Tag Archive for: Isabel Marant

Weekend i Berlin

IMG_7420

Jeg er lige hjemvendt efter en dejlig weekendtur til Berlin med min mand. Jeg havde aldrig været i byen, som alle så længe har talt om, men Sten har bl.a. løbet marathon dernede nogle gange, så han kender byen ganske godt. Det er altid dejligt, at man ikke starter på helt bar bund.

Det var en ganske kort tur – afsted i bilen fredag morgen og hjem igen søndag. En helt uprætentiøs tur (vi havde endda vores debut i Border Shoppen – en oplevelse i sig selv), hvor vi ikke besøgte eet eneste museum, men brugte den sparsomme tid på at få overblik over byen og gå rundt og opleve atmosfæren. Og netop atmosfæren, synes jeg, er fantastisk dejlig i Berlin. Venlig, imødekommende, stille og rolig. Der er ikke de store armbevægelser, men plads til forskellighed. Sådan virker det i alt fald. Måske er det meget kendetegnende for en by, som inden for en overskuelig tid siden er blevet genforenet.

Der er selvfølgelig masser af super dyre flagship stores, men der er stadig plads til de små hyggelige butikker, gallerier og cafeer. Der er ikke noget mere kedeligt end de byer, som efterhånden kun består af kæder – enten alt for dyre eller high street. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi besøger Berlin!!! Nu har jeg snuset til byen og næste gang bliver det i længere tid, og så skal der besøges nogle af de spændende museer (DDR, Stasi, det jødiske museum står højt på listen).

Købte jeg så noget? Jeg er faktisk ikke den, som går shop amok, når jeg er ude at rejse. Hjemmefra havde jeg dog bestemt mig til, at jeg ville kigge efter et par Isabel Marant sneakers (til gengæld et lidt ekstravagant køb – men hellere lidt, men godt). De skulle være hvide – det er jo must have i øjeblikket – men jeg endte alligevel med et par i leopard ponyskind fra det velassorterede udvalg i KaDeVe. Man behøver jo ikke altid tage det, som alle andre har. Og dem her bliver/er jeg SÅ glad for, og jeg kommer til at gå med dem til ALT.

isabel-marant-sneaker-leopard

 

 

 

Gå chic boheme med fryser, flæser og kvaster
isabel-marant-kvaster-2015

Isabel Marant sommer 2015

Moden går stærkt i retning mod det cool og feminine chic boheme look. Der er og kommer masser af feminine flæser, kvaster, frysner, blomster og etniske print. Det fortsætter næste sommer, så du kan roligt kaste dig ud i den tendens.

Selvom der er masser af boheme, måske også tilsat lidt cowgirl, skal det altså stadig være chic. Især for os voksne kvinder handler det om ikke at overgøre det. I stedet for at iføre sig frynser og blomster fra top til tå, handler det om at udvælge og tilføre looket nogle få lækre moderne elementer.

De små flæsenederdele vil være en super investering, både til sommer og igen til vinter, og rigtigt mange designere har deres bud på dem (læs mere om efterår/vinter 2015 her). Her fra dronningen af de små skirts, Isabel Marant, 2.080 kr. hos YouHeShe.com.

flæse-nederdel-isabel-marant

Eller fra min danske yndlingsdesigner, Moliin, til 699 kr. hos Schnoorshop.dk

nederdel-med-flæser-moliin

Gå også efter strik med hulmønstre, kvaster og tråde, der frynser, som på billedet i toppen. Det kommer vi til at masser af.

Frynser hitter lige nu både på tøj og accessories. Det er sjovt og livligt, og det er bestemt ikke kun for de unge. Du kan sagtens vælge en enkelt ting med frynser til dit outfit, som vil se både trendy og flot ud.
Jeg er fx selv rigtigt glad for min nye lædernederdel med frynser fra Moliin. Til sommer vil jeg bruge den med en enkel top eller t-shirt og flade sandaler.

nederdel-med-frynser-moliin

Du kan i øvrigt finde et udvalg af Moliin’s nye kollektion på min egen webshop BestofNordic.dk. Bl.a. denne blondetop til 799 kr. som allerede er et kæmpe hit. Jeg vil selv storbruge den til sommer til nærmest alt – jeans, nederdel, shorts.

kortærmet-blonsdeskjorte-hvid-moliin

De modige kan (hvis de har råd, for den er ikke billig) kaste sig ud i den vilde og super fede læderjakke med frynser fra Malene Birger.

jakke-med-frynser-malene-birger

 

Så kig efter frynser (også stof, der frynser), kvaster, flæser og mønstre.
Du kan roligt slå dig løs og tilføre livlige og spændende elementer og gøre dit look lidt mere boheme.

