Tag Archive for: jul

Julelækkerier

Jeg føler mig allerede lidt bagud med juleforberedelserne i år! Med blog, job og en juletravl webshop oveni er der meget at se til for tiden, men jeg skal altså bare nå at få julehygget ind imellem. Og ellers er det bare med at prioritere.

Til inspiration – og lidt til min egen huskeliste – er her nogle af de bedste opskrifter til julens lækkerier. 

Gløggessensen står heldigvis allerede og trækker og dufter noget så skønt. Så der skal bare tilsættes rødvin, rosiner og mandler. I dag skal jeg have sat en gang hyldeblomstsaft over af blomster fra fryseren. Så er der hyldeblomstgløgg til weekenden.

gløggessens-hjemmelavet

Verdens bedste brunkager – fra min farbror og farfars bagerier.

brunkager3

Småkagen “Ingenting” med marengs – en god gammel småkage, der mange steder desværre er gået i glemmebogen.

ingenting2

Geniale og super lette Bountykugler lavet med kondenseret mælk.

Bountykugler_2

Til sidst får du lige den gyldne opskrift på temperering af chokolade, så overtræk af julekonfekten bliver både nemmere og flottere.

julekonfekt

Se mit julehjem i Femina

Det er helt hyggeligt at se vores oppyntede hjem i denne uges nummer af Femina. I mellemtiden er vi for nogle måneder siden flyttet fra bjælkehuset, så det er helt nostagisk.
Men indretningsstilen er den samme, og hvis du kan lide den, kan jeg også anbefale dig at kigge ind på Best of Nordic’s juleshop, hvor jeg har udvalgt mine personlige favoritter inden for pynt, gavepapir, julete, lys m.m.

Her får du en lille smagsprøve fra bladet, men det er selvfølgelig meget finere i det virkelige blad.

julereportage-Femina-Voksenlivsstil_2

julereportage-Femina-Voksenlivsstil_3 julereportage-Femina-Voksenlivsstil

 

 

Fond til andesaucen

I aftes kogte jeg en fond til andesaucen og puttede i fryseren. Selve arbejdet taget ingen tid, og fonden skal bare stå og passe sig selv i nogle timer. Du får en forsmag på julen og kan nyde duften og endda spise de lækre sønderkogte andelår bagefter.

Det er nok kommet snigende med alderen  – det dér med at være lidt mere forberedt og organiseret. Det kan måske umiddelbart lyde lidt kedeligt, men faktisk så nyder jeg at lave forskellige småting i løbet af julemåneden, og selve juledagene bliver på den måde også meget mere overskudsagtige og hyggelige.

Andefond

Så let er det

  • Steg et par andelår (eller flere, hvis I er mange til jul) brune i lidt smør. Krydr med salt og peber.
  • Tilsæt 1-2 halverede skalotteløg, persillerod, selleri og gulerod i mindre stykker. Måske et fed hvidløg samt lidt timian.
  • Hæld 3/4 l vand på (eller brug rigeligt med rødvin, hvis du foretrækker en rødvinssauce).
  • Lad det koge. Skum af efter lidt tid, og det det koge, koge, koge i 3-4 timer.
  • Skum af igen, før du sier fonden og lægger den i fryseren. Du kan også vælge at skille noget af fedtet fra, men dette kan også gøres, når du laver den færdige andesauce.

 

 

Den gamle bagers sprøde brunkager

Jeg må indrømme, at jeg har overvejet at beholde denne opskrift på de bedste brunkager for mig selv, men det ville næsten være synd – det er nemlig de bedste brunkager, jeg har smagt! Runde i smagen, ikke alt for søde og først og fremmest knasende sprøde. Prøv dem selv og se, om ikke jeg har ret.
Opskriften blev brugt i både min farfars og min farbrors bageri igennem mange, mange år (min farfar er den flotte fyr til højre på billedet).

den gamle bagers opskrift på brunkager

Bagerne har en helt anden teknik og ofte en mere pragmatisk tilgang til tingene. De går fx ikke af vejen for at bruge en krydderiblanding, som er velsmagende og gør det hele meget lettere. Småkagedejen bliver også kølet ned i en brandepande og efterfølgende skåret ud i stænger, så man slipper for at lave ruller.

brunkager5
Du skal bruge (3-400 stk.)

