Tag Archive for: naturlig

Spændende nye dufte fra Laboratory Perfumes

Laboratory perfumes

De moderne parfumer med naturlige duftnoter, som fx Clean og Molecule, har nu fået selskab af en spændende serie fra engelske Laboratory Perfumes.

Duftene AmberSamphire og min personlige favorit Gorse, er alle inspireret af naturen. Vi taler blandt andet enebær, lavendel, citrus, basilikum, rosmarin, tornblad (som dufter af kokos).

Alle tre parfumer er rigtigt lækre og har en interessant moderne duft – og jeg er ellers kritisk med parfumer – og de udvikler sig, når de kommer på huden. De er ikke tunge, men har derimod nogle varme, lidt maskuline toner, og de er faktisk også unisex.

Designet af både flaske og emballage er der jo heller ikke noget i vejen med, og en flot gave ville de være. Fås i øvrigt også som duftlys, hvis du undrer dig over glasset på billedet.
Duftene koster 700 kr. hos Shop4her.dk.

Drømmen om den ensartede og naturlige teint

Er du også altid lidt på udkig efter den perfekte foundation? Der er meget fokus på den smukke naturlige teint, og de store kosmetikfirmaer lancerer alle deres spændende bud på forskellige typer foundations til at opnå en flot og ensartet hud. Ét af dem, der bliver talt rigtigt meget om, er den nye silkeagtige Sheer and Perfect Foundation fra det japanske mærke Shiseido.
Sheer and Perfect Foundation

Den er også noget særligt! Den er let og tyndflydende og meget nem at fordele og lægge pænt på huden. Den føles så let og blød som silke, og så dækker den på en meget naturlig måde, hvor huden får en fin og ensartet glød (hvis du vil dække lidt ekstra, fx i midten af ansigtet, kan du sagtens børste lidt mineralpudder udover). Derudover har cremen en særlig god evne til at dække rødme i huden.
Den er holdbar og fedter ikke, da den er oliefri. Fås i 18 farver, herunder nogle meget fine lyse farver, der passer godt til skandinavisk hud.

Så, hvis du også hører til blandt dem, der drømmer om den perfekte foundation, kan jeg anbefale, at du tester Shiseido Sheer and Perfect, næste gang du kommer forbi fx Magasin eller Matas.
Prisen er 295 kr. hos Matas.

TIP Skal resultatet være ekstra smukt, så prøv den nye serum fra Beauté Pacifique under din foundation.

CLEAN White Woods – ny naturlig og eksklusiv duft

Der går virkelig flere år imellem, at jeg finde en parfume, hvor duften falder godt ud min hud, og som jeg i det hele taget oplever som noget ekstraordinært. De kan dufte godt på andre, men helt anderledes på mig.  Mine tre yndlingsparfumer – og de eneste, jeg kan klare duften af på mig selv – er Chanel Coco Noir, Coco Mademoiselle og Balenciaga Paris. Men nu har jeg fundet en duft, som er helt perfekt, og som jeg næsten ikke kan få nok af: Den nye White Woods fra CLEAN. Den dufter varmt og luksuriøst uden af være tung, og den bliver ved med at dufte dagen lang – i stedet for at fordufte på kort tid.

Clean er iøvrigt for deres rene, allergivenlige og naturlige parfumer uden kunstige farver og tilsætningsstoffer, hvilket jo bare gør det hele endnu bedre.

CLEAN_WHITE_WOODS Jeg ved om nogen, at det er utroligt individuelt, hvordan en parfume falder ud, men overvej lige at prøve den næste gang, du kommer i fx Matas. Prisen hos Matas er 375 kr. for 30 ml og 545 kr. for 60 ml.