Tag Archive for: hundeejer


Man siger jo, at den korteste vej mellem mennesker er et smil, men det er gået op for mig, at den korteste vej til at få kontakt med mennesker i dén grad også kan være en hund! Både, når det gælder en tilfældig snak på gaden, men også til at få et netværk i nabolaget og nye venskaber med andre hundeejere.

Fra ofte at gå på gader og stræder i min egen verden, så bliver jeg nu altid stoppet eller falder i snak med mennesker, når jeg har Viola med. Bare en lille bemærkning, eller et barn – eller en voksen – der lige vil hilse eller røre ved hende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fortalt, hvilken race, hun er, hvor gammel, hun er, at hun ikke er en bomuldshund og hvad hun hedder. Det er SÅ hyggeligt, og jeg elsker den del af af mit liv som hundeejer. En hund kan simpelthen give en ekstra dimension til ens sociale liv!

Jeg er stadig overvældet over, hvad det har medført for mig at blive hundeejer for 2½ år siden. Jeg havde aldrig haft hund, havde været inkarneret kattemenneske og brød mig ikke synderligt om hunde, før jeg forelskede mig i en lille Bichon Havanias. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg gik ind til – og hvilket fællesskab, jeg kom ind. Men, nu har jeg knækket koden og forstår til fulde det med hunde 🙂

Hund i bilen

Viola er ofte med ude og køre – og hun er selvfølgelig spændt fast!

Det er en kæmpe beslutning at anskaffe sig en hund, og jeg var meget i vildrede i flere måneder, før jeg tog beslutningen, som du kan læse i indlægget fra dengang Hund – Ja eller Nej?
Jeg var mest bekymret om, hvad det krævede at have hund, hvor svært eller besværligt, det ville være, og hvor meget tid, det ville kræve. I dag kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære min lille Viola, og jeg er blevet hundemor med liv og sjæl. Der er forskellige måder at have hund på, og fornyligt var der én, der kaldte Viola for en curlinghund. Det synes jeg var ret sjovt, for hun er også forkælet og vant til at være med de fleste steder.

Jeg mener, at dyr skal have det (rigtigt) godt, hvis man anskaffer sig dem, og Viola er blevet en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det.
Hun er jo en decideret en selskabshund (bichon betyder skødehund), og racen bliver også brugt som terapihunde. Hun er kvik og har meget brug for kontakt, men til gengæld får man det tifold tilbage i nærvær, glæde og kærlighed.

Fra fotosession til Ugebladet Søndag. Foto: MEW.

Een ting er, at jeg elsker den lille hund overalt på jorden og ikke har fortrudt min beslutning om at få hende et sekund. Det er sjov og kærligt og hyggeligt at have det lille væsen i livet – ja, gu er det også besværligt og krævende, men det er hele værd, hvis man har tiden til det.
En anden ting er, at jeg slet ikke havde set den sociale dimension komme. Hvis, man tror, at danskere er reserverede og ikke spontant taler med hinanden, så bring bare en hund i spil! Jeg skal love for, at der er åbenhed og snakkesalighed og kontakt for alle pengene.
Vi har kun boet et år i vores nye kvarter, og Viola har bestemt medvirket til, at vi er kommet så godt til rette og har lært så mange at kende allerede. Vi har rigtigt mange, vi snakker med på vores ture, og Viola har mange hundevenner – og jeg har fået flere gå-tur veninder på grund af hende ♥


Måske ved du allerede alt dette. Måske er du lige så uvidende og i tvivl om det at være hundeejer, som jeg var. Der er ingen tvivl om, at man skal have tid og lyst til at gå all in, hvis man skal have en hund, men til gengæld åbner der sig på mange niveauer langt mere, end jeg tidligere havde kunnet forestille mig. Man kommer ud og gå flere gange om dagen, og der er ingen undskyldning for at lette sig fra sofaen og gå ud i den friske luft hver aften. Der er liv og glæde omkring een hele tiden, og det kan for nogle endda give en ekstra mening med livet at have en hund at sørge for og være sammen med.
Men derudover bliver vejen til andre mennesker altså også kortere!

