Tag Archive for: havehynder

Så blev terrassen i den grad opgraderet!

greengate-terrasse

Som jeg skrev forleden, havde jeg fået styr på terrassen – ud med gamle visne planter og desværre også stort set ALLE puder og hynder, som jeg havde været så genial at opbevare udendørs over vinteren under en presenning. Jeg kan ellers godt lide at gemme tingene og genbruge, men der er altså grænser for jordslåethed og ildelugt.

Jeg synes faktisk, det blev fint og hyggeligt med de forhåndenværende midler – som du kan se på billedet nedenunder og meget mere i indlægget her.

lounge-terrasse

Men nu har jeg altså fået opgraderet det hele med nye hynder, puder og tæpper. Og jeg synes selv, at det er så fint, at jeg slet ikke har kunnet stoppe med at tage billeder. Det er jo ikke hvert år, man får nye havehynder, selvom det nok var en ting, som man burde prioritere en lille smule højere, kan jeg se nu 🙂

Som du kan se, har vi en ret stort terrasse i helt husets bredde, som derfor er opdelt med spisemøbler og et par liggestole og et trallebænk i den ene side, og loungemøbler, som er spicet lidt op med en gammel træbænk i den anden side.
Jeg har derfor også haft mulighed for at vælge forskellige puder og hynder til hver side – så bliver det ikke for ens og “kedeligt”, og jeg får mulighed for at lege med lidt forskellige udtryk.

I den ene side er der skønne klassiske striber fra JUNA. Det er et 40 år gammelt dansk tekstilmærke, der virkelig formår at holde fast i deres klassiske stil og høje kvalitet og kombinere det med tidens trends. Jeg har netop skiftet det klassiske blåstribede ud med GRØNNE striber, som er – og ikke mindst bliver – en stor farve i boligindretningen. Og selvfølgelig skønt og roligt at se på til alle de grønne planter. Jeg er vild med den grønne farve!

Nu kan vi virkelig også sidde godt og blødt, og samtidig giver hynderne og puderne varme til det ellers lidt kolde møblement fra fransk Fermob.

juna-stribede-havehynder
Juna er virkelig værd at holde øje med, også når det kommer til indretningen indenfor – de har fx noget stribet sengetøj, som jeg er helt syg med, og jeg skal helt klart også prøve deres lagner. Du kan tjekke det hele ud på Juna.dk.

Jeg har i øvrigt fuldendt looket med et matchende tæppe! Altid rart at have til en kølig aften (eller til at ligge på i solen!) – og så binder det den ene af terrassen sammen, at det hele nu matcher. Tæppet ligger på 500 kr., hynder på 170 kr. og puder på 200 kr. Du kan også vælge serien i den klassiske blå eller i en afdæmpet og smuk grå. Du finder det hele her.

***
Og nu til den anden side af terrassen! 

Det er dejligt at få lov at lege med flere indretninger – og det hele skal jo altså heller ikke matche for meget – så her er det smukke og blide sandfarver med et touch af sart turkis fra Greengate og serien Vita sand.  Ligeledes et snart 25 år gammelt dansk designfirma, som er elsket over det meste af verden, og som virkelig formår at forny sig. En gang var det primært blomster og glade farver, og det kan de stadigvæk, men det er også meget andet end det!

greengate-boxhynder

Greengate er feminint og let, og jeg er vild med de blide afstemte farver og muligheden for at kombinere mønstrene, så det bliver mere spændende i udtrykket.

Udgangspunktet er de super lækre, store og tykke boxhynder. Dertil er der sat et quiltet tæppe i samme serie og små aflange puder (30 x 50 cm., som er super gode at sidde med i ryggen).
Nogle er puderne er fra samme serie, Vita sand, men jeg har valgt at bryde med nogle i et andet mønster i serien Elsa sand.
I ryggen på bænken hænger der et tæppe i samme mønster som hynderne for at skabe et varmere udtryk.

 

greengate-puder-have
For at bryde lidt mere – og fordi jeg bare ikke kan stå for de store groftvævede hvide puder med beige striber – har jeg valgt at mikse med et par af dem. De bryder både med størrelse og materialet, men matcher stadigvæk de andre ting.

greengate-havehynder

Den kvikke læser har nok også bemærket, at man med Greengate har muligheden for at fuldende looket med porcelæn, der matcher. En enkelt sød skål har sneget sig i samme mønster som nogle af de små puder – og hvem elsker ikke skåle!

greengate-puder-haven

Så blev der friskt og lækkert med tiltrængte nye puder og hynder hos mig. Jeg håber, det måske kan inspirere lidt, hvis du også trænger til en opgradering i denne sæson 🙂

***
Alt fra Greengate har jeg fundet online hos FineNordic.dk.
Elsa sand puden finder du her.
Vita sand pude her.
Den grove stribede pude her.
Vita sand boxhynde finder du her.
Tæppe her.
(Skålen findes ikke p.t., men du kan i stedet vælge finde café latte kopper i samme serie her.)
**
De lækre striber fra Juna finder du som tidligere nævnt her på Juna.dk.

 

Kærlig hilsen Jeanette