Tag Archive for: hundejer

Lunge- og hjerteorm hos hunde kan forebygges. Det vidste jeg ikke, så Viola har lige haft en omgang lungeorm!
Viola elsker at spise græs og at drikke af vandpytter i skoven eller snuppe en tår vand fra fuglebadet. Det kan desværre give hjerteorm og lungeorm, hvis der har været en snegl forbi, og Viola har lige været i behandling mod lungeorm. Heldigvis ikke hjerteorm, som kan være endnu mere alvorlig og sværere at behandle, men jeg synes, det var slemt nok. Fremover skal hun derfor til at have en månedlig forebyggende pille! 

 

Der er jo ikke noget, de fleste af os hellere vil, end at passe godt på vores små firbenede familiemedlemmer og pelsbabyer ♥
Derfor gør det helt ondt på mig, at min Viola – som er en Bichon Havanais på 5½ år – har været angrebet af lungeorm. Jeg er glad for, at vi fik det undersøgt og opdaget, for det kan være en rigtig lumsk parasit, som ikke altid giver symptomer, men som kan give alvorlige skader.

Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke var klar over, at der findes en forebyggende behandling mod hjerte- og lungeorm, flåter og lopper i form af en månedlig pille til hunde. Så nu er tippet hermed givet videre!

Lungeorm og hjerteorm smitter hunde via snegle

Lunge- og hjerteorm har i de senere år, især på Sjælland, spredt sig blandt hunde.
Ormene kommer fra ræve, grævlinge og hunde, og det smitter via snegle som mellemværter. Når de har været forbi smittede ræve og hundes afføring. Hundene får overført laverne ved at slikke på snegleslim – eller selve sneglen – der er inficeret. Det være sig græs, vandpytter, skåle og hundelegetøj, der har ligget ude natten over, fuglebade osv.

 

Her er endnu en god grund til at samle op efter sin hund. Er den uheldig at være smittet, så går det videre til andre hunde ad den vej!

 

Symptomer på hjerte- og lungeorm

Viola har i noget tid haft lidt blod i afføringen og opkastninger med mellemrum. Det kan jo være mange ting – og hun spiser ofte græs – så jeg har ikke tænkt så meget over det, før hun sidste søndag virkede lidt træt og havde en mere blodig og hyppig, tynd afføring. Så var det tid til at aflevere afføringsprøver til dyrlægen.

Det er ikke altid, at hunden viser symptomer, men det kan typisk være hoste og stakåndethed, nedsat appetit/vægttab, blødninger (hud, næse og tarm). I  yderste konsekvens kan det medføre kramper, hjertesvigt og pludselig død.
Derudover kan ormene forårsage langvarige skader på hjerte og lungevæv.

Jeg har tidligere fået testet Viola for lunge- og hjerteorm, men denne gang var der desværre positivt resultat. Heldigvis ikke hjerteorm, der kan være sværere at bekæmpe og også være mere alvorligt for hunden. Men lungeorm var der altså.

Bekæmpelse og forebyggelse

Viola har nu fået en 5-dages pillekur mod ormene, og hun har det heldigvis godt igen. I morgen får vi svar på prøverne, om der er mere tilbage at spore i hendes afføring.

Viola er rask igen efter lungeorm og skal nu have en månedlig forebyggende pille.

Derefter skal hun i den grad til at have en forebyggende pille, så det ikke sker igen. Vi går hver dag ture i Dyrehaven, og jeg kan slet ikke klare tanken om de orm, og hvad de kan forårsage af ubehag og skader hos hende.

Jeg er glad for, at vi opdagede det og fik det behandlet, og samtidig ærgrer det mig, at jeg ikke kendte den månedlige pille, der kan holde den slags væk. Men den skal hun have nu, og så skal jeg ikke frygte hverken hjerteorm eller lungeorm igen.

