Man siger jo, at den korteste vej mellem mennesker er et smil, men det er gået op for mig, at den korteste vej til at få kontakt med mennesker i dén grad også kan være en hund! Både, når det gælder en tilfældig snak på gaden, men også til at få et netværk i nabolaget og nye venskaber med andre hundeejere.

Fra ofte at gå på gader og stræder i min egen verden, så bliver jeg nu altid stoppet eller falder i snak med mennesker, når jeg har Viola med. Bare en lille bemærkning, eller et barn – eller en voksen – der lige vil hilse eller røre ved hende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fortalt, hvilken race, hun er, hvor gammel, hun er, at hun ikke er en bomuldshund og hvad hun hedder. Det er SÅ hyggeligt, og jeg elsker den del af af mit liv som hundeejer. En hund kan simpelthen give en ekstra dimension til ens sociale liv!

Jeg er stadig overvældet over, hvad det har medført for mig at blive hundeejer for 2½ år siden. Jeg havde aldrig haft hund, havde været inkarneret kattemenneske og brød mig ikke synderligt om hunde, før jeg forelskede mig i en lille Bichon Havanias. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg gik ind til – og hvilket fællesskab, jeg kom ind. Men, nu har jeg knækket koden og forstår til fulde det med hunde 🙂

Viola er ofte med ude og køre – og hun er selvfølgelig spændt fast!

Det er en kæmpe beslutning at anskaffe sig en hund, og jeg var meget i vildrede i flere måneder, før jeg tog beslutningen, som du kan læse i indlægget fra dengang Hund – Ja eller Nej?
Jeg var mest bekymret om, hvad det krævede at have hund, hvor svært eller besværligt, det ville være, og hvor meget tid, det ville kræve. I dag kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære min lille Viola, og jeg er blevet hundemor med liv og sjæl. Der er forskellige måder at have hund på, og fornyligt var der én, der kaldte Viola for en curlinghund. Det synes jeg var ret sjovt, for hun er også forkælet og vant til at være med de fleste steder.

Jeg mener, at dyr skal have det (rigtigt) godt, hvis man anskaffer sig dem, og Viola er blevet en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det.
Hun er jo en decideret en selskabshund (bichon betyder skødehund), og racen bliver også brugt som terapihunde. Hun er kvik og har meget brug for kontakt, men til gengæld får man det tifold tilbage i nærvær, glæde og kærlighed.

Fra fotosession til Ugebladet Søndag. Foto: MEW.

Een ting er, at jeg elsker den lille hund overalt på jorden og ikke har fortrudt min beslutning om at få hende et sekund. Det er sjov og kærligt og hyggeligt at have det lille væsen i livet – ja, gu er det også besværligt og krævende, men det er hele værd, hvis man har tiden til det.
En anden ting er, at jeg slet ikke havde set den sociale dimension komme. Hvis, man tror, at danskere er reserverede og ikke spontant taler med hinanden, så bring bare en hund i spil! Jeg skal love for, at der er åbenhed og snakkesalighed og kontakt for alle pengene.
Vi har kun boet et år i vores nye kvarter, og Viola har bestemt medvirket til, at vi er kommet så godt til rette og har lært så mange at kende allerede. Vi har rigtigt mange, vi snakker med på vores ture, og Viola har mange hundevenner – og jeg har fået flere gå-tur veninder på grund af hende ♥

Måske ved du allerede alt dette. Måske er du lige så uvidende og i tvivl om det at være hundeejer, som jeg var. Der er ingen tvivl om, at man skal have tid og lyst til at gå all in, hvis man skal have en hund, men til gengæld åbner der sig på mange niveauer langt mere, end jeg tidligere havde kunnet forestille mig. Man kommer ud og gå flere gange om dagen, og der er ingen undskyldning for at lette sig fra sofaen og gå ud i den friske luft hver aften. Der er liv og glæde omkring een hele tiden, og det kan for nogle endda give en ekstra mening med livet at have en hund at sørge for og være sammen med.
Men derudover bliver vejen til andre mennesker altså også kortere!