Tag Archive for: kostråd

Her har det stået på lækker suppe i tre dage. Og det første kilo er allerede røget.

Den bedste slankekur er måske ikke mere end en beslutning væk! En dybtfølt beslutning om, hvad det er, du virkelig gerne vil opnå. Jeg er personligt ikke meget for kalorietælling eller slankekure, som for mig kan blive alt for besværlige og konstruerede. Men jeg har taget en helt fast og overordnet beslutning om, at jeg her fra starten af januar skal smide et par ekstra kilo, som har sneget sig ind på sidebenene. Derefter kommer resten af sig selv.

Jeg har de seneste måneder følt, jeg har kæmpet med et par ekstra kilo, og jeg har – som så mange andre i min alder – haft mit hyr med at komme dem til livs og med at holde min sædvanlige stabile vægt.
I virkeligheden må jeg nok bare indrømme, at jeg ikke er gået helt seriøst til værks med at komme af med de par kilo. Men nu er det altså nu!

Vægt er et personligt valg

Jeg har det bedst med at være slank, men ikke dermed sagt, at det er det evigt saliggørende. Det er bare sådan, jeg har det. Vores vægt er et personligt valg – og nogle gange måske ikke så meget et valg, fordi man i sin spisning (eller mangel på samme) kan være drevet af mange forskellige følelser og omstændigheder.

Jeg har selv en ekstra motivation, fordi jeg – stadig og i de næste par år – er i en let forøget risiko for brystkræft, og her tæller en lav vægt på den positive side (læs mere om kost og forebyggelse i indlægget her).

Den bedste slankekur er bare en beslutning væk

Vi fungerer ikke alle på samme måde. Nogle har brug for en fast plan, en kalorietæller eller måske en partner eller coach.
Jeg har ikke brug for nogen af delene – jeg ved udmærket, hvad der skal til. Færre kalorier! Surprise.

Måske endda forbrænding af flere kalorier oveni. Det er ikke raketvidenskab, og jeg kunne pakke det ind i nok så mange apps, opskrifter, bøger og koncepter – de fleste af os VED jo godt, hvad der er godt for os, og hvad der er skidt for os, når det kommer til, hvad vi fylder i munden.

Min erfaring er, at det allervigtigste er for alvor at nå frem til – og tage beslutningen om – at NU skal det være. Og være seriøst motiveret.
Er det bare snak og ønsketænkning om, at de kilo skal væk eller man trænger til at stramme lidt op, så bliver det nok bare ved dét.

Find ud af, hvad du vil opnå. Hvad skal der til, og hvad vil du få ud af det?
For mit vedkommende skal jeg simpelthen nu af med et par kilo. Jeg befinder mig bedst i en bestemt størrelse og figur, og desuden giver en sundere kost mig ikke mindst mere klarhed, energi og glæde.

Der er en sandhed i, at dét, du spiser i dag, er afgørende for, hvordan du har det i morgen!


Er du i god kontakt med din krop?

At leve med opmærksomhed på indebærer både at observere sine tanker – altså, hvad der sker i hovedet – sine følelser og sin krop. Det er de tre awareness-zoner, vi arbejder med i gestaltterapien. Når du ved, hvad der foregår, er du i stand til at kende og mærke dig selv, handle ud fra dette og stå stærkt i den, du er. Krop og sjæl hænger uløseligt sammen, og en sund kost og levevis er en del af at tage sig godt af sig selv.

At lære at spise med opmærksomhed – hvad sker der og hvad gør det ved dig – kan være en vej til for alvor at mærke, hvad der er godt og skidt for dig.

Noget af det, der er vigtigt for mig, og giver mig allerstørst glæde i livet, er at være i kontakt med min krop og mit åndedræt. Jeg er ikke træningsfanatiker, og alligevel elsker jeg at være i en yogatime, en meditation, hjemmetræning, en gåtur eller qi gong rutine. Jeg har selv en følelse af, at jeg har en god kontakt med min krop, og med det, der foregår i den.

Ændringer kræver fuld opmærksomhed!

Når, jeg ryger ud af en tangent, hvor jeg ikke spiser ting, der er gode for mig – måske spiser dulmende slik og søde sager med følelserne – så går det ud over hele mit system. Fysisk og psykisk. Det kan jeg tydeligt mærke – netop fordi, jeg er opmærksom!

At tage en helhjertet beslutning om at ændre mønstre og adfærd, og føre den ud i livet, kræver fuld opmærksomhed. Hver dag reproducerer vores hjerne – den dovne skid – ca. 90% af vores adfærd. Så der er ca. 10% at gøre godt med til at tage en opmærksom beslutning om, hvad vi vil. Det kan lade sig gøre.