250 g lys sirup
250 g brun farin
250 g smør (eller margarine, som man brugte oprindeligt)
100 g finthakkede hasselnøddekerner
20 g brunkagekrydderi
3 g hjortetaksalt
750 g hvedemel
20 g potaske (NB! potaske opløses i lidt vand i en kop og hældes ned oven på hvedemelet – aldrig direkte ned i den kogende masse, hvilket vil ødelægge dejen)

  • Bland sirup, smør og farin i en gryde. Tilsæt de finthakkede hasselnødder og bring massen i kog.
  • Hæld den kogende masse over i en røreskål og tilsæt krydderier, hjortetaksalt og mel
  • Opløs potasken i lidt vand og hæld den oveni melet (ikke direkte i den varme masse)
  • Det hele røres godt sammen, og derefter hældes dejen op i en bradepande, der er smurt med fedtstof og stilles til afkøling.
  • Når dejen er afkølet tages den ud af bradepanden og skæres i stænger på ca. 4 cm. x 4 cm. (bemærk, at mine på billederne ikke er helt kvadratiske, da jeg kom dejen i en lidt lavere bradepande. Men du kan selvfølgelig lave brunkagerne i nøjagtig den størrelse og form, du foretrækker). Pak hver stang i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet.
  • Efter en dag eller to i  køleskab tages én stang ud ad gangen og skæres med en skarp kniv stangen ud i meget, meget tynde skiver. De hæver i tykkelsen under bagningen, men flyder ikke nævneværdigt ud. Hvis du vil have brunkagerne papirtynde, kan du skære dejen i skiver med en gammeldags brødmaskine, hvilket generelt er et virkelig smart tip.

    brunkager2

  • Læg de udskårne kager på en smurt eller bagepapirklædt plade og bag dem ved 200 grader til de er tørre, lysebrune og nødderne træder tydeligt frem. Afhængigt af tykkelsen tager det ikke mere end 3-4 minutter, så hold GODT øje med dem – der skal kun sekunder til, før de bliver for mørke.

 

Brunkage og nisse

Tip! Du kan selvfølgelig også udstikke fine figurer af din brunkagedej!

brunkager4.jpg

God fornøjelse med opskriften!

 

 

Cool nordic jul

Jul1

Julen er allerede ved at være over os. Det er tid til at pynte lidt op, og hos mig må det gerne komme gradvist, og især her i starten kan jeg godt lide, at pynten glider ind i den normale indretning med små hyggelige indslag her og der.

jul8

Julenisserne og al det dejlige arvegods må godt blive i kassen noget tid endnu, og i stedet skal det være lækkert med fokus på natur og enkel moderne julepynt i ægte cool nordic stil.

Jul3

Den hvide Lyngbyvase på billedet, som har fået en kæmpe comeback, er ikke mindre end perfekt til den moderne, enkle juleudsmykning. Her med lærkegrene og fine porcelænsophæng fra House Doctor til 28 kr. for 3 stk. hos CoolNordic.dk.

Lyshusene fra Kähler er fine året rundt og særligt her til jul og i den mørke tid. jul9

Brug løs af kogler og lærkegrene og andre rå naturmaterialer. Eller hæng nogle stykker cool julepynt op på dine planter – her på et oliventræ.

Jul2

Når det kommer til moderne julepynt, som det nye geniale glitterpynt på billederne (29 kr. hos CoolNordic.dk), er det danske firma Nordstjerne de nye, nå ja stjerner. De er inspireret af den simple renhed i naturen omkring os og af råheden i de skandinaviske og grønlandske landskaber. De designer de lækreste juleophæng i porcelæn, ben, træ og sælskind.
Nordstjerne juleophæng

Og mangler du stadig lige at få kalenderlyset i hus, så kan du køre stilen igennem med et fint enkelt lys med håndskrevne tal til 65 kr.

