Tag Archive for: smitter ikke af

Den bedste solnyhed længe!

niveau-solcreme-duft
Hvad kan afholde dig fra at få brugt solcreme på kroppen, når du egentlig godt ved, at du burde?
For mit vedkommende kan det nemlig godt knibe lidt på solrige dage herhjemme, mens jeg er super påpasselig med det under sydens sol – og det er desværre en klassisk fejl, vi danskere begår (og bl.a. derfor har en øv-verdensrekord i hudkræft).

Jeg kan helt præcis sige, hvad mit hovedproblem har været: Det er afsmitningen på tøjet! Sidste år kunne jeg smide en helt ny nederdel og et par nye bukser direkte i skraldespanden, fordi jeg ikke kunne få de gule rander fra solcremens UV-filtre til at gå af.

Jeg er derfor ualmindeligt glad for, at det er mine – og mange andres – bønner, der er blevet hørt af Nivea, som nu, som de første og eneste i verden, introducerer en solcreme, der IKKE smitter af på tøjet. Og hvis det gør, kan det nu meget lettere komme af igen i vask!

nivea-sun

De har såmænd brugt 5 år, 10.000 forskningstimer og 1.000 vaskeprøver på at nå frem til formularen Clothing Protection Complex. Den fås i faktor 10, 15, 20, 30, og efter min mening kan man lige så godt fyre den af med den højeste faktor, når man er i gang. Der er også en praktisk nyhed, som er en roll-on solcreme i faktor 30, som er nem at have med i taske.

Solcremen er lige så effektiv som altid – og så synes jeg, at den dufter så dejligt (som du måske kan fornemme på det øverste billede). Det er en blid duft af Nivea, sol og sommer, og jeg elsker den. Men allermest elsker jeg, at påpasseligheden overfor mit tøj nu ikke længere skal stå over omsorgen for min hud. Jeg er også vild med, at det måske kan bidrage lidt til, at vi smider en lille smule mindre tøj ud. (Hver dansker smider ca. 16 kg. tøj ud om året!!!)

Som et lille PS, er der også to små størrelse – til de små størrelser. Lige til tasken og den ene med roll-on, som måske er lidt sjovere at få på. Børnesolcremer har i øvrigt fysiske solfiltre, i stedet for kemiske, hvis du undrer dig over forskellen 🙂

nivea-solcreme-boern
De nye Niveau Protect & Moisture solcremer er netop kommet på markedet. Husk at gå efter de mørkeblå flasker og Clothing Protection mærket, da ikke alle produkter endnu er omfattet af den nye opfindelse. (vejl. priser er 59,95 for børnestørrelser og roll-on og 99,95  for de øvrige).

Og pas nu på huden derude ♥

 

Kærlig hilsen Jeanette