Tag Archive for: phformula kropsprodukter

De nye pHformula kropsprodukter sætter ind på fedtforbrænding og fasthed på fx lår, mave og overarme – og er spækket med virkningsfulde planteekstrakter.

pHformula har normalt fokus på innovative og virkningsfulde hudplejeprodukter til ansigtet inden for den kategori, som kaldes pharma-cosmeceuticals. Det vil sige produkter, der har kosmetisk effekt baseret på farmaceutisk forskning. Nu kan du også få to helt nye fantastiske produkter til kroppen med de samme aktive og effektive ingredienser og transportsystemer, der sætter ind på at forme, opstramme, fugte og glatte huden på kroppen. Brug den fx på lårene til at bekæmpe fedt og appelsinhud, på maven eller til at give mere fasthed på overarmene.

Phformula kropsprodukter
NB! Produkterne er modtaget i gave fra pHformula!

Når vi taler pHformula generelt, og når de vælger at sende noget på markedet, så virker det og er på et højt niveau, og det gælder også for de to nye kropsprodukter, Body Contouring Gel og Body Firming Lotion. De supplerer hinanden, idet det ene sætter gang i blodcirkulationen og gør huden mere glat, aktiverer fedtforbrændingen og reducerer appelsinhuden – og det andet produkt giver ny elasticitet og fasthed.

pHformula Contouring Gel øger blodcirkulationen og giver en mere fast form med grønne kaffebønner, guarana, brune alger og padderokke. Methyl Salicylate aktiverer fedtforbrændingen og giver en varmende effekt, der også booster virkningen af de øvrige ingredienser.

Phformula cellulite gel

Den grønne gel er yderst virkningsfuld, så husk at vaske hænderne efter påføring!

Her kan du se, hvor effektfuldt det er! Efter ca. 5 minutter, og den næste halve times tid, bliver huden ildrød og varm. Det ser lidt vildt ud, men det gør altså ikke ondt eller brænder – det er bare uhyre effektivt og virker opstrammende og udglattende.

cellulite creme phformula

Det ser vildt ud, men det gør ikke ondt! 🙂

Brug Countouring Gel på fx lår og mave, hvor der kan være ekstra fedt eller buler, som kan trænge til en hjælpende hånd.
Gerne om aftenen, så den kan få lov at virke natten igennem – og følg op med Firming Lotion, hvis du vil have gavn af de to produkters samspil.

opstrammende creme

pHformula Firming Lotion har et højt indhold af planteekstrakter (efeu, padderokke, guarana, grønne kaffebønner, brune alger), der virker opstrammende og hjælper med at genoprette elasticiteten i huden. Den er desuden meget fugtgivende og booster fastheden og teksturen i huden.

Den opstrammende creme har ingen varmeeffekt og føles som en almindelig lotion. Jeg er vild med den på overarmene, hvor den sætter ind på den begyndende løse hud.

phformula body

Prisen for de nye kropsprodukter fra pHformula er hhv. 419 kr. for Contouring Gel og 399 kr. for Firming Lotion.
De fås hos hudplejeklinikker over hele landet – og som altid vil jeg sige, at de er et besøg værd, hvis du trænger til ny glød, opstramning eller har særlige udfordringer i forhold til rødme/rosacea, akne, ældet hud eller pigmentforandringer. Du finder listen over klinikker her.