenteret molekyle, der opbygger svovl- og saltbindinger i håret, som brydes ved varmebehandlinger og kemibehandlinger. Olaplex er fri for silikoner, Sulfater, Phtalater, DEA, Aldehydes og er ikke testet på dyr.

Følg med på Voksenlivsstil!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Kærlig hilsen Jeanette

Jeg skal prøve hårkuren alle taler om!

olaplex-haarkur

Jeg glæder mig vildt til jeg i eftermiddag, hvor skal jeg ind til min frisør Bomholt i København og prøve den nye hårkur Olaplex. Olaplex er hårkuren, alle taler om, og som efter sigende er helt revolutionerende i forhold til at trænge ind i håret og genopbygge det efter farvning og blegninger.

Line Bomholt har lovet at fortælle mig ALT om den, og hun har allerede udtrykt sin begejstring og fortalt, at de faktisk har fået et helt nyt redskab i salonen. Og jeg glæder mig meget til at fortælle videre her på bloggen om mine oplevelser med kuren senere i dag eller i morgen.

Kuren udføres i salonen, og man fortsætter derefter hjemme med Olaplex No. 3. Det helt store forskel skulle være, at systemet virkelig trænger ind og forbedrer håret og ikke bare giver en effekt på overfladen.

Rigtig god fredag – jeg glæder mig til at vender tilbage med meget mere.

Det skal du vide om kontaktallergi – Allergy Certified og Zenz

zenz-allergi-certificeret-shampooMåske lider du allerede, ligesom mindst 10% af befolkningen, af kontaktallergi overfor ét eller flere kemiske stoffer. Så ved du også, hvor besværligt det kan være at finde gode produkter, du kan tåle. For os, der er så heldige ikke at lide af allergi og eksem, er det vigtigt at vide hvordan vi undgår det!

Får du først en allergisk reaktion på et stof, glemmer kroppen det aldrig og slår ud, hver gang du kommer i kontakt med stoffet igen.

allergy-certified

AllergyCertified er en ny international mærkning, der som noget helt nyt skal hjælpe os forbrugere med at undgå kontaktallergi. De samarbejder med fx Svanemærket, som har nogle andre kriterier i deres mærkning, mens AllergyCertified 100% har fokus på allergi og kun godkender de produkter, der fuldstændigt er fri for stoffer, der kan udløse eksem og allergi.

Hvad er kontaktallergi? Kontaktallergi opstår, når allergener som metaller, fx nikkel og krom, konserveringsmidler, parfume- og farvestoffer trænger gennem vores hud og til sidst får immunforsvaret til at reagere og giver udslæt og kløe.

“Naturligt”, “mildt” og “økologisk” forhindrer ikke nødvendigvis allergi, så det er let at blive vildledt. Mange naturlige æteriske olier er fx stærkt allergifremkaldende, og vi bliver dagligt påvirket gennem alle de mange forskellige produkter, kosmetik og rengøringsmidler, vi kommer i kontakt med. Problemet opstår, når vi bruger mange forskellige ting og bliver påvirket lidt hele tiden, hvilket også kaldes cocktail-effekten.

Hvad kan du gøre for at undgå kontaktallergi?
Det er, som sagt, de mange små påvirkninger dagen lang, der er problemet. Derfor kan du med fordel sætte ind nogle oplagte steder:

Vælg en deodorant uden parfume.
Se dernæst på de cremer, som smøres ud over hele kroppen, og vælg en uden parfume og gerne Svane og/eller AllergyCertified mærket.
Køb dine solcremer hjemmefra, hvor du kan være sikker på kvalitet og indhold.
Hjemmetest på huden ved hårfarve skal 100% undgås. Farven kan i sin koncentrerede form direkte på huden fremkalde allergi efter 24-48 timer. Har kroppen først reageret, husker den stoffet.
Spray parfume på håret og tøjet fremfor direkte på huden.

Du kan også med fordel bruge gummihandsker, når du gør rent, og i det hele taget tænke over at vælge allergitestede produkter i størst muligt omfang.

Hvad med hårfarvning og hårprodukter?
En klar indikator for problemet med kontaktallergi, når det kommer til hårprodukter, er vores frisører. 40% af alle frisører sygemeldes med allergi og eksem og mange lider under daglige gener. En frisør arbejder i gennemsnit kun 8½ år – inkl. uddannelsen!!!
Vi kunder og forbrugere påvirkes selvfølgelig mere langsomt, men tænk alligevel lige over det. Måske bør vi for vores egen – og for vores frisørers – skyld overveje at vælge en grøn frisør og nogle allergivenlige produkter.

