Tag Archive for: ny parfume

Spændende nye dufte fra Laboratory Perfumes

Laboratory perfumes

De moderne parfumer med naturlige duftnoter, som fx Clean og Molecule, har nu fået selskab af en spændende serie fra engelske Laboratory Perfumes.

Duftene AmberSamphire og min personlige favorit Gorse, er alle inspireret af naturen. Vi taler blandt andet enebær, lavendel, citrus, basilikum, rosmarin, tornblad (som dufter af kokos).

Alle tre parfumer er rigtigt lækre og har en interessant moderne duft – og jeg er ellers kritisk med parfumer – og de udvikler sig, når de kommer på huden. De er ikke tunge, men har derimod nogle varme, lidt maskuline toner, og de er faktisk også unisex.

Designet af både flaske og emballage er der jo heller ikke noget i vejen med, og en flot gave ville de være. Fås i øvrigt også som duftlys, hvis du undrer dig over glasset på billedet.
Duftene koster 700 kr. hos Shop4her.dk.

CLEAN White Woods – ny naturlig og eksklusiv duft

Der går virkelig flere år imellem, at jeg finde en parfume, hvor duften falder godt ud min hud, og som jeg i det hele taget oplever som noget ekstraordinært. De kan dufte godt på andre, men helt anderledes på mig.  Mine tre yndlingsparfumer – og de eneste, jeg kan klare duften af på mig selv – er Chanel Coco Noir, Coco Mademoiselle og Balenciaga Paris. Men nu har jeg fundet en duft, som er helt perfekt, og som jeg næsten ikke kan få nok af: Den nye White Woods fra CLEAN. Den dufter varmt og luksuriøst uden af være tung, og den bliver ved med at dufte dagen lang – i stedet for at fordufte på kort tid.

Clean er iøvrigt for deres rene, allergivenlige og naturlige parfumer uden kunstige farver og tilsætningsstoffer, hvilket jo bare gør det hele endnu bedre.

CLEAN_WHITE_WOODS Jeg ved om nogen, at det er utroligt individuelt, hvordan en parfume falder ud, men overvej lige at prøve den næste gang, du kommer i fx Matas. Prisen hos Matas er 375 kr. for 30 ml og 545 kr. for 60 ml.