Tag Archive for: stribet tapet

Stribet tapet ved trappen har givet masser af hygge og varme til rummet.

Stribet tapet kan bare noget. Vi har selv kastet os ud i at tapetsere væggen ved vores trappe fra underetagen, og vi er meget stolte af resultatet! Det giver hygge og varme, og som du kan se her på billederne, er det utroligt, så stor en forskel, tapet eller farve på væggen kan gøre.

Jeg må altså lige dele den store forskel, det har gjort at få tapet op langs trappen fra vores underetage. Det gør mig så glad, at vi sprang ud i det og satte et beige stribet tapet op, som passer perfekt i farven til sisaltæppet på trappen.

Her kan du se, hvordan det så ud før med den hvide væg.

Væggen ved trappen før den fik stribet tapet.

Og nu, hvor der er kommet tapet, som giver både varme og karakter.

Væggen ved trappen har fået et smukt stribet tapet og har ændret rummet.

Vi har tapetseret selv!

Vi kastede os ud i at tapetsere selv, og med lidt godt planlægning og forberedelse – og ikke mindst godt værktøj i form af især en god skarp hobbykniv og en tapetlinial – så var det faktisk til at have med at gøre. Jeg brugte et par timer til at måle og klippe banerne ud, og så brugte vi sammen ca. 3½ time på at få tapetet sat op. I god ro og orden, så vi må siges at have klaret ægteskabstesten! ♥

Lige nu kan vi slet ikke komme os over, hvor vellykket, vi synes, det er. Det har givet badehotelstemning med de fine striber, og en varm og hyggelig atmosfære i vores underetage, hvor der er køkken og spisestue.

Væggen ved trappen før den fik stribet tapet.

Væggen ved trappen har fået et smukt stribet tapet og har givet rummet varme og hygge.

 

Stribet tapet i fine farver

Tapetet har jeg fundet hos MP Tapet, som har det i flere fine farver. Det er non-woven, så tapetklisteret bare smøres på væggen, hvorefter det er let at få tapetet arbejdet på plads.

Smukt beige og hvidt tapet fra MP Tapet. Se det på bloggen.

Yndlingsspots i mit hus

 

IMAG1298

 

Velkommen indenfor hos os!

Her får du nogle af mine yndlingsspots rundt omkring i mit hjem – fra hylderne i køkkenet til gulvet i badeværelset 🙂

 

IMAG1274

I køkkenet elsker jeg de åbne hylder, hvor jeg både kan hygge-nipse og have tingene lige ved hånden!

IMAG1275

I forbindelse med køkkenet har vi nu ikke længere spisebord, men en lækker lille “lounge”, som vi bruger og nyder meget mere. Maleriet har jeg selv malet.

IMAG1276

Modsat det lille sofaarrangement har den gamle vitrine fået selskab af det skønne konsolbord – endnu et godt nipse-sted, som jeg elsker.

IMAG1282Her er en yndlingskrog fra vores stue, hvor du kan se de radiatorskjulere, som vi har fået lavet, og som betyder rigtigt meget for udtrykket i huset. Endevæggen har fået en mørk grå farve for et par måneder siden, og det har vi ikke fortrudt. Det giver varme og samler stuen.
IMAG1283

I den midterste stue, hvor spisebordet nu står, er der også en indbygget reol. Igen et sted med liv og ting, som giver personlighed og derfor er blandt mine yndlingsspots.

IMAG1287

Gangen ovenpå har fået en lang patchwork kelim, som giver mere farve og hygge.

IMAG1289I soveværelset er vi gået fra en stribet endevæg til tapet hele vejen rundt. Det er lidt vildt og kræver nok lidt tilløb, men det er hyggeligt og sjovt.

IMAG1292

I badeværelset ovenpå elsker jeg det ternede gulv og vores indbyggede væg-til-væg- møbel, som har masser af skabe og skuffer. Bordpladen og spejlet i røget eg giver en god varm kontrast.