Måske virker det også for dig – og også på andre områder end lige kost og vægt! Måske ikke lige nu, men når du er klar og motiveret og har gjort endeligt op, hvad du inderst inde og virkelig gerne vil opnå.

Med alderen bliver muskelmassen, og evnen til at forbrænde fedt, mindre og mindre. Det sker for både mænd og kvinder, og fedtprocenten stiger med alderen hos begge køn. Der skal en større og større bevidsthed og indsats til, hvis man gerne vil tabe sig - eller undgå at tage på.

Med alderen bliver muskelmassen, og evnen til at forbrænde fedt, mindre og mindre. Det sker for både mænd og kvinder, og fedtprocenten stiger med alderen hos begge køn. Der skal en større og større bevidsthed og indsats til, hvis man gerne vil tabe sig – eller undgå at tage på.

Jeg oplever selv så småt problemet opstå nu, hvor jeg er 55. Der skal mindre til, før tallet på badevægten stiger. Og der skal en mere konsekvent indsats til for at holde den slanke linje. Og det vil jeg stadigvæk gerne.

Vores livsstil og vægt er selvfølgelig et personligt valg, og jeg ikke skal blande mig i, hvad andres idealer og prioriteter er. Dertil kommer, at nogle har – og måske altid har haft – det sværere med at holde vægten af forskellige årsager, som man kun kan have fuld respekt for.

 

Vi skal respektere hinanden – og også være positive overfor os selv. Vejer du for meget og slår dig selv oveni hovedet, så har du bare to problemer i stedet for ét. Accepter i stedet dig selv, som du er. Er der noget, du er ked af, så forsøg at gøre noget ved det eller søg hjælp og støtte.

Og husk så, at vi ikke kan og skal se ud som om, vi er 25, når vi er 50! Der er heldigvis mere i livet og i et menneske end vægten og udseendet.

 

Ledbelastning – en ny faktor!

Udover de sædvanlige risici, der er forbundet med overvægt, hjertekarsygdomme, 2-diabetes og forskellige kræfttyper, så kommer der med tiden endnu en dimension, som er ledbelastning. Jeg har selv fået slidgigt i min storetå, og mærker lidt af, hvad det vil sige at have ledproblemer. Hvis vi med årene slæber rundt på for mange ekstra kilo, så belaster vi desværre leddene – og det kommer til at gøre ondt!

Både mænd og kvinder får mere fedt med tiden!

Uanset hvad, er det fælles for os alle, at kroppen uundgåeligt forandres med tiden. For kvinder falder østrogenniveauet, og muskelmassen – og dermed forbrændingen – lider et tab.

For både mænd og kvinder gælder det, at både stofskifte, muskel- og knoglemasse og energiomsætning bliver mindre år for år. Vi er nød til at acceptere, at kropssammensætningen og præmissen bliver anderledes med alderen. Muskler og energi er ikke længere den samme, og vi har større tendens til at opbygge fedt, særligt omkring taljen. Især, hvis kostvanerne ikke tilpasses.

Det betyder, at der må skrues på mad og motionsvaner for at tilpasse sig de nye tider, hvis man gerne vil undgå en alt for høj vægt og fedtprocent.

Når vi bliver ældre, arbejder vores hormoner på at spare energi. Det betyder, kort fortalt, at kroppen har behov for at bruge mindre energi på at opnå samme, som da man var yngre.


Der findes kun de “kedelige” løsninger

Vi har nu konstateret, at udgangspunktet ikke længere er det samme, når vi kommer op i alderen: vi omsætter ikke samme energi, vi har ikke længere brug for samme mængde kalorier.

Der er desværre kun de kedelige løsninger, vi kan ty til: indtagelse af færre (og bedre) kalorier og mere bevægelse.
Vi må skære ned – men samtidig sørge for at få de samme gode næringsstoffer som tidligere. Puha, det skal virkelig være ret så fornuftigt.

Selv forsøger jeg at holde mig nogenlunde – lad os sige 80% – på sporet af naturlige fødevarer. Dvs. i modsætning til alt det, der kommer i en glitrende pose, for at sige det lidt firkantet. Mindre mængder (men ikke fanatisk afsavn) af alkohol, slik, sukker, kager, is, færdigfremstillet mad – og masser af fx frugt, grønt, fibre, kød i mindre mængder og i god kvalitet, olivenolie, æg og magre mejeriprodukter. (få flere kostråd her).
Mit bedste råd er, at det hele starter i supermarkedet. Du er, hvad du spiser, og du spiser, hvad du køber 🙂

 

Der er desværre ingen quick fixes, når vi skal holde vægten eller tabe os. Det sværeste er selvfølgelig at tabe sig, men det næst sværeste er at holde vægten! Det er sjældent, fordi folk har det “let”, når de er slanke – de gør faktisk en indsats for at være det.

