I aftes kogte jeg en fond til andesaucen og puttede i fryseren. Selve arbejdet taget ingen tid, og fonden skal bare stå og passe sig selv i nogle timer. Du får en forsmag på julen og kan nyde duften og endda spise de lækre sønderkogte andelår bagefter.
Det er nok kommet snigende med alderen – det dér med at være lidt mere forberedt og organiseret. Det kan måske umiddelbart lyde lidt kedeligt, men faktisk så nyder jeg at lave forskellige småting i løbet af julemåneden, og selve juledagene bliver på den måde også meget mere overskudsagtige og hyggelige.
Så let er det
- Steg et par andelår (eller flere, hvis I er mange til jul) brune i lidt smør. Krydr med salt og peber.
- Tilsæt 1-2 halverede skalotteløg, persillerod, selleri og gulerod i mindre stykker. Måske et fed hvidløg samt lidt timian.
- Hæld 3/4 l vand på (eller brug rigeligt med rødvin, hvis du foretrækker en rødvinssauce).
- Lad det koge. Skum af efter lidt tid, og det det koge, koge, koge i 3-4 timer.
- Skum af igen, før du sier fonden og lægger den i fryseren. Du kan også vælge at skille noget af fedtet fra, men dette kan også gøres, når du laver den færdige andesauce.