 

Mit liv som hundeejer – sådan går det med Viola

blogger-hund Nu er der gået lidt over to måneder siden, at jeg, efter meget seriøse overvejelser, besluttede mig for at hente lille Viola hjem som familiemedlem. Jeg havde ingen erfaringer som hundeejer og måtte suge til mig fra alt og alle – også her på bloggen – som ville dele deres erfaringer med mig. Det var en stor beslutning, men heldigvis endte det på et JA til en lille Bichon Havanais, og da jeg fandt billedet af Viola på nettet, var jeg ikke i tvivl. Hun var det rette, og det viste sig at være sandt ♥
Jeg har altid været kattemenneske, men jeg var faldet for racen og kunne pludseligt for første gang se mig selv med sådan en lille følgesvend. Som du nok fornemmer allerede, har jeg ikke fortrudt, og det føles som den største selvfølgelighed, at hun er her og er blevet en del af os, og især af mig.

viola_28-maj-2017

Når jeg nu ser tilbage fra den 21. marts, så synes jeg, at det er en evighed siden, at hun ankom. Er der virkelig ikke gået længere tid? De første 6 uger var også virkelig intense – og hårde, det indrømmer jeg gerne. Vi var altså ret pressede ind imellem af mangel på søvn, renlighedstræning og træning og stimulering i al almindelighed – og af at skulle lære hende og hendes signaler at kende. Fuld fokus, op hver nat mellem 2 og 3 og i haven. Og igen mellem 5 og 6. Det var ovenikøbet koldt, og jeg var godt træt og udkørt og også mærket lidt af at stå ude i morgenkåbe og Birkenstocks i frostvejr.

Eftersom jeg arbejder hjemme, har jeg kunnet give hende – og kan give hende – full attention, og jeg skal love for, at de første uger var med fuld knald på. Der er jo så meget, som sådan en lille én skal finde ud af, opleve og lære. Der var også en kat i huset, som hun lige skulle finde ud af at omgås på den rette måde. Han er heldigvis godheden selv, og allerede efter et par uger, var de gode venner.hund-og-kat

Der har også været meget af lære for mig, og jeg går 100% op i “projektet” og lytter til alle de råd, jeg kan få. De to bøger, som jeg fra starten havde indkøbt er blevet bibler for mig,  At have hund med hjertet, som har givet mig mange gode råd om positiv og moderne hundeopdragelse. (fås på Saxo.com her). Og en lille bog om alt om racen Bichon Havanais og om dens pasning og pleje af Gitte Frikke (fås på Saxo.com her).

at-have-hund-med-hjertet


Nu er Viola 4½ måned
, vi er kommet igennem den hårde tid, og det hele går bare så godt. Hun er så kvik og lærenem, og hun er bare super sød – alle elsker hende, og pasningsmuligheder er der masser af. Hun har lært så meget, kan sitte, dække, stoppe, vente, er renlig, og går rimeligt pænt i snor. Hun bliver badet, fønnet, klippet og får klippet negle uden problemer. Jeg kom til at troppe op hos et forkert hundetræningshold – intensiv træning i stedet for hvalpetræning – men hun klarede sig så fint, at vi har fået lov til at blive. Hun er helt fin med at få redningsvest på – og sløjfen, som er blevet hendes lille varemærke. Når vi er på café eller restaurant ligger hun pænt og venter under bordet.

hund-havn

hund-sejle
Hun er med mig stort set alle steder og er så tålmodig og slår sig tilfreds ned lige meget, hvor hun kommer frem. Hun har efter nogle begyndervanskeligheder fået lært være med ude og køre i bil uden de mindste problemer, hun har været med ude og sejle for første gang uden det mindste – og i dag har vi været på cykeltur, hvor hun nyder at sidde og kigge ud af sin hundecykelkurv.

Du tænker måske, at jeg er lidt for skør med den hund, men det er svært at lade være. Hun er så nem og kær, og jeg smiler hver morgen, når jeg kigger ned i hendes kurv ved siden af min seng. Nu vågner hun heldigvis først mellem 6 og 7, så det er jo allerede blevet med et helt andet overskud det hele. Jeg nyder en masse stunder med hende dagen lang og har fundet ud af at prioritere gåture og hygge meget mere.

Én ting, som jeg slet ikke havde set komme er det sociale aspekt ved at have hund. Vi taler jo med  mange mennesker, og der har åbnet sig en ny verden af fællesskaber og samtaleemner. Især med en hvalp er der da fuld adgang til smil og kontakt, hvor man end kommer frem, og det nyder jeg meget. Her er Viola og jeg sammen med min dejlige bloggerkollega Pia fra FiftyFabulous.dk og hendes søde lille hund Fili. Ikke, at vi ligefrem mangler samtaleemner, men både vi og hundene hygger os gevaldigt sammen (det er i øvrigt hendes mand Peter, som skal krediteres for det fine billeder af os – også det i toppen af indlægget).

jp-8

Og så til slut et lille billede af Viola fra i dag, hvor hun nyder livet udendørs – med katten Oscar i kongestolen i baggrunden ♥

bichon-havanais-kat

Det var en lille update herfra, og nu er der altså en hund, der insisterer kraftigt på en gåtur (og som i øvrigt er fuld i gang med at stjæle vasketøj op af kurven) – så jeg må væk fra skærmen ud og i den friske luft. Sådan er det med mit nye liv sammen med Violsen – og det er skønt!

 

Kærlig hilsen Jeanette