 

Bevægelse er vigtig – styrketræning er godt!

Valget er helt vores eget, og for mit vedkommende er det ikke tid at opgive en sund, slank og stærk krop. Det er fx vigtigt for mig efter at have fået en warning med sygdom, at jeg holder mig slank. Derudover har jeg altid været glad for at være i nogenlunde form, så jeg fortsætter selvfølgelig med at bevæge mig. Måske er det slut med at løbe pga. min slidgigt i tåen, men så må jeg gå, cykle, måske svømme i stedet.

Jeg har ingen intentioner om at være i superform, men bare holde mig krop ved lige så godt, jeg kan. Og der skal ikke så vildt meget til.

Det er utroligt godt, hvis man kan holde muskelmassen oppe med styrketræning. Her er et punkt, jeg personlig skal til at komme ind i kampen med 🙂
2-3 gange om ugen i motionscentret vil være nok!!!
Hjemme laver jeg dog forskellige øvelser som armbøjninger, ryg- og maveøvelser, squats m.v., og jeg kan se, at bare 15-20 minutter hver anden dag gør en kæmpe forskel. Lange gåture med hunden, yoga, qi gong, rengøring, havearbejde, cyklen i stedet for bilen – al bevægelse betyder noget.

 

Der skal ikke så forfærdeligt meget til, og ALT hvad du gør betyder noget. Så hellere sætte et mål, du kan nå end at skyde for højt og give op. Det, du gør, er det, der virker!

 

♥ Valget er langt hen ad vejen vores eget, når det kommer til kost og motion.
♥  Ansvaret kan aldrig blive andet end vores eget.

Vi har forskellige værdier og prioriteter og opfattelser af, hvad et godt liv er. Derudover er det tit lettere sagt end gjort at finde overskuddet til en sund og aktiv livsstil, og der kan være mange omstændigheder, der spiller ind.

En ting er fælles for os ALLE: kroppen og forudsætningerne ændrer sig med tiden!

De er ikke den store nyhed, men har en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden formaninger.

De nye kostråd 2021, som blev lanceret af Fødevarestyrelsen i går, er ikke som sådan den store nyhed. Men det bliver de ikke mindre gode af. Og jeg elsker, at rådene fra officielt hold – ligesom jeg selv tidligere har beskrevet – præsenterer en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden de store formaninger. 

Jeg tror, mange af os stiger lidt af, når det bliver meget målsat. Det føles som om, noget bliver trukket ned over hovederne på os og friheden begrænses.
De nye kostråd 2021 er reduceret fra ti til seks overordnede fødevaregrupper (samt et generelt råd om at spise planterigt, varieret og ikke for meget).

Men de er nu meget lettere end tidligere at bevæge sig inden for – og så indskrænker de os ikke ved at sætte faste mål som 6 om dagen eller om at være aktiv 30 minutter.

Ingen forbud

De nye råd er i mine øjne lettere at bevæge sig inden for. Og så er det vigtigt, at der ikke er direkte forbud. De er mere brugervenlige, lettilgængelige og i hele træskolængder, og så er de skåret ned fra ti til syv. Klimahensynet i forhold til at skære ned på kødet fra de firbenede dyr er i virkeligheden lige så meget et hensyn til sundheden, da vi i forvejen ved, at for meget kød (mere end 500 g) om ugen fra firbenede dyr giver øget risiko for at få en række kræftformer.

Det er ikke så svært at forstå. Der er ting, vi skal have mere af – og der er ting, vi skal have mindre af! (At det af forskellige omstændigheder kan være svært at efterleve, er en anden snak!).

De nye kostråd er ikke noget nyt!

I virkeligheden passer de nye kostråd fuldstændigt ind i det, jeg skrev om for 1½ år siden, da jeg præsenterede principperne i Brystkræftkogebogen. Uanset, om du er kvinde eller mand, har haft sygdommen eller ej, så er det en fantastisk videnskabeligt dokumenteret bog med klare retningslinjer og i øvrigt også gode opskrifter.

Der er ikke noget, der er helt forbudt, og retningslinjerne er til at forstå og huske:

* MERE: Grønt og frugt, fuldkorn (rugbrød, brune ris, kartofler, quinoa, bulgur m.v.), bønner, bælgfrugter, tomater, broccoli og alle former for kål, fede fisk og olivenolie.

