Vi har alle en indre stemme og forskellige fortællinger, vi skaber i vores hoveder. Mange af os har nok ofte alt for travlt med at slå os selv oveni hovederne for alle de ting, vi gør forkert, eller ikke når, eller burde gøre. I stedet for at fokusere en indre fortælling om alt det, vi rent faktisk gør, og gør godt – eller bare generelt på at være i stedet for gøre.

Jeg gav ikke mig selv en chance!

Det var efterhånden gået op for mig, at jeg – selvom jeg ikke længere har grund til det – blev ved med at være stresset. Jeg havde simpelthen vænnet mig til at have alt for meget at gøre, og havde svært ved at falde ned og forstå, at jeg ikke behøver at hænge i det yderste af neglene hele tiden for at nå det hele. Problemet er også, at jeg vil så meget, og at jeg blev ved med at sætte alt for mange opgaver op for mig selv  –  en konstant to do-liste, som det nærmest aldrig var menneskeligt muligt at nå. En kontant fremadskuen på alle de ting, som jeg gerne ville, men ikke på døgnets 24 timer havde en chance for at honorere.

Jeg savnede også at give mig selv ro og lov til at slappe af og bare nyde det, uden konstant at have fokus på, hvad jeg ikke havde nået eller skulle gøre som det næste.

Hellere rose sig selv end skælde ud!

Dét er jeg heldigvis nu endelig ved at få lavet om på. Jeg når nok i virkeligheden lige så meget, men jeg føler mig i kontrol og overskud, fordi jeg har ændret mit mindset og den negative fortælling, jeg havde kørende for mig selv inde i hovedet.

Det lyder måske meget enkelt, men første step handlede om at erkende og forstå problemet. Hvor er det, man sætter snubletråde op for sig selv, der forhindrer een i at være i balance? Hvor kritiserer man sig selv og stiller urimelige krav til sig selv konstant?

Ligesom, når jeg opdrager min hund med positiv psykologi – roser den for det gode, i stedet for at skælde ud, når den gør noget forkert – så vil jeg rose mig selv for alt, det gode, jeg gør, og alle de ting, jeg rent faktisk når, i stedet for at have fokus på det, jeg ikke når.

For med alt det, jeg gerne vil, så kan det ellers KUN blive til et nederlag, og der bliver aldrig ordentlig luft til at være spontan, lave ingenting og bare slappe af.

Jeg når det, jeg når!

Første step var, at jeg begyndte at bemærke overfor mig selv, hvad jeg rent faktisk havde udrettet i løbet af dagen. I stedet for konstant at kigge frem på alle de uløste ting og de urimelige krav, jeg hele tiden satte op til mig selv, så begyndte jeg at kigge lidt bagud i stedet og anerkende overfor mig selv, hvad jeg rent faktisk fik gjort.

Her på det sidste er jeg, hvor banalt det end lyder, begyndt at sige til mig selv, at “jeg når det, jeg når”. Det er blevet mit nye indre mantra.

Så lidt skal der til for at ændre fortællingen. I stedet for hele tiden at tænke, “jeg skal også” og “nu skal jeg også huske” og “nu har jeg ikke nået dit og dat”, så tager jeg en dyb indånding og mærker efter, hvad jeg har mest lyst til lige nu. Og siger til mig selv, at jeg når det, jeg når!

Det er sjovere og rarere det hele, når man ikke har sat sig selv i en position med konstant underskud og stress, og det giver også rum til at huske at stoppe op og nyde det og lave “uproduktive” ting. Det har jeg fået plads til nu.

Hvad siger din indre stemme?

For dig, der er god til at slappe af, og til at tage tingene med roligt overskud, lyder det her måske lidt skørt. Men måske har du så noget andet, som din indre stemme kritiserer dig for. Noget, du ikke føler, du gør godt nok.

Med min indre stemme blev jeg ved med at stille for mange opgaver og urealistiske krav til mig selv. Måske har du et usundt eller negativt mindset omkring nogle andre ting, hvor du helt urimeligt klandrer dig selv i stedet for at gå til livet med en positiv, anerkendende og konstruktiv indstilling.

Min pointe er, at det kan lade sig gøre at komme ind til problemets kerne og ganske enkelt skabe et andet tankesæt for sig selv. Det er i alt fald lykkedes for mig at blive lidt venligere, og lidt mere overbærende, overfor mig selv. Med større overskud og livsglæde til følge ♥