I dag har jeg været en tur hos min søde frisør Betina hos Bomholt Intercoiffure i København. Jeg har holdt mig til samme salon i 15 år – utroligt som tiden går – og det er altid en fornøjelse at komme ind i Grønnegade til Line Bomholt og de andre, hvor stemningen er hyggelig og rar. Efter at have holdt ved i så lang tid, kan jeg vist godt stå inde for en anbefaling. Sidst, jeg var derinde mødte jeg i øvrigt de to festlige kvinder (og eksperter i skønhedsprodukter) fra Pudderdåserne, så der sad bloggere på række derinde 🙂
Hos Bomholt er de, efter min mening, verdensmestre i farver og striber. Mit hår får altid 2-3 forskellige farver tynde striber, og vi vurderer sammen fra gang til gang, om det er den lyse, den hvide, den sandfarvede, karamel eller den mørke, der skal med med. Resultatet er naturlige striber, som jeg ofte får ros for, der ikke efterlader en grim udgroning.
Jeg går til frisør hver 8-9 uge, men jeg bliver ikke klippet hver gang. En fuld stribe får jeg 1-2 gange om året, og resten er små eller store reparationer.
Når jeg nærmer mig tiden til at blive klippet, får jeg nærmest spat af det, og tænker hver gang på, om det burde være en kortere “pæn” frisure (ofte “kommer jeg også til” at klippe i det selv). Men reelt er det bare nogle få klip i forhåret, der skal til, en opfriskning af farven – eller et par centimeter af længen. Så er looket frisk og lækkert igen.
Denne gang var der tale om det, som Betina kalder nogle “trætte“ spidser – ja, jeg var i alt fald også træt af dem, men se bare, hvad det par centimeter kan gøre (og nå ja, en proff føntørring og et glattejern).