* MODERATE mængder af: Rødt kød (undgå altid overstegning. Vælg mindre fede udskæringer og kun 70-90 gram). Spis gerne lette mejerivarer dagligt, men begræns smør, fløde og fede oste.

* MINDRE: Forarbejdet kød (bacon, skinke, pølser), alkohol, søde sager med raffineret sukker, transfedtsyrer fra fx hårde margariner, chips og fastfood.

 


Jeg synes, de nye kostråd er værd at dele her på bloggen, og jeg håber selvfølgelig, du er enig og kan bruge det til noget!
Selv er jeg selvfølgelig begejstret, fordi de passer så godt ind i det, jeg selv har valgt at gå mere konsekvent efter, da jeg selv blev ramt af sygdom. Som tiden går, har jeg har tilladt mig selv at slækket lidt på det, men det fungerer stadig godt for mig. Min oplevelse er helt klart, at de her overordnede opdelinger af fødevarerne er lettere at få ind på rygraden.

Og til sidst mit allerbedste råd (som jeg har lånt fra Chris McDonald):

 

Husk, at det hele starter i supermarkedet. Du er, hvad du spiser – og du spiser, hvad du køber ♥

 

Elsk din overgangsalder er skrevet af journalisterne Gitte Høj og Lone Gjørtsvang, som selv er “midtvejskvinder” og med egen krop ved, hvad de taler om.

Elsk din overgangsalder Gitte Høj og Line Gjørtsvang

Bogen er endnu en gave til alle os kvinder, der står foran, midt i eller efter overgangsalderen. Her kan vi læse om andres erfaringer, konstatere, at man bestemt ikke (selvfølgelig ikke) er alene – og i dette tilfælde få en masse ny viden og praktiske råd til at imødekomme de forskellige udfordringer, der kan følge med, når hormonerne ændrer sig.

Fri, fit og fuldendt!

Bogen er opdelt i ti kapitler – startende med Kapitel 1: “Din overgang er ingen undergang”. Et citat fra Pernille Aalund, der er én af de kvinder, der er interviewet i forbindelse med hvert kapitel i bogen.

Så kører det derudaf med relevante emner som hud, muskler og vægt, knogler og led, kost, tarmbakterier, søvn og stress, underliv, hormoner og sex, mentalt velvære og ro. For at slutte fint af med kapitlet Fri, fit og fuldendt.

Det kan være rigtig rart og vigtigt at vide, at visse ting, man kan opleve i overgangsalderen, er helt normale. Som de skriver i bogen, så handler det om at rumme sig selv, der hvor man er:

At “finde friheden i nuet, holde formen og acceptere, at du er helt, som du skal være”.

Bog om overgangsalder

En sundhedsguide kalder de selv bogen, og dertil kommer, at det også kan ses som en peptalk, som aftabuiserer og normaliserer overgangsalderen og giver et spark bagi til alt fra kost og motion til overvejelser om arbejdsliv og mental styrke. For der er meget, man selv kan gøre for stadig at have det rigtigt godt!

Alt fra hudpleje til hedeture

For mit eget vedkommende bekræfter bogen meget af det, som jeg selv gør – lever relativt sundt, holder vægten, får motion af forskellig art, sørger for ro ind imellem, passer ekstra godt på min hud med de rigtige ingredienser. Og som faktisk gør, at jeg har det fysisk rigtigt godt, faktisk præcis som jeg altid har haft det.

“Du kan spise dig til en stærkere og mere energisk krop, og du kan med al sandsynlighed også spise dig fra en række af de symptomer, som du muligvis lige nu kæmper med i forbindelse med din overgangsalder.”

 

Bogen samler op på meget af den viden, som også interesserer mig – som fx antiinflammatorisk kost, tarmbakterier, træning og hudpleje. Også rådene til at styrke den mentale sundhed er lige efter mit hoved – mindfulness, taknemmeligheder, naturen, netværk og evt. terapi.

Man kan altid lære nyt, og jo mere man samler op forskellige steder, jo bedre.

Gode råd – det havde jeg ikke tænkt over!

Der vil ganske sikkert være indspark i bogen, du kan bruge til noget. Jeg havde fx aldrig har tænkt over, hvor sundt det er at koge suppe på ben, gerne så lang tid som muligt. Når, jeg nu tænker over det, så ved jeg jo godt, at mange kollagen-kosttilskud er baseret på dyreknogler.
Når, du langtidskoger suppe på ben, så får du et unikt næringsindhold, som  er utroligt sundt for vores knogler og led og tarmsystem, og altså også tilfører kollagen, som jo er noget af det, som det går ned af bakke med i huden efter de 50.

