Tag Archive for: olie

Er du endnu ikke stødt på baobab, så vil jeg gætte på, at det ikke varer længe! Jeg ser den yderst spændende olie og pulver fra frugtens pulp og kerner dukke op i flere og flere skønhedsprodukter – og som kosttilskud!
Nu vil jeg fortælle dig om, hvorfor baobab er så interessant, hvad frugten indeholder, og hvad den kan, og nogle eksempler på gode produkter med baobabolie og baobabpulver.

Reklame – jeg har fået produkterne til test!

Baobab er en af de ældste træsorter i verden og kendes også som Livets Træ. De kæmpestore træer kan blive flere tusind år gamle, men er ikke desto mindre i familie med bomuld og kakao. Der findes baobab-sorter på Madagaskar, i Australien og i Afrika, hvor træerne vokser under hård tørke og sol.

Baobabtræets store aflange frugter er som kæmpe vitaminpiller, der indeholder mere C-vitamin end appelsiner og mere kalk end mælk, foruden en række andre mineraler og fibre.
Indholdet af frugterne har både næringsmæssige og skønhedsmæssige fordele og indeholder fx mere antioxidant end nogen anden frugt!I Fiberindholdet er desuden så højt, at frugten virker probiotisk (stimulerer vækst og aktivitet af gavnlig mikroflora i tarmsystemet).

Det hvide frugtkød, som du ser på billedet øverst, sammen med baobab-kerner, er tørt og smager både syrlig og sødt som slik. Det males direkte som det er, fordi det er tørret inde i frugten og behøver derfor ikke alle mulige konserveringsmidler for at holde sig i lang tid. Baobabfrugt er godkendt som kosttilskud i EU, og pulveret kan bruges fx i smooties, i bagværk eller som drys på morgenmaden.

Urtekram har det fx på programmet i deres serie af superfoods.

Baobab som skønhedsingrediens!

Baobab er, især som olie, for alvor ved at vinde ind som en ny superingrediens i skønhedsplejen. Jeg vil dog også vise dig et enkelt produkt med det rene pulver fra frugtkødet.

Baobabolie udvindes ved at koldpresse frugtens små kerner, så man får en helt ren, naturlig og økologisk olie. Noget af det allermest interessante ved olien er, at den er småmolekylet. Det gør, at den er let og trænger hurtigt og dybt ind i huden, hvor den transporterer alle de gavnlige stoffer ned og giver fugt uden at lægge en fedtet hinde på huden.

Olien har, ligesom frugtkødet, et højt indhold af antioxidanter (højere end goji og blåbær), der virker reparerende og genopbyggende på huden, og en høj koncentration af vitaminer (A, C, D og E) og Omega fedtsyrer (3, 6 og 9), tilfører akut fugt, elasticitet og regenerering af hudcellerne bl.a. efter solskader. Baobabolie indeholder desuden en mindre del Omega 7, som er kendt for at reparere ødelagt hud.

Baobabolien gør huden blød og uden at virke fedtet eller tilstoppende, hvilket gør, at den er god for alle hudtyper.

Det første produkt, jeg vil vise dig, er fra danske Avivir. De indførte i sin tid Aloe Vera i Danmark, og har nu sat fokus på baobab med en serie på tre olier. Den lille er 100% baobabolie, som bruges i ansigtet, og den koster også mere (270 kr. for 50 ml.), men her får du den rene vare, og du kan nok selv forestille dig, hvor mange små kerner, der er høstet og presset for at fylde sådan en flaske!
Til kroppen, hvor man jo bruger noget større mængder, kan du vælge en blanding med 50% baobab og 50% mandelolie, som findes med eller uden citron myrtelduft til 380 kr. for 100 ml.
Den rene baobabolie er let og trænger hurtigere ind, mens du får lidt mere fedme med olierne blandet med mandelolie, hvilket er eminent til tør hud, fx på benene.
Du finder Avavir baobab-olier hos Matas her.

Det næste, jeg vil vise dig, er en nyhed fra Danmarks nordligste by, Skagen, hvor folkene bag den populære Skagens Fiskerestaurant, har udviklet Skagen Seaside, hvor de mikser Afrikas vidunderfrugt med en fantastisk lokal ingrediens – havtorn, hvor vi som som et af de eneste sted, foruden macadamianødder, rigtigt finder Omega 7, der er kendt for sin evne til at reparere huden og give fugt til tørre og skrøbelige slimhinder.
Skagen Seaside forener de to vidunderolier fra baobab og havtorn i en økologisk og naturlig plejeserie til både voksne og børn (bl.a. en fantastisk Baby Bum Balm, der er en anti-bakteriel multicreme).
De små molekyler i baobabolien får produkterne til at trænge hurtigt ind og fører alle de gode vitaminer, mineraler og antioxidanter ned i huden, hvor de plejer og giver fugt.
Lyng kommer ind i billedet som en naturlig og let duftgiver til bl.a. den super lækre bodylotion. Til hæle og særlig tør hud kan deres heal balm også anbefales!

