Tag Archive for: saft

Blommesaft med citron og vanille

blommesaft_opskrift

Jeg har været så heldig at få lov at plukke blommer fra mine naboers bugnende træ. Der var så mange, at de umuligt måtte kunne bruge dem selv, og så tillod jeg mig simpelthen at spørge, om jeg måtte plukke en portion.

Jeg synes, det er så synd, når frugt ikke bruges til noget, og hjemmelavet saft er altid lækker at have i køleskabet. Det er også fantastisk at have til spændende velkomstdrinks og jeg pønser også på at finde på noget lækkert med min blommesaft – måske med lidt rom, men det vender jeg tilbage til.

Du skal bruge (til ca. 3 liter ufortyndet saft)

3,5 kg blommer
saft af 3 citroner
1,75 l vand
2 vaniljestang
ca. 1 kg. (ca. 400 g sukker pr. liter siet saft)

Flæk blommerne og tag stenen ud. Kom blommerne i en gryde sammen med vand og citronsaft. Flæk vanillestængerne og kom i første omgang de tomme stænger i gryden.

Bring blommerne i kog og lad dem simre i ca. 35-40 minutter, indtil de er meget møre. Skum lidt af undervejs.

Lad saften køle lidt ned. Si i første omgang saften igennem et dørslag. Lad den derefter løbe igennem et klæde (jeg bruger en gammel hvid stofserviet).

saft-gennem-klæde

Mål den færdige saftmængde op, så du kan tilpasse sukkeret. Jeg fik godt 2, 5 liter siet saft, som svarer til 1 kg. sukker.

Kom saften i en ren gryde og tilsæt den udskrabede vanille. Tilsæt sukker. Husk at smage til, så du får den sødme, du ønsker.

Kog saften op og lad den småkoge i ca. 5 minutter. Skum af, hvis det er nødvendigt.

Hæld blommesaften på skoldede flasker (brug en tragt). Skyl evt. flaskerne med Atamon, hvis saften ikke bliver drukket inden for de nærmeste par uger.

Opbevares i køleskab.

 hjemmelavet blommesaft med vanille

Paradisæbler sidst på sæsonen

Jeg fik høstet mine paradisæbler alt for sent i år, nærmere betegnet for et par dage siden. Jeg fik møjsommeligt lavet hele ti glas paradiæblegele – men måtte dagen efter erkende, at man skal lære så længe, man lever. Geleen stivnede nemlig ikke af sig selv, som den plejer!
Det skyldes selvfølgelig, at frugten er blevet for moden og indholdet af pektin derfor er så lavt, at den ikke kan længere gelere selv.

IMAG1538
Hvis du også har været for sent ude og stadig har paradisæbler i haven, så fortvivl ikke. Da jeg stod med min tynde paradisæblesirup, valgte jeg at hælde en del af den på flasker til paradisæblesaft. Blandet op med vand smager den fantastisk!

Resten kogte jeg op igen og tilsatte rød Melatin. Jeg forsøgte også med citronsyre, men det kunne ikke jævne nok.

Næste år vil jeg være hurtigere ude og høste paradisæblerne i tide – dvs. inden modningen topper – men den jævnede version kan nu også sagtens bruges, og smagen fejler bestemt ikke noget.

Få nyheder og opskrifter fra Voksenlivsstil løbende!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Tid til hyldeblomstsaft

Nu blomstrer hylden, og det er bare med at komme afsted og plukke af de smukke hvide blomsterklaser. Hyldeblomstsaft er noget af det nemmeste i verden at lave. Du får den mest delikate saft, som du kan have glæde af hele sommeren. Den er skøn som læskende saftevand, og kan også blandes op med hvidvin til en lækker velkomstdrink eller terassedrik. Og så er det også en gave, der vækker glæde.

Hyldeblomstsaft Jeg har lavet første portion, og skal nu ud og plukke til en omgang mere. Der er grænser for, hvor meget jeg kan have stående i køleskabet, hvor det trækker i 4 dage, så derfor laver jeg det over nogle gange.
Derudover fryser jeg altid nogle portioner blomsterklaser ned, som senere kan tages op til en ny gang frisk hyldeblomstsaft. Fx laver jeg altid en portion til hyldeblomstgløgg til jul. De frosne blomster fylder ingenting, der er ingen problemer med konservering, og  resultatet bliver lige så fint som med friske blomster!

Hyldeblomstsaft2

Opskriften skrev jeg også sidste år, men nu er det altså tid igen – og måske har du lyst til at lade dig inspirere, hvis du ikke allerede er igang.

Du skal bruge
ca. 30 blomsterklaser
3 økologiske  citroner
1,5 kg sukker
2 l kogende vand
40 g vinsyre

  • Ryst blomsterklaserne fri for småkryb. Hvis der er mange dyr i, kan du eventuelt skylle dem meget forsigtigt., men eftersom det meste smag sidder i blomsternes pollen, er det bedste ikke at skylle blomsterne.
    Læg i stedet blomsterne på et fugtigt klæde i en halv time – så vil de fleste dyr sætte sig på klædet.
    Tag ikke for meget af stænglerne med, da de indeholder bitterstoffer.
  • Læg blomsterklaserne i en skål sammen med sukker og citronskiver.
  • Hæld det kogende vand over. Opløs vinsyren i lidt af det kogende vand og hæld det i. Rør rundt og opløs sukkeret.
  • Lad saften trække i køleskabet  i 4-5 dage.
  • Si blomster og citroner fra. Filtrer derefter saften gennem et klæde (jeg bruger en si med en stofserviet). Hæld saften på skoldede flasker – skyl flaskerne med en lille smule Atamon, hvis saften skal holde mere end 2-3 uger. Skulle saften begynde at gære, er det faktisk helt ufarligt at drikke, da det bare er en naturlig proces hen imod en mere mousserende drik. Får saften derimod mug, skal den smides ud.

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft

I midten af juni blomstrer hyldeblomsterne, som er helt perfekte til saft. Og det er meget lettere at lave, end man skulle tro. Den skønneste duft breder sig i køkkenet, og man kan glæde sig over at bruge nogle af de råvarer, vi har lige udenfor døren. Brug den til saftevand eller bland den med hvidvin eller mousserende vin til en lækker velkomstdrink.

Her er min opskrift:

30 blomsterklaser
3 øko citroner
1,5 kg sukker
2 l kogende vand
1 brev (40 g) vinsyre.

Ryst blomsterklaserne fri for småkryb og skyl dem evt. forsigtigt, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt, at de ikke skylles for meget, ellers mister de for meget af den gode smag.
Læg blomsterne i en skål sammen med sukker og citronskriver. Hæld det kogende vand over. Bland syren i noget af det kogende vand og hæld det i. Rør rundt og opløs sukkeret.
Lad det trække i køleskabet 4-5 dage. Si blomster og citroner fra gennem en sigte. Jeg filtrerer derefter en ekstra gang gennem et klæde (bruger bare en gammel stofserviet).
Fyld saften på flasker – jeg skolder og skyller flaskerne med en lille smule Atamon, men hvis du kun laver en lille portion, som ikke skal holde så længe, kan atamonen udelades.
Saften kan også fryses, men jeg foretrækker at fryse blomsterne i stedet – du kan se et par poser på billedet. Med frosne blomster får du lige så lækker og frisk saft, også om vinteren. Fx til hyldeblomstgløgg til jul.