Gode råd til overgangsalderen

Det kan også være, at du søger gode råd til en bedre søvn, mod hyppige blærebetændelser, en stærk bækkenbund, vægtproblemer eller bare generel energi og velbefindende og selvaccept.

Elsk din overgangsalder bog

Elsk din overgangsalder er en praktisk guide til gavn og glæde med baggrund i den nyeste forskning – krydret med bidrag fra eksperter og både forfatternes egne og andre kvinders erfaringer og ekspertviden.

Kan købes hos Saxo.com her(reklamelink)

Hvad kan man gøre kost-og livsstilsmæssigt i forhold til at lette gener i forbindelse med overgangsalderen?
Kan vores kost medvirke til at forebygge kræft? Og hvor rigide behøver vi at være?
Det er nogle af de ting, som jeg har talt med Umahro Cadogan, Sundhedsfaglig direktør i Sundhedsvirksomheden Umahro, om.  Her får du nogle af de overordnede råd og betragtninger, som jeg tog med mig fra samtalen, og som de fleste kan have gavn af.

Umahro cadogan

Som jeg har skrevet om nogle gange, så har jeg strammet min kost ekstra meget op efter, at jeg i foråret blev operereret efter et heldigvis tidligt stadie af brystkræft. Jeg er rask, og det vil jeg gerne gøre alt for at forblive med at være, så jeg har sat ekstra fokus på min kost og motion, men også faktorer som stress, positiv tænkning og meditation.
Derudover får jeg antihormoner, som kan give bivirkninger i lighed med overgangsalderen, så mine to store spørgsmål til Umahro gik i to spor:

Kan man reducere risikoen for kræft?
Kan man undgå eller reducere bivirkninger ved antihormoner/overgangsalder?

1:1 behandling med Functional Medicine

Jeg vil med det samme sige, at jeg har haft en indledende samtale med Umahro, så det er nogle meget overordnede ting, jeg her kan give videre som inspiration. Og, hvad der gælder for mig, er måske noget helt andet for dig.
Jeg har udfyldt en maddagbog over tre dage, og en helbredsbeskrivelse, som vi har taget udgangspunkt i under samtalen, og jeg lever generelt ret fornuftigt. Så de ting, jeg har fået med på vejen her, er de ekstra ting, som jeg umiddelbart kan se nærmere på for at optimere mit helbred.

Tilgangen er netop en personlig 1:1 behandling inden for det såkaldte Functional Medicine. Det vil sige, at der individuelt ses på de bagvedliggende årsager i form af kost, motion og bevægelse, søvn, håndtering af stress, optimering af dit sind og det omkringliggende miljø.
Har du nogle udfordringer med din egen sundhed, hormoner, vægt, træthed, sygdomme, eller ønsker du som jeg at forebygge, så vil jeg anbefale, at du ser nærmere på hjemmesiden for Sundhedsvirksomheden Umahro. Der er både mulighed for individuelle konsultationer, kostplaner og 12-ugers sundhedsforløb

Jeg kan også varmt anbefale dig at tilmelde dig Umahros inspirerende nyhedsbrev her.

Kan kosten medvirke til at forebygge sygdom?

Kan det lade sig gøre at forebygge en sygdom som kræft gennem kosten? Ifølge Umahro Cadogan, så er der meget, der tyder på det. Vi må naturligvis aldrig klandre os selv eller andre, hvis sygdommen rammer – og den kan ramme os alle – men kosten har en enorm betydning for vores helbred og vores velbefindende. Den vil også have betydning for at overvinde sygdom og stå igennem behandlinger.

Det er, som sagt, individuelt, hvor der kan sættes ind på både kost og livsstil. Og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gribe og gøre i, når det kommer til den rette kost og  motion.
Til august lancerer Umahro et digitalt sundhedsunivers med TV og opskrifter. Du kan evt. skrive dig op her og få en uges gratis prøve, når det kommer.

Sindet påvirker vores fysiologi

Noget af det, der optager mig meget, er sammenhængen mellem krop og sind. At de tanker, vi gør os, kan påvirke os og gøre os både syge og raske. Det er en holdning, som mange af de læger, jeg har talt med overraskende nok, er enige i. Også Umahro er også af den opfattelse, at sindet påvirker vores fysiologi. Vi bør derfor undgå for meget stress og sørge for at få afslapning og ro.

Regn grønt og frugt i håndfulde

Vi kender alle kostrådene om 600 gram grønt om dagen. Umahro regner i stedet i håndfulde, og det gøre det meget lettere at forholde sig til. Desuden passer det til vores individuelle størrelse.
Spis RIGTIGT meget grønt og frugt, mest grønt, og helst økologisk. 6 gode håndfulde om dagen!