Som du kan se på billedet, er Skagen Seaside gået all in og har lavet en ansigtsscrub med baobabpulver. Sammen med appelsinskal, tranebær og bambus, får du den glatteste bløde hud, når den masseres ind sammen med lidt vand eller olie.
Afslut med Baobab ansigtsolien.

Bare Minerals er med deres Eternalixir blandt frontløberne på baobabolie. Deres Skin-Volumizing Oil Serum er 2-faset og rystes sammen før brug. Den har et indhold af flere forskellige olier, hvor baobab er den, der står øverst på ingredienslisten og derfor har det højeste indhold og bevirker, at serummen er meget let og hurtigt absorberet. De små molekyler gør igen deres arbejde og bringer alle de nærende og opbyggende aktive ingredienser ned i huden, så den holdes elastisk og frisk. Serummen er derudover beriget med Calcium, aminosyrer og Vitamin B3 (også kendt som niacinamid og et af de mest anerkendte ingredienser i forhold til elasticitet, alderstegn og udjævning af hudtonen).
Bare Minerals Eternalixir serum med baobab fås hos Nicehair.dk her.

Det sidste produkt, jeg vil vise dig, er en nyhed fra Moroccanoil. Mærket, som laver de mest fantastiske hårpleje og stylingprodukter, og som om nogen er kendt for en anden vidunderolie, nemlig
argan – men her altså i samspil med baobaolie i deres helt nye serum, Mending Infusion, der reparerer og forsegler spaltede spidser.
Argan og baobab giver sammen et højt niveau af antioxidanter og aminosyrer i en cremet og let konsistens. Bruges i vådt hår til at styrke og reparere skadet hår og tilføre fugt og blødhed.
Kan dog også bruges i tørt hår til at samle spidserne.

♥♥♥♥♥

Nu burde du være opdateret på det som mange kalder det nye sort – både den lette, småmolekylede baobaolie med alle de gode egenskaber for huden, og baobabpulveret, der er et superfood fyldt med antioxidanter, mineraler og vitaminer, omega 3, 6, 9 – og endda lidt omega 7, som vi ellers sjældent støder på. Omega 7 er begyndt at få opmærksomhed i forhold til en række sygdomme som bl.a. hjerte-karsygdomme og diabetes.

En sidste ting, som er værd at nævne er, at produktionen af baobab gør en stor forskel for fattige familier i Afrika, som får en fair pris for deres arbejde.

Fra jord-til-bord æstetik fra De 5 Gaarde

IMAG1787

Vi bør virkelig ind imellem huske på at påskønne, at vi i Danmark har adgang til nogle af de allerbedste fødevarer, der kommer mere eller mindre direkte fra jord til bord – uden en lang transport og uden unødvendige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Der findes så meget industrifremstillet skidt, som dybest set er ude på at tjene penge på os forbrugere, mens de fylder os med de mest tarvelige og billige ingredienser, der bestemt ikke tjener vores helbred godt.

Men der findes også færdigproducerede varer, som kan være rene og ærlige og af en god kvalitet!

Et fantastisk eksempel på dette er De 5 Gaarde. De udgøres af godserne og herregårdene Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Wedellsborg, som arbejder sammen med det erklærede mål at forædle de gode råvarer til en fair pris til de danske forbrugere.

De er koncentrerede om få, rene og enkle produkter – kyllinger fra Frijsenborg, som du sikkert kender, og bl.a. også rapsolier, honning, øl, brødblandinger, sennep og marmelade i høj klasse og med masser af velsmag. Du kan se hele sortimentet her.

Specialhonningen, som du ser øverst, er et af de produkter, som jeg har fået lov til at prøvesmage, og jeg har forelsket mig fuldstændigt i. Normalt er jeg ikke så vild med faste honninger, men denne håndlavede koldrørte honning helt uden tilsætningsstoffer er VILDT lækker. Hvorfor pokker egentlig spise massefremstillet honning af ubestemmelig herkomst, når man kan få noget så lækkert, lokalt og æstetisk?

Honningen har en let flydende konsistens og smager helt utroligt godt. Jeg elsker den fx sammen med ost, men jeg vil også bruge lidt af den i madlavningen til fx lækre dressinger. Og se så lige emballagen! Det er 5 stjerner til De 5 Gaarde hele vejen igennem. I øvrigt fremgår det på glasset, hvor honningen kommer fra – et ægte og ærligt jord til bord koncept.