Har du allerede allergi, har du i al fald nu en unik mulighed for at få fat i verdens første AllergyCertified hårserie Zenz Pure.

pure-shampoo-zenz-allergi

Zenz frisørkæden var Danmarks første grønne frisører, og ejeren Anne-Sophie Villumsen er en pioner inden for miljø- og allergivenlige frisørsaloner.
Som ung frisør udviklede hun, efter 2 års arbejde med hårfarver, allergi og måtte derefter dagligt arbejde med en smertefuld eksem. Til sidst blev det for meget, og hun åbnede sin egen beskedne salon uden kemi i 1998 med en enkelt stol. Der viste sig hurtigt at være en stor efterspørgsel og salonen voksede, blev til flere, og i dag består Zenz af 6 saloner og 35 medarbejdere, der bl.a. har succes med at få andre sygemeldte frisører tilbage i jobbet. Hårfarverne i salonerne er uden kemi og traditionelle hårfarvestoffer, så alle kan tåle dem, og som de eneste har salonerne derfor heller ingen behov for udsugning.

I 2010 lancerede hun desuden en produktion af hårpleje og stylingprodukter, og siden også makeup, Zenz Organic, hvor alt er Svanemærket og uden SLS, sulfater, petrokemikalier, parabener eller andre potentielt skadelige stoffer.

Nu er Pure serien så kommet til, og den er både Svanemærket og AllergyCertified som den første hårserie nogensinde. Den indeholder ikke syntetisk eller æterisk parfume og er derfor velegnet til gravide, børn og duftallergikere. Du kan købe serien, som består af shampoo, conditioner, kur, stylingprodukter og olie her.

Jeg har selv haft lejlighed til at teste et par af de nye allergimærkede produkter:

Shampoo Pure no. 01, som er let og dejlig og vasker håret rigtigt fint. Det er også en rigtig god fornemmelse at vide, at der slet ikke er nogen skadelige stoffer i. Den fås til 186 kr. her.

Oil Treament Pure no. 97 er en lækker 100% ren og økologisk all round olie, som kan bruges til både hår, krop og ansigt, herunder til makeupfjerner. Jeg er vild med den som “natcreme”.
Den beskytter og nærer håret – men brug kun lidt ad gangen, da den giver meget fugt. Kan købes her til 299 kr.

zenz-pure-olie

De testede produkter er stillet til rådighed af Zenz.

Mythic Oil – ny yndlingshårserie

Jeg har et hår, der altid skriger på pleje. Selvom jeg bliver klippet regelmæssigt og kun få lagt få striber i, er det bare af en beskaffenhed, der fra naturen har en krøllet struktur med tendens til at tørre lidt ud. At dømme efter alle produkterne på markedet, er jeg vist ikke den eneste, der altid er på jagt efter et nyt fantastisk hårprodukt. Og når en hårmaske bliver tildelt årets Danish Beauty Award – og nu også ELLE’s internationale Award – så må den afprøves!

Mythic Oil

Som sagt, så gjort. Jeg har nu brugt L’Oreal Mythic Oil shampoo og hårkur gennem et par uger, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet! Det er helt fuldstændigt rigtigt, hvad ELLE skriver i deres begrundelse – håret bliver blødt uden, at det bliver tungt. Kuren indeholder en formel af argan, avocado, bomuldsfrø og vindruekerneolie, som får håret til at føles mere let og levende, samtidig med, at det bliver ekstremt blødt og let at rede ud.
I USA har Mythic Oil shampooen i øvrigt prisbelønnet for at være den mest fugtgivende.

Serien ryger også lidt ind på min personlige hitliste!

Vejl. pris er 199 kr. for kuren og 165 kr. for shampooen.

PS. Der findes også en hårolie i serie, og endda i den lidt billigere ende i forhold til Morrocanoil. Den indeholder nemlig ikke den dyre arganolie, men er baseret på andre olier. Den skulle derfor været meget let, men give et sundt og velplejet look. Den må komme an på en prøve, og jeg vender tilbage, når jeg har testet den.