Få styr på dit blodsukker

Effekten af sukker er noget, som vi hver især skal mærke efter. Det er ikke fordi, at sukker er fuldstændigt forbudt, men når vi selv mærker, at det påvirker vores humør, energi og eventuelle sygdomstilstande, så er det tid at holde igen. Der er ikke noget forskningsbaseret viden, der siger os, hvor meget sukker, vi må få, men det kan være en rigtig god idé at få tjekket dit blodsukker hos lægen. Både fasteblodsukker og langtidsblodsukker, som kan fortælle noget om dit helbred og hvor meget sukker og hurtige kulhydrater, du bør indtage.

Personligt kan jeg fortælle, at sukker meget tydeligt har vist sig at gøre en forskel i forhold til bivirkninger af mine antihormoner, der svarer til symptomer ved overgangsalder.
Jeg har stort set ingen bivirkninger, men har jeg en dag eller to fået lidt rigeligt med sukker, så kommer der bivirkninger! Vi er alle forskellige, og som Umahro siger, så handler det om at mærke efter, hvad sukkeret gør ved vores energi, humør og sundhedstilstand. Jeg kan kun sige, at jeg tydeligt mærker en forskel, hvis jeg en dag har fået i overkanten af raffineret sukker.

D-vitamin er en stærk trend

Vi har hørt meget om D-vitamin, og det er stadig en stærk trend, som mange hælder til, når det gælder en række sygdomme. Noget tyder på, men er ikke klinisk dokumenteret, at et højere niveau af D-vitamin hænger sammen med mindre cancer. Det kan derfor være en god idé at ligge i den høje ende af normalområdet. Det kræver en blodprøve at finde ud af, hvor du ligger, men normalområdet hedder 50-160, og langt de færreste danskere ligger over 100! Selv tager jeg 100 mikrogram om dagen som kosttilskud.

Fytoøstrogener er gavnlige i overgangsalderen

Fytoøstrogener er plantestoffer, der har en delvis østrogeneffekt, der kan give en lille kompensation ved mangel på østrogener! Ved hormonelle problemer kan det derfor være gavnligt at spise fødevarer med fytoøstrogener, som fx hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, soja og bælgfrugter, granatæble, rug og kornprodukter i det hele taget, salvie, rødkløver, lakrids, mynte og pebermynte, humle (i øl), grøntsager, bær og frugter i det hele taget!

Dyrk styrketræning efter overgangalderen!

Når det kommer til motion, så anbefaler Umahro styrketræning efter overgangsalderen. Måske tænker man, at man bliver stærk, nu hvor de mandlige hormoner får overtaget i kroppen, men sådan forholder det sig desværre ikke. Østrogen har nemlig også en anabol effekt, som kvinder i sagens natur mangler efter overgangsalderen. Gennem styrketræning vedligeholder vi ikke alene vores muskelmasse, og reducerer nogle af de dårligdomme som østrogentabet kan medfører, men skaber en slags kompensation, hvor der sendes nogle af de samme signaler til celler og muskler, som østrogen gør.

Find et leje, du kan holde!

Jeg havde nok forventet, at Umahro var en smule rigid i sine holdninger til kost og livsstil, men mine fordomme blev gjort til skamme med udtalelser som “Det, der virker, er det, du laver” og “Find et leje, du kan holde” 🙂

Det må tolkes i den retning, at det er vigtigere, at gøre noget, som vi føler succes med og er i stand til at overholde, end at slå os selv i hovederne med alt det, som vi ikke magter at få gennemført, og dermed måske opgiver helt. Alt, det gode, vi er i stand til at gøre for os selv, komme ind på helbredskontoen – langt mere end at lægge forkromede planer og have en masse gode intentioner.
Selvom, vi ikke gør det hele, så tæller hver en lille ting, og alt, som vi rent faktisk magter at føre ud i livet, vil have en effekt. Ikke fordi, du læser det, eller tænker det, eller ønsker det – men fordi, du GØR det.

Der her var, som sagt de råd, som jeg personligt tog med mig fra min samtale med Umahro Cadogan, herfra hvor jeg står med en rimelig sund livsstil og kost, og med de mål omkring forbyggelse, som ligger mig på sinde. Måske er der noget, du kan bruge. Det kan også være, at du står et helt andet sted og har nogle helt andre spørgsmål eller udfordringer, som du måske kan finde inspiration til at løse på Sundhedsvirksomheden Umahro.