IMAG1788

Christiane senneppen er endnu et eksempel på et produkt, der er lavet med respekt og kærlighed til råvarerne (og til os forbrugere). Sød og fyldig og fantastisk til frokostbordet. Sammen med de lækre rapsolier og honningen ser jeg også en skøn dressing for mig! Olierne fås både som en ren rapsolie og tilsat hvidløg, citron, chili eller persille. De er koldpressede og varmestabile, så de kan bruges til stegning uden, at du risikerer dannelse af transfedtsyrer.

De 5 Gaardes marmelader fremstillet af udvalgte bær fra Fyn og Samsø. De er nænsomt opvarmede, så smagen af bær bevares, og det er nærmest ren sommer og sol på glas. Faktisk lige så godt, som var de hjemmelavede.

IMAG1795

Kig fx efter De 5 Gaarde i forskellige COOP-butikker (Irma, Superbrugsen, Brugsen, Kvickly), hvor du kan finde udvalgte produkter. Du kan også finde forhandlere af de specifikke produkter på De5Gaarde.dk.

voksenlivsstil-spons

Smagsprøverne er sponsoreret af De 5 Gaarde. Holdningerne er 100% mine egne.

 

 

Stop de knirkende skindbukser med hårolie!

Mine læderbukser har det med at knirke, når jeg går! Rimeligt irriterende, men faktisk ret let at løse. Jeg har forlængst fundet ud af, at lidt olie eller læderfedt afhjælper problemet et stykke tid, men min nye løsning er super nem og hurtig.

Når jeg alligevel står i badeværelset og ordner hår, så giver jeg lige mine bukser et par pump Morrocian Oil! Det trænger ind lige med samme, det fedter ikke, og skindet bliver fint og en anelse blankt at se på, fordi der er silikone i.

læderbukser-knirker-blog

Arganolie – the real deal

Da jeg forleden var på apoteket, faldt jeg tilfældigt over en ren Arganolie fra det danske firma Sard Kopenhagen.

 Sard arganolie2.jpg

Arganolie er jo det nye hotte skønhedsprodukt og en vigtig ingrediens i den populære hårpleje Morrocanoil. I Morrocanoil er der dog tilført en masse andre ting og bl.a. spiller silikone en stor rolle, hvilket også gør, at den ikke fedter håret (den er jeg stadig afhængig af).
Sard Kopenhagen olien er derimod 100% ren arganolie, tilmed økologisk. Den kan også bruges i håret, der skal kun nogle få dråber til for at gøre det blødt og blankt. Pas på ikke at bruge for meget, da den naturligvis fedter mere end Morrocanoil.

Olien tillægges forskellige anti-age egenskaber og skulle virke opstrammende  bl.a. på grund af E-vitamin og antioxidanter. Jeg har nu prøvet den i en uge, og den fedter ikke, og huden virker meget blød. Jeg er generelt skeptisk overfor den reelle optagelse af vitaminer og antioxidanter, men faktum er, at den giver en lækker fornemmelse og masser af fugt. Og den er mindst ligeså god som den lillebitte flaske Overnight Repair Serum fra Dermalogica, hvor jeg har givet  over 500 kr. for 15 ml. Her får du 100 ml. af den rene vare for 169 kr., så den er værd at overveje i forhold til alle mulige dyre serummer.  Der er ikke tilsat noget som helst til olien, heller ikke parfume, så forvent ikke nogen fantastisk duft.

Der er flere anvendelsesmuligheder, bl.a. til heling af sår og solskoldninger. Læs meget mere på Sard.dk.

219 kr. for 100 ml. Hos SigNatura.dk eller måske på dit apotek.

Sard arganolie.jpg

Jeg er også Morrocanoil fan!

Der er skrevet mangt og meget om hårproduktet Morrocanoil, så det er næppe nogen nyhed. Alligevel skal jeg ikke undlade at melde mig ind i fangruppen. Jeg bruger produktet hver gang, jeg har vasket hår – 4-5-6 pump i mit lange hår – og min hår spalter så godt som aldrig mere, og det er let at rede ud. Olien, som hvis ret skal være ret er silikonebaseret, tynger og fedter ikke håret. Det kan også bruges i det tørre hår til styling.
Så glem alle andre serummer og olier til håret – de er spild af penge i forhold til Morrocanoil. Det er i den dyre ende, men den er alle pengene værd.

Morrocanoil.jpg

De øvrige produkter i serien er også rigtigt gode, men i mine øjne skiller de sig ikke så markant ud som olien. Olien ville jeg helst ikke undvære, men shampoo og kur er stadig fra Redken hjemme hos mig.

Køb den hos MilleM.dk, som også har mange andre gode produkter og en fin blog – læs fx De 5 største misforståelse om hårprodukter.

Lækker olie til huden

Jeg er helt vild med denne Body Oil fra Karmameju. Den dufter dejligt, og giver en flot og fugtmættet hud – og en lækker spafornemmelse. Fås også i 2 andre dufte.
Fås hos fx Matas til 299 kr.

Karameju bodyoil

Karameju bodyoil2