I fredags rundede vi vores 11 års bryllupsdag, Stålbryllup, og vi har begge haft vendingen “11 år, Mulle – så ved man et og andet” i hovedet. Lidt ens bliver man jo hen ad vejen 🙂

Dengang var vi ved at regne væk den 23. august, men intet kunne naturligvis slå os ud. Det blev en fantastisk dag og fest.
I år har vi i den grad fået sol og sommer igen her i august. Danmark er bare ikke til at regne med, når det kommer til vejret. Men måske netop derfor bliver vi så ellevilde og glade, når vi får sådan en foræring, som det føles lige nu.
Lyset, varmen, leben på stranden, cykeltur, nederdel og sandaler – sikke en dejlig dag.

Måske er vi danskere så lykkelige, fordi vi ikke altid forventer det helt store. Lige nu føles sommervejret som en fantastisk gave!

Vi er heldige – og det skal fejres!

Måske er det lidt skørt at blive ved at holde på med blomster og middag og minder og nu 11 år gamle billeder. Men, hvis der ikke var noget at se tilbage på med glæde og fejre, så ville det jo også være trist, ikke?
Vi er enige om, at vi er heldige at have hinanden, og er taknemmelige for vores liv hver dag. Så her kommer vi igen – to flækkede træsko – anno 2008 ♥

Og lidt Mulle-højtidelige og forholdseksperter kan vi vel efterhånden kandidere til, nu hvor Kobberbrylluppet begynder at nærme sig. Efter 11 år er det indenfor rækkevidde, og vi er nu så småt begyndt at tale om den kommende fest, og jeg lægger diskret pres på venner og familie, fordi jeg faktisk også godt kunne tænke mig – hvis vi kunne være heldige – en old school æresport og hele svineriet.

Men vi har i første omgang en rund fødselar næste år, som vi skal fokusere på.

For mig er fester noget, der bæres videre i hjertet

Nogle foretrækker at rejse eller springe festliggørelsen af forskellige mærkedage over. Der er heldigvis frit slag, og enhver må jo gøre, som man har lyst.
For mig er de store fester en prioritering, som betyder utroligt meget. Det er jo ikke noget, der sker hver dag, og de timer, som det hele foregår i, forsvinder hurtigt. Men de bæres videre i hjertet.

Jeg kan stadig blive glad og rørt, og helt varm indeni, når jeg tænker på min egen 50års fødselsdag og alle mennesker, der var en del af den. Jeg ville ikke have byttet den med nogen rejse i verden. Men sådan er vi jo heldigvis alle forskellige.

Næste år er det Stens tur til at mærke magien, og jeg glæder mig sådan til, at han skal fejres. Og i 2021 vores Kobberbryllup. Det er vildt, som tiden er gået stærkt, siden vi mødte hinanden som “unge” mennesker på 41 og 47.

♥♥♥♥♥

Derudover har det været en uge med mange aktiviteter. Der er gang i “bloggerlivet” igen, og som du har kunnet læse, har jeg også været en tur i biografen – og har lave en lille anmeldelse –  og har i det hele taget været ret flittig her på bloggen.

Som jeg skriver igen og igen, så er energien kommet tilbage, og det er bare så fedt. Løbeture bliver det også til hver 2.-3. dag.
Det varer heller ikke længe, før jeg er nød til at dele noget om qi gong her på bloggen, som jeg er blevet helt afhængig af!

I torsdags var vi så heldige at være inviteret til pop-up middag af den ældste (bonus)datter og svigersøn med kokken Mikkel Karstad på Broens Gadekøkken på Christianshavn. Alene stemningen og gåturen gennem byen er en fornøjelse. Men den mad altså!!! Ren vegetarisk, moderne, ekstremt velsmagende og de lækreste råvarer. Jeg kan anbefale at holde øje med næste pop-up på Instagram her.

Mit gudbarn, som fyldte 10 på vores bryllupsdag, er nu en skøn ung dame på 21, som holdt fødselsdag i går.
Ja, de bliver voksne – og vi bliver….endnu mere voksne. Skal vi ikke bare sige, at når man er over 30, er vi alle lige gamle? 😉

Rigtig god ny solskinsuge ♥