Beauté Pacifique – også til blødt og lækkert hår

Det danske mærke Beauté Pacifique er især kendt for deres virkningsfulde dermatologisk udviklede hudplejeprodukter, men de har altså også nogle ret skønne, milde og super plejende hårprodukter.

ShampooShampoo’en til normalt/tørt hår er mild og velduftende. Der skal en lille mængde til, så den er drøj i brug (den skummer ikke så meget, men er alligevel meget effektiv). Den er meget mild mod hovedbunden og virker ikke udtørrende – heller ikke, hvis du vasker hår ofte eller har irriteret hovedbund. Håret bliver rent og blødt (shampoo’en har en lille balsameffekt).
Beskytter mod spaltning og bevarer hårets glans.

130 kr. for 200 ml. hos Signatura.dk

Balsam

Balsammen er meget effektiv og gør håret fantastisk blødt. Normalt må jeg bruge hårkur, hver gang, jeg vasker hår, fordi balsam/conditioner ikke giver nok til mit hår, men det behøver jeg ikke med denne her. Det hænger nok sammen, at den faktisk også samtidig er en kur, hvis man vælger at lade den sidde 10-15 minutter.
Det er desuden rigtigt lækkert, at den kan bruges i hovedbunden, uden at irritere huden eller tynge håret.

Beauté Pacifique balsammen er til alle hårtyper, men specielt udviklet til tørt hår og langt hår. Den gør håret blødt og let at rede ud, beskytter mod spaltning og giver glans.

140 kr. for 200 ml hos Signatura.dk

Bløde lokker med Redken

Jeg skrev for noget tid siden, at min all time favorite hårplejeserie, Redken Smooth Down, er kommet i en ny version – Redken Smooth Lock.  Jeg har nu prøvet den i et par måneder, og jeg er rigtig tilfreds. “Smooth Lock” navnet er ikke ved siden af, for håret bliver meget blødt uden at blive tynget.
Serien er (mærkeligt nok) blevet tilsat en ny og stærkere duft, som det tog mig lidt tid at vænne mig til, men håret er til gengæld ultra blødt og lækkert. Når jeg ikke styler det, men bare lader det lufttørre, er det mindre kruset og falder pænere end tidligere.

Redken Smooth Lock lover at være endnu mere dybdevirkende og udglattende, afværge krus og reducere stylingtiden, men samtidig virke lettere. Den er tilsat mandelolie og et nyudviklet Hot Fuse Complex, der giver varmeaktiveret udglatning af tørt og uregerligt hår. Jeg synes, det holder (dog ikke det med stylingtiden) – og trods duften overlever serien som min favorit. Heldigvis, for jeg ville nødigt undvære især kuren, som intet andet indtil videre har kunnet måles sig med til et langt hår med naturfald som mit. Til finere hår vil den desværre nok blive en anelse tung.

Kuren fås til 199 kr. hos hairoutlet.dk

Redken Smooth Lock

Mit-hårs-bedste-ven Version 2.0

Det fuldstændigt uundværlige favoritprodukt til mit lange og krøllede hår har igennem mange år været Redkens Smooth Down hårkur. Det er sket, at jeg er blevet fristet til at prøve andre hårserier og kure, men intet har kunnet måle sig med Smooth Down. Mit hår har en krøllet struktur, bliver relativt ofte føntørret og glattet, og har fra naturen en tendens til at tørre ud i spidserne, men Smooth Down har været en absolut life saver.

Nu er den så kommet i en ny version under navnet Redken Smooth Lock. Jeg har lige bestilt nye forsyninger af både kuren og shampooen, og jeg glæder mig til at prøve den nye udgave, som jeg må gå ud fra må endnu bedre. Den skulle være endnu mere dybdevirkende og udglattende, afværge krus og reducere stylingtiden, men samtidig virke lettere. Den er tilsat mandelolie og et nyudviklet Hot Fuse Complex, der giver varmeaktiveret udglatning af tørt og uregerligt hår. Kan også anvendes som leave-in.

Den nye version er stadig lige god og gør virkelig noget for håret. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var skruet lidt ned for duften – men blød og lækkert, det bliver håret!

Redken Smooth Lock

Kuren fås tilbud til 199 kr. (normalpris 325 kr.) på hairoutlet.dk

Bonusinfo fra frisøren: Brug ind imellem Morrocanoil under hårkuren for ekstra pleje og blødhed.