 

Inspiration til det sunde liv

a-vogel-kost-principperI går var jeg inviteret til en middag hos Anne-Sophie Lahme inspireret af kostprincipperne hos den schweiziske helsepioner Alfred Vogel (1902 – 1996).

Jeg vil lige starte med at fortælle, at den søde og dygtige Anne-Sophie om en uges tid lancerer sin første kogebog Køkkenterapi – enkel mad til travle dage, som du allerede nu kan læse mere om her. Det er en helt anden snak, men maden var derfor ikke overraskende i top – det behøver ikke være kedeligt at spise sundt eller vegetarisk! Den var også helt i tråd med A. Vogels principper om, at det hele handler om frisk og naturlig mad, om at spise med måde – men også om at nyde og værdsætte maden og spise langsomt.

Vogels kostråd er måske i dag mere relevante end nogensinde og giver virkelig stof til eftertanke til alle, der gerne vil leve sundt og gerne længe. Du kan læse alle de 10 kostråd nederst på siden.

Forretten var en enkel og skøn rucolasalat med en syrlig dressing, avocado, tomat og bønnespirer, som mange er begyndt at spire selv og som er de rene vitaminbomber. De her var også hjemmespirede og meget lækre.

forret-bønnespirer

Hovedretten var en risotto lavet på svampe, Herbamare og fyldige økologiske råris (kan købes her). Anne-Sohie havde pyntet med sprød grønkål krydret med salt og chili, som er helt fantastisk. Gnid bladene grundigt med olie og krydderier og lad dem tørre i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader.
ristet-grønkålDesserten bestod primært af frugt og bær serveret med skyr med en smule sukker. Det hele var rigeligt til at blive mæt af, og på en god måde.
Derudover var der som prikken over i’et take away morgenmad til næste dag selvfølgelig lavet med A. Vogels Müesli, som trækker natten over med yoghurt og frugtjuice.

Muesli

Der var en deltager til middagen, som har mødt Alfred Vogel ved flere lejligheder. En mand, der trods sin lille fysiske fremtoning, kunne fylde ethvert rum med sin udstråling og store passion. Han havde en holistisk tilgang til helse, var naturmenneske, levede spartansk og på en ren vegetarkost. Han var allerede for mange år siden en stor fortaler for økologi, og når det kom til lægeplanter fandt han frem til, at friske planteudtræk var væsentlig mere effektive end fra tørrede.
Han arbejdede ekstremt flittigt, tog syge i kur, skrev og udbredte sine ideer. I en alder af 82 holdt han 26 foredrag i USA på én uge. Han efterlod mange ideer og principper, der i eftertiden er blevet videnskabeligt bekræftet.

Han mente, at naturen indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at opretholde og styrke vores krop. A. Vogels hemmelig bag at være rask og arbejdsdygtig i en meget høj alder var slet og ret hans kost, som hovedsagligt bestod af variationer over frugt, bær, mysli, råkostsalater, tilberedte salater, fuldkornsprodukter og enkelte mælkeprodukter som kvark (Skyr ville være oplagt i dag).

Penge og berømmelse var i øvrigt ikke noget for ham, og i dag er Bioforce fabrikkerne ejet af en fond, som sikrer, at produktionen foregår efter hans strenge principper om renhed og friskhed i råvarerne.

I virkeligheden er det hele jo så enkelt! Det handler ikke om fanatiske kure, om at undgå kulhydrater, spise stenalderkost eller definere sig selv gennem nogle specielle restriktioner. Det er back to basics, tilbage til naturen og den sunde fornuft.

1.

Du er, hvad du spiser! At spise skal være fornøjeligt og sundt. Maden skal være økologisk og så frisk og naturlig som muligt – så vil smage ligeså godt og være sund.

2.

I bund og grund skal man sikre sig, at man anvender naturlige fødevarer, der indeholder fibre, vitaminer og mineraler. Det anbefales at spise fedt i form af vegetabilske olier og fisk, som indeholder umættede fedtsyrer.

3.

Spis langsomt og tyg maden godt. (Godt tygget er halvt fordøjet). Spis lette måltider om aftenen – grønsagsretter, salater, tynde supper og frisk frugt.

4.

Maden bør være frisk og godt tilberedt (ikke stegt i fedt) for ikke at miste værdifulde næringsstoffer. Varme retter mister mange næringsstoffer under tilberedningsprocessen. De bør ikke eftervarmes. Færdigretter bør undgås: hvor dette ikke er muligt, bør man kontrollere vitamin- og mineralindholdet.

5.

Gør det til en vane at gå en tur efter måltiderne. Dette er godt for både åndedrættet og fordøjelsen.

