Jeg var til forpremiere Shakespeares samlede værker på Bellevue Teatret i går, hvor Iben Hjejle, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus, i dén grad foldede deres kæmpe talenter, ikke mindst de humoristiske, ud i “37 Shakespearestykker på rundt regnet 97 minutter”. Hold op, det er sjovt!

Jeg kan ikke prale af at være hverken teateranmelder eller Shakespearekender, men jeg kan godt sige, at den var en god oplevelse med masser af grin. Stykket har i forvejen gået sin sejrsgang i bl.a. London, og med de tre fantastiske skuespillere og deres indbyrdres kemi, burde successen være sikret.
Du behøver bestemt ikke kende til Shakespeare for at se stykket – tværtimod får du en hurtig indførelse i hans historie og stykker. Og på finurlig og morsom vis bliver nogle af de etiske og moralske dilemmaer ført op til vores tid, når de tre skuespillere skændes så det brager mellem stykkerne.
Shakespeares samlede værker spiller indtil 15. november. Billederne har jeg lånt på Bellevue Teatres Facebookside.