Hop med på tern

De skønne klassiske tern er for alvor slået igennem i år – og du kan roligt hoppe med på bølgen, for der kommer masser af tern igen næste vinter.

Jeg har nu altid elsket tern, og som barn havde jeg i flere omgange plisserede ternede nederdele, som jeg var vild med og husker tydeligt den dag i dag. Mine røde ternede bukser her er fra sidste år, hvor tern endnu ikke helt så udbredt som i år. Grundlæggende mener jeg, at man skal gå med det, man kan lide og som passer til een, men det gør selvfølgelig ikke noget at være lidt med på moden samtidig. Du kan læse mere om sæsonens mode her.

ternede-bukser-blog

 

Lige nu er der næsten ikke noget mere bedre sted at starte end med en ternet skjorte. Jeg har selv denne fra Moliin Copenhagen, som jeg er glad for og virkelig føler mig både smart og velklædt i. Den er vist desværre udsolgt alle steder, men der er masser af alternativer.

ternet skorte-moliin

Denne her fra norske Fall Winter Spring Summer er også super fin – set hos YouHeShe.

ternet-skjorte_FWSS

 

Denne fra Isabel Marant er også ret skøn. Fundet hos LeahMaria. Bemærk i øvrigt, hvordan blåt sniger sig mere og mere ind.

ternet-skjorte-isabel-marant

 

 

Og mens vi er ved Isabel Marant, så er et klassisk ternet tørklæde er også super cool. Dette er i den dyre ende, men kan også bruges som inspiration til den helt rigtige stil, som jeg altid synes, at designeren repræsenterer. Fundet hos YouHeShe.

ternet-tørklæde-isabel-marant

Det kræver lidt mere mod at bære tern på underdelen, men Baum und Pferdgarten er blandt de danske designere, der tør satse på tern. Her en klassisk nederdel, der vil være super fin med en stor sweater og et par tætte strømper.

ternet-nederdel-baum-und-pferdgarten

 

Stribede nyheder

Nederdele, kjoler, bluser – striber er altid flot og stilfuldt, og i 2014 er de slet ikke til at komme uden om. Her er lidt skønne stribede nyheder.

Kort nederdel fra Ganni. Brug den allerede nu med sweater og støvler.

Stiribet nederdel Ganni

Gå også efter stribede kjoler – her fra Sonia Rykiel (fås også i sort/hvid) og Ganni.

bet kjole Sonia RStribet Ganni kjole

Stribet neopren Malene BirgerNeopren bluse fra Malene Birger – perfekt til korte nederdele og stamme bukser.

Og min egen favorit – fra Isabel Marant Etoile. Fås også i blå.

Stribet bluse Isabel Marant

 Og til sidst i den mere ekstravagante afdeling. Showpiece fra Designers Remix i læder (til 4.000 kr.), som mest af alt viser, hvor aktuelle striber er. Fås oven i købet med tilhørende kort nederdel til det helt vilde sæt.

Stribet læderbluse_Designers remix

Efterårsmoden 2013

efterårsmoden2    Det nye efterår/vintertøj har efterhånden ramt butikkerne, og det er svært at danne sig et overblik over alt det nye – og man kan aldrig helt vide hvad, der holder og ikke holder. Hvad skal man satse på, hvis man har brug for lidt nyt og gerne vil opgradere sin garderobe og være lidt med på det nye?
Først og fremmest må man efter min mening gå efter sin egen smag, og hvad der klæder ens type og figur, og passer ind i den eksisterende garderobe. Men samtidig er det fint, hvis man kan finde noget, som har det helt rigtige tvist, som gør, at man føler sig lidt opgraderet og med på tidens trends.

Alt er jo nærmest tilladt, men her er til inspiration et par eksempler på hovedtrends, som jeg tror på.

Jeg har allerede investeret denne strikkede boucléjakke fra Isabel Marant Etoile (her skal man som regel slå til hurtigt). Den er en utrolig anvendelig jakke, den har en casual elegance, som jeg rigtigt godt kan lide. Den sidder virkelig flot, har flotte markerede skuldre, og så er den lidt længere i snittet i forhold til de korte jakker, der har været fremme længe. Fås hos youheshe.com.

efterårsmoden4

Jeg vil holde godt fast i mine læderleggings, som jeg købte for et par år siden – og som har vist sig at være en rigtig god investering. Leggings og skinny jeans holder i den grad stadigvæk, ligesom der er fokus på den feminine silhuet med figursyede kjoler og markeret talje. Frakkerne må igen godt være volumiøse, og jakkerne enten længere eller helt korte.