 Jul4

 

Julepynt, der bringer smilet frem

1040920_Medusa_Johannes_gave_270_270

Én gang fan, altid fan – sådan tror jeg, det må være, når man først forelsker sig i de langbenede, sjove håndlavede julefigurer fra Medusa. Er du fan, er du fx nok ikke i tvivl om, at det er Johannes, vi ser her på billedet.

Medusa-figurerne er alt andet end strømlinede, og de er skabt til at bringe smilet frem. Og man kan da kun blive i godt julehumør af at se på dem!
Tingene passer fint sammen, og kan med tiden komme til at udgøre en hel lille samling af skæve figurer, der er sjove at tage frem og betragte år efter år.

I år er der blandt de mange nyheder til både nye og gamle Medusa-fans – for eksempel hr. og fru Rudolph 2013 (299,95 kr.) og et hyggeligt juletræstæppe (299,95 kr.).

Du kan se hele kollektionen hos RikkiTikkiShop.dk.

                 Medusa rudolph_2          Medusa rudolph_juledug

Flotte amaryllis i glas

Vidste du, at du kan sætte Amaryllis (de fire verdenshjørner) i glas ligesom hyacinter? De får et helt andet udtryk, når du fjerner jorden og lader de rå knolde blive en del af dekorationen.

Amaryllis

Du behøver ikke et specielt glas, men kan som her bruge en glasvase. Jeg har sat tre stykker i ministørrelse sammen, men du sagtens bruge de almindelige store og også gerne bare en enkel. Husk at hælde en lille smule vand i bunden ind i mellem.

Jeg synes, blomsten bliver meget mere moderne på denne måde, og den vil være flot nu som en langsom opstart på julepyntningen. Til december er lange røde afskårne Amaryllis også enormt flotte i en buket på gulvet sammen med gran.

Bag ingenting med marengs til jul

 ingenting2

Småkagen Ingenting er ikke nær så kendt som fx brunkager og jødekager, men den er ikke desto mindre rigtig lækker og anderledes med marengs på toppen. Småkagen stammer fra Sønderjylland, hvor den anses blandt de bedste småkager, der findes. Den kan bages som julesmåkage eller året rundt, og som navnet antyder, er det en lille let (ikke kaloriemæssigt) kage, som der altid kan findes plads til.
Jeg lægger marengsen på midten, men du kan også lade den fylde hele toppen af kagen.

Du skal bruge:
175 g smør
200 g mel
60 g flormelis
1 æggeblomme

marengs:
125 g sukker
1 æggehvide
½ tsk eddike
evt. 2 spsk hakkede mandler

Bland det bløde smør og flormelis til en ensartet masse og tilsæt æggeblommen og herefter melet (jeg starter med håndmikser og gå over til at ælte til sidst).
Rul dejen til en pølse på ca. 4 cm. i diameter, og læg den på køl i mindst 2-3 timer. Rul den evt. ind i et stykke film.

Pisk æggehvide og sukker stift og tilsæt eddike og evt. mandler. Fyld massen i en lille frostpose, hvor du klipper et lille stykke af hjørnet, så du let kan pynte kagerne.

Skær dejen ud i 3-4 mm. tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Ingenting

Bag dem på ca. 200 grader til de er lysebrune i kanten. Det tager kun få minutter, så hold øje med dem.

Hit neglelak

Jeg har tidligere omtalt de nye lakker fra Yves Saint Laurent, La Laque Couture, hvor der er nogle meget smukke farver imellem. Derudover er lakkerne lette at lægge på, og de har en meget lækker og blank overflade.

Markedet flyder jo nærmest over med neglelakker, men i hver sæson er der bare nogle få farver, som alligevel formår at træde ud af mængden og sidde lige i skabet. Det synes jeg, at Rouge Dada gør – wow, hvor er den lækker. Klassisk, men aktuel, og super elegant til både hverdag og alle julens arrangementer. Et godt og mindre mørkt alternativ til Chanels Rouge Noir.

Fås hos fx Magasin til 185 kr.

Hit neglelak