Tak fordi du kiggende ind!

 

Kukkuk fra flytteprojektet…

Hvis du har tænkt på, at du ikke hører så meget fra mig for tiden, så skyldes det, at min mand og jeg er ved at flytte. I næste weekend går det for alvor løs efter 2½ måned med istandsættelse og ikke mindst masser af beslutninger (og åbent hus i vores nuværende hjem oveni)! Selvom vi glæder os helt vildt, og 100% har valgt situationen selv – og i øvrigt kun flytter 800 meter – så trækker det tænder ud ind imellem. Der bliver ikke lavet helt så meget spændende mad eller shoppet eller tænk på ret meget andet end tegl, klinker, santitet, armaturer, tapeter osv.

Men nu kan jeg jo så dele lidt ud af projektet i stedet, indtil jeg får mit normale liv tilbage 🙂

Det nye hus er fra 1927, og der skal grundlæggende ikke laves om på ret meget. Jeg synes, det er vigtigt at holde en stil- og farvemæssig rød tråd hele vejen igennem (du fornemmer nok noget sort/hvidt). Og det, som skal ændres, forsøger vi at gøre med respekt for husets stil. Taget har ganske vist skiftet farve fra rødt til sort, men vi synes det klæder huset. Vi har valgt en mat afdæmpet teglsten i stedet for en mere prangende glaseret. Den tunge beplatning foran har vi valgt at fjerne, og der er plantet lavendel op ad huset.

Hus før_VoksenlivsstilHus nyt tag_Voksenlivsstil

Et badeværelse fra starten af 80’erne i marmor er revet ud og marmorgulvet bliver nu erstattet af et harlekinternet gulv (antik marmor/travertin fra Badogfliser.dk). Samme gulv går igen i entreen, så stilen er slået an, så snart man trænder ind.

harlekinternet gulv_Voksenlivsstil

I badeværelset har vi besluttet at få lavet et sort møblement fra væg til væg med to klassiske vaske og klassisk santitet og armatures fra Les-Campagnoles. Jeg skal  nok vise billeder, men lige nu er der stort set kun beton, så jeg håber, det bliver klar i næste uge. Flyttevognen er i alt fald bestilt!

Nogle ting tager man med sig, og for os er det stribede tapet i soveværelset et must. Det er nu klar i de nye gemakker og fra svenske Borås Tapeter – tjek selv deres skønne inpirerende side ud her.

Stribet tapet_Voksenlivsstil

 

Køkkenet er bare blevet malet. Kridhvidt (det var cremefarvet før, og spillede ikke helt med de hvidgrå fliser og den sorte bordplade) og har fået en ny Single Bowl porcelænsvask fra Villeroy & Boch. Den vask er jeg vild med, og jeg har gode erfaringer med, at den holder sig pæn.

Køkken_ny vask_Voksenlivsstil

Haven er et kapitel for sig. Vi har valgt at få ryddet det meste og starte mere eller mindre forfra.  Lige nu er der primært en hæk og en stor kinesisk vandgran, der bliver havens absolutte stjerne. Det er så smukt et træ.
Det bliver et skønt projekt, og jeg har lovet mig selv at tænke mig godt om, så der ikke bliver for meget at passe. Der står indtil videre hængende prydpære (Nordens oliven), frugttræer, bærbuske, krydderurter, hortensia, roser og lavendel på programmet. Og så skal der laves en ny sort træterasse – den bliver i komposit (en slags kunstigt træ), som er utroligt slidstærk og let at vedligeholde.

Ny have_Voksenlivsstil

Se, det var forklaringen på den seneste tavshed fra min side. Den kommende tid kommer nok først og fremmest til at stå i flytningen og indretningens tegn, og du vil kunne se resultatet af nogle af anstrengelserne her på Voksenlivsstil, hvis du har lyst til at følge lidt med og måske få lidt inspiration, hvis du også er i gang med at istandsætte eller forandre.