Jeg har udvalgt tre af mine absolut favorit hudplejeprodukter fra Nimue Skin Technology til en heldig læser i denne måned. Vinderen får to forskellige peelinger: en fantastisk enzympeeling, Exfoliating Enzyme, som er min all time favorit – og de helt nye fugtservietter, Active Resurfacing Wipes, med en høj koncentration af AHA syre. Det tredje produkt er en utrolig fugtgivende Hyaluronic Oil, som Nimue er den første til at sende på markedet.
Nimue Skin Technology er et klinikmærke, der er udviklet af førende forskere gennem de sidste 25 år. Du kan både få professionelle behandlinger og altså også produkter til hjemmebehandling med en stor effekt. Bl.a. til alderstegn, pigmentering, tørhed – og også uren hud, acne, rosacea og eksem.
Jeg har udvalgt tre produkter, der kan give et ekstra løft til din hudplejerutine.
VINDEREN AF MÅNEDENS LÆSERPRÆMIE ER TRUKKET – TILLYKKE DENNE GANG TIL BETTINA CRAMER ♥
Nimue peelinger er toppen af poppen
Peelinger/eksfoliering med syrer og enzymer er et must. Her fjerner du døde hudceller, udjævner og klarer hudtonen, og også stimulerer huden i dybden og mindsker linjer og rynker.
Er der nogen, der kan lave peelinger, så er det Nimue! De har en hel vifte at vælge imellem, og jeg har her udvalgt to forskellige, som jeg er selv er vild med.
Den ene er den kvikke løsning, som du kan bruge om aftenen på den rensede hud op til 3- 4 gange om ugen. Det er engangsservietter, som du blot pakker ud og stryger over huden. De har en høj koncentration af AHA-syre og er perfekt til pigmenteret hud. Brug dem efter behov eller koncerteret som en kur over en måned.
Vinderen får en pakke med 16. stk til en værdi af 325 kr.
Den anden peeling har jeg skrevet om i årevis, og den er da også en af de helt store bestsellere fra Nimue. Exfoliating Enzyme er baseret på ananas- og papayaenzymer og gør huden barneblød på en blid måde. Og så opnår du med garanti en tydelig forbedring af hudens udstråling og en klar udjævning af hudtonen. Igen er den velegnet mod pigmentpletter!
I modsætning til servietterne skal du her investere nogle minutter, men så får du også en fantastisk effekt. Peelingen skal først sidde på huden et par minutter, derefter skal den aktiveres med vand og masseres i minimum 4-5 minutter. Gentag gerne med mere vand, hvis du har tid!
kan bruges 2-3 gange om ugen og er velegnet til alle hudtyper.
Værdi 459 kr.
Verdens første hyaluronolie!
Nimue Hyaluronic Oil – som også har været fredagsfavorit her på Qland – er markedets første olieopløselige hyaluronsyre, og jeg er VILD med den. Det er utroligt, hvad denne lille 15 ml. oliebaserede hyaluronserum kan tilføre af fugt og glathed til huden bare med nogle få dråber! Den er særdeles god til den tørre hud og vil desuden give en skøn ekstra fugt i den kolde tid, vi går i møde!
Nimue forsker som sagt i aktive ingredienser, og kom som de første med en hyaluronsyre i en mikromolekylær fedtopløselig form. Formlen betyder, at hyaluronen transporteres længere ned i huden, og at der samtidig sker mindre fordampning af fugten gennem hudens overflade. En type stormolekylær hyaluron styrker hudbarrieren og fugter på overfladen. En småmolekylær hyaluron trækker ned mellem hudcellerne og fugter og fylder ud.
Hyaluronsyre er hudens naturlige fugtkilde, som kan holde på op til 1000 gange sin egen vægt i vand. Produktionen aftager med alderen, men ingrediensen er i hudplejen populær, stabil og veldokumenteret til opfyldning og hydrering af huden.
Olien har en diskret duft af lavendel, som den har fra indhold af lavendelolie. Når jeg bruger den om aftenen er den nærmest som en lille beroligende terapi at dufte til den, før jeg smører den i ansigtet. Den kan bruges både morgen og aften som en serum under cremen. Værdien er 315 kr.
VÆR MED I KONKURRENCEN OM MÅNEDENS PRÆMIE FRA NIMUE SKIN TECHNOLOGY
For at være med i lodtrækningen og vinde unik hudpleje fra Nimue skal du som altid skrive en kommentar her på siden under indlægget.
Svar fx på om:
– du allerede bruger peelinger og syrer i din hudpleje? Har du tænkt på det og er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an? Er du klar over at peelinger/eksfolieringer er noget af det, der kan give dig den eftertragtede klarhed og glød?
…..eller hvad du ellers bliver inspireret til, når du læser om månedens præmie♥
Jeg glæder mig til at læse det hele og trækker lod blandt alle kommentarerne den 1. november!