Viola 10 måneder – sådan går det med os!

blog-hundNu er der allerede gået 8 måneder, siden jeg var i beslutningsprocessen om at få en lille bichon havanais (du kan læse om mine overvejelser her). Den 21. marts tog mine forældre og jeg afsted til Lemvig og hentede lille Viola fra et stueopdræt, og det var kærlighed ved første blik. Det gælder også for mine forældre, som passer hende, når vi skal noget eller er ude at rejse – og det gælder hele vores familie og venner, som i den grad har taget hende til sig. Hun er altså også en bedårende lille charmetrold!

Viola fylder 10 måneder lige om lidt. Hun er ikke vokset de sidste par måneder, så det kunne godt se ud til, at hun lander på 5 kg. Lige til at have på armen, hvor hun befinder sig godt, og præcis samme størrelse som hendes gode ven, vores norske skovkat Oscar.

Hver eneste dag er Viola og jeg sammen, næsten hele tiden, og det er fantastisk at starte hver dag med et smil over den lille skat. For det er altså, hvad hun er – så opmærksom og med masser af personlighed og altid klar med et lille kærligt hundekys.

blogger-hundFrisk luft og breaks i løbet af dagen, hvor man kommer ud i naturen og trækker vejret og lægger alt andet fra sig, var noget af det, som virkede tiltrækkende på mig. Jeg indrømmer, at det ikke altid er det bedste ud på aftenen, når det regner og er koldt, men når man først er ude, er så skønt. Og jeg sover som en sten om natten! Desuden bliver man mindre pivet med vejr og vind, og jeg nyder helt vildt at være ude og gå lange tur i området – på villavejene, til havnen, til stranden og i skoven. Eller til bageren om morgenen 😉

hund-turPåklædningen er nød til at være en smule praktisk og varm. Jeg manglede en gå-tur-jakke her til efterår og lune vinterdage, som ikke er for fin, men samtidig stadig er smart og lækker. Den er ikke det nemmeste at finde, men jeg er blevet passende klædt på til lejligheden af Diesel, som har været så søde at give mig deres W-Terry Jacket, så den nye hundeejer kan holde varmen og tåle vind og regn – og at blive lidt beskidt. Den er let og behagelig med aftagelig inderjakke med cool denimlommer (fås på tilbud hos Boozt.com her). – reklamelink

jakke-praktisk-varmTilbage til Viola – hende kunne jeg jo blive ved og ved med at skrive om. Hun er så lille og fin, men samtidig robust, og så er hun ikke rigtigt bange for noget. Hun går nysgerrig til verden og vil helst ikke gå glip af noget. Hun elsker ost og kød, brød med smør og andre godter, mens hundemaden kun ryger ned af nød (sådan 50/50 bliver det nok til). Hun finder sig i alt og bliver vasket i køkkenvasken, bliver føntørret og får klippet negle og bliver hjemmeklippet med saks, når pelsen er for lang. Alt gør hun uden ballade (bare der er godbidder i nærheden). Når hun skal have sin sløjfe eller elastik på, bukker hun hovedet og venter tålmodigt på, at den sidder.bichon-havaneserJeg er gået til mit nye liv som hundeejer med stor seriøsitet og med hele mit hjerte – og det synes jeg, at man skal – og så har jeg bare været så heldig at have fået verdens sødeste lille hund. Hver lørdag drager vi for tiden afsted til hundeskole, hvor hun (selvfølgelig) er fantastisk dygtig. Til tilbagekald, til på plads, til at sitte, dække, vente, gå i zig-zag gennem mine ben – hvis jeg skal prale lidt.

Det er også et kæmpe privilegium at arbejde hjemme og have tid, og ellers var jeg personligt nok heller ikke hoppet ud i det. For det kræver tid og opmærksomhed, det kræver lidt planlægning og måske en ekstra gulvvask i ny og næ (men det er nu ikke så slemt med sådan en lille én). Og intet kan rykke ved, at det har været verdens bedste beslutning af få lille Viola ♥

bichon-havanais

Kærlig hilsen Jeanette– og VIOLA