6.

Lav fastedage. Det kan være gavnligt for maven, hvis man på visse dage kun drikker juice, kun spiser frugt, kål eller ris.

7.

Drik mindre mængder kaffe og alkohol. Hold op med at ryge. Disse ting kan irritere maven og tarmene.

8.

Gør måltiderne mere appetitlige ved at bruge urter, spirer, skud, hvidløg, revet peberrod og citronsaft. Måltidet skal være en fornøjelse.

9.

Spis med måde. Alfred Vogel troede på, at vi kunne reducere mængden af mad vi spiser med 40-50% og stadig få tilstrækkelige mængder næringsstoffer.

10.

Alfred Vogel levede hovedsagelig som vegetar og spiste naturlig basisk fuldkost med en stor andel råkost ligesom folk, der den dag i dag lever i harmoni med naturen.

 

Læs mere på avogel.dk

 

 

 

“Uperfekte” Christian Bitz gør op med sundhedsfanatismen

Bitz1

Jeg var til foredrag i tirsdags med Christian Bitz, som nu betegner sig selv som “Uperfekt” (og har udgivet en bog med samme titel) og Sundhedsrealist.

For mig – og sikkert også for de fleste andre – er der sådan set ikke noget nyt i at gøre tingene med måde og finde en balance mellem det sunde og det nydelsesfulde liv. Men det er rart at se en trend brede sig, hvor man gør op med de rigide spisevaner, træningsfanatisme og DÅRLIG SAMVITTIGHED. 

Christian Bitz sætter sig selv frem som eksempel på at have været ortorektisk og styret af kost og motion. Det har han nu overvundet og er blevet afbalanceret og mere “menneskelig” – og overikøbet piller han nu sig selv ned som sundhedsguru ved at fortælle om de løgne, han har omgivet sig med. Han hader fx brun pasta, spiser fredagsslik hele ugen – og har lidt for meget hang til rødvin. Det handler om at være ærlig overfor sig selv og andre.

Til gengæld argumenterer han på ingen måde for at bevidst usund livsstil. Kostrådene i Verdens Bedste Kur (som bygger på verdens største ernæringsundersøgelse) gælder stadig. Der er stadig masser af gode grunde til at dyrke regelmæssig motion. Men een af grundene er, at det giver rum til de andre ting.
Først og fremmest skal vi acceptere os selv noget mere og droppe den dårlige samvittighed.

Der kom mange flere god råd i løbet af foredraget. Her får du nogle af dem, som jeg noterede mig:

  • Gå efter et mere stabilt motivationsniveau. I stedet for at gå amok efter nytår eller lige før badesæsonen, er det bedre at sænke ambitionerne, og i stedet går efter et lavere, mere realistisk og stabilt niveau for sundhed og træning.
  • Find ud af, hvad sundhed er for dig. Hvorfor (udover badevægten) vil du egentlig være sundere? Hvis du gør det klart, kan du bedre finde ud af at gøre noget.
  • Vær på FORKANT i stedet for på BAGKANT. Det eet af de råd, jeg vil huske på – vær forberedt! Få tingene gjort med det samme i stedet for udskyde dem (til det alligevel ikke kan nås).

Bitz2

  • Vær mere egoistisk. Christian Bitz kalder det sundhedsegoisme. Prioriter din sundhed og brug tid på dig selv. Sig fra og undgå at spilde tid på ting, du egentlig ikke har lyst til.
  • Drop den dårlige samvittighed og hav realistiske mål. Vi skal ikke være så hårde ved os selv, og der skal være plads til også de dårlige vaner (som regelmæssig motion giver plads til).
  • Hav mere fokus på vejen end på målet!
  • Vær dedikeret omkring din træning. Træn, når du træner – uden at tænke på alt muligt andet, du skal nå, uden en veninde under armen og UDEN telefon.

 

………og så lige lidt kostråd, udover dem i Verdens Bedste Kur, som stadig gælder:

  • Der er intet farligt ved at faste – det er en myte, at vi skal proppe føde i os hele tiden. Faste kan tværtimod være sundt og hjælpe os til at lære vores naturlige sultregulering at kende.

Bitz3

  • Vær ikke bange for kulhydrater! Kartofler er fx en fantastisk spise.
  • BRUG FRISKE MADVARER – reducer de forarbejdede produkter
  • SPIS til du ikke længere er sulten – ikke til du er proppet.
  • LAV MAD! Vi skal have masser af “mad-mod” og turde fejle i bestræbelserne på at hæve vores niveau. Gør maden LÆKKER og NYD DEN!