Print
bliver ikke til at komme udenom. Både som hele sæt, mønstrede bukser og jeans og bluser.
Overdele med print eller tekst har en fin effekt under en jakke.  Personligt foretrækker jeg lidt mere diskrete og rolige mønstre, og her bliver dyreprint som phyton– og især leopardprint ikke til at komme uden om. Der er allerede kommet leopardmønster i butikkerne fra en lang række designere. Jeg kunne godt falde for en bluse eller/og et par smalle bukser, hvis de helt rette dukker op.

Sko fra Notabene
Silkebuks fra Graumann hos Ankerliving.dk

efterårsmoden   efterårsmoden5 

Tern er også bebudet den store genkomst, men jeg har endnu mine tvivl om, hvor stort, det går hen og bliver. Falder du for et par ternede bukser, gerne i herrefacon, vil det dog nok ikke være helt dumt.

Der er flere farver, brændte farver såvel som blå, gul, rød og lilla, inde i  billedet, og det er dejligt forfriskende at huske at få tilført lidt farve i garderoben ind imellem. Sort, og det sort/hvide look, er dog stadig meget aktuelt, og er altid flot og klassisk, men se også efter grå, brun, blå og brændte nuancer.

Læder og pels er in i enhver afskygning (og det kan også være imiteret). Læderbukser eller leggings vil være et godt sted at starte, ligesom den korte bikerjakke – begge dele vil være meget anvendeligt. Det kan også bare være læder- eller pelsdetaljer eller tilbehør.
Bikerjakke fra Ganni på Gannistore.dk
efterårsmoden3

En pelsfrakke vil toppe ethvert look dette efterår/vinter. Stine Goya er allerede klar med en strudsepels, som illustrerer trenden. Hos Youheshe.com

efterårsmoden8

Ankelstøvler bliver et must. Her i den lidt mere rå ende pistolstøvlen fra Acne, som er blevet en klassiker – den går nærmest til alt. Det kan lige så vel være mere fine og femine eller flade ankelstøvler.
430 € hos net-a-porter.com

efterårsmoden7

….og til slut, ingen sæson uden en hitneglelak fra Chanel. Ingen tvivl om, at efterårslooket skal fuldendes med farven Elixir.

efterårsmoden6

Hold øje med Isabel Marant

Den franske designer Isabel Marant er mest kendt for sin boheme chik stil, men i hver eneste kollektion er der perler at finde, som også går godt ind i en lidt mere klassisk stil. Enkle og lækre items, men altid med et design og en kvalitet, der giver kant.

I sommer købte jeg fx en lang halskæde med to fine englevinger, som stort set har hængt på mig lige siden. Cool uden at være for meget, og uden at blive outdatet på en enkelt sæson. I den nye efterår/vinter kollektion, er jeg faldet over dette super fine og lidt rå armbånd med en enkel stjerne på Leah Maria’s webshop til 395 kr. Fås også som halskæde til samme pris. De kan desværre ikke købes online.

Isabel marant armbåndFra underlinjen Étoile Isabel Marant må jeg fremhæve denne helt fantastiske skjorte med broderi, som fx kan købes hos Mytheresa.com til €285. Vis mig den garderobe, hvor den ikke vil gøre lykke! Både løsthængende og nede i bukser eller nederdel, alene eller med en jakke eller skindjakke udover.

Isabel marant skjorte

Endnu en hitjakke fra Isabel Marant er landet

Isabel marant boucle

Denne mulitfarverede bouclejakke fra franske Isabel Marant er netop landet i butikkerne (fås også i sort). På en enkelt dag er den allerede udsolgt i min størrelse flere steder, så der skal slås til med det samme. Sådan er det som regel med Isabel Marant’s hit-jakker, og det er fuldt forståeligt, at de er så populære. De forener netop på bedste vis det stilfulde med det moderne og rå, og samtidig er de meget anvendelige til alt fra kjoler til jeans. og så holder de i mere end een sæson.
Sæt den fx sammen med et par jeans med en t-shirt indenunder.
Prisen er 1.960 kr. hos YouHeShe